Prærieindianere | Indfødte amerikanske stammer med lignende kulturer i de indre sletter

Stammer

Der er to hovedgrupper af slettelandsindianere. Den ene bevægede sig meget (nomadisk) og den anden rejste ikke så meget (sedentært):

• Nomadiske stammer: Arapaho, Assiniboine, Blackfoot, Cheyenne, Comanche, Crow, Gros Ventre, Kiowa, Lipan, Plains Apache (eller Kiowa Apache), Plains Cree, Plains Ojibwe (eller Saulteaux), Sarsi (eller Sarcee, Tsuutʼina Nation), Nakoda (Stoney), Sioux (Lakota, Dakota, og Nakota) og Tonkawa.
• Sedentære stammer: Arikara, Hidatsa, Iowa, Kaw (eller Kansa), Kitsai, Mandan, Missouria, Omaha, Osage, Otoe, Pawnee, Ponca, Ponca, Quapaw (eller Arkansas og Ugahxpa), Wichita, Santee Dakota, Yanktonai og Yankton Dakota.

 

Historie

I de tidlige forhistoriske perioder jagede og indsamlede de indfødte folk planter. Senere udviklede de landbruget og dyrkede majs. Slettefolket levede der i tusindvis af år og tilpassede sig til ændringer i klima og landskab. De tidlige indianere flyttede sig for det meste ikke og var stillesiddende. Grupper udviklede landsbykulturer på sletterne. Der var ikke så meget krig og konflikt, før hestene kom.

De spanske opdagelsesrejsende og conquistadores bragte først heste til det sydvestlige område i 1500-tallet. Hernán Cortés var den første spanier, der bragte heste med sig i 1519. Juan de Oñate bragte mange flere heste i 1592. Senere flyttede disse heste nordpå og kom til Plains-regionen. Hestene ændrede den måde, som sletteindianerne jagede på. De tilpassede sig hurtigt til at jage bison på hesteryg som nomadiske jægere. Navajo'erne begyndte at stjæle heste fra spanierne. Apacherne byttede fanger for heste. Heste undslap også ud i naturen. Heste blev byttet til eller fanget af andre stammer.

Comanche fulgte snart efter og indså, hvor nyttige heste kunne være. Comancherne blev magtfulde og overtog Apache-områderne. Alle disse stammer baserede deres rigdom og magt på hesten. I midten af 1600-tallet havde de fleste Plains-indianere hver en eller flere heste. Plains-kulturen havde nu udviklet sig fuldt ud.

Det næste europæiske fremstød kom fra briterne og franskmændene. De bragte våben til Nordamerika. De indfødte indianere deltog i disse udvekslinger, der var en del af pelshandlen. Briterne skubbede også mange af de østlige skovstammer ud på de store sletter. Våben svækkede de indfødte amerikanere og forårsagede større konflikter mellem stammerne. Våben øgede intensiteten af konflikterne mellem stammerne. Dette førte indirekte til tvangsmigration.

I det 19. århundrede begyndte amerikanerne at slagte og jage bisonokser. Den amerikanske regering ønskede at slippe af med bisonerne for at udsulte de indfødte folk. Mange gange jagede amerikanerne kun for skindet og efterlod kødet. Bisonerne var næsten uddøde.

Den amerikanske regering trængte mod vest, og det førte til konflikter, herunder indianerkrigene. Plains-krigene var fra 1850'erne til 1870'erne. Bemærkelsesværdige eksempler på krige er Dakota-krigen, Great Sioux-krigen, Snake War og Colorado-krigen. De indfødte gjorde modstand mod de amerikanske amerikanske befolkninger. I 1890 blev mange indianere dræbt i Wounded Knee-massakren. Efter 1850'erne ophørte Plains-indianernes hestekultur, da stammerne blev flyttet til indianerreservater.

 

 
Stumickosúcks af Kainai i 1832  


Eksempler på malede tipier fra Siksika (Blackfoot), ca. 1910  


Dette maleri af Alfred Jacob Miller forestiller indianere fra sletterne, der jager bøfler over en lille klippe. Walters Art Museum.  

Kultur

Boliger

Slettemennesker boede i tipi'er. Det var kegleformede huse til en enkelt familie. De indfødte brugte bøffelskind som vægge og pæle til at bygge teepees. Der var et hul i toppen, så lys og røg kunne komme igennem. Landsbyer boede i jordhytter. Disse var rundformede, og væggene var lavet af jord. Normalt boede der flere familier i disse huse. Andre typer af huse var Wichita- og Osage-husene. De var formet som wigwams, som havde kuppel- eller kegleform. Indfødte brugte ofte græs til væggene.

Fødevarer og beklædning

De mest almindelige afgrøder i slettelandene var majs, squash og bønner (de tre søstre). Der blev også dyrket tobak, blommer og solsikke. Majskulturen udviklede sig i 900 e.Kr. De indfødte opsamlede ofte regnvand. Plains-folket jagede også bøfler, hjorte og elge. Med heste fokuserede flere stammer kun på bøffeljagt og flyttede sig mere rundt. Op til 1500-tallet levede stammerne i udkanten af Great Plains. De var bønder og jægere og samlere. Fra efterår til forår dyrkede de afgrøder. Om sommeren gik de ud på de store sletter for at jage bison til fods.

