USA

Geografi og miljø

Landarealet i de sammenhængende USA er på 7.663.941 km2 (2.959.064 kvadrat miles). Alaska, der er adskilt fra det sammenhængende USA af Canada, er den største stat med et areal på 1 717 856 km2 (663 268 km2). Hawaii, der ligger i et øhav i det centrale Stillehav sydvest for Nordamerika, er på 28 311 km2 (10 931 kvadratmile).

USA er verdens tredje- eller fjerdestørste nation målt på det samlede areal (land og vand), efter Rusland og Canada og lige over eller under Kina. Placeringen varierer afhængigt af, hvordan to territorier, som Kina og Indien bestrider, tælles med, og hvordan USA's samlede størrelse måles: beregningerne varierer fra 9 522 055 km2 (3 676 486 486 kvadratmile) til 9 629 091 km2 (3 717 813 kvadratmile) og 9 826 676 km2 (3 794 101 kvadratmile). Målt alene på landareal er USA på tredjepladsen efter Rusland og Kina og lige foran Canada.

Kystsletten langs Atlanterhavskysten viger længere inde i landet for løvskove og de bølgende bakker i Piemonte. Appalacherne adskiller østkysten fra de Store Søer og græsmarkerne i Midtvesten. Mississippi-Missouri-floden, verdens fjerde længste flodsystem, løber hovedsageligt i nord-sydgående retning gennem hjertet af landet. Den flade, frugtbare prærie på Great Plains strækker sig mod vest og afbrydes af et højlandsområde i sydøst.

Rocky Mountains, der ligger i den vestlige kant af Great Plains, strækker sig fra nord til syd over hele landet og når højder på over 4.300 m i Colorado. Længere mod vest ligger det klippefyldte Great Basin og ørkener som Chihuahua- og Mojave-områderne. Sierra Nevada- og Cascade-bjergkæderne ligger tæt på Stillehavskysten, og begge bjergkæder når op i højder på mere end 14.000 fod.

USA med sin store størrelse og geografiske variation omfatter de fleste klimatiske typer. Øst for den 100. meridian varierer klimaet fra fugtigt kontinentalt klima i nord til fugtigt subtropisk klima i syd. Den sydlige spids af Florida er tropisk, og det samme gælder Hawaii. De store sletter vest for den 100. meridian er halvtørre. En stor del af de vestlige bjerge er alpine. Klimaet er tørt i Great Basin, ørkenklima i det sydvestlige område, middelhavsklima i Californien og oceanisk klima i Oregon og Washington og i det sydlige Alaska. Det meste af Alaska er subarktisk eller polært. Ekstremt vejr er ikke usædvanligt - de stater, der grænser op til Den Mexicanske Golf, er udsat for orkaner, og de fleste af verdens tornadoer sker i landet, især i Midtvestens Tornado Alley.

USA's økologi betragtes som "megadiverse": omkring 17.000 arter af karplanter forekommer i de sammenhængende USA og Alaska, og over 1.800 arter af blomstrende planter findes på Hawaii, hvoraf kun få forekommer på fastlandet. USA er hjemsted for mere end 400 pattedyrsarter, 750 fuglearter og 500 krybdyr- og paddearter. Der er beskrevet ca. 91.000 insektarter.

Endangered Species Act fra 1973 beskytter truede og udryddelsestruede arter og deres levesteder, som overvåges af United States Fish and Wildlife Service. Der findes 58 nationalparker og hundredvis af andre føderalt forvaltede parker, skove og vildmarksområder. Samlet set ejer staten 28,8 % af landets landareal. Det meste af dette er beskyttet, selv om en del er udlejet til olie- og gasboring, minedrift, skovhugst eller kvægopdræt. 2,4 % anvendes til militære formål.

Den skaldede ørn, USA's nationalfugl siden 1782.

Historie

Indfødte amerikanere og europæiske bosættere

Man mener, at de oprindelige folk på det amerikanske fastland, herunder de indfødte i Alaska, flyttede ind fra Asien. De begyndte at ankomme for 12-40.000 år siden, hvis ikke tidligere. Nogle af dem, såsom den præcolumbianske Mississippian-kultur i det sydøstlige område, udviklede avanceret landbrug, storbyggeri og samfund på statsniveau. Den indfødte befolkning i Amerika faldt efter europæernes ankomst, og det skete af forskellige årsager, hovedsagelig sygdomme som kopper og mæslinger.

I 1492 nåede den genovesiske opdagelsesrejsende Christopher Columbus, der havde kontrakt med den spanske krone, frem til nogle af de caribiske øer og fik den første kontakt med den indfødte befolkning. Den 2. april 1513 gik den spanske erobrer Juan Ponce de León i land på det, han kaldte "La Florida" - den første registrerede europæiske ankomst til det, der senere skulle blive det amerikanske fastland. De spanske bosættelser i området blev efterfulgt af bosættelser i det nuværende sydvestlige USA, som trak tusindvis af mennesker gennem Mexico. Franske pelshandlere etablerede forposter for Ny Frankrig omkring de store søer; Frankrig gjorde i sidste ende krav på store dele af det nordamerikanske indre af landet, ned til Den Mexicanske Golf. De første succesfulde engelske bosættelser var Virginia-kolonien i Jamestown i 1607 og pilgrimskolonien Plymouth i 1620. Oprettelsen af Massachusetts Bay Colony i 1628 resulterede i en bølge af flytninger; i 1634 var omkring 10.000 puritanere bosat i New England. Mellem slutningen af 1610'erne og den amerikanske revolution blev der sendt omkring 50.000 straffefanger til Storbritanniens amerikanske kolonier. Fra 1614 bosatte hollænderne sig langs den nedre del af Hudson-floden, herunder New Amsterdam på Manhattan Island.

