Den store depression (1929–1939): årsager, forløb og konsekvenser
Den store depression (1929–1939): dybdegående gennemgang af årsager, forløb og konsekvenser — aktiekrak, massiv arbejdsløshed, New Deal og vejen til genopretning.
Den Store Depression var den store økonomiske krise, der begyndte efter det amerikanske aktiemarkedskrak i 1929. Kurserne på aktiemarkedet på Wall Street faldt kraftigt i dagene omkring den 24. oktober til den 29. oktober 1929. Mange mistede deres job, og arbejdsløsheden steg markant; i USA nåede den på sit højeste niveau op omkring 25 % i begyndelsen af 1930’erne. Mange blev hjemløse og fattige, og de brølende tyvenes velstand sluttede brat. Selvom nogle forbinder begyndelsen entydigt med 'sorte tirsdag' den 29. oktober, mener økonomer, at dette aktiekrak kun var én af flere årsager til den langvarige nedgang.
Årsager
Den store depression havde flere indbyrdes forbundne årsager, både i USA og internationalt:
- Finansielt chok: Aktiemarkedskrakket i 1929 mindskede formuer og tillid, hvilket reducerede forbrug og investeringer.
- Bankkriser: Et stort antal mindre banker kollapsede i begyndelsen af 1930’erne, hvilket førte til tab af indskud og yderligere fald i pengemængden og kreditgivningen.
- Monetær politik: Som økonomen Milton Friedman har argumenteret, blev krisen forværret af, at Federal Reserve ikke udvidede pengemængden — nogle mener, at centralbankens passivitet førte til deflation og økonomisk sammentrækning.
- Handelspolitik: Høje toldsatser, især gennem toldsatser som Smoot–Hawley-loven i USA, hæmmede verdenshandlen og forværrede nedgangen internationalt.
- Strukturelle problemer: Overproduktion i landbrug og industri, faldende priser og gældsbyrde blandt landmænd, samt uens fordeling af indkomst, gjorde økonomien sårbar.
- Guldstandarden: Mange lande holdt fast i guldstandarden, hvilket begrænsede deres muligheder for at føre ekspansiv pengepolitik og forværrede internationale spændinger.
Forløb
Fra 1929 til omkring 1933 blev situationen gradvist værre i mange lande. I USA faldt BNP kraftigt, industriproduktionen skrumperede, og arbejdsløsheden nåede sit højdepunkt (~25 %). Bankernes sammenbrud i de tidlige 1930’ere førte til tab af opsparinger og yderligere stigning i økonomisk usikkerhed. I landbrugsområder ramte faldende priser og tørke hårdt — især i den amerikanske mellemvest, hvor den såkaldte Dust Bowl tvang mange familier til at flytte.
Politiske og sociale konsekvenser
Krisen havde langtgående sociale og politiske følger: udbredt fattigdom, hjemløshed, faldende fødselstal og stigende migration i jagten på arbejde. Den politiske tillid til traditionelle partier svækkedes mange steder, og i Europa var den økonomiske nød en af faktorerne bag radikalisering og fremgang for ekstremistiske bevægelser.
I USA blev Herbert Hoover ofte holdt ansvarlig for, at regeringen ikke greb stærkt nok ind tidligt i krisen; han var præsident, og i valgkampen 1932 blev han efterfulgt af Franklin D. Roosevelt. Roosevelt igangsatte en række reformer og programmer samlet under betegnelsen New Deal, som havde til formål både at give akut nødhjælp og at reformere økonomiens institutioner for at forhindre fremtidige kriser.
Eksempler på konkrete New Deal-programmer var Civilian Conservation Corps (CCC), som ansatte unge mænd i natur- og anlægsarbejde — deltagerne fik omkring 30 dollars om måneden, hvoraf en stor del blev sendt hjem til familiers forsørgelse; samt Social Security, der etablerede et socialt sikkerhedsnet og gav pensionister en grundlæggende indkomst. Disse tiltag ændrede forholdet mellem staten og borgeren og lagde grunden til den moderne velfærdsstat i USA.
Debatten om årsager og løsninger
Økonomer er stadig enige om, at flere faktorer spillede sammen. Monetarister som Milton Friedman fremhæver centralbankens rolle og den pengepolitiske kontraktion; keynesianske økonomer peger på utilstrækkelig efterspørgsel og anbefaler aktiv finanspolitisk stimulans. Efter 2. verdenskrig førte erfaringerne fra depressionen til større accept af statslig regulering, finanspolitiske modcykliske mekanismer og opbygningen af sociale sikkerhedsnet.
International udbredelse og afslutning
Den store depression var global: eksportnedgang og bankerolle truede økonomier i Europa, Latinamerika, Asien og andre steder. Genopretningen fulgte forskellige mønstre — nogle lande kom hurtigere på fode ved at afskrive gæld, afskaffe guldstandarden eller gennemføre offentlige investeringer. For USA bidrog de økonomiske programmer i 1930’erne til en gradvis forbedring, men det var først det enorme produktions- og mobiliseringsbehov under Anden Verdenskrig, og den militære oprustning fra slutningen af 1930’erne og særligt efter 1941, der fuldt ud fjernede massearbejdsløsheden. Mellem 1939 og 1944 steg beskæftigelsen kraftigt, og den internationale økonomi kom i gang igen.