Da deres kulturer var på deres højeste, var deres vigtigste fødekilde de store amerikanske bisonbesætninger. Jagt var ikke kun den vigtigste aktivitet for sletteindianerne, men var også en central del af deres religion. Deres kultur blev dannet ud fra det naturlige miljø, de levede i. Før hestene var det vanskeligere for de indfødte at jage bison. De var ofte nødt til at lave fælder til bisonerne. Tidligt brugte de bue og pilbue, spyd og køller. Senere indførte europæerne skydevåben.

De indfødte folk brugte for det meste skind fra bison og hjorte til deres tøj. Krigshelte kunne bære krigshuer. Indfødte bar mocassins som sko. Hestene gjorde det muligt for de indfødte at blive rigere. Som følge heraf begyndte tøjet at indeholde flere luksusvarer.

Familie, køn og samfund

I Plains-kulturen kunne arv og slægtskab ske gennem moderen, faderen eller begge dele. Der var nogle regler for ægteskab, f.eks. mod incest. Arrangeret ægteskab var almindeligt, og der var undertiden polygami. De mindst strenge regler for forholdet var mellem børnebørn og bedsteforældre. Der var særlige kønsroller i samfund. Kvinderne tog sig af ting i forbindelse med mad, tøj, opdragelse af børn og teepee-bygning. Kvinderne ejede imidlertid hjemmet. Kvinder kunne få en skilsmisse. Mændene foretog mere jagt og forsvarede sig. Indfødte opdragede børn mere gennem belønninger og ros. Flere familiemedlemmer kunne fungere som mentorer.

Krigsførelse

Krigsførelse var meget individualistisk. Ofte var det kun nogle få krigere, der tog ud på et angreb. Individuelle krigere kunne få plyndringer og trofæer fra et angreb. Krigerstatus var vigtig. Togter blev mere almindelige med heste. Comanche var bemærkelsesværdige krigere. Kampene var både defensive og offensive. Indfødte angreb andre indfødte, men også europæiske kolonister. Normalt handlede krig om hævn for en persons død eller for at få ros. Heste var meget værdifulde, og hvis de blev stjålet, kunne det føre til krig.

Rigdom, succes og status var i højere grad baseret på fortjeneste og præstationer. Dette system gjaldt også for rangordningen af krigere. Der var mange hædersbevisninger til krigere. Modighed var meget vigtigt. Traditionen med at "tælle kup" var en meget høj ære. Man viste tapperhed ved at besejre en anden kriger uden at dræbe krigeren. Antallet af heste, der blev vundet i et angreb, afgjorde, hvor vellykket angrebet var.

De indfødte fra Plain vandt flere kampe mod amerikanerne. De indfødte vandt i slaget ved Little Bighorn. Krigen med amerikanerne varede helt frem til det 19. århundrede. De indfødte var hurtige, kendte landområderne og vidste, hvordan de skulle styre hestene. De indfødte kunne ikke deltage i længerevarende krige. Det skyldtes jagtsæsonen. De ønskede heller ikke at løbe store risici, der ville medføre flere dødsfald. De indfødte brugte stadig bue og pil, efter at de fik skydevåben.

 

Religion

Plains indianere troede på forskellige former for animisme. Animisme betød, at dyr og visse genstande havde ånder. Ånder var ofte dem, der skabte succes. Indfødte kunne få hjælp fra en ånd ved at foretage en visionssøgning. En ånd kunne give et syn eller en drøm. Disse visioner kunne indeholde viden om, hvordan man f.eks. vinder en kamp eller helbreder sygdomme. Nogle stammer troede, at der var én ånd, der var større end alle andre. Andre stammer troede, at alle ånder var lige store.

Der var visse religiøse ledere. Shamaner havde åndelige kræfter og kunne helbrede de syge. De havde direkte kontakt med det overnaturlige. Shamaner var anderledes end præster. Præster havde en stor viden om den åndelige verden. Nogle gange kunne en person være både shaman og præst. Nogle mennesker i stammerne var wakan (Lakota: "hellig"). Der var ofte en uddannelse for at få denne status. Man kunne blive en åndelig leder eller en medicinperson.

De indfødte havde mange ritualer og ceremonier. Soldansen var et vigtigt ritual. Forskellige stammer mødtes for at bekræfte deres tro. Soldansen blev normalt afholdt hvert år. Ceremonien omfattede også ofringer. Folk ofrede personlige ofre for at helbrede det større samfund. Der blev danset og sunget sange. Faste var også almindeligt. Der var mange forberedelser til disse ceremonier. Dansen omfattede nogle gange piercing af personer.

 
"Assiniboine på bøffeljagt", maleri af Paul Kane  


Blackfoot-kriger, malet mellem 1840 og 1843 af Karl Bodmer  

Indianere i populærkulturen

Populærkulturen i USA omfattede stereotyper af sletteindianere. Buffalo Bill Cody viste plains indianere i sine Wild West-shows fra 1880'erne. Da Hollywood begyndte at lave film, var westernfilmen et yndet emne. De introducerede plains indianerne som den stereotype indianske indianer for hele verden. Når fiktion om det amerikanske gamle vesten viser indianere, er det som regel plains indianere.

Plains indianerne har været populære i europæiske lande som Tyskland. Sådanne opfattelser af de indfødte var ofte idealiserede og fyldt med stereotyper. Man tog ikke hensyn til den indianske kulturs rigdom. Plain indianerne blev en stereotype for alle indianere. Den tyske forfatter Karl May skrev mange bøger om det vilde vesten og Plains indianere.

Den amerikanske kunstner George Catlin lavede mange tegninger og malerier af Plains indianere.

 

Relaterede sider

• Great Plains
• Indfødte amerikanere i USA
• Nordøstlige skovområder
• Sydøstlige skovområder