Uafhængighed og udvidelse

Spændingerne mellem de amerikanske kolonister og briterne i oprørsperioden i 1760'erne og begyndelsen af 1770'erne førte til den amerikanske revolutionskrig, der udkæmpedes fra 1775 til 1781. Den 14. juni 1775 oprettede den kontinentale kongres, der mødtes i Philadelphia, en kontinentalhær under kommando af George Washington. Kongressen bekendtgjorde, at "alle mennesker er skabt lige" og er født med "visse naturlige rettigheder", og den 4. juli 1776 vedtog uafhængighedserklæringen, der hovedsagelig var udarbejdet af Thomas Jefferson. Denne dato fejres nu hvert år som USA's uafhængighedsdag. I 1777 blev der ved konføderationsartiklerne oprettet en svag føderal regering, som fungerede indtil 1789.

Efter briternes nederlag til de amerikanske styrker, der blev hjulpet af franskmændene, anerkendte Storbritannien USA's uafhængighed og staternes suverænitet over amerikansk land vest for Mississippi-floden. I 1787 blev der afholdt et forfatningskonvent af dem, der ønskede at oprette en stærk national regering med beskatningsbeføjelser. USA's forfatning blev godkendt i 1788, og den nye republiks første senat, Repræsentanternes Hus og præsident - George Washington - tiltrådte i 1789. Bill of Rights, der forbyder føderale begrænsninger af personlige frihedsrettigheder og bekræfter en række juridiske beskyttelsesforanstaltninger, blev vedtaget i 1791.

Holdningen til slaveri var ved at ændre sig; en bestemmelse i forfatningen beskyttede kun den afrikanske slavehandel indtil 1808. Nordstaterne standsede slaveriet permanent mellem 1780 og 1804, og slavestaterne i Sydstaterne stod tilbage som forsvarere af den "særlige institution". Den anden store vækkelse, der begyndte omkring 1800, gjorde evangelikalismen til en drivkraft bag forskellige sociale reformbevægelser, herunder abolitionismen.

Amerikanernes iver efter at ekspandere mod vest forårsagede en lang række indianerkrige og en politik med fjernelse af indianere, der fratog de indfødte folk deres land. Louisiana-købet af fransk indskrevet land under præsident Thomas Jefferson i 1803 fordoblede næsten nationens størrelse. Krigen i 1812, der blev erklæret mod Storbritannien på grund af forskellige klager og udkæmpet uafgjort, styrkede den amerikanske nationalisme. En række amerikanske militære invasioner i Florida fik Spanien til at opgive dette og andre områder på Golfkysten i 1819. USA overtog Republikken Texas i 1845. Ideen om Manifest Destiny blev populær i denne periode. Oregon-traktaten med Storbritannien i 1846 førte til, at USA fik kontrol over det nuværende amerikanske nordvestlige område. USA's sejr i den mexicansk-amerikanske krig resulterede i 1848 i afståelsen af Californien og store dele af det nuværende amerikanske sydvestlige USA. Den californiske guldfeber i 1848-49 tilskyndede yderligere til flytning mod vest. Nye jernbaner gjorde flytningen lettere for nybyggere og øgede konflikterne med de indfødte amerikanere. I løbet af et halvt århundrede blev op til 40 millioner amerikanske bisoner, eller bøfler, dræbt for skind og kød og for at lette jernbanernes udbredelse. Tabet af bøflerne, som var værdifulde for plains-indianerne, fik mange indfødte kulturer til at forsvinde for altid.

Borgerkrig og industrialisering

Spændingerne mellem slave- og frie stater voksede med diskussioner om forholdet mellem stats- og forbundsregeringen samt voldelige konflikter om slaveriets udbredelse til nye stater. Abraham Lincoln, der var kandidat for det overvejende slavefjendtlige republikanske parti, blev valgt til præsident i 1860. Inden han tiltrådte, erklærede syv slavestater deres løsrivelse - som den føderale regering fastholdt var ulovlig - og dannede Amerikas Konfødererede Stater. Med det konfødererede angreb på Fort Sumter begyndte den amerikanske borgerkrig, og yderligere fire slavestater sluttede sig til konføderationen. Lincolns Emancipationsproklamation forpligtede Unionen til at gøre en ende på slaveriet. Efter Unionens sejr i 1865 sikrede tre ændringer af den amerikanske forfatning frihed for de næsten fire millioner afroamerikanere, der havde været slaver, gjorde dem til borgere og gav dem stemmeret. Krigen og dens afslutning førte til en stor stigning i den føderale magt.

