Præsidentvalget i USA i 2000 var en kamp mellem den demokratiske kandidat Al Gore, den daværende vicepræsident, og den republikanske kandidat George W. Bush, den daværende guvernør i Texas og søn af den tidligere præsident George H. W. Bush.

Den siddende demokratiske præsident Bill Clinton var ikke berettiget til en tredje periode, og vicepræsident Gore kunne sikre sig den demokratiske nominering. Bush blev tidligt set som favorit til den republikanske nominering og sikrede sig trods en omstridt kamp i primærvalgene mod senator John McCain og andre kandidater nomineringen ved Super Tuesday. Mange tredjepartikandidater stillede også op, hvoraf Ralph Nader var den mest fremtrædende. Bush valgte den tidligere forsvarsminister Dick Cheney som sin kandidat, og Gore valgte senator Joe Lieberman som sin kandidat. Begge kandidater fokuserede primært på indenrigspolitiske spørgsmål, såsom budgettet, skattelettelser og reformer af de føderale socialforsikringsprogrammer, selv om udenrigspolitikken ikke blev ignoreret. Clinton og Gore førte ikke ofte kampagne sammen, hvilket var en bevidst beslutning som følge af Lewinsky-skandalen to år tidligere.

Bush vandt snævert valget den 7. november med 271 valgmænd mod Gores 266 valgmænd. Der var uenighed om, hvem der vandt Floridas 25 valgmandsstemmer, om den omtælling, der fandt sted der, og om den ualmindelige begivenhed, at vinderen fik færre populære stemmer end taberen. Domstolens omstridte afgørelse i Bush mod Gore, der blev bekendtgjort den 12. december 2000, afsluttede omtællingerne og tildelte i realiteten Floridas stemmer til Bush og gav ham sejren.

Baggrund og hovedaktører

Valget stod mellem to erfarne politikere: Al Gore som erfaret vicepræsident og George W. Bush som guvernør i Texas og søn af en tidligere præsident. Begge havde valgt erfarne lønkammerater (Dick Cheney for Bush og Joe Lieberman for Gore) og førte kampagner, der lagde vægt på økonomi, skat, velfærdsreformer og sikkerhed. Libertarianske og grønne kandidater — særligt Ralph Nader — spillede en rolle i flere stater ved at tiltrække stemmer fra vælgere, som ellers kunne være gået til Gore.

Valgdagen og Florida-striden

Selve valgdagen den 7. november 2000 gav ikke en klar national vinder, fordi udfaldet afhang af et par tætte svingstater — især Florida. På grund af et meget lille stemmeantal mellem kandidaterne i Florida krævedes en omtælling. Problemerne ved omtalte stemmesedler blev skåret dybere i medierne: i nogle amter brugte man traditionelle stanse- eller "punch-card"-stemmesedler, hvor man talte stemmer ud fra udslåede huller, hvilket førte til begrebet "hanging chads" (delvist udslåede papstykker). I Palm Beach County vakte en såkaldt "butterfly ballot" forvirring, hvilket muligvis sendte nogle vælgere til at afgive stemmer ved en anden kandidat end tiltænkt.

Omtællinger, jurisdiktioner og juridiske kampe

Efter valget iværksatte demokraterne i nogle nøgleamter manuelle omtællinger for at finde fejl i maskintællingen. Den første juridiske fase foregik i Florida, hvor delstatsmyndigheder, især Floridas udenrigsminister (Secretary of State) Katherine Harris, spillede centrale roller i certificeringsspørgsmål. Tvivlen om hvordan man skulle håndtere partielt slagne stemmesedler og manglende ensartede standarder førte til adskillige retssager på statsligt niveau.

Floridas højesteret gav kortvarigt ordre om yderligere omtællinger, men sagen endte ved USA's højesteret (Supreme Court). I sagen Bush v. Gore (2000) vurderede Højesteret — med en 5-4-afgørelse — at de forskellige omtællingsstandarder i de enkelte amter stred mod lighedsbeskyttelsen i den 14. forfatningstillæggelse (equal protection), og at der ikke var tid nok til at gennemføre en ordnet, ensartet omtælling inden certificeringsfristen. Afgørelsen stoppede i realiteten de igangværende omtællinger, og Floridas certifikation af George W. Bush som vinder stod ved magt.

Resultat og bemærkelsesværdige tal

Officielt fik George W. Bush 271 valgmandsstemmer og Al Gore 266. Én af Gores valgmænd fra District of Columbia, Barbara Lett-Simmons, valgte at afstå fra at afgive sin stemme i protest over manglende stemmeret i Kongressen for DC, hvilket efterlod det samlede antal afgivne valgmandsstemmer på 537. Al Gore vandt dog det nationale stemmetal (popular vote) med cirka 543.000 flere stemmer end Bush, hvilket er bemærkelsesværdigt, fordi præsidenten vælges gennem valgmandskollegiet og ikke nødvendigvis af sejr i det samlede folketal.

Eftervirkninger og reformer

Valget i 2000 fik store konsekvenser for amerikansk valgadministration og politik:

  • Lovgivning og teknologireformer: Bekymringen om stemmeteknologi og optællingsfejl førte til vedtagelsen af Help America Vote Act (HAVA) i 2002, der fremmede en opgradering af stemmemaskiner og klare procedurer for registrering og optælling.
  • Retspraksis og debat om Højesteret: Højesterets afgørelse i Bush v. Gore var kontroversiel og har siden været genstand for debat om domstolens rolle i valgspørgsmål og spørgsmålet om juridisk neutralitet.
  • Politisk polarisering: Den tætte og kontroversielle afslutning bidrog til øget politisk polarisering og diskussioner om valgkollegiets fortsatte berettigelse versus det nationale folkestemmesystem.
  • Tredjepartskandidaters rolle: Diskuteres stadig i lyset af, at små marginer i enkelte stater kan blive afgørende — et argument, som ofte bruges i analyser af Ralph Naders indflydelse i 2000-valget.

Valget i 2000 står stadig som et af de mest omstridte og diskuterede præsidentvalg i nyere amerikansk historie, både på grund af den juridiske afslutning og de praktiske problemer ved stemmeafgivning og optælling, som det afslørede.