Kul (bjergart)

Historie

Kul var det vigtigste brændstof under den industrielle revolution. Kul var en vigtig del af jernbanegodstransporten i Det Forenede Kongerige i det 20. århundrede og udgjorde størstedelen af flere selskabers godstransportvolumen. I begyndelsen af det 21. århundrede blev de fleste kulfyrede kraftværker i Det Forenede Kongerige og flere andre lande lukket for at reducere drivhusgasemissionerne.

Britiske kulmarker i det nittende århundrede.

Forskellige former for kul og hvordan de dannes

Under passende forhold omdannes plantemateriale trin for trin til

1. Tørv er endnu ikke kul.
2. Brunkul (brunkul) er det mest beskidte kul, består af ca. 60-70 % kulstof og anvendes som brændstof til elproduktion. Jet er en kompakt form af brunkul, der undertiden er poleret og længe har været anvendt som prydsten.
3. Subbituminøst kul anvendes som brændsel til damp-elektrisk elproduktion. Det er også en kilde til lette aromatiske kulbrinter til den kemiske synteseindustri.
4. Bituminøst kul er en tæt sten, sort, men undertiden også mørkebrun. Det er et relativt blødt kul, der let og hurtigt knækker og brænder. Det anvendes som brændsel i kraftværker og til varme- og kraftanvendelse i fremstillingsindustrien, til smedning og til fremstilling af koks.
5. Dampkul var engang meget udbredt som brændstof til damplokomotiver. I denne specielle anvendelse er det undertiden kendt som søkul i USA. Små dampkul (dry small steam nuts eller DSSN) blev brugt som brændsel til opvarmning af brugsvand.
6. Antracit er et hårdere, blankt, sort kul. Det brænder længere tid og anvendes hovedsagelig til opvarmning af boliger og erhvervsområder.
7. Grafit er vanskeligt at brænde og anvendes ikke så ofte som brændstof. Det bruges stadig i blyanter, blandet med ler. Når det er pulveriseret, kan det bruges som smøremiddel.

Man tror almindeligvis, at diamant er slutresultatet af denne proces, men det er ikke sandt. Diamant er kulstof, men er ikke dannet af kul.

Kul indeholder urenheder. De særlige urenheder er afgørende for anvendelsen. Kokskul indeholder kun lidt aske, svovl eller fosfor. Disse stoffer ville ødelægge det jern, der fremstilles i højovnen.

Lag af bituminøst kul ved kysten i Nova Scotia

Miljøproblemer

Når kul forbrændes, afgiver det næsten en tredjedel mere kuldioxid pr. energienhed end olie og 80 % mere end naturgas. Næsten halvdelen af den kuldioxid, som mennesket udleder, skyldes afbrænding af kul, så det er den største enkeltstående årsag til den globale opvarmning. Kul bidrager til syreregn og smog, især når det brændes uden rensningsanlæg. Ved forbrænding af kul frigives giftige kemikalier, herunder sod, kviksølv og kulilte, som bidrager til sygdomme som kræft og astma hos både mennesker og vilde dyr. Kulminedrift, især minedrift i bjerge, kan beskadige store landområder og ødelægge naturlige levesteder. Højere kulkvaliteter brænder mere rent end lavere kvaliteter, selv om de stadig forurener mere end andre brændstoffer. Ud over luftforurening opstår der ved forbrænding af kul giftig kulaske, som kan forårsage vandforurening, hvis den ved et uheld slipper ud i miljøet. Der er flere underjordiske minebrande i gang i hele verden. Disse underjordiske brande frigiver giftig røg til luften og kan også få jorden ovenover til at kollapse. Byen Centralia i Pennsylvania blev evakueret og er nu forladt på grund af en brand i en underjordisk kulmine.

Dødsfald og sygdom som følge af forurening

Det er vanskeligt at give nøjagtige tal for kuls indvirkning på sundheden. Det hævdes, at over 800 000 mennesker hvert år dør tidligt på grund af kul, og at millioner af mennesker bliver syge. Kulminearbejdere får ofte pneumokoniose (sort lungesygdom) af at blive udsat for kulstøv.

Afbrænding af kul giver anledning til store mængder luftforurening

Protester mod kul

Modstanden mod kulforurening var en af hovedårsagerne til, at den moderne miljøbevægelse startede i det 19. århundrede.

Protester mod skader på Great Barrier Reef forårsaget af klimaændringer i Australien


Træhuse til protest mod fældningen af en del af Hambach-skoven til Hambach-overjordminen i Tyskland: efter at fældningen blev suspenderet i 2018

Kul på toppen

Ved "peak coal" forstås det år, hvor der udvindes eller forbrændes mest kul. Mange lande har allerede passeret deres kulmaksimum, f.eks. Tyskland i 1985 og USA i 2008. Disse lande udvinder og forbrænder nu mindre kul. Men Kina udvinder stadig en masse kul og hjælper nogle få lande, f.eks. Pakistan, med at udvinde mere kul og bygge flere kulfyrede kraftværker. Så det kan være, at verdens kulmængde har nået sit højdepunkt.

Verdens kulforbrug

Energi

Sammenlignet med andre ikke-fornyelige energikilder er kul ineffektivt og producerer store mængder drivhusgasser. Kul er almindeligt forekommende og billigt.

• Kul dækker ca. en fjerdedel af verdens varmebehov.

Elektricitet

• Kulfyrede kraftværker producerer 37 % af verdens elektricitet.

Industri

• Næsten 70 % af verdens stålproduktion er afhængig af kulforbrænding.

Lande

Verdens største kulproducent er Kina, som producerer ca. 4 milliarder tons om året, efterfulgt af Indien, USA, Australien, Indonesien og Rusland med mindre end 1 milliard tons hver. Australien er langt den største eksportør, og de største importører er Kina, Indien og Japan.

Folklore

I nogle kulturer giver julemanden kul til børn, der opfører sig dårligt, til jul. Denne legende stammer fra den victorianske tid, hvor det var almindeligt at brænde kul i pejsen i stedet for træ. Børn, der ikke fik legetøj, fik i det mindste kul for at holde varmen.

Relaterede sider

• Kulminedrift