Efter krigen forårsagede mordet på Abraham Lincoln genopbygningen, hvor der blev udarbejdet en politik, der skulle få Sydstaterne tilbage og genopbygge dem, samtidig med at de nyligt frigivne slaver fik deres rettigheder sikret. Løsningen af det omstridte præsidentvalg i 1876 ved Kompromiset af 1877 afsluttede denne æra, og Jim Crow-lovgivningen fratog snart mange afroamerikanere deres stemmeret. I nord fik urbaniseringen og en hidtil uset tilstrømning af indvandrere fra Syd- og Østeuropa landets industrialisering til at vokse hurtigt. Indvandringsbølgen, der varede indtil 1929, gav arbejdskraft og ændrede den amerikanske kultur. Høj skattebeskyttelse, opbygning af national infrastruktur og nye banklove tilskyndede også til vækst. Alaska-købet fra Rusland i 1867 fuldendte landets udvidelse af fastlandet. Wounded Knee-massakren i 1890 var den sidste større væbnede konflikt under indianerkrigene. I 1893 blev det indfødte monarki i Stillehavskongedømmet Hawaii bragt til ophør i en hemmelig og vellykket plan, der blev ledet af amerikanske indbyggere; USA overtog øgruppen i 1898. Sejren i den spansk-amerikanske krig samme år beviste, at USA var en verdensmagt, og førte til tilføjelsen af Puerto Rico, Guam og Filippinerne. Filippinerne blev uafhængige 50 år senere; Puerto Rico og Guam er stadig amerikanske territorier.

Første Verdenskrig, den store depression og Anden Verdenskrig

Da Første Verdenskrig brød ud i Europa i 1914, erklærede USA sig neutralt. Derefter sympatiserede amerikanerne med briterne og franskmændene, selv om mange borgere, især fra Irland og Tyskland, var imod interventionen. I 1917 sluttede de sig til de allierede, hvilket bidrog til Centralmagternes nederlag. Da Senatet ikke ønskede at deltage i europæiske anliggender, godkendte Senatet ikke Versailles-traktaten (1919), som oprettede Folkeforbundet, og anvendte en unilateralistisk politik, som grænsede til isolationisme. I 1920 opnåede kvinderettighedsbevægelsen godkendelse af en forfatningsændring, der gav kvinder stemmeret.

I det meste af 1920'erne havde landet en periode med succes, hvor uligheden på betalingsbalancen blev mindsket, samtidig med at landet profiterede af industrielle landbrug. Denne periode, der er kendt som de brølende tyvere, sluttede med Wall Street-krakket i 1929, der udløste den store depression. Efter sit valg som præsident i 1932 reagerede Franklin D. Roosevelt med New Deal, en række politikker, der øgede regeringens indblanding i økonomien. Fra 1920 til 1933 var der et alkoholforbud, der forbød alkohol. Dust Bowl i 1930'erne efterlod mange fattige bondesamfund og tilskyndede til en ny bølge af udvandring til vestkysten.

USA, der officielt var neutralt i den tidlige fase af Anden Verdenskrig, begyndte at levere forsyninger til de allierede i marts 1941 gennem Lend-Lease-programmet. Den 7. december 1941 sluttede landet sig til de allieredes kamp mod aksemagterne efter det japanske angreb på Pearl Harbor. Anden Verdenskrig satte skub i økonomien ved at skaffe investeringskapital og arbejdspladser, hvilket fik mange kvinder til at træde ind på arbejdsmarkedet. Af de betydelige krigere var USA den eneste nation, der blev beriget af krigen. Drøftelserne i Bretton Woods og Jalta skabte et nyt system af international organisation, der placerede landet og Sovjetunionen i centrum af verdensanliggenderne. I 1945, da Anden Verdenskrig i Europa var slut, blev der på et internationalt møde i San Francisco udarbejdet et udkast til De Forenede Nationers charter, som trådte i kraft efter krigen. Efter at have udviklet det første atomvåben besluttede regeringen at bruge det i de japanske byer Hiroshima og Nagasaki i august samme år. Japan gav op den 2. september og afsluttede dermed krigen.

Den kolde krig og borgerrettighedsæraen

Under den kolde krig konkurrerede USA og Sovjetunionen efter Anden Verdenskrig om at kontrollere Europas militære anliggender gennem NATO og Warszawa-pagten. Det første land støttede liberalt demokrati og kapitalisme, mens det andet land gik ind for kommunisme og en statslig planøkonomi. Begge støttede adskillige diktaturer og deltog i stedfortræderkrige. Mellem 1950 og 1953 kæmpede amerikanske tropper mod kinesiske kommunistiske styrker i Korea-krigen. Fra bruddet med Sovjetunionen og starten på den kolde krig og frem til 1957 udviklede McCarthyismen, også kaldet den anden røde frygt, sig i USA. Staten udløste en bølge af politisk mishandling og en kampagne af fordomme mod kommunister, som nogle forfattere påpeger som værende af en totalitær stat. Hundredvis af mennesker blev arresteret, herunder berømtheder, og mellem 10.000 og 12.000 mennesker mistede deres job. Misbruget ophørte, da domstolene erklærede det for forfatningsstridigt.

I 1961 fik den sovjetiske opsendelse af det første rumfartøj med menneskelig bemanding præsident John F. Kennedy til at foreslå landet at være det første til at sende "en mand til Månen", hvilket blev gennemført i 1969. Kennedy stod også over for en spændt atomkonflikt med de sovjetiske styrker på Cuba, mens økonomien voksede og ekspanderede støt. En voksende bevægelse for borgerrettigheder, repræsenteret og ledet af afroamerikanere som Rosa Parks, Martin Luther King Jr. og James Bevel, brugte ikke-vold til at bekæmpe segregation og diskrimination. Efter mordet på Kennedy i 1963 blev Civil Rights Act of 1964 og VotingRights Act of 1965 vedtaget i præsident Lyndon B. Johnsons embedsperiode. Johnson og hans efterfølger, Richard Nixon, førte en borgerkrig i Sydøstasien, assistent til den mislykkede Vietnamkrig. Der voksede en generel modkulturel bevægelse, drevet af modstand mod krig, sort nationalisme og den seksuelle revolution. Der opstod også en ny bølge af feministiske bevægelser, ledet af Betty Friedan, Gloria Steinem og andre kvinder, der søgte politisk, social og økonomisk lighed.

