Repræsentanternes Hus i USA er en del af den amerikanske kongres og udgør den folkevalgte, lavere kammer i landets tokammersystem. Den anden del af Kongressen er det amerikanske senat. Medlemmerne i Huset kaldes U. S. Representatives eller blot repræsentanter. Huset arbejder sammen med Senatet og præsidenten om at vedtage føderal lovgivning, føre tilsyn med den føderale regering og repræsentere vælgerne på føderalt niveau.

Sammensætning og valg

Lovgivningen fastsætter maksimum på 435 stemmeberettigede medlemmer i Repræsentanternes Hus, fordelt mellem staterne efter befolkningstal. Derudover har amerikanske territorier og District of Columbia særlige ikke-stemmeberettigede delegerede i Huset. Antallet af repræsentanter fra hver stat justeres hvert 10. år på grundlag af folketællingen: Hvert 10. år tæller USA's Census Bureau USA's befolkningstal, og staterne får eller mister pladser i Huset i henhold til denne opgørelse. Fordelingen sker ved apportionment, mens selve valgkredsgrænserne (redistricting) fastsættes af de enkelte stater og kan være genstand for politisk strid og sagkyndighed (fx gerrymandering).

Medlemmer af Repræsentanternes Hus vælges for to år ad gangen ved direkte valg i enkeltmandskredse. Grundlæggende kvalifikationer for at kunne vælges omfatter normalt at være mindst 25 år gammel, have været amerikansk statsborger i mindst syv år og være bosiddende i den stat, man repræsenterer.

Beføjelser og ansvar

I henhold til den amerikanske forfatning har Repræsentanternes Hus flere særlige beføjelser: Alle lovforslag om indtægter, herunder skatter, skal ifølge praksis starte i Huset. Repræsentanternes Hus har desuden alene myndighed til at rejse anklager (impeachment) mod føderale embedsmænd, f.eks. præsidenten eller føderale dommere; en anklage vedtages normalt med simpelt flertal i Huset og går videre til Senatet, som fører retssag om afsættelse (dom kræver to tredjedeles flertal i Senatet).

Ud over disse konstitutionelle beføjelser fører Huset kontrol med regeringens administration, vedtager budgetrammer og deltager i den lovgivende proces sammen med Senatet. Repræsentanternes Hus kan endvidere med en afstemning med mindst to tredjedele af medlemmerne ekskludere et eget medlem (udstøde et medlem ved alvorlig forseelse).

Organisation og arbejdsform

Repræsentanternes Hus holder sine møder i den ene fløj af den amerikanske Capitol-bygning (husets sal i sydfløjen), mens Senatet sidder i den anden fløj. Huset ledes af en formand (Speaker), der vælges af samtlige medlemmer. Rollen som Formanden/formanden — ofte omtalt som husets formand — er både ceremoniel og praktisk ledende: formanden har stor indflydelse på dagsordenen, udnævnelser til udvalg og det parlamentariske arbejde. Efter den seneste ændring i ledelsen er formanden valgt til at være Mike Johnson. Tidligere formand var Nancy Pelosi.

Huset organiserer sit arbejde gennem stående udvalg (committees), hvor lovforslag gennemgås, høringer afholdes, og ændringsforslag forhandles, før sagerne kommer til afstemning i plenum. Reglerne i Huset er ofte mere stramt formaliserede end i Senatet, og flertallets ledelse (herunder Rules Committee) afgør i høj grad, hvilke forslag der får taletid og behandles.

Partisammensætningen i Huset ændres ved hvert valg og kan påvirke lovgivningsprocessen markant. Typisk domineres Huset af de to store partier, demokrater og republikanere, men der kan også findes uafhængige eller medlemmer fra mindre partier, f.eks. en liberalist, samt ikke-stemmeberettigede delegerede fra territorierne.

Praktiske forhold og betydning

Repræsentanternes Hus har direkte betydning for føderal lovgivning, budgetprioriteringer og politisk kontrol med den udøvende magt. Da medlemmer vælges hvert andet år, er Huset tæt knyttet til vælgernes aktuelle holdninger og kan skifte politisk flertal hurtigt. Mange nationale politiske debatpunkter og konkrete ændringsforslag får deres første afgørende behandling i Repræsentanternes Hus, hvilket gør Huset til en central arena i det amerikanske demokrati.

Ved ledige pladser (fx ved fratrædelse, død eller valg til andre embeder) afholdes som regel suppleringsvalg (special elections) for at besætte pladserne, og den løbende sammensætning kan derfor variere mellem de ordinære valg.