Islam – Definition og fakta om troen, Koranen og profeten Muhammed

Muslimer tror, at Koranen først blev åbenbaret til Muhammed af ærkeenglen Gabriel i en grotte på Hira-bjerget i Mekka og derefter i løbet af 23 år indtil hans død.

Ifølge Koranen tror muslimer på Gud, hans engle, hans bøger, hans budbringere, den sidste dag og skæbnen. I overensstemmelse med et koranvers: "Vi har skabt alting med forudbestemmelse Så meget er godt og dårligt". Og i en hadith sagde budbringeren Muhammed, da han sagde, at tro er: "at tro på Gud, hans engle, hans bøger, hans budbringere og den sidste dag, og tro på skæbnen på godt og ondt". Muslimer tror på, at Gud er den ene Gud, der har skabt universet med alt i det. Koranen blev åbenbaret til profeten Muhammed gennem Gabriel. De tror, at han er den sidste budbringer af alle budbringere, der er sendt før ham. Profeterne er mennesker og børn af Adam, som Gud har udvalgt til at være hans budbringere. Muslimer mener, at profeterne ikke er guder, men blot mennesker med nogle mirakler som bevis for deres profetvirksomhed. Det er dem, der modtager guddommelig åbenbaring.

Koranen nævner navnene på mange profeter, herunder Adam, Noah, Abraham, Moses, Jesus og andre. Ifølge Koranen var alle profeterne muslimer, som prædikede islam, men med forskellige love. Islam defineres i Koranen som "Guds instinkt, som folk har brudt ind på". "Sæt derfor dit ansigt på religionen rent, den oprigtige skabelse, på hvilken han har skabt folk. Der er ingen forandring i Allahs skabelse. Dette er den værdifulde religion, selv om de fleste mennesker ikke ved det} (Romerne -Ar-Rum Surah, versus 30) Muslimer mener også, at hanifismen er grundlaget for Abrahams religion. Og de ser, at forskellen mellem de abrahamitiske religioner kun ligger i shariaen (loven) og ikke i trosbekendelsen, og at islams sharia ophæver det, der gik forud for den fra shariaen. det betyder, at islamisk religion består af tro og sharia.

Hvad angår troen, er det et sæt principper, som en muslim skal tro på, og det er fast og varierer ikke i forhold til de forskellige profeter. Hvad angår sharia (lov), er det betegnelsen for praktiske regler, som varierer alt efter de forskellige budbringere.

De fem søjler i islam

Ifølge den islamiske tradition er der fem grundlæggende ting, som muslimer bør gøre. De kaldes "Islams fem søjler":

1. Shahadah: Vidnesbyrdet (tro på engelsk) er kernen i den muslimske tro på, at der ikke findes nogen anden gud end Allah selv, og at Muhammed er hans sidste budbringer.
2. Salaat (også stavet som Salaah, hvis i slutningen af en sætning): Muslimer beder fem gange om dagen på bestemte tidspunkter af dagen. Når de beder, vender de sig mod Kaaba, en stor kubisk struktur, der ligger i den hellige by Mekka. Salat er namaz på persisk, tyrkisk og urdu. Shia-muslimer kan bede eftermiddags- og aftenbønnen lige efter hinanden.
3. Zakat: Muslimer, der har penge, skal give en procentdel af de penge, som de stadig har i et år, 1/40 af deres penge (velgørenhed på engelsk) til at hjælpe folk, der ikke har penge eller har brug for hjælp.
4. Sawm (også stavet som Siyam eller Sum): Fasten i Ramadanen, den niende måned i det islamiske år. Muslimer spiser eller drikker ikke fra Fajr til solnedgang i en måneds tid. Efter ramadanen er der en helligdag, der kaldes Eid al-Fitr (som på engelsk betyder "fest for afslutning af fasten"). På Eid al-Fitr går muslimer normalt i moskeen om morgenen efter solopgang for at aflægge en særlig Salaah.
5. Hajj (pilgrimsrejse på engelsk): I Zulhejja-måneden, den 12. måned i den islamiske kalender, er pilgrimsrejse-sæsonen, hvor mange muslimer tager til Mekka, islams helligste by. Hvis en muslim er økonomisk ude af stand til at foretage Hajj, er det dog ikke nødvendigt for ham/hende at gøre det. De, der besidder stor økonomisk kapacitet, var de mest forpligtede til at udføre Hajj'en.