I 1974 blev Nixon som følge af Watergate-skandalen den første præsident, der trådte tilbage for at undgå at blive afskediget på grund af anklager om bl.a. hindring af retshåndhævelse og magtmisbrug, og han blev efterfulgt af vicepræsident Gerald Ford. Jimmy Carters præsidentperiode i 1970'erne var præget af stagflation og gidselkrisen i Iran. Valget af Ronald Reagan som præsident i 1980 bebudede en ændring i USA's politik, hvilket afspejlede sig i betydelige ændringer i skatter og skatteudgifter. Hans anden embedsperiode bragte Iran-Contra-sagen og de betydelige diplomatiske fremskridt med Sovjetunionen med sig. Det senere sovjetiske sammenbrud afsluttede den kolde krig.

Moderne historie

Under præsident George H. W. Bush påtog landet sig en global dominerende rolle på verdensplan, som f.eks. i Golfkrigen (1991). Den længste økonomiske ekspansion i moderne amerikansk historie, fra marts 1991 til marts 2001, strakte sig over Bill Clintons præsidentperiode og dot-com-boblen. En civil retssag og en sexskandale førte til hans rigsretssag i 1998, selv om det lykkedes ham at afslutte sin periode. Præsidentvalget i 2000, et af de mest konkurrenceprægede i amerikansk historie, blev afgjort af Højesteret: George W. Bush, søn af George H. W. Bush, blev præsident, selv om han fik færre stemmer end sin modstander Al Gore.

Den 11. september 2001 angreb terrorister fra Al-Qaeda-gruppen World Trade Center i New York Citys tvillingetårne (som blev ødelagt) og Pentagon nær Washington, D.C. , i en række angreb, der kostede næsten 3.000 mennesker livet. Som reaktion herpå indledte Bush-regeringen "krigen mod terror". I slutningen af 2001 invaderede amerikanske styrker Afghanistan, væltede Taleban-styret og ødelagde Al-Qaedas træningslejre. Taliban-oprørerne fører fortsat en guerillakrig. I 2002 begyndte Bush at presse på for at få gennemført et regimeskifte i Irak. Med NATO's manglende støtte og uden en klar FN-ordre om militær intervention organiserede Bush en koalition af villige; koalitionsstyrkerne invaderede hurtigt Irak i 2003 og væltede statuen af diktator Saddam Hussein. Året efter blev Bush genvalgt som den præsident, der fik flest stemmer ved et valg.

I 2005 forårsagede orkanen Katrina, som endte med at blive den mest dødbringende naturkatastrofe i landets historie, alvorlige ødelæggelser langs Golfkysten: byen New Orleans blev ødelagt med 1833 døde.

Den 4. november 2008, under en global økonomisk nedgang, blev Barack Obama valgt til præsident, som den første afroamerikaner til at overtage embedet. I maj 2011 lykkedes det amerikanske specialstyrker at dræbe Osama bin Laden, der gemte sig i Pakistan. Det følgende år blev Barack Obama genvalgt. Under sin anden embedsperiode førte han krigen mod Islamisk Stat og genoprettede de diplomatiske forbindelser med Cuba.

Den 8. november 2016 besejrede lederen af det republikanske parti Donald Trump den tidligere førstedame Hillary Clinton ved et usædvanligt valg, og hans planer er af politiske analytikere blevet beskrevet som populistiske, protektionistiske og nationalistiske, og han tiltrådte sit embede den 20. januar 2017.

Massakrerne i Orlando den 12. juni 2016 på bøssediskoteket Pulse (51 døde) og i Las Vegas den 1. oktober 2017 (60 døde) er opført som de største massakrer i landet siden 11. september 2001.

Præsident Donald Trump sammen med sin forgænger Barack Obama, den første afroamerikanske præsident.


En stor støvklat omgiver New York efter sammenstyrtningen af tvillingetårnene efter terrorangrebet den 11. september 2001.


Richard Nixon forlader Det Hvide Hus efter at være trådt tilbage som følge af Watergate-skandalen, den 9. august 1974.


"Baker"-eksplosionen, der var en del af Operation Crossroads, på Bikini Atoll, Mikronesien, i 1946.


Martin Luther King, Jr. holdt sin verdensberømte "I Have a Dream"-tale i 1963.


Soldater fra den amerikanske hær er ved at gå i land den 6. juni 1944 på Omaha Beach (Frankrig) under slaget om Normandiet under Anden Verdenskrig.


En forladt gård i South Dakota under Dust Bowl i 1936.


Indvandrere, der lander på Ellis Island, New York, 1902.


Slaget ved Gettysburg, litografi af Currier and Ives, ca. 1863


Landbaserede indkøb efter dato.


Uafhængighedserklæring, af John Trumbull, 1817-18


Et gammelt palads bygget af Anasazi-folket i Mesa Verde National Park, som er på UNESCO's verdensarvsliste i Colorado.

