Det franske sprog: Udbredelse, historie og sproglige træk
Opdag fransk: udbredelse, historie og sproglige træk — fra Frankrig og Quebec til Afrika. Lær om 220 mio. talere, grammatik, køn og påvirkning på andre sprog.
Det franske sprog (fransk: français, udtales "Fronce-eh") er et romansk sprog, som først blev talt i Frankrig. Det tales også i Belgien (Vallonien), Luxembourg, Quebec (Canada), Schweiz (Romandiet) og i mange forskellige lande i Afrika (det frankofone Afrika). Omkring 220 millioner mennesker taler fransk som modersmål eller andetsprog. Det har også været en af rødderne til andre sprog som f.eks. det haitianske kreolsprog. Ligesom de andre romanske sprog har dets navneord køn, der er opdelt i maskuline (masculin) og feminine (feminin) ord.
Udbredelse og status i verden
Fransk er i dag et globalt sprog. Ud over Europa og Nordamerika tales det i store dele af Afrika (især Vest- og Centralafrika), i karibiske områder som Haiti og Franske Antiller, samt i forskellige oversøiske områder som La Réunion, Mauritius og dele af Asien (historisk i Vietnam, Laos og Cambodja). Fransk er et officielt sprog i mange stater og ligger til grund for internationale organisationer som FN, Den Europæiske Union og Organisation internationale de la Francophonie (OIF). Antallet af talere varierer efter opgørelsesmetode: omkring 220 millioner nævnes ofte for dem, der taler fransk som modersmål eller andetsprog, men hvis man medregner dem med varierende færdigheder kan tallet være væsentligt højere.
Historie og udvikling
Fransk stammer fra det vulgære latin, som blev talt i Gallien efter den romerske erobring. Over tid udviklede dette område en gruppe varianter kendt som gallo-romansk, som via påvirkning fra germanske sprog (især frankernes sprog) og lokale keltiske sprog blev til det, vi kender som gammelfransk (ancien français) i middelalderen. Fra middelalderen gennem renæssancen og ind i moderne tid gennemgik sproget flere standardiseringsfaser. Paris-dialekten (Île-de-France) blev gradvist normgivende, og institutioner som Académie Française (grundlagt 1635) fik stor betydning for stavning, grammatik og sprogbrug.
Sproglige træk
- Fonetik: Fransk kendes for nasalvokaler (fx /ɑ̃/, /õ/), liaison (udtale af ellers stumme konsonanter i forbindelser mellem ord), elision (fx l'homme for le homme) og den karakteristiske uvulære r i standardudtalen.
- Grammatik: Som andre romanske sprog har fransk to grammatiske køn (maskulin/feminin) og et rigt bøjelsessystem for verber med flere tider og modi, herunder indikativ, konjunktiv (subjonctif), konditionalis og imperativ. Ordstillingen er i almindelighed SVO (subjekt–verb–objekt).
- Pronomen og klisiske former: Stærkt brug af objekt-klisiske pronomener (me, te, le, la, nous, vous osv.) og partikler i sætningsbygning.
- Ortografi: Det latinske alfabet anvendes med diakritika som é, è, ê, ë, ç, â, î, ô, û og ù, som markerer udtale, bogstavhistorik eller distinktion mellem ord.
- Låneord og indflydelse: Fransk har både optaget ord fra andre sprog og spredt mange ord internationalt (særligt inden for diplomati, mad, mode og kunst). Det har også været kilde til dannelsen af flere kreolske sprog.
Varianter og dialekter
Der findes mange regionale varianter af fransk: metropolitansk (det franske sprog i Frankrig), canadisk/francophone varianter (fx québécois, acadisk), belgisk og schweizisk fransk samt en række afrikanske varianter med egne udtaler og sætningsmønstre. Kreolsprog som det haitianske kreolsprog bygger ofte på fransk leksikon, men med betydelige grammatiske forskelle. Tænk også på lokale talemåder og idiomer, som gør hver region sprogligt særpræget.
Institutioner, normering og kultur
Académie Française spiller en historisk rolle som sprognormerende instans, især med hensyn til ordvalg og stavning. Det moderne franske sprog påvirkes også af medier, uddannelse og globalisering, hvilket fører til løbende debat om lånord (især fra engelsk), sprogreformer og sprogpolitik. Fransk litteratur, filosofi, film, madkultur og diplomati har bidraget til sprogets prestige og til dets status som et vigtigt verdenssprog.
