Irak-krigen 2003: Invasionen ledet af USA og allierede

Irak-krigen 2003: Invasion ledet af USA og allierede — årsager, påstande om masseødelæggelsesvåben, kontroverser og menneskelige samt geopolitiske konsekvenser.

Invasionen af Irak i 2003 (20. marts 2003 - 1. maj 2003) var den krig, som USA, Det Forenede Kongerige, Australien, Polen og flere andre lande førte mod Irak med det formelle mål at vælte Saddam Husseins regime. Hovedårsagen, som blev fremført af især den britiske og amerikanske regering, var påstanden om, at Irak besad masseødelæggelsesvåben (f.eks. kemiske eller atomvåben), som udgjorde en trussel mod andre lande. Efter invasionen blev det dog konkluderet, at sådanne aktive, omfattende våbenprogrammer ikke fandtes i Irak på invasionstidspunktet.

Hvorfor krigen begyndte

Udover påstande om masseødelæggelsesvåben blev Irak anklaget for at støtte terrorgrupper. Efter angrebene den 11. september 2001 var der også bekymring for, at extremistiske ledere kunne bruge Irak som tilflugtssted. Navne som Abu Musab al-Zarqawi og forbindelser mellem Saddam Hussein og al-Qaeda blev nævnt i debat og politiske erklæringer. Senere efterforskninger fandt dog ikke beviser for en direkte samarbejdsaftale mellem Saddams regime og lederne af 11. september-angrebene. Krigen var juridisk og politisk kontroversiel: der manglede en klar ny FN-mandat til invasionen, og mange borgere og politikere anklagede især den britiske premierminister Tony Blair og den amerikanske præsident George W. Bush for at føre landet ind i en fejlagtig konflikt.

Den militære indsats

Invasionen begyndte med en massiv luftkampagne — ofte omtalt som "shock and awe" — efterfulgt af en hurtig jordinvasion. Faldskærmstropper blev sat ind i det nordlige Irak, og nogle styrker foretog operationer fra havet; hoveddelen af invasionens landstyrker rykkede ind fra Kuwait i syd. Baghdad faldt i begyndelsen af april, og den 1. maj 2003 erklærede præsident Bush formelt, at store kampaktioner var afblæst i en tale med skiltet "Mission Accomplished". Selvom det markerede afslutningen på de største konventionelle kamphandlinger, fortsatte kampene i form af oprør, guerillakrig og sekterisk vold i årene efter.

Vigtige hændelser efter invasionen

• Saddam Husseins regime kollapsede hurtigt, men landet oplevede i de følgende måneder og år omfattende sammenbrud af infrastruktur, politi og offentlige tjenesteydelser.
• Looting af museer, depoter og statslige institutioner skabte store kulturelle og praktiske tab.
• Saddam Hussein blev taget til fange den 13. december 2003 og senere stillet for en irakisk domstol.
• Efterforskninger som Iraq Survey Group konkluderede i 2004, at Irak ikke havde aktive, samlede lager af masseødelæggelsesvåben på invasionstidspunktet.

Tab og konsekvenser

Tabstallene fra Irak-krigen varierer efter kilde, og der er stor usikkerhed især omkring civile dødsofre. For militære styrker er tallene nogenlunde kendte for deltagende lande, mens civile tab ofte angives som et interval afhængig af metode og kilde.

• Allierede militære tab: Flere tusinde soldater fra koalitionen mistede livet. De amerikanske tab udgjorde flere tusinde døde, og det britiske tab var 179 soldater. Antallet sårede i de allierede styrker omfattede titusinder.
• Civile tab: Estimaterne for civile døde i Irak spænder bredt. Registerprojekter som Iraq Body Count (IBC) har dokumenteret over 100.000 registrerede civile dødsfald, mens nogle statistiske undersøgelser har anslået meget højere tal (op til flere hundrede tusinder). Forskellene skyldes metode, årstal og hvilke dødsfald der medregnes.
• Langsigtede konsekvenser: Invasionen og den efterfølgende besættelse førte til en langvarig oprørskrig, øget sekterisk vold mellem shia- og sunnimuslimske grupper, politisk ustabilitet og i sidste ende til fremvæksten af grupper som IS/Daesh i det følgende årti.

Efterspil og debat

Irak-krigen blev genstand for intens debat om international lov, efterretningers troværdighed, militær strategi og de humanitære og økonomiske omkostninger ved regimeændring. Mange kritikere pegede på manglende planlægning for besættelsesfasen, den humanitære lidelse for den irakiske civilbefolkning og de politiske følger i regionen. For tilhængere var fjernelsen af Saddam Hussein et nødvendigt skridt mod at bekæmpe diktatur og støtte demokratiske reformer — et mål som dog viste sig svært at realisere hurtigt og stabilt.

Selvom de største kampoperationer sluttede i 2003–2004, fortsatte Irak i mange år med genopbygning, politiske konflikter og voldelige opgør, og krigens konsekvenser præger regionen og international politik endnu i årene efter invasionen.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvilke lande var involveret i invasionen af Irak i 2003?

Spørgsmål: Hvad var hovedårsagen til, at krigen blev indledt?

Spørgsmål: Var Saddam Hussein involveret i planlægningen af angrebene den 11. september 2001?

Spørgsmål: Hvordan invaderede soldaterne Irak?

Spørgsmål: Hvor mange NATO-soldater blev dræbt under denne krig?

Spørgsmål: Hvor mange blev såret under denne krig?

Spørgsmål: Hvor mange civile irakere døde under denne konflikt?

Søg efter bogstav