Bemærk: Islams fem søjler er et begreb i sunniislam, som stammer fra hadith. Der findes et andet begreb Osul al-Din (Religionsprincipper på engelsk) i shia-islam. Det indeholder fem trosretninger: Tawheed, Adl, Nabovah, Imamah, Maad.

Koranen

I den islamiske tro er Koranen islams hellige bog og indeholder det, som muslimer hævder, at Allah (Gud) overbragte til profeten Muhammed gennem ærkeenglen Jibraeel (Gabriel), som siden Adams tid havde haft til opgave at overbringe Guds ord som vejledning til menneskeheden. Koranen er det centrale referencepunkt og er et led, der forbinder menneskeheden med Gud.

Koranen indeholder mange passager og kapitler, som dækker hele menneskeheden ned til den mindste detalje. Fra skabelsen og undfangelsen af mennesket barn til detaljerne om jorden og videre. Hvad angår det menneskelige liv, indeholder den historier og fortællinger om gamle civilisationer og tidligere profeter og deres livskrønike. Koranen indeholder sharia-loven eller hudud og understreger lige rettigheder for mænd og kvinder, idet mødre har en særlig status, hvor det er syndigt at stirre på dem.

Koranen har i alt 30 juzuks. I hver Juz er der mange Surahatun eller vers, med 114 Surahatun, som begynder med Surah al-Fatehah (Begyndelsen) og slutter med Surah an-Naas (Menneskeheden). En Hafeez er en muslim, der har lært Koranen udenad og kan sige hvert ord i Koranen præcist uden at bladre en eneste side og anvende dem i det daglige liv.

Andre vigtige lærdomme i islam er Sunnah (som fortæller om Muhammeds liv) og Hadith (som er samlinger af dialoger, som muslimer mener, at Muhammed har sagt).

Koranen betragtes i islam som en håndbog for hele menneskeheden, og dens lære skal implementeres og deles af læserne.

Sted for tilbedelse / Koranlæsning

Muslimer beder i et sted, der kaldes moskéen. En moské kaldes en masjid på arabisk. De fleste moskéer havde mindst en enkelt kuppel, og nogle har et eller flere tårne kaldet Minarat, hvor Muadzin giver Adhan. Kaldet til muslimsk bøn. Som består af 13 eller 15 sætninger. Men mange moskeer blev bygget uden hverken kupler eller tårne.

Muslimer tager deres sko af, før de går ind i masjid for at bede. Bøn er en af de vigtigste ting, som en muslim gør.

Bøn

Muslimer bliver kaldt til bøn eller solah fem gange om dagen. Denne opfordring til bøn kaldes Adhan. Muezzinen, som er en mand, der er udvalgt til at foretage bønnekaldet, bruger en højttaler, som overfører hans stemme til de mennesker, der befinder sig i nærheden. Bønnen kaldes ofte højt og offentligt i muslimske lande. At blive kaldt til solah er en normal del af dagligdagen for de fleste mennesker i muslimske lande.

Muslimer beder på en måtte, som på engelsk kaldes en bedemåtte eller et bedetæppe. Almindelige arabiske navne for bønnemåtten er sajjāda og namazlık.

Når det er tid til at bede, laver muslimer Wudu og vender sig derefter mod Qibla - den retning, de skal bede i, mod Mekka. Derefter ruller de deres bedemåtte ud og beder deres bønner til Gud.

Fred være med ham

Ifølge islamisk lære skal muslimer sige "صَلَّى الللّٰهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ" forkortet som "ﷺ", når de hører eller siger profetens ﷺ navn, eller det ﷺ er et almindeligt navneord.

I 2009 blev der foretaget en undersøgelse i 232 lande og territorier. Denne undersøgelse viste, at 23 % af verdens befolkning eller 1,57 mia. mennesker er muslimer. Af disse er mellem 75 og 90 % sunni-muslimer og mellem 10 og 25 % shi'a-muslimer. En lille del tilhører andre islamiske sekter. I omkring 50 lande er mere end halvdelen af befolkningen muslimer. Araberne udgør omkring tyve procent af alle muslimer på verdensplan. Islam har tre hellige steder; Jerusalem, Mekka og Medina.

