Angrebet på Pearl Harbor var et overraskelsesangreb fra Japan mod den neutrale amerikanske flådebase i Pearl Harbor på Hawaii om morgenen den 7. december 1941. Det førte USA ind i Anden Verdenskrig. Den japanske militære ledelse omtalte angrebet som Hawaiioperationen, Operation AI og som Operation Z.

Japan ville have tid til at invadere Sydøstasien. I løbet af syv timer blev flere steder angrebet. De steder, der blev styret af USA, var Filippinerne (1941-1942), Guam og Wake Island. De steder i det britiske imperium, der blev angrebet, var Singapore, Hongkong og Malaya.



 

Baggrund og mål

Baggrunden for angrebet var en kombination af geopolitik og økonomisk pres. Japan ønskede adgang til råstoffer i Sydøstasien, især olie og gummi, men mødte voksende modstand fra USA og dets allierede i form af økonomiske sanktioner og et olieembargo. Japans ledelse vurderede, at et hurtigt og slagkraftigt angreb mod den amerikanske stillehavsflåde kunne give dem den tid, der var nødvendig til at sikre ressourcer og konsolidere nye besiddelser.

Strategisk mål: Neutralisere den amerikanske flåtes evne til at forhindre japanske invasioner i Sydøstasien ved at beskadige eller ødelægge skibe og fly, især slagskibe og flybaser i Pearl Harbor.

Planlægning og ledelse

Planen blev udtænkt af den japanske flåde under admiral Isoroku Yamamoto. Selve angrebet blev ført af en flådeforfremmelse under kommando af viceadmiral Chuichi Nagumo, som ledte en fjernangrebsstyrke bestående af seks hangarskibe, eskorteskibe og et stort antal fly. Operationen byggede på overraskelse, hurtighed og præcis rekognoscering.

Et afgørende element var, at flere af USA's hangarskibe var ude på havet og ikke befandt sig i havnen under angrebet — en tilfældighed, som fik stor betydning for det videre forløb i Stillehavskrigen.

Angrebet

Angrebet udfoldede sig i to hovedbølger tidligt om morgenen. Japanske fly ramte både skibsværfter, flybaser og skibe i havnen. Målet var at ramme flådens skibstyper, hangarer og kul- og oliedepoter for at forringe evnen til hurtigt at komme i kamp igen.

  • Første bølge angreb installationsmål og de største skibe i havnen.
  • Anden bølge fokuserede mere på fly på jorden, mindre krigsskibe og supportinfrastruktur.

Skader og tab

Angrebet påførte store materielle og menneskelige tab. Blandt de mest kendte individuelle hændelser var ødelæggelsen af slagskibet USS Arizona, som eksploderede og sank med store tab til følge, samt at USS Oklahoma blev kapsejlet efter at være ramt af mange torpedoer.

  • Omkring 21 skibe blev beskadiget eller sænket, herunder otte slagskibe.
  • Cirka 188 fly blev ødelagt og yderligere mange beskadiget.
  • USA mistede omkring 2.403 menneskeliv og cirka 1.178 sårede.
  • Japan mistede relativt få styrker i angrebet: omkring 29 fly, flere minisubmariner og godt 60 døde.

Trods de omfattende materielle skader lykkedes det japanske styrker ikke at ødelægge Pacific Fleets hangarskibe, brændstofdepoterne i tilstrækkelig grad eller værfterne — forhold, som senere kom til at begrænse angrebets langsigtede effektivitet.

Konsekvenser

Angrebet ændrede hurtigt verdenspolitikken. Dagen efter, den 8. december 1941, erklærede USA formelt krig mod Japan, og få dage senere erklærede flere aksemagter krig mod USA. Præsident Franklin D. Roosevelt beskrev angrebet i sin tale til Kongressen som "a date which will live in infamy".

Andre konsekvenser omfattede:

  • En massiv optrapning af amerikansk mobilisering og industriel krigsproduktion.
  • Skift i maritim krigsførelse mod fokus på hangarskibe og luftmagt til søs — senere kampe som Midway viste betydningen af dette.
  • Øget mistanke og fjendtlighed mod mennesker af japansk afstamning i USA, hvilket førte til de kontroversielle interneringsordrer (Executive Order 9066) og internement af titusinder af japansk-amerikanere.

Efterspil og historisk vurdering

Historikere vurderer ofte angrebet på Pearl Harbor som en taktisk succes for Japan, men en strategisk fejl. Selvom angrebet kortvarigt lammede store dele af den amerikanske flåde, mislykkedes det i at ramme hangarskibene, som senere blev centrale i krigsførelsen i Stillehavsområdet. Det vakte også en samlet og fast amerikansk krigsindsats, som på sigt bidrog til Japans nederlag.

Angrebet på Pearl Harbor står som et af de mest skelsættende øjeblikke i 1900-tallets historie — både på grund af de umiddelbare ødelæggelser og de vidtrækkende politiske og militære følger, der udformede resten af Anden Verdenskrig.