Langsigtede konsekvenser
Den store depression førte til varige forandringer: strengere finansiel regulering (bl.a. oprettelsen af forsikring af indlån og bedre banktilsyn), etablering af sociale sikringsordninger, øget vilje til aktiv økonomisk politik og et skift i økonomisk teori mod større fokus på efterspørgsel og stabiliseringspolitikker. Politisk medførte krisen også ændringer i vælgeradfærd og styrkede statsmagten i mange lande.
Selvom der stadig er uenighed om præcis vægtningen af de enkelte årsager, står den store depression tilbage som et afgørende vendepunkt i 20. århundredes økonomiske og politiske historie — en lærestreg om sammenhængen mellem finansielle systemer, pengepolitik, handelspolitik og social tryghed.
Dorothea Langes Migrant Mother viser fattige børn i Californien sammen med deres 32-årige mor, Florence Owens Thompson. Hun sagde, "at de havde levet af frosne grøntsager fra ... markerne og fugle, som børnene havde dræbt". Hun havde netop solgt dækkene fra sin bil for at købe mad. Der sad hun i det ... telt med sine børn ... omkring sig, og hun syntes at vide, at mine billeder kunne hjælpe hende, og derfor hjalp hun mig.
Baggrund
Den Store Depression fulgte efter et årti med hurtig økonomisk vækst og urbanisering. Efter Wall Street-krakket i 1929 gik erhvervslivet tilbage, som det havde gjort efter tidligere børskrak. Folk havde dog stadig håb. John D. Rockefeller sagde, at "Dette er dage, hvor mange er modløse. I de 93 år af mit liv er depressioner kommet og gået. Velstand (rigdom) er altid vendt tilbage (kommet tilbage) og vil gøre det igen." Men snart blev depressionens dårlige virkninger værre og værre. Flere mennesker mistede job, penge og hjem. Der var rapporter om, at der i Tyskland og USA var stor sult, sygdom og endog sult i Tyskland og USA. Nationerne brugte protektionisme mere end i de seneste årtier. Dette mindskede den internationale handel.
Støvskålen
Landmændene var normalt beskyttet mod de alvorlige virkninger af tidligere depressioner, fordi de i det mindste kunne brødføde sig selv. Under den store depression blev de store sletter også hårdt ramt af tørke og støvstorme. Dette blev kaldt Dust Bowl.
Mange års overgræsning kombineret med tørke fik græsset til at forsvinde. Da overjorden var blottet for jordoverfladen, samlede vinden det løse jord op og transporterede det over store afstande. Støvstormene ødelagde afgrøderne og efterlod landmændene uden mad eller noget at sælge.
Små landbrugere blev ramt særlig hårdt. Allerede før støvstormene ramte, havde opfindelsen af traktoren drastisk reduceret behovet for arbejdskraft på gårdene. Disse små landmænd var som regel allerede forgældet, idet de lånte penge til frø og betalte dem tilbage, når deres afgrøder kom ind. Når støvstormene beskadigede afgrøderne, kunne den lille landmand ikke blot ikke brødføde sig selv og sin familie, han kunne heller ikke betale sin gæld tilbage. Bankerne ville så tvangsinddrage pantet, og landmandens familie ville blive hjemløs, arbejdsløs og fattig.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var årsagen til den store depression?
A: Den Store Depression blev forårsaget af et krak på det amerikanske aktiemarked i 1929 samt af øgede skatter for amerikanske borgere og øgede toldsatser for lande, der handlede med USA. Økonomen Milton Friedman foreslog også, at den blev forværret, fordi den amerikanske centralbank trykte færre penge end normalt.
Spørgsmål: Hvornår begyndte den store depression?
Svar: Den Store Depression startede efter det amerikanske aktiemarkedskrak i 1929, selv om mange mennesker mener, at den startede den 29. oktober, som er kendt som Black Tuesday.
Spørgsmål: Hvem var præsident i USA, da den store depression begyndte?
Svar: Herbert Hoover var USA's præsident, da den store depression begyndte i 1929.
Spørgsmål: Hvordan hjalp Roosevelt i denne periode?
Svar: Præsident Franklin D. Roosevelt fik regeringen til at vedtage mange nye love og programmer for at hjælpe folk, der blev ramt af den store depression, f.eks. socialsikring og Civilian Conservation Corps (CCC). Disse programmer gav indkomst til de ramte og satte unge mænd i arbejde udendørs med gratis mad og husly.
Spørgsmål: Hvad endte rigdommen fra de brølende tyvere?
Svar: Kurserne på Wall Street faldt drastisk fra den 24.-29. oktober 1929 og gjorde en ende på de brølende tyvenes velstand, fordi mange mennesker mistede deres job eller blev hjemløse og fattige efterfølgende.
Spørgsmål: Hvordan afsluttede Anden Verdenskrig den store depression?
Svar: Mellem 1939-1944 fik flere mennesker arbejde igen på grund af Anden Verdenskrig, hvilket var med til at gøre en ende på den store depression.
Søge