Agnosticisme er det filosofiske synspunkt, at det er ukendt (eller endog uvist), om der findes nogen guddomme (gud eller guder) eller ej. Nogle mennesker, der kalder sig selv "agnostikere", siger, at det ikke er muligt for nogen nogensinde at vide, om der findes nogen guddomme eller ej. Andre agnostikere siger imidlertid kun, at de selv ikke ved, om der findes nogen guder.

Thomas Henry Huxley, den engelske biolog, opfandt ordet "agnostiker" i 1869. I 1889 skrev han: "Agnosticisme ... er ikke en trosbekendelse, men en metode ... den moderne videnskabs grundlæggende aksiom ... I intellektuelle spørgsmål skal man ikke foregive, at konklusioner er sikre, som ikke er påvist eller kan påvises". Huxleys pointe var, at man bør holde sig til hvad der kan dokumenteres eller bevises i stedet for at antage sandheder uden grundlag. Ordet "agnostiker" stammer fra græsk og betyder bogstaveligt "uden viden".

Typer af agnosticisme

Der findes flere former for agnosticisme, som adskiller sig i graden af tvivl, åbenhed over for beviser og praktisk holdning:

  • Absolut agnosticisme (også kaldet hård agnosticisme, lukket agnosticisme, streng agnosticisme, stærk agnosticisme) er troen på, at det ikke er muligt at vide, om der findes en gud/guder eller ej.
  • Empirisk agnosticisme (også kaldet blød agnosticisme, åben agnosticisme, svag agnosticisme, tidsmæssig agnosticisme) er troen på, at der på nuværende tidspunkt ikke er nok information til at vide, om der findes en gud/guder eller ej, men at vi måske finder ud af det en dag.
  • Apatisk agnosticisme er troen på, at det er ligegyldigt, om der findes en gud/guder eller ej.

Yderligere forklaring:

  • Absolut (hård) agnosticisme: Mener, at spørgsmålet om guders eksistens ligger uden for menneskets mulighed for erkendelse — det er principielt uafgiveligt. Denne position er epistemologisk konservativ og afviser ofte metafysiske påstande, der ikke kan testes eller verificeres.
  • Empirisk (blød) agnosticisme: Holder at vi i dag ikke har tilstrækkelige beviser, men er åbne for, at nye data eller erfaringer kan ændre det. Det er en praktisk og ofte videnskabsorienteret holdning: man forbliver åben, indtil der foreligger overbevisende beviser.
  • Apatisk agnosticisme: Fokuserer på, at spørgsmålet om guders eksistens er uden praktisk betydning for ens liv eller moral. For apatiske agnostikere ændrer et ja/nej til gud ikke deres daglige prioriteringer eller etiske valg.

Agnosticisme vs. ateisme og teisme

Folk har ofte svært ved at skelne agnosticisme og ateisme fra hinanden. Kort sagt handler forskellen om tro versus viden:

  • Ateisme handler primært om tro: ateister tror ikke på eksistensen af guddomme. Nogle ateister hævder aktivt, at der ikke findes nogen gud, mens andre blot mangler tro på en gud.
  • Agnosticisme handler primært om viden: agnostikere mener, at spørgsmålet om guders eksistens enten er ukendt for dem personligt, eller principielt ukendt for mennesker generelt.

Positioner kan kombineres. For eksempel:

  • Agnostisk teist: Tror på en eller flere guder, men hævder ikke at vide det med sikkerhed.
  • Agnostisk ateist: Afviser troen på guder, men mener ikke at have (eller at nogen har) sikker viden om deres ikke-eksistens.

Det hjælper at tænke i to akser: én for tro (from tro til mangel på tro) og én for viden (fra sikker viden til ikke-viden). På den måde er agnosticisme og ateisme/teisme ikke nødvendigvis gensidigt udelukkende.

Praktiske og filosofiske konsekvenser

Agnosticisme påvirker ofte, hvordan folk forholder sig til religion, debat om overnaturlige påstande og forskning:

  • Videnskabelige agnostikere lægger vægt på empiriske beviser og metodisk tvivl.
  • Etiske eller apatiske agnostikere undgår religiøse argumenter i moralspørgsmål og fokuserer i stedet på sekulære begrundelser.
  • I religiøs dialog kan agnostikere fungere som mellemposter mellem troende og overbeviste ikke-troende ved at fremhæve usikkerhed og krav om dokumentation.

Ofte stillede spørgsmål og misforståelser

  • Er agnosticisme det samme som at være ubeslutsom? Ikke nødvendigvis. For nogle er det en principiel erkendelsesteoretisk position; for andre er det en midlertidig eller praktisk holdning.
  • Betyr agnosticisme, at man er neutral? Ikke altid. En agnostiker kan føle sig mere tiltalt af enten teistiske eller ateistiske argumenter uden at hævde sikker viden.
  • Er agnostikere imod religion? Ikke som sådan — agnostikere kan være kritiske, ligeglade eller endda religiøse i deres praksis (f.eks. agnostiske teister).

Samlet set er agnosticisme en mangfoldig tilgang til spørgsmålet om guds eksistens, der fokuserer på grænserne for viden og betydningen (eller ikke-betydningen) af sådanne spørgsmål for den enkeltes liv. De forskellige varianter af agnosticisme afspejler både intellektuelle holdninger til bevisbyrde og praktiske holdninger til, hvordan man lever sit liv.