Agnosticisme: Definition, typer og forskel til ateisme
Agnosticisme forklaret: Definition, absolut/empirisk/apatisk typer og klar forskel til ateisme — neutral guide til tro, tvivl og viden.
Agnosticisme er det filosofiske synspunkt, at det er ukendt (eller endog uvist), om der findes nogen guddomme (gud eller guder) eller ej. Nogle mennesker, der kalder sig selv "agnostikere", siger, at det ikke er muligt for nogen nogensinde at vide, om der findes nogen guddomme eller ej. Andre agnostikere siger imidlertid kun, at de selv ikke ved, om der findes nogen guder.
Thomas Henry Huxley, den engelske biolog, opfandt ordet "agnostiker" i 1869. I 1889 skrev han: "Agnosticisme ... er ikke en trosbekendelse, men en metode ... den moderne videnskabs grundlæggende aksiom ... I intellektuelle spørgsmål skal man ikke foregive, at konklusioner er sikre, som ikke er påvist eller kan påvises". Huxleys pointe var, at man bør holde sig til hvad der kan dokumenteres eller bevises i stedet for at antage sandheder uden grundlag. Ordet "agnostiker" stammer fra græsk og betyder bogstaveligt "uden viden".
Typer af agnosticisme
Der findes flere former for agnosticisme, som adskiller sig i graden af tvivl, åbenhed over for beviser og praktisk holdning:
- Absolut agnosticisme (også kaldet hård agnosticisme, lukket agnosticisme, streng agnosticisme, stærk agnosticisme) er troen på, at det ikke er muligt at vide, om der findes en gud/guder eller ej.
- Empirisk agnosticisme (også kaldet blød agnosticisme, åben agnosticisme, svag agnosticisme, tidsmæssig agnosticisme) er troen på, at der på nuværende tidspunkt ikke er nok information til at vide, om der findes en gud/guder eller ej, men at vi måske finder ud af det en dag.
- Apatisk agnosticisme er troen på, at det er ligegyldigt, om der findes en gud/guder eller ej.
Yderligere forklaring:
- Absolut (hård) agnosticisme: Mener, at spørgsmålet om guders eksistens ligger uden for menneskets mulighed for erkendelse — det er principielt uafgiveligt. Denne position er epistemologisk konservativ og afviser ofte metafysiske påstande, der ikke kan testes eller verificeres.
- Empirisk (blød) agnosticisme: Holder at vi i dag ikke har tilstrækkelige beviser, men er åbne for, at nye data eller erfaringer kan ændre det. Det er en praktisk og ofte videnskabsorienteret holdning: man forbliver åben, indtil der foreligger overbevisende beviser.
- Apatisk agnosticisme: Fokuserer på, at spørgsmålet om guders eksistens er uden praktisk betydning for ens liv eller moral. For apatiske agnostikere ændrer et ja/nej til gud ikke deres daglige prioriteringer eller etiske valg.
Agnosticisme vs. ateisme og teisme
Folk har ofte svært ved at skelne agnosticisme og ateisme fra hinanden. Kort sagt handler forskellen om tro versus viden:
- Ateisme handler primært om tro: ateister tror ikke på eksistensen af guddomme. Nogle ateister hævder aktivt, at der ikke findes nogen gud, mens andre blot mangler tro på en gud.
- Agnosticisme handler primært om viden: agnostikere mener, at spørgsmålet om guders eksistens enten er ukendt for dem personligt, eller principielt ukendt for mennesker generelt.
Positioner kan kombineres. For eksempel:
- Agnostisk teist: Tror på en eller flere guder, men hævder ikke at vide det med sikkerhed.
- Agnostisk ateist: Afviser troen på guder, men mener ikke at have (eller at nogen har) sikker viden om deres ikke-eksistens.
Det hjælper at tænke i to akser: én for tro (from tro til mangel på tro) og én for viden (fra sikker viden til ikke-viden). På den måde er agnosticisme og ateisme/teisme ikke nødvendigvis gensidigt udelukkende.
Praktiske og filosofiske konsekvenser
Agnosticisme påvirker ofte, hvordan folk forholder sig til religion, debat om overnaturlige påstande og forskning:
- Videnskabelige agnostikere lægger vægt på empiriske beviser og metodisk tvivl.
