Koreakrigen (koreansk: 한국전잴, russisk: Корейская Война, kinesisk: 朝鲜战争), eller den glemte krig, fandt sted mellem den 25. juni 1950 og den 27. juli 1953. Det var en borgerkrig, der udkæmpedes mellem Republikken Korea (Sydkorea) og Den Demokratiske Folkerepublik Korea (eller Nordkorea). Sydkorea blev støttet af de væbnede styrker fra flere FN-lande under ledelse af USA. Nordkorea blev støttet af Folkerepublikken Kina og Sovjetunionen. Krigen begyndte kl. 4.30 om morgenen den 25. juni 1950. Kampene ophørte den 27. juli 1953. Mere end to millioner koreanere var blevet dræbt, de fleste i Nordkorea.

Begge parter beskylder hinanden for at have startet krigen. Nordstaterne, der blev ledet af kommunisten Kim Il-Sung, fik hjælp fra Kina, der blev ledet af Mao Zedong, og Sovjetunionen, der blev ledet af Josef Stalin. Der var medicinsk støtte fra Østtyskland (under ledelse af Walter Ulbricht), Ungarn (under ledelse af Mátyás Rákosi), Rumænien (under ledelse af Gheorghe Gheorghiu-Dej), Tjekkoslovakiet (under ledelse af Klement Gottwald), Polen (under ledelse af Bolesław Bierut) og Bulgarien . Der kom også støtte fra Mongoliet, anført af Khorloogiin Choibalsan

Sydstaterne, der blev ledet af nationalisten Syngman Rhee, fik hjælp fra mange lande i FN, især USA. Britiske tropper var på stedet i et mindre antal. De amerikanske styrker bestod af afdelinger fra USA's luftvåben og flåde.

Krigen sluttede den 27. juli 1953. USA beholder tropper i Sydkorea, hvis Nordkorea nogensinde skulle invadere landet igen. De to Koreaer er delt af den koreanske demilitariserede zone, som går gennem den 38. breddegrad.

Årsager til krigen

Koreakrigen udsprang af den politiske opdeling af Korea efter Anden Verdenskrig. Efter Japans kapitulation i 1945 blev den tidligere japanske koloni delt i to zoner ved den 38. breddegrad: en sovjetisk besættelseszone mod nord og en amerikansk mod syd. Forsøg på at skabe en fælles, neutral regering slog fejl i kølvandet på voksende spændinger mellem USA og Sovjetunionen. To rivaliserende stater blev dannet i 1948, hver med krav på at være Koreas legitime regering.

Baggrunden omfatter flere faktorer:

  • Den kolde krigs globale opdeling mellem USA og Sovjetunionen, som gjorde Korea til en brik i et større magtspil.
  • Nationale ambitioner fra både Kim Il-Sung i nord og Syngman Rhee i syd om at genforene landet under egen kontrol.
  • Militær støtte og rådgivning fra Sovjetunionen og Kina til Nordkorea og fra USA og FN-landene til Sydkorea.
  • Politisk ustabilitet, økonomisk nød og våbenopsamling i begge kredse efter kolonitiden, som øgede risikoen for væbnet konflikt.

Forløbet af krigen – hovedfaser

Koreakrigen kan opdeles i flere klare faser:

  • Nordkoreansk invasion (25. juni 1950): Nordkoreanske styrker krydsede den 38. breddegrad i et overraskelsesangreb og avancerede hurtigt sydpå mod Seoul og næsten til hele halvøen.
  • Pusan-perimeteren (sommer 1950): FN- og sydkoreanske styrker trak sig tilbage til det sydøstlige hjørne omkring Pusan, hvor de samlede sig og holdt stand.
  • Incheon-landgangen (september 1950): En vellykket amfibieoperation ledet af general Douglas MacArthur slog hurtigt et flankeangreb an, hvilket medførte befrielsen af Seoul og et vendepunkt i krigen.
  • Framrykning mod Yalu (efterår 1950): FN-styrker pressede nordpå mod grænsen til Kina (Yalu-floden). Denne fremrykning bekymrede Beijing.
  • Kinesisk intervention (sent 1950): Kina sendte store hærstyrker ind i Korea for at skubbe FN-styrkerne tilbage. Kampene blev brutale og førte til en ny stor tilbagetrækning af FN-tropper.
  • Stilstand og positionskrig (1951–1953): Efter store bevægelser og betydelige tab stabiliserede fronten sig omkring den 38. breddegrad. Krigen udviklede sig til en nedslidende positionskrig med skyttegrave og tunge bombardementer.
  • Våbenhvile (27. juli 1953): Parterne skrev under på en våbenhvileaftale, som etablerede en demilitariseret zone (DMZ) og en midlertidig linje for fronten, men der blev aldrig indgået en endelig fredsaftale.

Tab og humanitære følger

Krigens menneskelige omkostninger var enorme. Mere end to millioner koreanere mistede livet; millioner blev såret eller fordrevet. Byer og infrastruktur blev stærkt ødelagt, især i Nordkorea. Også FN-styrker og deltagende lande led betydelige tab: USA mistede titusinder af soldater, og blandt de kinesiske styrker var der også meget store tabstal. Krigen medførte langvarige sociale og økonomiske problemer, traumer, og familier blev splittet over grænsen.

Politiske og militære konsekvenser

Konsekvenserne af Koreakrigen var vidtrækkende:

  • Halvøen forblev delt: Der blev aldrig indgået en fredsaftale; kun en våbenhvile fra 1953. Den koreanske demilitariserede zone (DMZ) blev en af verdens hårdest bevogtede grænser.
  • Militarisering og alliancer: USA etablerede en langvarig militær tilstedeværelse i Sydkorea, og samarbejdet mellem USA og Sydkorea blev grundlaget for en varig alliance. Krigen førte til betydelig oprustning i begge blokke under den kolde krig.
  • Økonomisk og politisk divergence: Sydkorea og Nordkorea udviklede sig i vidt forskellige retninger: Sydkorea bevægede sig hen imod markedsøkonomi og efter mange år med industrialisering frem mod økonomisk vækst, mens Nordkorea bevarede en centraliseret, militariseret planøkonomi og politisk isolation.
  • Internationalt signal: Krigen bekræftede FN’s rolle i kollektiv sikkerhed i praksis, men illustrerede også begrænsningerne ved en konflikt uden en formel fredsaftale og farerne ved en global optrapning mellem stormagterne.

Arv og nutidig relevans

Koreakrigen har efterladt varige spor i internationale relationer og på den koreanske halvø. Familier har stadig medlemmer adskilt af DMZ, og politisk spænding mellem Nord- og Sydkorea svinger mellem perioder med dialog og perioder med stærk konfrontation. Krigen og dens afslutning forklarer meget af den fortsatte militære tilstedeværelse fra USA i regionen, Nordkoreas militære prioriteringer og den stærke sikkerhedspolitiske betydning, som Korea har for både Kina, Japan, Rusland og USA.

Nogle nøglefakta

  • Start: 25. juni 1950
  • Våbenhvile: 27. juli 1953 (ingen formel fredsaftale)
  • Opdeling: Den 38. breddegrad og den nuværende DMZ
  • Humanitære tab: Over to millioner koreanere døde, mange flere sårede og fordrevet

Koreakrigen betegnes ofte som "den glemte krig" i Vesten, fordi den hurtigt blev overskygget af andre begivenheder i den kolde krig, men dens følger præger stadig geopolitikken i Østasien i dag.