Regeringen

USA er en føderal republik. Den føderale regering i USA er oprettet ved forfatningen. Der er tre grene. De er den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt. Delstatsregeringerne og den føderale regering arbejder på meget ensartede måder. Hver stat har sin egen udøvende, lovgivende og dømmende magt. Den udøvende gren af en delstatsregering ledes af en guvernør i stedet for af en præsident.

Den udøvende magt

Den udøvende magt er den del af regeringen, der håndhæver loven. Medlemmerne af det amerikanske valgkollegium vælger en præsident, som er leder af den udøvende magt og leder af de væbnede styrker. Præsidenten kan nedlægge veto mod et lovforslag, som kongressen har vedtaget, så det ikke bliver til en lov. Præsidenten kan også lave "executive orders" for at sikre, at folk følger loven.

Præsidenten er ansvarlig for mange af departementer, der styrer en stor del af regeringens daglige arbejde. Handelsministeriet udarbejder f.eks. regler om handel. Præsidenten vælger lederne af disse afdelinger og udnævner også føderale dommere. Senatet, der er en del af den lovgivende magt, skal dog være enig med alle de personer, som præsidenten vælger. Præsidenten kan sidde i to fireårige perioder.

Den lovgivende gren

Den lovgivende gren udarbejder love. Den lovgivende gren kaldes USA's kongres. Kongressen er opdelt i to "huse".

Det ene hus er Repræsentanternes Hus. Repræsentanterne vælges hver især af vælgere fra et bestemt område i en stat. Antallet af repræsentanter i en stat er baseret på, hvor mange mennesker der bor i den pågældende stat. Repræsentanterne sidder i toårige perioder. Det samlede antal repræsentanter er i dag 435. Lederen af Repræsentanternes Hus er formanden for Huset.

Det andet hus er Senatet. I Senatet er hver stat repræsenteret ligeligt af to senatorer. Da der er 50 stater, er der 100 senatorer. Præsidentens traktater eller udnævnelser af embedsmænd skal godkendes af senatet. Senatorerne sidder i seksårige perioder. USA's vicepræsident fungerer som formand for Senatet. I praksis er vicepræsidenten normalt ikke til stede i Senatet, og en senator fungerer som præsident pro tempore eller midlertidig formand for Senatet.

Repræsentanter og senatorer foreslår love, kaldet "lovforslag", i deres respektive kamre. Et lovforslag kan blive sat til afstemning i hele huset med det samme, eller det kan først gå videre til en lille gruppe, et såkaldt udvalg, som kan anbefale et lovforslag til afstemning i hele huset. Hvis det ene hus stemmer for at vedtage et lovforslag, sendes lovforslaget videre til det andet hus; hvis begge huse stemmer for det, sendes det videre til præsidenten, som kan underskrive lovforslaget som lov eller nedlægge veto mod det. Hvis præsidenten nedlægger veto mod lovforslaget, sendes det tilbage til kongressen. Hvis kongressen stemmer igen og vedtager lovforslaget med mindst to tredjedeles flertal, bliver lovforslaget lov og kan ikke nedlægges veto af præsidenten.

Under det amerikanske føderalistiske system kan Kongressen ikke lave love, der direkte kontrollerer staterne; i stedet kan Kongressen bruge løftet om føderale midler eller særlige omstændigheder som f.eks. nationale nødsituationer til at tilskynde staterne til at følge føderale love. Dette system er både komplekst og unikt.

Den retslige gren

Den retslige gren er den del af regeringen, der fortolker, hvad loven betyder. Den retlige gren består af Højesteret og mange lavere domstole. Hvis Højesteret beslutter, at en lov ikke er tilladt i henhold til forfatningen, siges loven at være "ophævet" og er ikke længere en gyldig lov.

Højesteret består af ni dommere, kaldet dommere, som udnævnes af præsidenten og bekræftes af Senatet. En af disse dommere, kaldet overdommeren, står i spidsen for domstolen. En højesteretsdommer sidder indtil han eller hun dør eller træder tilbage (fratræder midt i sin embedsperiode). Når det sker, udnævner præsidenten en ny person til at erstatte den dommer, der er gået. Hvis Senatet er enig i dette valg, bliver personen en dommer. Hvis Senatet ikke er enig i præsidentens valg, skal præsidenten udpege en anden person.

Berømte retssager som Marbury mod Madison (som blev afgjort i 1803) har slået fast, at Højesteret er den ultimative fortolker af USA's forfatning og har beføjelse til at ophæve enhver lov, der er i strid med den.

Den vestlige side af United States Capitol, som er hjemsted for USA's Kongres

Politik

USA består af 50 stater, 5 territorier og 1 distrikt (Washington D.C.). Staterne kan lave love om ting inden for staten, men føderale love handler om ting, der vedrører mere end én stat eller andre lande. Hvis den føderale regering på nogle områder laver love, der siger noget andet end delstatslovene, skal folk følge den føderale lov, fordi delstatsloven ikke længere er en lov. Hver delstat har sin egen forfatning, som er forskellig fra den føderale (nationale) forfatning. Hver af disse er ligesom den føderale forfatning, fordi de siger, hvordan den enkelte stats regering er opbygget, men nogle af dem taler også om specifikke love.

