Engelsk — globalt sprog: oprindelse, udbredelse og grammatik

Lær om engelsk som globalt sprog: oprindelse fra angelsaksisk, historisk udbredelse, påvirkninger fra fransk/latin og centrale træk i engelsk grammatik.

Engelsk er et germansk sprog, der begyndte i det angelsaksiske England. Det stammer oprindeligt fra anglofrisiske og oldsaksiske dialekter og udviklede sig gennem århundrederne til det moderne engelsk, vi kender i dag. Der er ca. 375 millioner modersmålstalere i verden, og langt flere bruger engelsk som andetsprog eller fremmedsprog.

Oprindelse og historisk udvikling

Engelsk udviklede sig fra de germanske dialekter, som indvandrede til det britiske øhav i 5.–6. århundrede. Nogle vigtige faser i sprogets udvikling er:

• Oldengelsk (ca. 450–1100): Grundlaget blev lagt af anglofrisiske og oldsaksiske varianter. Latin-påvirkning kom især gennem kristendommens indtog.
• Midtengelsk (ca. 1100–1500): Efter normannernes erobring i 1066 fik engelsk et stærkt skud af oldfransk og andre romanske elementer, hvilket ændrede ordforråd og grammatik markant.
• Tidligt moderne engelsk (ca. 1500–1700): Trykkepressens udbredelse og standardisering af stavning samt litterære figurer som Shakespeare var afgørende.
• Moderne engelsk (1700–nutid): Imperialisme, handel og senere globalisering spredte engelsk over hele kloden og skabte mange regionale varianter.

Sprogets udbredelse og status

Engelsk grammatik og engelsk som kommunikationsmiddel har bidraget til, at sproget i dag er globalt. Engelsk er det eneste officielle sprog eller et af de officielle sprog i næsten 60 lande og det primære sprog i Det Forenede Kongerige, Irland, USA, Canada, Australien og New Zealand. Det er også et af de officielle sprog i Singapore, Indien, Hong Kong og Sydafrika, og det tales i vid udstrækning i dele af Caribien, Afrika og Sydasien.

I 2005 blev det anslået, at der var over 2 milliarder mennesker, der talte engelsk. Nyere estimater varierer afhængigt af målemetode, men tal fra begyndelsen af 2000‑tallet til nutiden peger ofte på et interval omkring 1,5–2 milliarder personer, hvis man tæller både modersmålstalere og dem, der bruger engelsk som andetsprog eller fremmedsprog. Engelsk er et officielt sprog i FN, Den Europæiske Union og mange andre internationale organisationer. Det er det mest udbredte germanske sprog, og omkring 220 millioner bruger det primært som andetsprog. Samtidig lærer mindst en milliard mennesker engelsk som fremmedsprog, hvilket gør det til et af de største sprog på globalt plan målt på antal brugere.

Ordforråd og påvirkninger

Frisisk er tæt beslægtet med engelsk og regnes som det sprog, der ligger tættest på engelsk genetisk. Ordforrådet i engelsk har dog gennem historien optaget store mængder ord fra andre sprog:

• Nordisk: Vikingetiden bragte gamle nordiske ord ind i engelsk (fx “sky”, “window”–tysk/nordisk oprindelse i mange tilfælde).
• Fransk/latin: Efter normannernes indtog kom mange oldfransk og latin-låneord ind i administration, lovgivning, kunst og religion. I dag stammer en stor del af det moderne engelske ordforråd fra latin eller fransk.
• Koloniale og globale påvirkninger: Engelsk har optaget ord fra indianske, afrikanske, asiatiske og stillehavssprog som følge af kolonial kontakt og global kulturudveksling.

Fordi næsten 60 % af det engelske ordforråd kan spores til latin via fransk eller direkte lån, beskrives engelsk nogle gange som det germanske sprog med mest latininflydelse og kan på overfladen ligne et romansk sprog – selvom dets grammatiske struktur forbliver germansk i sine grundtræk.

Grammatik og struktur

Engelsk grammatik adskiller sig fra mange andre germanske sprog ved at være relativt analytisk (dvs. færre bøjninger og mere brug af hjælpeord). Nogle karakteristiske træk:

• Sætningsbygning: Grundordstillingen er typisk SVO (subjekt–verbum–objekt): “She (S) reads (V) the book (O).”
• Hjælpeverber: Brug af hjælpeverber (do, have, be, will, can osv.) til dannelse af tid, passiv og spørgsmål.
• Artikelbrug: Bestemte og ubestemte artikler (the, a/an) er vigtige, hvorimod mange germanske sprog har flere kasusformer.
• Bøjning og fleksion: Substantiver bøjes primært i flertal ved tilføjelse af -s; verber har få bøjninger (f.eks. he walks, they walk), og kasus er begrænset til genitiv-s og personlige pronominer (he/him/his).
• Syntaktiske konstruktioner: Perifraser (f.eks. progressive former: “is going”) og komplekse nominale kæder er almindelige.