Praktisk om at lære fransk
For lærende er fransk relativt tilgængeligt, hvis man allerede kender andre romanske sprog (spansk, italiensk, portugisisk). Vigtige læringsområder er udtale (især nasalvokaler og liaison), bøjning af verber og brugen af køn og artikler. Fransk er udbredt i internationale studier og karrierer inden for diplomati, internationale organisationer, handel, turisme og kultur.
Samlet set er fransk et levende og mangfoldigt sprog med en lang historie og en global rækkevidde, der gør det relevant både kulturelt, politisk og økonomisk i det 21. århundrede.
Historie
I oldtiden boede kelterne i det nuværende Frankrig. Dengang blev landet kaldt Gallien (latin: Gallia). Romerne erobrede Gallien og gjorde det til en provins. Fordi romerne talte latin, lærte de lokale folk latin og begyndte at tale det. Deres eget sprog, gallisk, blev sjældnere talt, selv om bretonsk er et sprog, der stadig tales i dag i den del af Frankrig, der kaldes Bretagne, og som stammer fra det gamle keltiske sprog.
Den franske udtale blev i højere grad end andre romanske sprog radikalt forskellig fra latinen. Efter Romerrigets fald, og efter at germanske folkeslag vrimlede i landområderne, ændrede vulgærlatinen sig hurtigt. I middelalderens Frankrig ændrede det sig til to dialekter eller sprog: langue d'oc og langue d'oïl. De betyder begge "sprog af ja", fordi oc var ordet for "ja" i syd, og oïl betød "ja" i nord. I dag er ordet for ja på fransk oui, der udtales som "vi".
I 1635 oprettede Frankrig det franske akademi med henblik på at standardisere det franske sprog. Den dag i dag er det akademiet, der fastsætter reglerne for standardfransk.
Langue d'oc hedder nu occitansk, og det tales stadig af mange mennesker i Sydfrankrig.

Fransksproget Afrika
Breve
Fransk bruger det romerske alfabet, ligesom engelsk. Der er nogle få forskelle, fordi vokaler kan have tre typer af diakritiske tegn påført. Disse er den akutte accent é, den grav accent è og den circumflex accent î. Der kan også tilføjes en cedille på et c for at danne ç.
Vokaler
- a udtales som i "far".
- ai og ei udtales som "ay" i "say"
- an og en udtales som "on" i "wrong", dog ikke hvis der er to n-bogstaver eller et e direkte efter.
- au og eau udtales som "o" i "note".
- I endelserne er og ez udtales e som "ay" i "say".
- eu udtales som "e" i "verse".
- Ellers er e ligesom a i "about". Det er dog tavst, hvis det kommer i slutningen af et ord, medmindre det er et kort ord.
- é udtales som "ay" i "say".
- è og ê udtales som "e" i "bed".
- Bortset fra e påvirker de tre diakritiske tegn ikke rigtig, hvordan de andre vokaler udtales.
- i og y udtales som "ee" i "tree".
- in udtales som "an" i "bank", dog ikke hvis der er to n-bogstaver eller et e direkte efter det.
- o udtales som i "note".
- oi udtales som et "w", efterfulgt af "a" i "far".
- oin udtales som "wan" i "twang".
- on udtales som "on" i "long", dog ikke hvis der er to n-bogstaver eller et e direkte efter det.
- ou udtales som "oo" i "food".
- œ udtales som "e" i "verse", men med mere afrundede læber.
- u er ikke en lyd, der findes på engelsk. Den udtales som "ee" i "feed", men med læberne rundede på samme måde som i ordet "food".
- un udtales som "un" i "hung", men ikke hvis der er to n-bogstaver eller et e direkte efter det.
Konsonanter
- Ligesom på engelsk udtales c som et "k" foran de fleste bogstaver, men som et blødt "s" foran e, i eller y.
- ç udtales som et blødt "s".
- ch, sh og sch udtales som "sh" i "shop".
- g udtales som et hårdt "g" foran de fleste bogstaver. Før e, i eller y udtales det som "s" i "treasure".
- gn udtales som "ny" i "canyon".
- h er altid tavs.
- j udtales som "s" i "treasure".
- l udtales normalt (men ikke altid) som "y" i "yes", hvis det kommer efter bogstavet i; ellers udtales det som et "l".
