Humanisme: definition, principper og sekulær, videnskabsbaseret etik
Humanisme: klar introduktion til definition, principper og sekulær, videnskabsbaseret etik — lær hvordan rationalisme og videnskab former moderne menneskelige værdier.
Humanisme er en filosofi eller en måde at tænke om verden på. Humanisme er et sæt etiske regler eller idéer om, hvordan mennesker bør leve og handle. Mennesker, der har denne etik, kaldes humanister. Humanister foretrækker kritisk tænkning og beviser (rationalisme og empirisme) frem for accept af dogmer eller overtro.
I moderne tider er humanisme tæt på sekularisme. Den henviser til en ikke-teistisk tilgang til livet, hvor man søger at forstå verden ved hjælp af videnskab i stedet for religiøse dogmer. Udtrykket blev gjort bredt kendt af videnskabsfolk i midten af det 20. århundrede. Mange ønskede at anerkende menneskelige værdier, men uden at være afhængige af religion som den vigtigste kilde til værdier.
Mange humanister har bl.a. følgende synspunkter:
- Værdien af menneskeliv og menneskelig værdighed er central — moralske beslutninger bør tage hensyn til konsekvenserne for mennesker her og nu.
- Tillid til kritisk tænkning, logik og evidensbaseret viden frem for tradition, autoritet eller påståede åbenbaringer.
- Videnskaben er det bedste redskab vi har til at forklare naturlige fænomener og løse praktiske problemer; viden bør opdateres, når nye beviser fremkommer.
- Individets frihed, ansvar og rettigheder er vigtige; man skal respektere andre menneskers frihed så længe den ikke skader andre.
- Etik bygger på menneskelige behov og konsekvenser frem for overnaturlige befalinger; moral kan begrundes uden religion.
- Medfølelse, empati og samarbejde som grundlag for samfundsliv og politiske beslutninger.
- Tolerance og respekt for forskellige livssyn, så længe de respekterer andres rettigheder og værdighed.
- Adskillelse af kirke og stat (sekularisme) for at sikre lige rettigheder og neutral offentlig politik.
Principper og kerneidéer
Humanisme samler flere gennemgående principper: en human-centreret etik, tro på fornuft og videnskab, og et fokus på menneskelig trivsel og frihed. Den lægger vægt på, at vi kan skabe et godt samfund gennem uddannelse, demokrati, sociale rettigheder og beskyttelse af mindretal.
Sekulær og religiøs humanisme
Der findes både sekulær humanisme og religiøs (kristen) humanisme. Sekulær humanisme bygger ikke på troen på en gud og ser moral som noget, der kan begrundes rationelt og empirisk. Religiøs humanisme kombinerer humanistiske værdier med religiøse traditioner og symbolik. Begge retninger deler ofte fokus på menneskelig værdighed og etik, men adskiller sig i begrundelsen for disse værdier.
Videnskabsbaseret etik
En vigtig del af moderne humanisme er at bruge videnskabelige metoder og empiriske data som grundlag for beslutninger inden for sundhed, uddannelse, miljø og samfundsplanlægning. Det betyder eksempelvis en vilje til at rette politiske tiltag efter ny forskning om klima, medicin eller psykisk sundhed og at forlade sig på evidens frem for ideologi.
Historisk baggrund
Humanistiske tanker går langt tilbage — til antikkens filosoffer som Cicero og Seneca, og til renæssancens fokus på menneskets værdighed og dannelse. I moderne tid udviklede humanismen sig videre gennem oplysningstiden og blev institutionaliseret i bevægelser og erklæringer i det 19. og 20. århundrede. Især efter 2. verdenskrig blev der fokus på universelle menneskerettigheder og en sekulær etik.
Anvendelse i praksis
Humanisme kommer til udtryk i politik og hverdagsliv: arbejde for menneskerettigheder, fri uddannelse, ytringsfrihed, sundhedsvæsen og social retfærdighed. Det betyder også en aktiv indsats for dialog, konfliktløsning uden religiøs tvang, og støtte til sårbare grupper.
