Fransk (sprog)

Historie

I oldtiden boede kelterne i det nuværende Frankrig. Dengang blev landet kaldt Gallien (latin: Gallia). Romerne erobrede Gallien og gjorde det til en provins. Fordi romerne talte latin, lærte de lokale folk latin og begyndte at tale det. Deres eget sprog, gallisk, blev sjældnere talt, selv om bretonsk er et sprog, der stadig tales i dag i den del af Frankrig, der kaldes Bretagne, og som stammer fra det gamle keltiske sprog.

Den franske udtale blev i højere grad end andre romanske sprog radikalt forskellig fra latinen. Efter Romerrigets fald, og efter at germanske folkeslag vrimlede i landområderne, ændrede vulgærlatinen sig hurtigt. I middelalderens Frankrig ændrede det sig til to dialekter eller sprog: langue d'oc og langue d'oïl. De betyder begge "sprog af ja", fordi oc var ordet for "ja" i syd, og oïl betød "ja" i nord. I dag er ordet for ja på fransk oui, der udtales som "vi".

I 1635 oprettede Frankrig det franske akademi med henblik på at standardisere det franske sprog. Den dag i dag er det akademiet, der fastsætter reglerne for standardfransk.

Langue d'oc hedder nu occitansk, og det tales stadig af mange mennesker i Sydfrankrig.

Breve

Fransk bruger det romerske alfabet, ligesom engelsk. Der er nogle få forskelle, fordi vokaler kan have tre typer af diakritiske tegn påført. Disse er den akutte accent é, den grav accent è og den circumflex accent î. Der kan også tilføjes en cedille på et c for at danne ç.

Vokaler

• a udtales som i "far".
• ai og ei udtales som "ay" i "say"
• an og en udtales som "on" i "wrong", dog ikke hvis der er to n-bogstaver eller et e direkte efter.
• au og eau udtales som "o" i "note".
• I endelserne er og ez udtales e som "ay" i "say".
• eu udtales som "e" i "verse".
• Ellers er e ligesom a i "about". Det er dog tavst, hvis det kommer i slutningen af et ord, medmindre det er et kort ord.
• é udtales som "ay" i "say".
• è og ê udtales som "e" i "bed".
• Bortset fra e påvirker de tre diakritiske tegn ikke rigtig, hvordan de andre vokaler udtales.
• i og y udtales som "ee" i "tree".
• in udtales som "an" i "bank", dog ikke hvis der er to n-bogstaver eller et e direkte efter det.
• o udtales som i "note".
• oi udtales som et "w", efterfulgt af "a" i "far".
• oin udtales som "wan" i "twang".
• on udtales som "on" i "long", dog ikke hvis der er to n-bogstaver eller et e direkte efter det.
• ou udtales som "oo" i "food".
• œ udtales som "e" i "verse", men med mere afrundede læber.
• u er ikke en lyd, der findes på engelsk. Den udtales som "ee" i "feed", men med læberne rundede på samme måde som i ordet "food".
• un udtales som "un" i "hung", men ikke hvis der er to n-bogstaver eller et e direkte efter det.

Konsonanter

• Ligesom på engelsk udtales c som et "k" foran de fleste bogstaver, men som et blødt "s" foran e, i eller y.
• ç udtales som et blødt "s".
• ch, sh og sch udtales som "sh" i "shop".
• g udtales som et hårdt "g" foran de fleste bogstaver. Før e, i eller y udtales det som "s" i "treasure".
• gn udtales som "ny" i "canyon".
• h er altid tavs.
• j udtales som "s" i "treasure".
• l udtales normalt (men ikke altid) som "y" i "yes", hvis det kommer efter bogstavet i; ellers udtales det som et "l".
• m og n ændres, hvis de kommer efter en vokal - se ovenfor.
• qu udtales som et "k".
• r udtales anderledes end på engelsk, idet det er en gurglende lyd, som du laver bagerst i halsen.
• th udtales som et "t", ikke som på engelsk.
• x udtales "gz" eller "ks".
• b, d, f, k, p, ph, s, t, v, w og z udtales på samme måde som på engelsk.

Hvis et ord slutter med en konsonant, vil denne normalt ikke blive udtalt, medmindre det næste ord begynder med en vokal. Hvis ordet er meget kort, eller hvis den sidste konsonant er et c, r, l eller f, udtales dette dog stadig.

Eksempler

Her er nogle eksempler på franske ord og sætninger :

Mange franske ord ligner engelske ord, fordi engelsk har taget mange ord fra det normanniske sprog, en dialekt af fransk, der er påvirket af oldnordisk. Dette er på trods af, at forskere anser engelsk for at være et germansk sprog ligesom tysk. Ord på forskellige sprog med samme betydning, som staves på samme måde, kaldes kognater. De fleste engelske ord, der ender på "tion" og "sion", stammer fra det franske sprog. Se nedenfor for flere eksempler:

Relaterede sider

• Liste over territoriale enheder, hvor fransk er et officielt sprog