Emancipationserklæringen
Emancipationsproklamationen var en ordre fra den amerikanske præsident Abraham Lincoln om at frigive slaver i 10 stater. Den gjaldt for slaver i de stater, der stadig var i oprør i 1863 under den amerikanske borgerkrig. Den frigjorde faktisk ikke straks alle slaver i disse stater, fordi disse områder stadig var kontrolleret af Konføderationen. Den frigjorde dog mindst 20 000 slaver med det samme og næsten alle 4 millioner slaver (ifølge den amerikanske folketælling fra 1860), efterhånden som Unionens hær rykkede ind i konfødererede stater. Indtil det trettende tillæg til USA's forfatning i 1865 var det kun staterne, der havde beføjelse til at afskaffe slaveriet inden for deres egne grænser. Lincoln udstedte derfor proklamationen som en krigsforanstaltning i sin rolle som øverstkommanderende.
Proklamationen gjorde emancipation til et mål for borgerkrigen. Den svækkede også bestræbelserne i England og Frankrig på at anerkende Konføderationen officielt. Efterhånden som Unionens tropper rykkede ind på oprørernes (konføderationens) territorium, befriede de tusindvis af slaver om dagen. Mange ventede ikke, men flygtede fra deres ejere for at kræve deres frihed.
Fem slavestater (grænsestaterne) var forblevet loyale over for Unionen og var ikke i krig med den føderale regering. Lincoln havde således ikke beføjelse til at befri slaver i disse stater, og derfor blev denne proklamation ikke anvendt i disse stater. Proklamationen gjaldt heller ikke for Tennessee og heller ikke for områder i Virginia og Louisiana, som Unionens styrker allerede kontrollerede.
Fjendtlig tegneserie om Lincoln, der skrev proklamationen
Proklamationen
Proklamationen blev udstedt i to dele. Den 22. september 1862 sagde Lincoln, at han inden for 100 dage ville frigive alle slaver i områder, der ikke på det tidspunkt var under Unionens kontrol. Den 1. januar 1863 udpegede han de ti stater, hvor proklamationen derefter ville gælde: Texas, South Carolina, North Carolina, Georgia, Alabama, Mississippi, Arkansas, Virginia, Kentucky og Louisiana. De fem grænsestater, hvor slaveriet stadig var lovligt, var undtaget og blev derfor ikke nævnt, fordi de var forblevet loyale over for Unionen og ikke var i oprør. Tennessee blev heller ikke nævnt, fordi Unionens styrker allerede havde genvundet kontrollen der. Flere amter i Virginia, der var i færd med at løsrive sig fra denne stat for at danne den nye stat West Virginia, blev specifikt nævnt som undtagelser, og det samme gjaldt flere sogne omkring New Orleans i Louisiana. Det næste afsnit er en del af et citat fra Emancipationsproklamationen.
| " | . ... alle personer, der holdes som slaver i en stat eller en udpeget del af en stat, hvis befolkning er i oprør mod De Forenede Stater, skal være frie dengang, fremover og for evigt; og den udøvende regering i De Forenede Stater, herunder militæret og flåden, vil anerkende og opretholde sådanne personers frihed og vil ikke handle for at undertrykke sådanne personer. Arkansas, Texas, Louisiana [undtagen nogle navngivne sogne], Mississippi, Alabama, Florida, Georgia, South Carolina, North Carolina og Virginia (undtagen de otteogfyrre amter, der betegnes som West Virginia [og nogle andre amter i Virginia]). | " |
Kun et lille antal slaver, der allerede befandt sig bag Unionens linjer, blev straks befriet. Efterhånden som Unionens styrker rykkede frem, blev næsten alle fire millioner slaver effektivt befriet. Nogle tidligere slaver sluttede sig til Unionens hær.
Inden krigen var forbi, ophævede nogle af de undtagne grænsestater slaveriet inden for deres egne grænser. Selv om proklamationen havde befriet slaverne, havde den ikke gjort slaveriet ulovligt. Lincoln støttede derfor en forfatningsændring for at forbyde slaveri. Det trettende forfatningsændringsforslag, der gjorde slaveri ulovligt overalt i USA, blev vedtaget sent i 1865, otte måneder efter at Lincoln var blevet myrdet.
Områder, der er omfattet af Emancipationsproklamationen, er markeret med rødt. Slavebesiddende områder, der ikke er omfattet, er markeret med blåt.
Fotogalleri
· 
Bekendtgørelse af proklamationen i National Republican (1862)
· 
Fjendtlig tegneserie, der siger, at Lincoln "spillede sit sidste kort" ved at udstede proklamationen
· 
Berømt foto af en slave med et slemt ar på ryggen efter at være blevet pisket (1863)
· 
Maleri af en sort mand, der læser en avis med overskriften "Presidential Proclamation/Slavery" (1983)
· 
Dette er et mindesmærke for 54th Massachusetts Infantry fra Unionens hær, som indeholdt mange tidligere slaver.
· 
To tidligere slavebørn, der sandsynligvis blev befriet ved Lincolns arbejde, ca. 1870
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var Emancipationsproklamationen?
A: Emancipationsproklamationen var en ordre fra USA's præsident Abraham Lincoln om at frigive slaver i 10 stater under den amerikanske borgerkrig.
Spørgsmål: Hvor mange slaver blev befriet med det samme?
Svar: Mindst 20 000 slaver blev befriet med det samme som følge af Emancipationsproklamationen.
Spørgsmål: Hvor mange slaver blev i sidste ende befriet som følge af proklamationen?
Svar: Næsten alle 4 millioner slaver (ifølge den amerikanske folketælling fra 1860) blev i sidste ende befriet som følge af proklamationen.
Spørgsmål: Hvem havde magt til at gøre en ende på slaveriet før 1865?
Svar: Før 1865 var det kun staterne, der havde beføjelse til at sætte en stopper for slaveriet inden for deres egne grænser.
Spørgsmål: Hvilken rolle spillede Lincoln, da han udstedte proklamationen?
Svar: Lincoln udstedte proklamationen som en krigsforanstaltning i sin rolle som øverstkommanderende.
Spørgsmål: Hvilken virkning havde den på Englands og Frankrigs bestræbelser på at anerkende Konføderationen?
Svar: Proklamationen svækkede bestræbelserne i England og Frankrig på at anerkende Konføderationen officielt.
Spørgsmål: Hvilke stater blev ikke berørt af denne proklamation?
Svar: Fem slavestater (grænsestaterne), som forblev loyale over for Unionen, og områder i Virginia og Louisiana, som Unionens styrker allerede kontrollerede, blev ikke berørt af denne proklamation.