De fleste muslimer bor i Asien og Afrika. Omkring 62 % af verdens muslimer bor i Asien, med over 683 millioner tilhængere i Indonesien, Pakistan, Indien og Bangladesh. I Mellemøsten er ikke-arabiske lande som Tyrkiet og Iran de største lande med muslimsk flertal, og i Afrika har Egypten og Nigeria de største muslimske samfund.

De fleste skøn viser, at Folkerepublikken Kina har omkring 20-30 millioner muslimer (1,5-2 % af befolkningen). Data fra San Diego State University's International Population Center til U.S. News & World Report viser imidlertid, at Kina har 65,3 millioner muslimer. Islam er den næststørste religion efter kristendommen i mange europæiske lande og er langsomt ved at indhente denne status i Amerika.

Europæisk islam er betegnelsen for muslimer fra Balkan, det tidligere Jugoslavien og Krim, herunder folk som xoraxane romaer, albanere, bosniakker, pomak, gorani, torbesh, tyrkere fra Bulgarien, Nordcypern, Grækenland, Rumænien, Nordmakedonien som yörükerne og Østtrakien, den europæiske side i Tyrkiet som amuca-stammen og krimtatarerne, og størstedelen tilhører bektashi-sufismen, dervish-tarika.

Som det er tilfældet med andre religioner, har der med tiden udviklet sig forskellige bevægelser inden for islam. Disse bevægelser er baseret på forskellige fortolkninger af skrifterne. De følgende afsnit indeholder en liste over de mest almindelige bevægelser.

• Ikke-konfessionelle muslimer er muslimer, der ikke følger nogen gren og blot kalder sig muslimer. De kaldes også Ghayr Muqallids.
• Muwahidin- eller Muwahid-muslimerne er en muslimsk genopretningsbevægelse, der accepterer mainstream-islam, men som foretrækker at orientere sig mod en prioritering af Guds befalinger i spørgsmål vedrørende sharia-lovgivning. Muwahidisterne mener, at moderne islam er blevet blandet med mange kulturelle traditioner, og det ønsker de at ændre.
• Shi'iterne mener, at ligesom det kun er Gud, der kan udpege en profet, kan han også udpege en anden leder efter profeten. Shi'a-muslimer mener, at Gud valgte Ali som leder efter Muhammed. Omkring 10-20 % af muslimerne er shi'a'er, hvilket betyder, at der er omkring 120 millioner på verdensplan. Shi'a-muslimer udgør flertallet af muslimerne i Iran, Aserbajdsjan, Bahrain, Irak og Libanon. Den største adhab i Yemen er Zaydi Shia. Shia'er samles almindeligvis til Ashura-dagen i Karbala. De accepterer fire hadiths.
• Sunnismen anser Abu Bakr for at være Muhammeds efterfølger. Sunnitterne udgør ca. 75 % af muslimerne. Sunnis mener, at islams ledere skal vælges af den muslimske verdens befolkning. Efter Abu Bakr døde, overtog Omar hans plads, derefter Uthman og derefter Ali. De var alle Muhammeds ledsagere og boede i Medina. Sunniernes tro er typisk baseret på Koranen og Kutub al-Sittah (seks hadiths). Sunnier kaldes nogle gange Bukharister.

• Sufi er en gren af sunnismen, der fokuserer mere på de åndelige og mystiske elementer af islam. Sufier afslutter normalt deres bønner med dhikr-recitationer.
• Quraniyoonerne afviser generelt hadithernes autoritet. Sådanne muslimer, også kendt som koranister og Ahle Quranister, mener, at Koranen er den eneste kilde til vejledning. De siger, at haditherne ikke er godkendt af Koranen, og nogle kalder dem for en nyskabende bid'ah.
• Ibadierne er muslimer, der stammer fra kharijitterne. Ibadierne har i dag en ændret tro fra de oprindelige kharijitter.
• Nation of Islam er et trossamfund inden for islam, der primært er rettet mod afroamerikanere.
• The Five-Percent Nation, et trossamfund, der overvejende består af afroamerikanere, også kendt som Nation of Gods and Earths.

• Nation of Islam
• Sunni-islam
• Shia-islam
• Koranisme
• Halal
• Wudu