Kritik og begrænsninger
Humanisme møder kritik fra forskellige sider: nogle religiøse hævder, at moral uden gud underminerer absolutte værdier; andre peger på, at en stærk tillid til videnskab kan undervurdere kulturel mangfoldighed eller føre til teknokratiske løsninger. Der er også debat om, hvorvidt humanisme i praksis altid formår at inkludere alle stemmer — fx fra oprindelige folk eller marginaliserede grupper.
Relation til menneskerettigheder og lovgivning
Humanistiske værdier har påvirket moderne menneskerettighedstanke og lovgivning, fx princippet om lighed for loven, beskyttelse mod diskrimination og retten til ytrings- og religionsfrihed. Sekulære institutioner og neutral offentlig politik ses ofte som måder at realisere humanistiske mål i et pluralistisk samfund.
Sådan kan man praktisere humanisme
- Støt beslutninger baseret på evidens og åben diskussion.
- Arbejd for lighed og retfærdighed i lokalsamfundet.
- Øv kritisk tænkning — stille spørgsmål og søge pålidelige kilder.
- Vær empatisk og respektfuld over for andre menneskers livssituation.
- Engagér dig i civilsamfundet: frivilligt arbejde, demokratisk deltagelse og oplysning.
Afsluttende bemærkninger
Humanisme er ikke én fastlåst doktrin, men en bred familie af idéer der prioriterer menneskelig trivsel, fornuft og ansvar. Den kan inspirere både personlig etik og offentlig politik og tilbyder et værdigrundlag for dem, der ønsker et meningsfuldt liv uden nødvendigvis at hvile på religiøs tro.
Historie
Humanistiske idéer blev diskuteret i det antikke Grækenland, fra Thales til Anaxagoras og Protagoras. Zarathushtras og Lao Tzu's lære havde stærke humanistiske elementer, og der er mange andre eksempler.
De gamle grækeres skrifter blev studeret i 1400-tallet under renæssancen. I denne periode kom udtrykket "humanisme" imidlertid til at betyde uddannet i humaniora, hvilket var en helt anden slags idé. Petrarca nævnes ofte som den første moderne humanist, men han pegede bagud mod klassiske forfattere. Den moderne betydning af humanisme har mere at gøre med at bruge videnskaben til at gøre verden til et bedre sted. En kommentar fra den engelske matematiker og filosof Alfred North Whitehead i 1925 lød
"Francis Bacons profeti er nu gået i opfyldelse, og mennesket, som til tider drømte om sig selv som lidt lavere end englene, har underkastet sig selv at blive naturens tjener og tjener. Det er endnu uvist, om den samme skuespiller kan spille begge roller".
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er humanisme?
A: Humanisme er en filosofi eller en måde at tænke om verden på. Det er et sæt etiske regler eller idéer om, hvordan mennesker bør leve og handle.
Spørgsmål: Hvad foretrækker humanister frem for accept af dogmer eller overtro?
A: Humanister foretrækker kritisk tænkning og beviser (rationalisme og empirisme) frem for accept af dogmer eller overtro.
Spørgsmål: Hvem er humanister?
Svar: Mennesker, der har en etik, der prioriterer kritisk tænkning og beviser frem for dogmer eller overtro, kaldes humanister.
Spørgsmål: Hvordan hænger humanisme sammen med sekularisme?
A: I moderne tid er humanisme tæt på sekularisme, som henviser til en ikke-teistisk tilgang til livet, hvor man fokuserer på videnskab i stedet for religiøse dogmer for at forstå verden.
Spørgsmål: Hvem har gjort udtrykket "humanisme" almindeligt kendt?
Svar: Forskere i midten af det 20. århundrede gjorde udtrykket "humanisme" almindeligt kendt.
Spørgsmål: Hvorfor ønskede mange humanister at anerkende menneskelige værdier?
A: Mange humanister ønskede at anerkende menneskelige værdier uden at være afhængige af religion som den vigtigste kilde til værdier.
Spørgsmål: Hvilke synspunkter er almindeligt udbredt blandt humanister?
Svar: Nogle af de synspunkter, som mange humanister har, er at prioritere kritisk tænkning og beviser, at værdsætte fornuft og logik og at anerkende betydningen af individuel frihed og ansvar.
Søge