Den føderale regering og de fleste delstatsregeringer er domineret af to politiske partier: Republikanerne og Demokraterne. Der findes mange mindre partier, hvoraf de største er det libertære parti og det grønne parti. Folk hjælper til i politiske kampagner, som de kan lide. De forsøger at overtale politikerne til at hjælpe dem; dette kaldes lobbyisme. Alle amerikanere har lov til at gøre disse ting, men nogle har og bruger flere penge end andre eller gør på andre måder mere i politik. Nogle mennesker mener, at dette er et problem, og de lobbyer for at få lavet regler, der ændrer det.

Siden 2017 har præsidenten været republikaner, og Kongressen er også republikansk kontrolleret, så republikanerne har mere magt i den føderale regering. Der er stadig mange magtfulde demokrater, som kan forsøge at forhindre republikanerne i at gøre ting, som de mener, vil være dårlige for landet. Desuden er medlemmerne af et parti, der har magten, ikke altid enige om, hvad de skal gøre. Hvis nok mennesker beslutter sig for at stemme imod republikanerne ved det næste valg, vil de miste magten. I en republik som USA kan intet parti gøre, hvad de vil. Alle politikere er nødt til at diskutere, gå på kompromis og indgå aftaler med hinanden for at få tingene gennemført. De er nødt til at stå til ansvar over for folket og tage ansvar for deres fejltagelser.

USA's store kulturelle, økonomiske og militære indflydelse har gjort USA's udenrigspolitik, eller forholdet til andre lande, til et emne i amerikansk politik og i mange andre landes politik.

Det politiske system i USA

Politiske opdelinger

Stater

USA erobrede og købte nyt land med tiden og voksede fra de oprindelige 13 kolonier i øst til de nuværende 50 stater, hvoraf 48 af dem er samlet og udgør det sammenhængende USA. Disse stater, der kaldes "de nedre 48", kan alle nås ad landevej uden at krydse en grænse til et andet land. De går fra Atlanterhavet i øst til Stillehavet i vest. Der er to andre stater, som ikke er forbundet med de nedre 48 stater. Alaska kan nås ved at passere gennem British Columbia og Yukon, som begge er en del af Canada. Hawaii ligger midt i Stillehavet.

Washington, D.C. , den nationale hovedstad, er et føderalt distrikt, der blev delt fra staterne Maryland og Virginia i 1791. Det var ikke en del af nogen af USA's stater, men havde tidligere form som et kvadrat, hvor landet vest for Potomac-floden kom fra Virginia, og landet øst for floden kom fra Maryland. I 1846 tog Virginia sin del af landet tilbage. Nogle af de mennesker, der bor i DC, ønsker, at det bliver en stat, eller at Maryland tager sit land tilbage, så de kan få stemmeret i Kongressen.

Territorier og besiddelser

USA består af 16 lande, der ikke er stater, og mange af dem er koloniale territorier. Ingen af dem har nogen landegrænser til resten af USA. Der bor mennesker på fem af disse steder, som de facto er amerikanske:

• Puerto Rico
• Amerikanske Samoa
• Guam
• Amerikanske Jomfruøer
• De nordlige Marianer-øer

Filippinerne var en af USA's besiddelser. Palau, MikronesiensForenede Stater og andre ønationer i Stillehavet blev styret af USA som et FN-"Trust Territory". Alle disse steder er blevet uafhængige: Filippinerne i 1946, Palau i 1947 og Mikronesien i 1986.

De amerikanske væbnede styrker har baser i mange lande, og den amerikanske flådes base i Guantanamo Bay blev lejet af Cuba efter den kommunistiske revolution i dette land.

Amter og byer

Alle stater er opdelt i administrativeunderafdelinger. De fleste af dem kaldes amter, men Louisiana bruger ordet "parish", og Alaska bruger ordet "borough".

Der er mange byer i USA. En by i hver delstat er delstatens hovedstad, hvor delstatens regering mødes og guvernøren arbejder. Denne by er ikke altid den største i staten. F.eks. er New York City i staten New York den by, hvor der bor flest mennesker, men statens hovedstad er Albany. Nogle andre storbyer er Los Angeles, Californien; Chicago, Illinois; Seattle, Washington; Miami, Florida; Indianapolis, Indiana; Las Vegas, Nevada; Houston og Dallas, Texas; Philadelphia og Pittsburgh, Pennsylvania; Boston, Massachusetts; Denver, Colorado; St. Louis, Missouri og Detroit, Michigan.

Udenrigsforhold og militær

USA har stor indflydelse på den globale økonomi, politik og militæret. USA er permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd, og FN's hovedkvarter ligger i New York City. Det er medlem af G7, G20 og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. Næsten alle lande har ambassader i Washington, D.C., og mange har konsulater rundt omkring i landet. Ligeledes er næsten alle lande vært for amerikanske diplomatiske missioner. Iran, Nordkorea, Bhutan og Taiwan har dog ikke formelle diplomatiske forbindelser med USA. USA har et "særligt forhold" til Det Forenede Kongerige og stærke bånd til Canada, Australien, New Zealand, Japan, Sydkorea og Israel.

Præsidenten er øverstkommanderende for landets væbnedestyrker og udnævner deres ledere, forsvarsministeren og de fælles stabschefer. Det amerikanske forsvarsministerium administrerer de væbnede styrker, herunder hæren, marinekorpset, flåden og luftvåbnet. Kystvagten ledes af Department of Homeland Security i fredstid og af Department of Navy i krigstid. I 2008 havde de væbnede styrker 1,4 mio. ansatte i aktiv tjeneste sammen med flere hundrede tusinde hver i reserven og nationalgarden, hvilket giver i alt 2,3 mio. soldater. Forsvarsministeriet beskæftigede også omkring 700 000 civile, uden at medregne kontrahenter.

