Jalta-konferencen 1945: Churchill, Roosevelt og Stalin på Krim

Jalta 1945: Churchill, Roosevelt og Stalin mødtes på Krim for at afgøre Tysklands skæbne — et afgørende topmøde, der formede Europas efterkrigstid.

Jalta-konferencen (undertiden kaldet Krim-konferencen) blev afholdt fra den 4. til 11. februar 1945, få måneder før Anden Verdenskrig sluttede i Europa. Det Forenede Kongeriges premierminister (Winston Churchill), USA's præsident (Franklin D. Roosevelt) og Sovjetunionens diktator (Joseph Stalin) mødtes alle på Krim og talte om, hvad de skulle gøre med Tyskland. Jalta-konferencen var en vigtig del af den europæiske historie.

Konferencen samlede de tre stormagters ledere og deres delegationer for at træffe afgørende beslutninger om den umiddelbare efterkrigstid i Europa og om den videre krigsførelse mod Japan. Samtidig lagde man grundlaget for opbygningen af internationale institutioner og fordeling af indflydelsessfærer i Europa.

Dagsordenen og hovedpunkter

• Okkupation og administration af Tyskland: De allierede blev enige om at opdele Tyskland i besættelseszoner, afmilitarisere landet og fjerne Nazismens indflydelse. Der blev lagt planer for de militære besættelsesmagters ansvar og for senere civil administration.
• Nürnberg-processen: Konferencen bekræftede, at ledende nazister skulle retsforfølges for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
• Folkeforbundet/De Forenede Nationer: Der var enighed om at oprette en international organisation til at sikre fred (De Forenede Nationer), herunder en sikkerhedsrådsstruktur hvor stormagterne fik vetoret.
• Polens grænser og regering: Polen blev et centralt spørgsmål: der blev truffet beslutninger om bevægelse af Polens vest- og østgrænser og om etablering af en regering, som skulle være inkluderende og afholde frie valg — formuleringerne viste sig dog senere at være uklare og konfliktskabende i gennemførelsen.
• Sovjetisk indsats mod Japan: Stalin lovede, at Sovjetunionen ville slutte sig til krigen mod Japan inden for et tidsrum efter Tysklands kapitulation (Sovjetunionen erklærede krig mod Japan 8. august 1945).

Aftaler og deres implementering

De formelle aftaler indeholdt både offentlige erklæringer og nogle fortrolige forståelser. Blandt de vigtigste aftalte punkter var:

• Opdeling af Tyskland i besættelseszoner og fælles kontrol over Berlin.
• Planer for nedrustning, afnazificering og økonomiske forhold, herunder overførsel af materiel og erstatninger til Sovjet.
• Etablering af De Forenede Nationer som forum for internationalt samarbejde og sikkerhed.
• Principper for "frie og demokratiske" valg i befriede lande (Deklarationen om befriede Europa), som dog i praksis ofte blev undermineret i de lande, hvor sovjetisk militær tilstedeværelse var dominerende.

Kritik, kontroverser og historisk betydning

Jalta-afgørelserne har været genstand for intensiv historisk debat. Kritikere har hævdet, at Roosevelt og Churchill gav for store indrømmelser til Stalin, fordi Sovjet havde militær kontrol over store dele af Østeuropa. Forsvarere peger på, at de vestlige ledere havde begrænset handlefrihed, fordi de ikke kunne flytte de sovjetiske tropper, som allerede var i store dele af Østeuropa.

Nogle centrale kontroverser inkluderer spørgsmålet om hvorvidt aftalerne indeholdt hemmelige protokoller om indflydelsessfærer, og i hvilken grad løfterne om frie valg i Østeuropa blev fordansket af faktiske politiske handlinger. Konferencen regnes i vid udstrækning for en begyndelse til den politiske opdeling af Europa, der senere kom til udtryk som den kolde krig: Sovjetisk kontrol i øst og vestlig indflydelse i vest.

Efterspil

• Ved Potsdam-konferencen (juli–august 1945) blev nogle af de praktiske detaljer om Tysklands administration og grænser endeligt behandlet.
• Roosevelts død i april 1945 og Churchills tab af magten ved det britiske valg samme år betød, at de ledere, der havde forhandlet Jalta-aftalerne, ikke alle kunne følge dem fuldt ud til ende.
• Sovjetisk krigserklæring mod Japan og den efterfølgende militære indsats bidrog til Japans kapitulation, men tidspunktet og de efterfølgende begivenheder (herunder atombombningerne over Hiroshima og Nagasaki) har ført til mange diskussioner om sammenhænge og årsagsforhold.

Konklusion

Jalta-konferencen var central for opbygningen af den efterkrigsorden i Europa og for grundlæggelsen af internationale institutioner som De Forenede Nationer. Mens konferencen skabte rammerne for samarbejde mellem de allierede, førte forskelle i interesser og magtbalancen i sidste ende til spændinger mellem øst og vest og til den kolde krigs langvarige opdeling af Europa. Yderligere historisk forskning og debat har siden forsøgt at nuancere forståelsen af, hvad der faktisk blev aftalt, og hvem der bar ansvaret for efterspillets udvikling.

Aftalerne

De allierede var enige om, at :

• Tyskland skulle være fuldstændig afvæbnet
• Der skulle oprettes en ny verdensorganisation under navnet De Forenede Nationer (FN)
• Stalin indvilligede i at deltage i krigen mod Japan tre måneder efter Tysklands nederlag
• Tyskland ville blive delt op i fire forskellige dele (besættelseszoner), en besat af Frankrig, en af Sovjetunionen, en af USA og en af Det Forenede Kongerige.
• Berlin vil også blive opdelt i fire forskellige dele
• De, der begik krigsforbrydelser, ville blive dømt og dømt
• Der oprettes en neutral regering i Polen
• Østeuropa ville være under Stalins indflydelse
• Der skulle afholdes frie valg i de lande, der var befriet fra tysk styre
• Begynde at planlægge krigsskadeserstatninger og hvor mange penge Tyskland skulle skylde de andre lande

Churchill, Roosevelt og Stalin (i den rækkefølge)

Søg efter bogstav