Zoroastrisme – historie, tro og nøglebegreber
Zoroastrisme — historie, tro og nøglebegreber: Lær om Zoroaster, Ahura Mazda, dualisme og mottoet "gode tanker, gode ord, gode gerninger" samt religionens udvikling fra oldtid til i dag.
Zoroastrisme er en religion. Zoroaster, som levede i det østlige gamle Iran omkring 1000 f.Kr., skabte zoroastrismen. Andre navne for zoroastrisme er mazdaisme og parsiisme.
Zoroastrisme er en monoteistisk religion. Den zoroastriske gud kaldes Ahura Mazda. Zoroastrismens hellige bog er Zend Avesta.
Zoroastrianismen er også dualistisk. Zoroastrierne tror, at Ahura Mazda skabte to ånder: en god (Spenta Mainyu) og en ond (Angra Mainyu). Zoroastrierne mener, at mennesker er frie til at vælge mellem godt og ondt. At vælge det gode vil føre til lykke, og at vælge det dårlige vil føre til ulykke. Så det er bedst at vælge det gode. Derfor er religionens motto "gode tanker, gode ord, gode gerninger".
Zoroastrismen var statsreligion i Persien fra det 6. århundrede f.Kr., herunder under det sassanidiske dynasti. I det 7. århundrede e.Kr. blev Persien erobret af de islamiske arabere, og de fleste persere blev muslimer.
I dag er der omkring 2,6 millioner zoroastrianere i verden. De fleste af dem bor i Iran, Pakistan og Indien. I Pakistan og Indien kaldes de parsis. Mange zoroastriere bor nu i USA.
Historie i korte træk
Zoroastrismen er en af verdens ældste organiserede religioner. Traditionelt placeres grundlæggelsen hos Zoroaster (også kaldet Zarathustra), men præcis datering er omdiskuteret; mange kilder nævner omkring 1000 f.Kr., mens andre forskere foreslår både tidligere og senere tidspunkter. Religionen udviklede sig og fik særlig styrke under persiske riger som Achaemeniderne og senere det sassanidiske dynasti, hvor zoroastrismen fungerede som statsreligion. Efter den arabiske erobring i det 7. århundrede og den efterfølgende udbredelse af islam ændrede situationen sig, og mange zoroastriere konverterede over tid.
Grundlæggende tro og nøglebegreber
- Monoteisme: Kernen i troen er troen på én højeste skabergud, Ahura Mazda.
- Dualisme: Et centralt aspekt er kampen mellem det gode og det onde — ofte udtrykt som modsætningen mellem det gode princip (Spenta Mainyu) og det onde (Angra Mainyu). Menneskets frie valg er afgørende for, hvilken side man følger.
- Asha: Et vigtigt begreb betyder sandhed, orden og retfærdighed. At leve i overensstemmelse med Asha er et hovedmål i zoroastrisk etik.
- Amesha Spentas: En gruppe guddommelige principper eller "hellige udstrålinger" knyttet til Ahura Mazda, som repræsenterer idealer som visdom, retfærdighed og hellighed.
- Hellige tekster: Zend Avesta indeholder hymner, ritualtekster og lovbestemmelser. En del af Avestaen, kaldet Gathaerne, bliver tilskrevet Zoroaster selv og indeholder mange af religionens centrale tanker.
Ritualer og religiøs praksis
Fire har en særlig plads i zoroastrisk praksis og symbolik; tempelild (i såkaldte ildtempler) betragtes som et helligt tegn på guddommelig nærhed. Centrale ritualer omfatter renselseshandlinger, bøn og ofringer ved ild. Beslægtede ritualer er indvielse (navjote eller sedreh-pushi for børn), ægteskab og andre overgangsriter.
I nogle traditionelle zoroastriske samfund praktiseres ligaflægning ved hjælp af "towers of silence" (dakhma), hvor de døde eksponeres for at undgå jord- eller ildforurening. I moderne sammenhænge er der dog variationer og tilpasninger, og praksis kan variere mellem samfund og lande.
Etik og livsregler
Etikken i zoroastrismen er handlingsorienteret: mennesket forventes at handle i overensstemmelse med Asha gennem gode tanker, gode ord og gode gerninger. Begrebet understreger personlig ansvarlighed og betoner, at ret valg fremmer velstand og harmoni, mens forkerte valg fører til lidelse og kaos.
