Sommetider kaldet CSA, for andre anvendelser se CSA.
Confederate States of America (CSA) var en kortvarig regering, der eksisterede i det sydlige USA under den amerikanske borgerkrig. Den blev oprettet i begyndelsen af 1861 af syv sydstater, hvor slaveri var lovligt, efter at Abraham Lincoln var blevet valgt til præsident i USA, men før han tiltrådte sit embede. South Carolina, Mississippi, Florida, Alabama, Georgia, Louisiana og Texas erklærede deres løsrivelse (uafhængighed) fra USA. Efter at krigen begyndte, sluttede Virginia, Arkansas, Tennessee og North Carolina sig til dem. Konføderationens første hovedstad var Montgomery, Alabama, men i det meste af krigen var hovedstaden Richmond, Virginia.
Baggrund og årsager
Baggrunden for løsrivelsen var sammensat, men centralt stod striden om slaveriets fremtid i USA og om hvor meget magt den føderale regering skulle have i forhold til de enkelte stater. Økonomisk var sydstaterne overvejende agrariske og afhængige af eksport af bomuld og andre råvarer, mens nordstaterne i stigende grad var industrialiserede. Debatten om told, vestlig ekspansion og politisk magtbalance spillede også ind. For mange ledende sydstatsfolk var forsvaret af slaveriet og «staterettigheder» afgørende argumenter for løsrivelse.
Oprettelse og regering
Konføderationen blev formelt organiseret i begyndelsen af 1861 med en provisorisk regering og en forfatning, som i vid udstrækning byggede på den amerikanske forfatning, men med vægt på staternes suverænitet og med bestemmelser, der klart beskyttede slaveriet som institution. Jefferson Davis blev valgt som præsident og Alexander Stephens som vicepræsident. Ligesom i USA havde præsidenten i CSA et kabinet af rådgivere. Præsidentembedet i Konføderationen adskilte sig fra USA på nogle områder, fx med en længere embedsperiode uden umiddelbar genvalgsmulighed, og forfatningen indeholdt særlige bestemmelser om beskyttelse af slaveri som ejendom.
Krigens begyndelse og forløb
De Forenede Staters regering (også kendt som Unionen) anerkendte ikke retten til at løsrive sig og nægtede at fragive kontrol over føderale militære anlæg i de løsrivne stater. Krigen begyndte, da CSA angreb et af disse forter, Fort Sumter i Charleston i South Carolina, i april 1861. Konføderationen scorede tidligt nogle sejre, men Unionens større befolkning, industri- og jernbaneresurser og en omfattende flådestyring (herunder en effektiv blokade af sydens kyster) vendte gradvist krigens gang.
Nogle af de mest kendte og blodige slag omfattede kampe ved Antietam og Gettysburg samt belejringen af Vicksburg. General Ulysses S. Grant og general William T. Sherman spillede centrale roller i de sidste års kampagner: Grant mod Virginias konfødererede hære og Sherman med sin berømte march fra Atlanta til havet, som ødelagde infrastruktur og svækkede sydens vilje og evne til at føre krig. Efter år med hårde kampe og store tab overgav konfødererede styrker sig gradvist; den formelle afslutning kom i praksis, da general Robert E. Lee overgav sin hær til Grant ved Appomattox Court House i april 1865.
Konsekvenser og efterspil
Krigen varede fra 1861 til 1865 og regnes for en af de blodigste i amerikansk historie; dødstallet blandt soldater anslås ofte til omkring hundredtusinder (skøn ligger typisk i nærheden af cirka 620.000 døde i hele krigen). Da de konfødererede styrker overgav sig, faldt Konføderationen fra hinanden, og borgerkrigen blev afsluttet i 1865. Efter krigen blev slaveriet forbudt overalt i USA ved det 13. tillæg til forfatningen (ratificeret i december 1865). Processen med at genindlemme de tidligere konfødererede stater i Unionen, kaldet genopbygningen af USA, fortsatte i årtier frem og medførte både politiske og sociale omvæltninger frem til 1877.
Den konfødererede økonomi var svagere end Unionens på grund af manglende industriel kapacitet, problemer med finansiering og inflation som følge af kraftig pengesedelfremstilling, samt de skadelige virkninger af den unionistiske blokade. Mange civile og infrastrukturelle ødelæggelser ramte sydstatssamfundene hårdt.
International anerkendelse og eftermæle
Det er stadig ikke afgjort, om Amerikas Konfødererede Stater nogensinde har været et land i international ret. Unionen har aldrig anerkendt Konføderationen som en suveræn stat, og ingen nationale regeringer gav formel diplomatiske anerkendelse af CSA som uafhængigt land. Alligevel købte og solgte udenlandske virksomheder og værfter skibe og materialer til konføderationen; et berømt eksempel er det kommercielt byggede krigsskib CSS Alabama, som blev bygget i britiske værfter – sådanne forhold førte senere til internationale krav og erstatningssager (fx "Alabama Claims"). Storbritannien og Frankrig holdt sig officielt neutrale.
Efter krigen blev ledende confederates som Jefferson Davis interneret og senere løsladt uden nogensinde at blive dømt for højforræderi. Genopbygningen, politiske forsoningsforsøg, samt fremvæksten af myten om «Lost Cause» har præget erindringen og debatten om Konføderationen i amerikansk historie. I de følgende år har symboler fra Konføderationen, monumenter og navne været genstand for vedvarende kontrovers og debat i USA.
CSA blev også kaldt "Sydstaterne", "Konføderationen" og "Dixie".
