Det franske sprog (fransk: français, udtales "Fronce-eh") er et romansk sprog, som først blev talt i Frankrig. Det tales også i Belgien (Vallonien), Luxembourg, Quebec (Canada), Schweiz (Romandiet) og i mange forskellige lande i Afrika (det frankofone Afrika). Omkring 220 millioner mennesker taler fransk som modersmål eller andetsprog. Det har også været en af rødderne til andre sprog som f.eks. det haitianske kreolsprog. Ligesom de andre romanske sprog har dets navneord køn, der er opdelt i maskuline (masculin) og feminine (feminin) ord.

Udbredelse og status i verden

Fransk er i dag et globalt sprog. Ud over Europa og Nordamerika tales det i store dele af Afrika (især Vest- og Centralafrika), i karibiske områder som Haiti og Franske Antiller, samt i forskellige oversøiske områder som La Réunion, Mauritius og dele af Asien (historisk i Vietnam, Laos og Cambodja). Fransk er et officielt sprog i mange stater og ligger til grund for internationale organisationer som FN, Den Europæiske Union og Organisation internationale de la Francophonie (OIF). Antallet af talere varierer efter opgørelsesmetode: omkring 220 millioner nævnes ofte for dem, der taler fransk som modersmål eller andetsprog, men hvis man medregner dem med varierende færdigheder kan tallet være væsentligt højere.

Historie og udvikling

Fransk stammer fra det vulgære latin, som blev talt i Gallien efter den romerske erobring. Over tid udviklede dette område en gruppe varianter kendt som gallo-romansk, som via påvirkning fra germanske sprog (især frankernes sprog) og lokale keltiske sprog blev til det, vi kender som gammelfransk (ancien français) i middelalderen. Fra middelalderen gennem renæssancen og ind i moderne tid gennemgik sproget flere standardiseringsfaser. Paris-dialekten (Île-de-France) blev gradvist normgivende, og institutioner som Académie Française (grundlagt 1635) fik stor betydning for stavning, grammatik og sprogbrug.

Sproglige træk

  • Fonetik: Fransk kendes for nasalvokaler (fx /ɑ̃/, /õ/), liaison (udtale af ellers stumme konsonanter i forbindelser mellem ord), elision (fx l'homme for le homme) og den karakteristiske uvulære r i standardudtalen.
  • Grammatik: Som andre romanske sprog har fransk to grammatiske køn (maskulin/feminin) og et rigt bøjelsessystem for verber med flere tider og modi, herunder indikativ, konjunktiv (subjonctif), konditionalis og imperativ. Ordstillingen er i almindelighed SVO (subjekt–verb–objekt).
  • Pronomen og klisiske former: Stærkt brug af objekt-klisiske pronomener (me, te, le, la, nous, vous osv.) og partikler i sætningsbygning.
  • Ortografi: Det latinske alfabet anvendes med diakritika som é, è, ê, ë, ç, â, î, ô, û og ù, som markerer udtale, bogstavhistorik eller distinktion mellem ord.
  • Låneord og indflydelse: Fransk har både optaget ord fra andre sprog og spredt mange ord internationalt (særligt inden for diplomati, mad, mode og kunst). Det har også været kilde til dannelsen af flere kreolske sprog.

Varianter og dialekter

Der findes mange regionale varianter af fransk: metropolitansk (det franske sprog i Frankrig), canadisk/francophone varianter (fx québécois, acadisk), belgisk og schweizisk fransk samt en række afrikanske varianter med egne udtaler og sætningsmønstre. Kreolsprog som det haitianske kreolsprog bygger ofte på fransk leksikon, men med betydelige grammatiske forskelle. Tænk også på lokale talemåder og idiomer, som gør hver region sprogligt særpræget.

Institutioner, normering og kultur

Académie Française spiller en historisk rolle som sprognormerende instans, især med hensyn til ordvalg og stavning. Det moderne franske sprog påvirkes også af medier, uddannelse og globalisering, hvilket fører til løbende debat om lånord (især fra engelsk), sprogreformer og sprogpolitik. Fransk litteratur, filosofi, film, madkultur og diplomati har bidraget til sprogets prestige og til dets status som et vigtigt verdenssprog.

Praktisk om at lære fransk

For lærende er fransk relativt tilgængeligt, hvis man allerede kender andre romanske sprog (spansk, italiensk, portugisisk). Vigtige læringsområder er udtale (især nasalvokaler og liaison), bøjning af verber og brugen af køn og artikler. Fransk er udbredt i internationale studier og karrierer inden for diplomati, internationale organisationer, handel, turisme og kultur.

Samlet set er fransk et levende og mangfoldigt sprog med en lang historie og en global rækkevidde, der gør det relevant både kulturelt, politisk og økonomisk i det 21. århundrede.