Nutidens zoroastriere
Der er i dag omkring 2,6 millioner tilhængere i verden, med større grupper i Iran, Pakistan og Indien (hvor mange kaldes parsis). En betydelig diaspora bor også i bl.a. USA. Mange moderne zoroastriske samfund står over for udfordringer som lav tilvækst i befolkningen, spørgsmål om konversion og ægteskab uden for fællesskabet, og bestræbelser på at bevare sprog, ritualer og kultur i en globaliseret verden.
Kulturel og religiøs indflydelse
Zoroastrisk tankegods har påvirket andre religiøse traditioner i Mellemøsten og videre — især idéer om dommedag, belønning og straf, engle og dæmoner samt visse etiske temaer. Disse ligheder skyldes dels historiske kontakter og dels fælles religiøse udviklingslinjer i regionen.
Nøglebegreber (kort)
- Ahura Mazda — den højeste skabergud
- Asha — sandhed, orden og retfærdighed
- Spenta Mainyu / Angra Mainyu — det gode og det onde princip
- Zend Avesta — de hellige skrifter
- Fire — symbol på renhed og guddommelig nærhed
- Gode tanker, gode ord, gode gerninger — etisk motto
Hvis du ønsker, kan jeg udvide med kilder, tidlige historiske kilder (fx Achaemenidekilder), beskrivelser af de vigtigste ritualer i detaljer eller en kort introduktion til zoroastrisk kunst og symbolik.
Grundlæggende overbevisninger
Dette er de grundlæggende trosretninger i zoroastrismen:
Der er én Gud, som kaldes Ahura Mazda. Han er den eneste uskabte skaber. Zoroastrierne tilbeder kun ham.
Ahura Mazda skabte alt. Der er en konflikt mellem orden (som han har skabt) og kaos (eller uorden). Alt i universet er en del af denne konflikt, også mennesker.
For at hjælpe med at bekæmpe kaos er folk nødt til at:
- Lev et aktivt liv;
- Gør gode gerninger; og
- Hav gode ord og gode tanker til andre.
Mennesker har også brug for at gøre disse ting for at være lykkelige. Dette aktive liv er grundlaget for det, som zoroastrierne kalder den frie vilje. De mener ikke, at folk skal leve alene for at finde Gud (f.eks. i klostre).
Konflikten vil ikke vare evigt. Ahura Mazda vil vinde den til sidst. Når det sker, vil alt det, som Ahura Mazda har skabt, være sammen med ham igen - selv sjælene af de mennesker, der døde eller blev forvist.
Alle dårlige ting i verden er repræsenteret som Angra Mainyu, det "ødelæggende princip". Alle gode ting er repræsenteret af Spenta Mainyu, den gode ånd, som Ahura Mazda skabte. Gennem Spenta Maniu er Ahura Mazda i alle mennesker. På denne måde interagerer Skaberen med verden.
Da Ahura Mazda skabte alting, skabte han syv "gnister", kaldet Amesha Spentas ("De gavmilde udødelige"). Hver af dem repræsenterer en del af Ahura Mazdas skabelse. Disse syv gnister får hjælp fra mange "mindre principper", Yazatas. Hver Yazata er "værdig til at blive tilbedt" og står også for en del af skabelsen.
Nogle historikere mener, at de tre vise mænd (Magi), der besøgte Jesus efter hans fødsel, var zoroastriske præster.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem grundlagde zoroastrismen?
A: Zoroastrismen blev grundlagt af Zoroaster, som levede i det østlige gamle Iran omkring 1000 f.Kr.
Q: Hvad er de andre navne for zoroastrisme?
Svar: Andre navne for zoroastrisme er Mazdaisme og Parsiisme.
Sp: Hvad er zoroastrismens hellige bog?
A: Zoroastrismens hellige bog er Zend Avesta.
Spørgsmål: Er det en monoteistisk religion?
Svar: Ja, det er en monoteistisk religion med Ahura Mazda som gud.
Spørgsmål: Hvad er denne religions motto?
A: Religionens motto er "Gode tanker, gode ord, gode gerninger".
Spørgsmål: Hvornår indførte Persien zoroastrismen som statsreligion?
Svar: Persien indførte zoroastrismen som statsreligion fra det 6. århundrede f.Kr., bl.a. under det sassanidiske dynasti.
Spørgsmål: Hvor mange mennesker praktiserer denne tro i dag?
Svar: Der er omkring 2,6 millioner mennesker, der praktiserer denne tro i dag, hvoraf de fleste bor i Iran, Pakistan eller Indien, hvor de kaldes parsis.
Søge