USAs folketælling 1850: Befolkning, slaver og fødesteder
USAs folketælling 1850: Indsigt i befolkningstal, 3,2 mio. slaver, ny registrering af husstande og fødesteder — afgørende kilde til Amerika før borgerkrigen.
Den amerikanske folketælling i 1850 var den syvende folketælling i USA. Den blev afsluttet den 1. juni 1850. Den viste, at USA's befolkning var 23.191.876. Dette var en stigning på 35,9 procent i forhold til folketællingen i 1840. Den samlede befolkning omfattede 3.204.313 slaver.
Dette var den første folketælling, hvor man forsøgte at indsamle oplysninger om alle medlemmer af hver husstand, herunder kvinder, børn og slaver. Det var også den første folketælling, hvor der blev spurgt om fødested.
Hinton Rowan Helper brugte folketællingsresultaterne fra 1850 i sin politisk berygtede bog The Impending Crisis of the South (Den forestående krise i Sydstaterne).
Hvad var nyt i 1850-folketællingen
1850-tællingen markerede et vigtigt skift i detaljegrad og metode. For første gang blev stort set alle medlemmer af husstande opført ved navn i den almindelige (free population) optælling i stedet for kun husstandens overhoved. Der blev indsamlet flere personlige oplysninger, som gjorde det muligt at analysere demografi, migration og arbejdsmarked mere præcist end tidligere.
Blandt de oplysninger, der blev registreret i den almindelige optælling, var typisk:
- navn
- alder
- køn
- hudfarve
- stilling eller erhverv
- værdien af fast ejendom (hvis nogen)
- fødested (stat eller land)
- oplysninger om læsefærdigheder, skolegang og visse handicaps
Slaveoptællingen og dens begrænsninger
Samtidig med den almindelige optælling blev der ført separate “slave schedules”, hvor slaver blev opført. Disse slaveoptegnelser adskilte sig ved, at slaver normalt ikke blev navngivet; i stedet blev de listet efter alder, køn og farve under ejers navn eller adresse. Det gør det sværere for eftertidens forskere at følge enkeltpersoners liv på tværs af kilder, selv om oplysningerne alligevel giver et vigtigt overblik over slavebefolkningens størrelse og fordeling.
Det skal også bemærkes, at visse grupper var dårligt repræsenteret eller undladt: mange oprindelige amerikanske befolkningsgrupper blev ikke optalt, medmindre de blev betragtet som skattepligtige eller boede i tæt kontakt med ikke-indfødte bosættelser. Fri-sort befolkning blev derimod normalt opført ved navn i den almindelige optælling.
Metode, tællingsdato og kvalitet
Tællingen var baseret på feltarbejde udført af lokale opgørsmænd (enumerators), som besøgte husstande og udfyldte skemaer med oplysninger pr. optællingsdatoen 1. juni 1850. Selvom metoden var mere omfattende end tidligere, var resultaterne ikke uden fejl: underoptælling af fattige, hjemløse og afrikansk-amerikanske befolkninger samt variation i opgørsmændenes nøjagtighed kunne påvirke datakvaliteten. Ikke desto mindre giver 1850-folketællingen et langt mere detaljeret datagrundlag end tidligere tællinger.
Betydning og anvendelse
De nye oplysninger fra 1850 gjorde det muligt at kortlægge indfødsrets udbredelse og indvandringens indvirkning på regioner, analysere urbanisering og arbejdsfordeling samt studere forholdet mellem slave- og fribefolkning. Dataene blev flittigt brugt politisk og videnskabeligt; et kendt eksempel er Hinton Rowan Helpers brug af tallene i The Impending Crisis of the South, hvor han argumenterede for, at slaveriet var til skade for det hvide fattige flertal i sydstaterne. Helpers bog blev både udbredt og kontroversiel og bidrog til de stærke politiske spændinger i årene op til den amerikanske borgerkrig.
Samlet vurdering
Folketællingen 1850 repræsenterer et vigtigt vendepunkt i amerikansk statistisk praksis: den gav en mere detaljeret og individuel registrering af befolkningen, introducerede fødested som centralt datafelt og producerede samtidig omfattende oplysninger om slaveriets omfang. På trods af metodiske begrænsninger er den et uvurderligt kildemateriale for historikere, demografer og slægtsforskere, der undersøger midten af 1800-tallets sociale, økonomiske og politiske forhold i USA.
Søge