Lydsystem og ortografi

Engelsk udmærker sig ved et relativt komplekst lydsystem og en ortografi med mange undtagelser. To vigtige punkter:

• Great Vowel Shift: Fra sent middelalder til tidligt moderne engelsk ændrede langvokaler sig dramatisk og er en væsentlig forklaring på forskellen mellem engelsk stavning og udtale.
• Stavning: Engelsk stavning afspejler historiske former, lån og dialektvariationer, hvilket gør stavning uregelmæssig sammenlignet med mere fonetiske sprog.

Dialekter, varianter og World Englishes

Engelsk omfatter mange regionale varianter og dialekter. Nogle hovedgrupper:

• British English: Mange lokale dialekter i England, Skotland, Wales og Nordirland.
• American English: Stort antal regionale varianter (nordøst, syd, midtvest, vest osv.).
• Oceanske varianter: Australsk, Newzealandsk og canadisk engelsk med egne udtaler og ordvalg.
• Indisk, afrikansk og karibisk engelsk: Engelsk har udviklet sig i mange tidligere kolonier til regionale standarder og unikke former inkl. lokale idiomer og syntaks.

Ud over standardvarianter findes mange kreolske og pidginsprog baseret på engelsk, især i Caribien, Afrika og Stillehavsområdet. Begrebet “World Englishes” dækker den store mangfoldighed af lokalt tilpassede engelske varianter, som ofte fungerer som legitime kommunikationsformer i egne kontekster.

Engelsk i videnskab, teknologi og uddannelse

Engelsk spiller en dominerende rolle inden for videnskab, teknologi, luftfart, diplomati, international handel og internettet. Det er et foretrukket arbejds- og offentlig sprog i mange internationale fora og institutioner. Som følge heraf er engelsk ofte det første fremmedsprog, som elever lærer i skoler verden over, hvilket styrker dets funktion som lingua franca.

Ortografi, udfordringer for lærende og fremtidige tendenser

For lærende kan uregelmæssig stavning, kompleks udtale og store ordforråd være udfordringer. Samtidig gør medier, popkultur og digitale netværk, at nye ord, forkortelser og sprogbrug hurtigt spredes globalt. Fremtiden for engelsk vil sandsynligvis indebære fortsat variation og lokal tilpasning, hvor globale standarder sameksisterer med regionale former.

Engelsk har ændret sig og udviklet sig gennem tiden, ligesom alle andre sprog. De mest tydelige ændringer er de mange ord, der er taget fra latin og oldfransk, som derefter kom ind i oldengelsk og senere i moderne engelsk, som bruges i dag.  

Ordforråd

Næsten 60 % af ordforrådet i det engelske sprog stammer fra latin og dets efterkommere, især fransk:

• Langue d'oïl (fransk): 29.3%
• Latin, herunder moderne videnskabeligt og teknisk latin og frankisk (germansk sprog): 28.7%
• Germanske sprog: 24% (arvet fra oldengelsk/angelsaksisk, protogermanisk, oldnordisk osv. uden at medregne germanske ord lånt fra romanske sprog)
• Græsk: 5,32%
• Italiensk, spansk og portugisisk: 4,03%
• Afledt af egennavne: 3,28%
• Alle andre sprog: mindre end 1 %

De mest almindelige ord er dog oftest af germansk oprindelse. Også udtryk og typiske korte sætninger er ofte af germansk oprindelse.

 
Indflydelse på det engelske ordforråd  

Spørgsmål og svar

Q: Hvilket sprog er engelsk afledt af?

Q: Hvor mange personer med engelsk som modersmål er der i verden?

Spørgsmål: Hvilke sprog har påvirket det engelske ordforråd?

Spørgsmål: I hvilke lande er engelsk et officielt sprog eller et af de officielle sprog?

Spørgsmål: Hvor mange mennesker taler engelsk som andetsprog?

Spørgsmål: Hvad udgør det meste af ordforrådet på engelsk?

Spørgsmål: Hvornår begyndte der at ske ændringer med hensyn til, hvordan vi kender det moderne engelsk?

Søg efter bogstav