Indien (Hindi: Bhārat), officielt Republikken Indien (Hindi: Bhārat Gaṇarājya) og også kendt som Hindustan eller Bhārat inden for landet, er et land i Sydasien. Det er det næststørste land efter antal indbyggere og det syvendestørste land efter landareal. Det har også det største antal indbyggere af alle demokratier i verden. Indien er en halvø, der afgrænses af Det Indiske Ocean i syd, Det Arabiske Hav i sydvest og Den Bengalske Bugt i sydøst. Det har seks nabolande: Pakistan i nordvest, Kina, Nepal og Bhutan i nord samt Bangladesh og Myanmar i øst. Sri Lanka ligger tæt syd for kysten.

Geografi og klima

Indien rummer en stor geografisk variation: fra de høje Himalaya-bjerge i nord og nordøst til de frugtbare gangessletter, tørre områder i vest og tropiske skove i syd og på øerne (Andaman- og Nicobar-øerne samt Lakshadweep). Vigtige floder omfatter Ganges, Indus og Brahmaputra, der alle spiller central rolle for landbrug og befolkningstæthed. Klimaet varierer fra alpine forhold i nord til tropisk monsunklima i store dele af resten af landet, med tydelige regntider, der påvirker både landbrug og økonomi.

Befolkning og sprog

Hovedstaden i Indien er New Delhi (New Delhi ligger i National Capital Territory of Delhi). Indien har en befolkning på omkring 1,4 milliarder mennesker og er verdens næststørste efter indbyggertal. Befolkningen er ung, men der er store regionale forskelle i fødselsrate, uddannelse og økonomisk udvikling. Urbaniseringen går hurtigt—store byer er blandt andet Mumbai, Delhi, Kolkata, Bengaluru, Chennai, Hyderabad og Pune.

Indien har det fjerde største antal talte sprog pr. land i verden, kun efter Papua Ny Guinea, Indonesien og Nigeria. Forfatningen anerkender flere officielle sprog (Eighth Schedule) og på nationalt plan er Hindi og engelsk blandt de vigtigste administrationssprog. De mange sprog afspejler landets kulturelle og etniske mangfoldighed.

Kultur og religion

Indien er hjemsted for mennesker med mange forskellige religioner, herunder nogle af verdens ældste religiøse traditioner. Blandt de mest udbredte findes Hinduismen, buddhismen, jainismen, sikhismen, islam og kristendommen. De fire første religioner stammer fra det indiske subkontinent.

Kulturen i Indien er rig og mangfoldig: litteratur, klassisk og folkemusik, dans (f.eks. bharatanatyam, kathak), teater og en stor filmindustri—især Bollywood—har international indflydelse. Festligheder som Diwali, Holi, Eid og jul fejres bredt med regionale variationer, og indisk køkken er kendt for sine krydrede retter, regionale specialiteter og lange madtraditioner.

Politik og administration

Indien er en parlamentarisk republik med et føderalt system. Præsidenten er formelt statsoverhoved, mens premierministeren er regeringsleder og har den daglige politiske magt. Landet er opdelt i delstater og territorier—pr. i dag består Indien af 28 stater og 8 unionsterritorier—hver med eget styre i større eller mindre grad. Det politiske liv er præget af et stort antal partier, stærk regionalpolitik og regelmæssige demokratiske valg.

Økonomi

Indien har en af verdens største økonomier og er en vigtig aktør i global handel og investering. Landet har den femte største økonomi målt i nominelt BNP og den tredje største målt i BNP (PPP). Indien er også blevet beskrevet som en potentiel supermagt på grund af sin voksende økonomi og øgede globale indflydelse. Sektorer som services (IT og finans), industri (fremstilling, farmaceutika) og landbrug bidrager alle væsentligt. Den uformelle sektor beskæftiger stadig en stor del af befolkningen.

Indiens økonomi blev verdens hurtigst voksende økonomi i G20-udviklingslandene i 2014 og erstattede dermed Folkerepublikken Kina på den liste. Ifølge analyser fra organisationer som New World Wealth nævnes Indien blandt de lande med stor samlet individuel formue, men landet står fortsat over for udfordringer som fattigdom, ulighed og korruption. Indien er et af de stiftende medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO) og har underskrevet Kyoto-protokollen—senere også Parisaftalen—som led i internationale klimaaftaler.

Militær, forsvar og rumfart

Indien har den næststørste stående militærstyrke i verden og er en anerkendt atomvåbenstat. Landet har betydelige forsvarskapaciteter og investerer løbende i modernisering og egen våbenproduktion. Indien har også et aktivt rumprogram; det nationale rumagentur ISRO har gennemført bemærkelsesværdige missioner som Mangalyaan (Mars Orbiter Mission) og Chandrayaan-måneprojekter, og landet arbejder videre på bemandede og udforskende missioner i solsystemet.

Menneskerettigheder, sociale forhold og udfordringer

Selvom der er økonomisk vækst og forbedringer i læsefærdigheder og sundhed på nationalt plan, står Indien over for store sociale udfordringer: udbredt fattigdom i visse områder, forskelle i adgang til uddannelse og sundhedsvæsen, etnisk og kastebaseret ulighed samt miljøproblemer. Urbanisering og klimaforandringer lægger pres på infrastruktur, vandressourcer og fødevareproduktion.

Miljø og naturressourcer

Indien rummer en høj biologisk mangfoldighed med mange plante- og dyrearter, men bevarer samtidig store miljøproblemer: luft- og vandforurening, skovrydning, tab af levesteder og vandmangel i visse regioner. Regeringen og civilsamfundet arbejder på initiativer for vedvarende energi (især solenergi), genplantning og reduceret emission, men udfordringerne er komplekse og kræver omfattende politiske løsninger.

Turisme og kulturarv

Indien er et populært rejsemål for både kultur- og naturinteresserede. Landet har mange UNESCO-verdensarvssteder, historiske monumenter som Taj Mahal, gamle templer, forter og en rig tradition for kunsthåndværk og festivaler. Turisme bidrager væsentligt til lokal økonomi, særligt i byer og regioner med veludviklet infrastruktur.

Afsluttende bemærkninger

Indien er et land med enorme kontraster: en hurtig økonomisk vækst og teknologisk fremgang på den ene side, og store sociale og miljømæssige udfordringer på den anden. Dets rolle i verden vokser gennem økonomisk indflydelse, diplomati, teknologisk udvikling og kulturel udbredelse. Fremtiden vil i høj grad afhænge af, hvordan landet håndterer ulighed, klimaudfordringer og investeringer i mennesker og infrastruktur.