Amerikanske uafhængighedskrig

Baggrund og årsager

Krigen startede efter mange års problemer mellem det britiske imperium og kolonisterne i Nordamerika efter den franske og indianske krig (Syvårskrigen). Folk i de tretten kolonier var utilfredse med mange af den britiske regerings handlinger, f.eks. de utålelige love. I mange år bestemte den britiske regering, hvilke lande der kunne handle med kolonierne, i stedet for at kolonierne selv bestemte det. Mange kolonister ønskede frihandel.

I 1765 havde det britiske parlament brug for penge til at betale gælden for den franske og indianske krig tilbage. De vedtog en lov kaldet Stamp Act. Denne lov sagde, at kolonisterne skulle købe frimærker til juridiske papirer, aviser og endda spillekort, ligesom andre briter gjorde. Pengene fra frimærkerne gik til kongen. Kolonierne fulgte ikke denne lov. Kolonierne blev ved med at nægte at gøre, hvad kongen ønskede. Boston Tea Party og Boston-massakren fik folk til at blive mere vrede over situationen. Briterne sendte flere soldater (som kolonisterne kaldte Red Coats for at fornærme dem) for at bevare kontrollen over kolonierne, og de måtte nogle gange kæmpe. I 1774 vedtog briterne de Intolerable Acts for at straffe kolonisterne i Boston for Boston Tea Party.

Det var ikke alle kolonister, der ønskede at forlade det britiske imperium. Loyalisterne, eller torierne, forblev loyale over for Storbritannien. De havde ikke tænkt sig at ændre deres synspunkter. Patrioterne, eller whigs, ønskede uafhængighed. Før revolutionskrigen var de fleste mennesker i Amerika loyalister; men efter krigen var de fleste mennesker patrioter.

Mange kolonister skrev breve, der viste, hvordan de havde det. Thomas Paine skrev Common Sense, en berømt pamflet om uafhængighed fra Storbritannien. Andre koloniale ledere som Benjamin Franklin, John Adams og Thomas Jefferson ønskede uafhængighed.

Nordlige kampe

De første slag i den amerikanske revolutionskrig var Lexington og Concord. Et af de første større slag var slaget ved Bunker Hill i 1775. Efter det kontrollerede briterne Boston. Omkring dette tidspunkt sendte den anden kontinentalkongres en olivengrenspetition til kong George III (som han afviste) og udnævnte George Washington til hærchef. I begyndelsen af 1776 drev Washingtons hær briterne ud af Boston.

Få måneder senere kæmpede den kontinentale hær og britiske tropper under William Howe i New York- og New Jersey-kampagnen. Under slagene i New York begyndte briterne at bruge hessiske tropper, som var fra Tyskland. Selv om kolonisterne tabte New York (briterne skulle holde det resten af krigen), kunne Washington holde fast i det meste af sin hær. I løbet af julen 1776-77 krydsede Washington Delaware-floden og besejrede hesserne ved Trenton og briterne ved Princeton.

I 1777 angreb briterne Philadelphia, den daværende amerikanske hovedstad, i 1777. Der blev udkæmpet to slag om Philadelphia: Brandywine og Germantown. Igen mistede amerikanerne en storby, men Washington var i stand til at beholde det meste af sin hær. Omkring dette tidspunkt sluttede franskmanden Lafayette sig til den amerikanske hær. I 1778 forlod briterne Philadelphia. Mellem 1778 og 1781 var de fleste kampe mellem Washington og briterne uden resultat (de havde ingen større effekt militært set).

Et af de vigtigste slag var slaget ved Saratoga i 1777. Amerikanske soldater under Horatio Gates tvang en britisk overgivelse under John Burgoyne til at overgive sig. Det førte til, at Frankrig og Spanien gik ind i krigen på amerikanernes side. Disse magtfulde lande bekæmpede briterne rundt om i verden. Fra 1778 til 1780 var der kampe i Vesten.

Den amerikanske handelsjager John Paul Jones vandt også flere søslag over briterne, men det var den franske flåde, der stod for størstedelen af kampene til søs. Amerikanerne forsøgte flere gange at erobre Canada.

Sydlige kampe

I 1779 flyttede de større kampe til Georgia og South Carolina. Da kampene spredte sig nordpå, ledede general Nathanael Greene oprørernes kampagne. Han fik mange mennesker i sydstaterne til at blive patrioter i stedet for loyalister og vandt flere slag mod briterne.

I 1781 ledede Washington og den franske general Jean Rochambeau en offensiv mod de britiske tropper i Yorktown i Virginia. Dette blev kaldt slaget ved Yorktown. Da deres soldater tabte dette slag, overgav briterne sig.

Briterne fortsatte kampen mod franskmændene og spanierne i to år og vandt bl.a. i Indien og Gibraltar.

Krigens afslutning

Den amerikanske revolution sluttede i 1783, da en fredstraktat blev underskrevet i Paris i Frankrig. I Paris-traktaten accepterede den britiske konge George III koloniernes uafhængighed og anerkendte den nyoprettede nation som Amerikas Forenede Stater.

Traktaten gav også alt det land, som Storbritannien sagde, at det ejede, og som lå vest for Appalacherne og så langt som til Mississippi-floden, til det nye land. Dette land skulle i sidste ende blive en del af USA og førte til oprettelsen af 35 nye stater (hvoraf nogle senere gjorde oprør som en del af Amerikas Konfødererede Stater), som nu udgør de sammenhængende USA. Mange loyalister flygtede til Canada.

Tab

Som sædvanligt for krige i det 18. århundrede er tabstallene (dræbte/sårede/forsvundne/tilfangetagne) for den amerikanske revolution dårligt kendt. I modsætning til tabstal fra den amerikanske borgerkrig, som blev offentliggjort i aviser, findes tabsrapporter fra revolutionskrigen i lokale byhistorier; de samlede tabstal for revolutionen er grove skøn.