Amerikanske stater (USA): Definition, opbygning og rettigheder

Amerikanske stater: definition, føderal opbygning, statslige rettigheder, regeringsstruktur og borgeres rettigheder i USA – klar og informativ guide.

I USA er hver delstat en politisk enhed. Der er i alt 50 stater, som er bundet sammen i en føderation. Hver stat har sin egen regering og kan vedtage love, der gælder inden for statens grænser. Staterne deler suverænitet med den føderale regering, hvilket betyder, at både staten og det føderale niveau har beføjelser på forskellige områder; dette er ofte omtalt som føderalisme og beskrives som en fælles suverænitet med den føderale magt. Fire stater bruger betegnelsen "commonwealth" i deres officielle navn (Kentucky, Massachusetts, Pennsylvania og Virginia). Washington, D.C. er derimod et føderalt distrikt og ikke en stat.

Statsborgerskab og bevægelsesfrihed: Personer, der er født i eller er naturaliseret i en af staterne, er borgere både i den pågældende stat og i USA. Borgerne kan frit flytte mellem stater uden at skulle søge tilladelse, medmindre en domstol eller anden retlig afgørelse midlertidigt forhindrer det (fx ved prøveløsladelse, anholdelse eller udlevering).

Organisation og niveauer af regering: Staterne udstikker typisk deres egne forfatninger og fordeler myndighed mellem en udøvende leder (guvernør), en lovgivende forsamling (ofte to kamre) og et domstolssystem. De fleste stater opdeler deres territorium i administrative enheder som amter (eller parishes, boroughs mv.), som ikke er suveræne. Mange stater giver disse amter en vis regeringsmyndighed, mens nogle stater har enklere eller anderledes lokale styringsstrukturer (fx uafhængige byer).

Rettigheder og beføjelser: Statsregeringerne får deres magt fra indbyggerne i den enkelte stat gennem statens forfatning og lovgivning. Ifølge USA's forfatning (særligt tiende ændring) har staterne en række statslige rettigheder og kompetencer, der ikke udtrykkeligt er tildelt den føderale regering. Samtidig gælder Supremacy Clause, så statslove ikke kan stride mod den føderale forfatning eller føderal lov.

Føderal repræsentation og præsidentvalg: Staterne og deres beboere er repræsenteret i USA's kongres både i Senatet og i Repræsentanternes Hus. Hver stat vælger to senatorer uanset størrelse; antallet af medlemmer i Repræsentanternes Hus fastsættes efter befolkning. Hver stat udpeger også valgmænd til valgkollegiet; antallet af valgmænd svarer til statens samlede antal senatorer og repræsentanter. Valgkollegiet afgør formelt valget af USA's præsident (Washington, D.C. har desuden valgmandsstemmer, men er ikke en stat).

Typiske statslige ansvarsområder:

• Offentlig uddannelse og universiteter
• Politi, anklagemyndighed og de fleste strafferetlige procedurer
• Transportinfrastruktur (vejnet, motorveje) og lokal planlægning
• Sundhedsvæsen, social sikring og nødhjælp på delstatsniveau
• Afholdelse af valg til både statslige og føderale embeder

Mellemstatslige relationer og samarbejde: Stater er forpligtede til at anerkende domme og offentlige dokumenter fra andre stater (principper som Full Faith and Credit) og beskytte visse rettigheder for statsborgere, når de færdes i andre stater (Privileges and Immunities). Stater kan også indgå aftaler indbyrdes (interstate compacts) og samarbejde om grænseoverskridende problemer.

Optagelse og særstatus: Nye stater kan optages i unionen ved Kongressens beslutning; nye stater optages normalt på lige fod med de øvrige. Ud over de 50 stater findes der amerikanske territorier (fx Puerto Rico, Guam) og føderale områder, som har en anden juridisk og politisk status end staterne. Der findes også suveræne indianerstammer, som har selvstyre inden for visse områder.

Konfliktfelter og balance: Forholdet mellem statsmagten og den føderale magt er gennemgående et centralt tema i amerikansk politik: spørgsmål om states' rights versus føderal overmagt har historisk formet lovgivning, retssager og politiske konflikter (fx på områder som borgerrettigheder, sundhedspolitik og miljøregulering). Samtidig giver systemet mulighed for forskellig lokal lovgivning og politiske eksperimenter fra stat til stat.

Sammenfattende er staterne i USA både selvstændige politiske enheder med egne institutioner og samtidig en del af en større føderal struktur, hvor magt og ansvar deles mellem stat og union.

Søg efter bogstav