USA's militærbudget var i 2011 på over 700 mia. dollars, hvilket svarer til 41 % af de globale militærudgifter og svarer til de 14 næststørste nationale militærudgifter tilsammen. Med 4,7 % af BNP var det den næsthøjeste sats blandt de 15 største militærudbydere, efter Saudi-Arabien. USA's forsvarsudgifter i procent af BNP lå ifølge CIA på 23. pladsen globalt set i 2012. Det foreslåede basisbudget for forsvarsministeriet for 2012 på 553 mia. dollars var en stigning på 4,2 % i forhold til 2011; der blev foreslået yderligere 118 mia. dollars til de militære kampagner i Irak og Afghanistan. De sidste amerikanske tropper, der gjorde tjeneste i Irak, forlod landet i december 2011. 4 484 soldater blev dræbt under Irak-krigen. Ca. 90.000 amerikanske soldater gjorde tjeneste i Afghanistan i april 2012; den 8. november 2013 var 2.285 soldater blevet dræbt under krigen i Afghanistan.

Hangarskibet USS Abraham Lincoln.


Den britiske udenrigsminister William Hague og USA's udenrigsminister Hillary Clinton, maj 2010

Økonomi

USA har en kapitalistisk økonomi. Landet har rige mineralressourcer med mange guld-, kul- og uranforekomster. Landbruget gør landet til en af de største producenter af bl.a. majs (majs), hvede, sukker og tobak. Boliger bidrager med ca. 15 % til USA's bruttonationalprodukt (BNP)Amerika producerer biler, fly og elektronik. Omkring 3/4 af amerikanerne arbejder i serviceindustrien.

Demografiske data

Historisk befolkning
Folketælling	Pop.		%±
1790	3,929,000		- —
1800	5,308,000		35.1%
1810	7,240,000		36.4%
1820	9,638,000		33.1%
1830	12,866,000		33.5%
1840	17,063,000		32.6%
1850	23,192,000		35.9%
1860	31,443,321		35.6%
1870	38,558,371		22.6%
1880	50,189,209		30.2%
1890	62,979,766		25.5%
1900	76,212,168		21.0%
1910	92,228,531		21.0%
1920	106,021,568		15.0%
1930	123,202,660		16.2%
1940	132,164,569		7.3%
1950	151,325,798		14.5%
1960	179,323,175		18.5%
1970	203,211,926		13.3%
1980	226,545,805		11.5%
1990	248,709,873		9.8%
2000	281,421,906		13.2%
2010	308,745,538		9.7%

I USA bor der mennesker af mange forskellige racer og etniske baggrunde. 80 % af befolkningen i USA stammer fra europæiske indvandrere. Mange mennesker nedstammer fra Tyskland, England, Skotland, Irland, Afrika og Italien. 13 % af befolkningen i USA er afroamerikanere. De fleste af dem nedstammer fra de afrikanske slaver, der blev bragt til Amerika. Asiatisk-amerikanere udgør kun 5 % af befolkningen i USA, men udgør en større del på vestkysten. I Californien udgør asiatisk-amerikanere f.eks. 13 % af befolkningen i denne stat. Hispanoamerikanere eller personer af latinsk oprindelse udgør 15 % af landet. De oprindelige folk, kaldet indianere, indianere eller indianere og inuitter (eskimoer), udgør en meget lille gruppe.

11 % af befolkningen i USA er født i udlandet. 18 % taler et andet sprog end engelsk i hjemmet. Blandt personer på 25 år og derover har 80 % en high school-eksamen, mens 25 % har en bachelorgrad eller derover.

Ved folketællingen i 2000 blev selvrapporteret afstamning medregnet. Den identificerede 43 millioner tysk-amerikanere, 30,5 millioner irsk-amerikanere, 24,9 millioner afroamerikanere, 24,5 millioner engelsk-amerikanere og 18,4 millioner mexicansk-amerikanere.

Penge

Den sociale struktur i USA har en stor spændvidde. Det betyder, at nogle amerikanere er meget, meget rigere end andre. Den gennemsnitlige (median)indkomst for en amerikaner var 37 000 USD om året i 2002. Den rigeste 1 % af amerikanerne har dog lige så mange penge som de fattigste 90 %. 51 % af alle husstande har adgang til en computer, og 41 % havde adgang til internettet i 2000, et tal, der var steget til 75 % i 2004. Desuden ejede 67,9 % af de amerikanske familier deres hjem i 2002. Der er 200 millioner biler i USA, dvs. to for hver tredje amerikaner. Gælden er vokset til over 21.000.000.000.000.000 dollars.

Religion

Der findes mange forskellige religioner i USA. Statistisk set er den største religion kristendommen, herunder grupper som katolicisme, protestantisme og mormonisme. Andre religioner omfatter hinduisme, islam, jødedom, unitarisk universalisme, wicca, druidisme, baha'i, raelisme, zoroastrisme, taoisme og jainisme. Religioner, der blev grundlagt i USA, omfatter Eckankar, Satanisme og Scientology. De indfødte amerikanske religioner har forskellige animistiske trosretninger.

