Hvede
Hvede (art Triticum) er et kornsorter. Mennesker spiser det oftest i form af brød. Det er en slags græs, hvis frugt er et "hvedekorn" med spiselige frø. Den blev først dyrket i Levanten, en region i Mellemøsten. Nu dyrkes den i hele verden.
Verdenshandelen med hvede er større end med alle andre afgrøder tilsammen. Globalt set er hvede den vigtigste kilde til vegetabilsk protein i menneskeføde. Den har et højere proteinindhold end andre større kornsorter som f.eks. majs og ris. Med hensyn til den samlede produktion er hvede den næststørste fødevareafgrøde efter ris og foran majs (majs anvendes mere til dyrefoder).
Hvede var en nøglefaktor, der gjorde det muligt at skabe bybaserede samfund i starten af civilisationen. Det var en af de første afgrøder, der let kunne dyrkes i stor skala, og dens frø kunne opbevares i lange perioder i et tørt klima. Hvede bidrog til bystaternes vækst i den frugtbare halvmåne, herunder de babyloniske, assyriske og persiske imperier.
Hvedekorn er en basisfødevare, der bruges til at fremstille mel til syrnet, fladt og dampet brød, kiks, småkager, kager, morgenmadsprodukter, pasta, nudler og couscous. Det kan også fermenteres til at fremstille ethanol til alkoholholdige drikkevarer eller biobrændsel.
En allergi over for hvede kan forårsage cøliaki, som gør, at den syge får diarré, hvis han/hun spiser fødevarer, der indeholder hvede.
Beskrivelse
Hvedeplanten har lange, slanke blade, stængler, der er hule hos de fleste typer hvedeplanter, og hoveder med mange forskellige slags blomster, fra 20 til 100. Blomsterne er samlet i aks. Hvert aks har to til seks blomster. I de fleste aks bliver to eller tre af blomsterne befrugtet, og det får dem til at producere de korn, der bruges til mad.
Dyrkede arter af hvede
Alle dyrkede hveder har mere end ét normalt diploidt sæt kromosomer. Forøgelsen af kromosomsættene sker naturligt med en lav hastighed. Fordi de har flere kromosomer, er deres hvedeårer større. Det eneste mennesket gjorde var at udvælge planterne med ekstra fede hvedeår, når de opstod. Nu findes der en lang række dyrkede hveder. Disse er blot nogle få:
Hexaploide arter (seks sæt kromosomer)
- Almindelig hvede eller brødhvede (T. aestivum) - En hexaploid art, som er den mest dyrkede i verden.
- Spelt (T. spelta) - En anden hexaploid art, der dyrkes i begrænsede mængder. Spelt anses undertiden for at være en underart af den nært beslægtede art almindelig hvede (T. aestivum), og i så fald anses dens botaniske navn for at være Triticum aestivum subsp. spelta.
Tetraploide arter (fire sæt)
- Durum (T. durum) - Den eneste tetraploide form for hvede, der er udbredt i dag, og den næstmest dyrkede hvede.
- Emmer (T. dicoccon) - En tetraploid art, der blev dyrket i oldtiden, men som ikke længere er meget udbredt.
Diploide arter (normale to sæt kromosomer)
- Einkorn (T. monococcum) - En diploid art med vilde og dyrkede varianter. Domesticeret på samme tid som emmerhvede, men har aldrig opnået samme betydning.
Emmerhvede
Emmerhvede (Triticum dicoccum), også kaldet "afskallet hvede", er en type hvede, der er skåret. Den var en af de første afgrøder, der blev domesticeret i Mellemøsten. Den blev dyrket i stor udstrækning i den gamle verden, men er i dag et levn i bjergområderne i Europa og Asien.
I naturen hjælper aksene på emmerhvedens aks med at grave sig ned i jorden. Når natten bliver fugtig, bliver aksene på akset oprejst og trækker sig sammen og skubber dermed kornet ned i jorden. I løbet af dagen falder luftfugtigheden, og aksene slapper af igen. I løbet af dage og nætter borer aksernes pumpende bevægelser akset op til en centimeter ned i jorden.
Aks (aks) af dyrket emmerhvede
Enkorn-hvede
Einkorn-hvede er en af de tidligste dyrkede former for hvede (Triticum monococcum). Der er fundet vildtvoksende enkornkorn i palæolitiske områder i den frugtbare halvmåne. Den blev først domesticeret omkring 7500 f.Kr. (~9000 år siden), i den tidlige bondestenalder. Beviser fra DNA tyder på, at einkorn blev domesticeret i det sydøstlige Tyrkiet, hvor man har fundet en række tidlige landbrugsbyer. Dyrkningen af kornkorn faldt i bronzealderen, og i dag er det en levnedsplanter, der sjældent dyrkes. Den har fundet et nyt marked som helsekost. Den anvendes stadig til bulgur (knækket hvede) eller som dyrefoder i bjergområder i Frankrig, Libyen, det tidligere Jugoslavien, Tyrkiet og andre lande. Den overlever ofte på fattige jorde, hvor andre hvedearter ikke kan klare sig.
Einkorn blev domesticeret på samme tid som emmerhvede, men var ikke så vigtig.
Relaterede sider
- Quinoa
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er hvede?
A: Hvede (slægt: Triticum) er et korn, en slags græs, hvis frugt er et "hvedekorn" med spiselige frø.
Sp: Hvor blev den først dyrket?
Svar: Hvede blev først dyrket i Levanten, en region i Mellemøsten.
Sp: Hvor meget hvede produceres der på verdensplan?
Svar: Der høstes næsten 800 000 000 000 tons hvert år på verdensplan.
Spørgsmål: Hvilken rolle spillede hvede i forbindelse med fremkomsten af bysamfund?
Svar: Hvede var en nøglefaktor, der gjorde det muligt at skabe bysamfund i starten af civilisationen, da den let kunne dyrkes i stor skala, og dens frø kunne opbevares i lange perioder i tørre klimaer. Den bidrog til bystaternes vækst i den frugtbare halvmåne, herunder de babyloniske, assyriske og persiske imperier.
Spørgsmål: Hvad er nogle almindelige anvendelsesmuligheder for hvede?
A: Almindelige anvendelser af hvede omfatter fremstilling af mel til syrnet, fladt og dampet brød, kiks, småkager, kager, morgenmadsprodukter, pasta, nudler, couscous, fermentering til fremstilling af ethanol eller biobrændsel og andre fødevarer.
Spørgsmål: Er der nogen sundhedsrisiko forbundet med at spise hvede?
A: Ja - en allergi over for hvede (hovedsagelig på grund af gluten) kan forårsage cøliaki, som giver diarré, hvis man spiser fødevarer, der indeholder hvede.