- Etiske eller apatiske agnostikere undgår religiøse argumenter i moralspørgsmål og fokuserer i stedet på sekulære begrundelser.
- I religiøs dialog kan agnostikere fungere som mellemposter mellem troende og overbeviste ikke-troende ved at fremhæve usikkerhed og krav om dokumentation.
Ofte stillede spørgsmål og misforståelser
- Er agnosticisme det samme som at være ubeslutsom? Ikke nødvendigvis. For nogle er det en principiel erkendelsesteoretisk position; for andre er det en midlertidig eller praktisk holdning.
- Betyr agnosticisme, at man er neutral? Ikke altid. En agnostiker kan føle sig mere tiltalt af enten teistiske eller ateistiske argumenter uden at hævde sikker viden.
- Er agnostikere imod religion? Ikke som sådan — agnostikere kan være kritiske, ligeglade eller endda religiøse i deres praksis (f.eks. agnostiske teister).
Samlet set er agnosticisme en mangfoldig tilgang til spørgsmålet om guds eksistens, der fokuserer på grænserne for viden og betydningen (eller ikke-betydningen) af sådanne spørgsmål for den enkeltes liv. De forskellige varianter af agnosticisme afspejler både intellektuelle holdninger til bevisbyrde og praktiske holdninger til, hvordan man lever sit liv.
Bertrand Russell, en berømt agnostiker i 1907
Overbevisninger relateret til agnosticisme
- Ignosticisme er troen på, at ideen om gud/gudinder ikke har en tilstrækkelig god definition, så det betyder ikke noget at sige "Gud eksisterer" eller "Gud eksisterer ikke". Nogle mennesker mener, at ignosticisme er en slags agnosticisme, andre mener, at det er en slags ateisme, og andre mener, at det er forskelligt fra begge dele.
- Agnostisk teisme er, når folk for det meste tror på gud/gudinder, men ikke er helt sikre.
- Agnostisk ateisme er det synspunkt, at der måske findes en gud/guder, men at der ikke er nogen god grund til at tro, at de findes.
- Postteisme er det synspunkt, at religion engang var vigtig, men ikke længere er det.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er agnosticisme?
A: Agnosticisme er det filosofiske synspunkt, at det er ukendt (eller endog uvist), om der findes nogen guddomme (gud eller guder) eller ej.
Spørgsmål: Hvem opfandt udtrykket "agnostiker"?
Svar: Den engelske biolog Thomas Henry Huxley opfandt ordet "agnostiker" i 1869.
Spørgsmål: Hvad er absolut agnosticisme?
A: Absolut agnosticisme (også kaldet hård agnosticisme, lukket agnosticisme, streng agnosticisme, stærk agnosticisme) er den overbevisning, at det ikke er muligt at vide, om der findes en gud/gudinder eller ej.
Spørgsmål: Hvad er empirisk agnosticisme?
A: Empirisk agnosticisme (også kaldet blød agnosticisme, åben agnosticisme, svag agnosticisme, tidsmæssig agnosticisme) er troen på, at der på nuværende tidspunkt ikke er nok information til at vide, om der findes en gud/guder eller ej, men at vi måske en dag finder ud af det.
Spørgsmål: Hvad tror ateister på?
Svar: Ateister tror ikke på eksistensen af guder, og nogle siger, at de er sikre på, at der ikke findes nogen guddom. Nogle (måske de fleste) ateister hævder, at der hverken er tilstrækkeligt med beviser eller stærke nok argumenter til at tro på, at der findes guder, og derfor afviser de at tro på, at der findes nogen.
Spørgsmål: Kan man være både ateist og agnostiker?
Svar: Ja, nogle mennesker er både ateister og agnostikere - de afviser troen på nogen form for guder uden at hævde at vide, at guder ikke eksisterer.
Spørgsmål: Kan nogen være både agnostiker og teist? A: Ja, nogle mennesker er både agnostikere og teister - de tror på, at der findes mindst én guddom, men hævder ikke at vide, at det er sandt.
Søge