- m og n ændres, hvis de kommer efter en vokal - se ovenfor.
- qu udtales som et "k".
- r udtales anderledes end på engelsk, idet det er en gurglende lyd, som du laver bagerst i halsen.
- th udtales som et "t", ikke som på engelsk.
- x udtales "gz" eller "ks".
- b, d, f, k, p, ph, s, t, v, w og z udtales på samme måde som på engelsk.
Hvis et ord slutter med en konsonant, vil denne normalt ikke blive udtalt, medmindre det næste ord begynder med en vokal. Hvis ordet er meget kort, eller hvis den sidste konsonant er et c, r, l eller f, udtales dette dog stadig.
Eksempler
Her er nogle eksempler på franske ord og sætninger :
| Ord | Betydning |
| Oui | Ja (hvis det bruges som svar på ikke-negative eller negative udtryk) |
| Ikke | Nej |
| Bonjour | Hej (formelt) |
| Au revoir | Farvel |
| Salut | Hej og farvel (uformelt) |
| Merci | Tak |
| Merci beaucoup | Mange tak. |
| Monsieur | Sir, hr. |
| Madame | Fru, fru. |
| Homme | Mand |
| Femme | Kvinde |
| Fille | Pige |
| Garçon | Dreng |
| Poulet | Kylling |
| Formidabel | Vidunderligt |
| En vacances | På ferie/ferie |
| Eau | Vand |
| Manger | At spise |
| Parlez-vous français? | Taler du fransk? |
| Je parle français. | Jeg taler fransk. |
| Comment allez-vous? | Hvordan har du det? (formelt eller mere end én person) |
| Comment vas-tu? | Hvordan har du det? (uformel) |
| Je t'aime. | Jeg elsker dig. |
| Où sont les toilettes s'il vous plaît ? | Hvor er toiletterne, tak? |
| Comment t'appelles-tu? | Hvad er dit navn? |
| Je m'appelle... (dit navn) | Mit navn er... (dit navn) |
| Je parle l'anglais | Jeg taler engelsk |
| S'il vous plaît | Please (formelt) |
| J'ai besoin d'un taxi | Jeg har brug for en taxa |
Mange franske ord ligner engelske ord, fordi engelsk har taget mange ord fra det normanniske sprog, en dialekt af fransk, der er påvirket af oldnordisk. Dette er på trods af, at forskere anser engelsk for at være et germansk sprog ligesom tysk. Ord på forskellige sprog med samme betydning, som staves på samme måde, kaldes kognater. De fleste engelske ord, der ender på "tion" og "sion", stammer fra det franske sprog. Se nedenfor for flere eksempler:
| Ord | Betydning |
| Ikke | Nej |
| Théâtre | |
| Crème | Creme |
| Ballon | Ballon |
| Vanskeligt | Vanskeligt |
| Drage | Drage |
| Rotte | Rotte |
| Cinéma | Biograf |
| Énergie | Energi |
| Ennemi | Fjende |
| Onkel | Onkel |
Relaterede sider
- Liste over territoriale enheder, hvor fransk er et officielt sprog
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er fransk?
A: Fransk er et romansk sprog, der først blev talt i Frankrig.
Q: Hvor tales fransk ud over i Frankrig?
A: Fransk tales også i Belgien, Luxembourg, Quebec (Canada), Schweiz og i mange forskellige lande i Afrika (det frankofone Afrika).
Spørgsmål: Hvor mange mennesker taler fransk som modersmål eller andetsprog?
Svar: Omkring 220 millioner mennesker taler fransk som modersmål eller andetsprog.
Spørgsmål: Hvilket andet sprog har fransk været en af rødderne til?
Svar: Fransk har været en af rødderne til det haitianske kreolsprog.
Sp: Har fransk kønsbetegnelser for navneord?
Svar: Ja, ligesom de andre romanske sprog har franskernes navneord køn, som er opdelt i maskuline (masculin) og feminine (feminin) ord.
Sp: Hvad er udtalen af det franske ord for "fransk"?
A: Det franske ord for "fransk" er "français" og udtales "Fronce-eh".
Spørgsmål: Hvilke andre lande ud over Frankrig indeholder fransktalende områder?
A: Belgien (Vallonien), Luxembourg, Quebec (Canada), Schweiz (Romandiet) og mange forskellige lande i Afrika (det frankofone Afrika) har fransktalende områder.
Søge