USA er et af de mest religiøse lande i den vestlige verden, og de fleste amerikanere tror på Gud. Antallet af kristne i USA er dog faldet. 86,2 % kaldte sig selv kristne i 1990 og 78,4 % sagde dette i 2007. De øvrige omfatter jødedom (2,3 %), islam (0,8 %), buddhisme (0,7 %), hinduisme (0,4 %) og unitarisk universalisme (0,3 %). De, der ikke har nogen religion, ligger på 16,1 %. Der er stor forskel på dem, der siger, at de tilhører en religion, og dem, der er medlemmer af et religiøst organ inden for denne religion.

Tvivlen på eksistensen af en Gud, guder eller gudinder er større blandt unge mennesker. Blandt den ikke-religiøse befolkning i USA findes der deister, humanister, ignoranter, ateister og agnostikere.

Sprog

Sprog (2017)
Engelsk (kun)	239 mio.
Spansk	41 millioner
Kinesisk	3,5 mio.
Tagalog	1,7 mio.
Vietnamesisk	1,5 mio.
Arabisk	1,2 mio.
Fransk	1,2 mio.
Koreansk	1,1 mio.
Russisk	0,94 mio.
Tysk	0,92 mio.

Engelsk (amerikansk engelsk) er de facto det nationale sprog. Selv om der ikke er noget officielt sprog på føderalt plan, er engelsk standardiseret i nogle love - f.eks. i forbindelse med amerikanske naturaliseringskrav. I 2010 talte ca. 230 millioner eller 80 % af befolkningen på fem år og derover kun engelsk i hjemmet. Spansk, som tales af 12 % af befolkningen i hjemmet, er det næstmest almindelige sprog og det mest udbredte andetsprog. Nogle amerikanere går ind for at gøre engelsk til landets officielle sprog, som det er tilfældet i mindst 28 stater. Både hawaiiansk og engelsk er officielle sprog på Hawaii i henhold til delstatslovgivningen.

Selv om ingen af de to lande har et officielt sprog, har New Mexico love, der giver mulighed for at bruge både engelsk og spansk, ligesom Louisiana har det for engelsk og fransk. Andre stater, som f.eks. Californien, kræver offentliggørelse af spanske versioner af visse offentlige dokumenter, herunder retsformularer. Mange jurisdiktioner med et stort antal ikke-engelsktalende personer udgiver offentligt materiale, især oplysninger om afstemninger, på de mest almindeligt talte sprog i disse jurisdiktioner.

Flere øområder giver officiel anerkendelse til deres modersmål sammen med engelsk: Samoansk og chamorro er anerkendt af henholdsvis Amerikansk Samoa og Guam; karolinesisk og chamorro er anerkendt af De Nordlige Marianer; spansk er et officielt sprog i Puerto Rico og er mere udbredt end engelsk der.

Uddannelse

I de fleste stater er børn forpligtet til at gå i skole fra de er seks eller syv år (generelt børnehaveklasse eller første klasse), indtil de fylder 18 år (hvilket normalt bringer dem gennem tolvte klasse, slutningen af high school); nogle stater tillader elever at forlade skolen som seksten eller syttenårige. Omkring 12 % af børnene er indskrevet i kirkelige eller ikke-sekteriske privatskoler. Lidt over 2 % af børnene går i hjemmeundervisning.

Kultur

Amerikansk populærkultur er udbredt til mange steder i verden. Den har en stor indflydelse på det meste af verden, især den vestlige verden. Amerikansk musik høres over hele verden, og amerikanske film og tv-serier kan ses i de fleste lande.

Føderale helligdage

Dato	Navn	Beskrivelse
1. januar	Nytårsdag	Fejrer årets begyndelse
3. mandag i januar	Martin Luther King, Jr. Day	Hæder til Dr. Martin Luther King Jr., en afroamerikansk borgerrettighedsforkæmper
3. mandag i februar	Præsidentens dag	Ærer alle de amerikanske præsidenter, men især George Washington (født 22. februar) og Abraham Lincoln (født 12. februar)
Sidste mandag i maj	Memorial Day	Hæder for de militærfolk, der gav deres liv, og markerer også den traditionelle start på sommeren
4. juli	Uafhængighedsdag	Fejrer uafhængighedserklæringen; også kendt som "den fjerde juli"
1. mandag i september	Arbejdsdag	Fejrer arbejdstagernes præstationer og markerer den traditionelle afslutning på sommeren
2. mandag i oktober	Columbus Day	Ærer Christopher Columbus, manden, der opdagede Amerika for Europa (fejres ikke i nogle stater, f.eks. Montana)
11. november	Veteranernes dag	Hæder for alle militærpersoner (tidligere og nuværende)
4. torsdag i november	Thanksgiving	Efterårshøsten, og markerer den traditionelle begyndelse af "feriesæsonen".
25. december	Jul	Fejrer Jesu Kristi fødsel (ikke-kristne fejrer den som en vinterferie)

Flag

Det amerikanske flag består af 50 stjerner på en blå baggrund og har 13 striber, syv røde og seks hvide. Det er et af USA's mange symboler som f.eks. den skaldede ørn. De 50 stjerner repræsenterer de 50 stater. Den røde står for mod. Den blå står for retfærdighed. Den hvide står for fred og renlighed. De 13 striber repræsenterer de 13 oprindeligekolonier.

Det amerikanske flag