Cubakrisen | begivenhed, der fandt sted i løbet af 1960'erne

Baggrund

Amerikanerne frygtede, at Sovjetunionen ville udbrede kommunismen eller socialismen. USA og Sovjetunionen var de vigtigste parter i den kolde krig, der begyndte i 1945. USA ønskede ikke, at et land i Caribien skulle være åbent allieret med Sovjetunionen. Det ville også gøre Monroe-doktrinen ubrugelig, som forhindrede magter i Europa i at involvere sig i Sydamerika.

USA var blevet offentligt forlegen efter den mislykkede invasion af Svinebugten i april 1961, som blev iværksat under præsident John F. Kennedy af CIA-trænede styrker af eksilkubanere. Efterfølgende sagde den tidligere præsident Dwight D. Eisenhower til Kennedy, at "svinebugtens fiasko vil opmuntre Sovjetunionen til at gøre noget, som de ellers ikke ville gøre".

Den halvhjertede invasion i Svinebugten efterlod den sovjetiske premierminister Nikita Khrusjtjov og hans rådgivere med det indtryk, at Kennedy var ubeslutsom og, som en sovjetisk rådgiver skrev, "for ung, intellektuel, ikke godt forberedt på at træffe beslutninger i krisesituationer... for intelligent og for svag".

I slutningen af 1961 iværksatte Kennedy en række hemmelige operationer mod Castros regering. De blev kaldt Operation Mongoose, men var ikke vellykkede. I februar 1962 iværksatte USA en økonomisk embargo mod Cuba.

I september 1961 troede den cubanske regering, at USA ville invadere landet på grund af en resolution fra den amerikanske kongres om at tillade militær magt, hvis USA's interesser i Cuba var truet. USA bebudede også en militærøvelse i Caribien, der skulle afholdes den følgende måned.

 
Præsident Kennedy mødes med rekognosceringspiloter og general Curtis Lemay  

Krise

Castro og den sovjetiske premierminister Nikita Khrusjtjov blev enige om at placere hemmelige strategiske atommissiler på Cuba, hvis USA skulle invadere landet. Ligesom Castro troede Khrusjtjov, at USA snart ville invadere Cuba. Hvis Cuba ophørte med at være et kommunistisk land, ville det skade Khrusjtjovs omdømme i hele verden, især i Latinamerika. Han sagde, at han ønskede at konfrontere amerikanerne "med mere end ord.... det logiske svar var missiler".

Spændingerne var på deres højeste fra den 8. oktober 1962. Den 14. oktober så USA's rekognoscering missilbaser blive bygget på Cuba. Krisen sluttede to uger senere, den 28. oktober 1962, da USA's præsident John F. Kennedy og FN's generalsekretær U Thant indgik en aftale med Sovjetunionen om at ødelægge missilerne på Cuba, hvis USA indvilligede i at undgå at invadere Cuba. Khrusjtjov ønskede, at Jupiter- og Thor-missilerne i Tyrkiet skulle fjernes. USA fjernede dem, men tvang Khrusjtjov til at holde det hemmeligt.

 

Årsager

Fidel Castro

I Cuba overtog Fidel Castro magten fra general Batista den 1. januar 1959. Fra 1952 til 1959 var Batista militærdiktator i Cuba, meget højreorienteret med forbindelser til mafiaen og støtte fra Eisenhower-administrationen. USA var interesseret i Cuba på grund af de mange virksomheder, som de havde der, selv om landet var et diktatur. Landene var også militære venner. Det viste den amerikanske base i Guantánamo Bay.

Da Castro kom til magten i Cuba, nationaliserede han amerikanske virksomheder i Cuba, hvilket betyder, at han tog den private ejendom fra disse virksomheder og gjorde den til Cubas ejendom, som Castro kunne bruge som han ville. USA besluttede at afbryde de økonomiske forbindelser med Cuba (hvilket betyder, at de ville holde op med at købe ting fra Cuba). De stoppede den amerikanske ulandsbistand til Cuba og holdt op med at købe cubansk sukker (som var Cubas vigtigste eksportvare). Det var en katastrofe for Castro, fordi USA købte mest cubansk sukker. Rusland reddede dog den cubanske økonomi ved at købe cubansk sukker til høje priser.

Nikita Khrusjtjov

Castro henvendte sig til Sovjetunionen, en stormagt. Han underskrev en kontrakt med Nikita Khrusjtjov, den daværende russiske formand. I kontrakten stod der, at Sovjetunionen ville købe 1 million tons cubansk sukker om året til gengæld for Castros kommunistiske støtte; han erklærede sig selv for marxist-leninist den 2. december 1961.

Grundene til, at Khrusjtjov ønskede at hjælpe Cuba, var:

• Han ønskede en kommunistisk stat tæt på USA;
• Han ville teste den nye amerikanske præsident, John F. Kennedy;
• Han ville have en chance for at få de amerikanske missilanlæg væk fra Tyrkiet, som lå tæt på Rusland.

Svinebugten

Castro ønskede at føle sig i sikkerhed for USA. Han vidste, at hvis der blev foretaget endnu et angreb fra USA, ville Cuba måske tabe, og han ville blive fjernet fra magten. Castro bad Khrusjtjov om at få bygget missilanlæg på Cuba, så han kunne forsvare sig mod enhver amerikansk trussel. Sovjetunionen gik med til dette og begyndte at bygge missilanlæg på Cuba. Disse missiler kunne ramme enhver større by i USA

Da Kennedy fik kendskab til missilerne den 16. oktober ved at sende et U-2 spionfly fra den amerikanske flåde ud for at tage billeder af Cuba, så han missilerne og troede det værste: at Cuba forberedte sig på at angribe USA.

 
Fidel Castro  

Kennedys muligheder

USA blev vred, da de fandt ud af, at der var missilanlæg. Kennedys rådgivere troede ikke, at missilerne var klar, da de først så billederne, men mente, at de ville være klar om mindre end to uger (det gav navn til filmen og bogen, der hedder 13 dage).

Kennedy var nødt til at handle hurtigt. I første omgang vidste han ikke, hvad han kunne gøre. Mulighederne var uklare, så han startede EXCOMM (Executive Committee of the National Security Council) for at give ham nogle muligheder:

Indstillinger	Fordele	Ulemper
Gør ingenting	Undgår enhver umiddelbar krig	Kennedy ville se svag ud over for Sovjetunionen og resten af verden. Efterlader aktive atommissiler meget tæt på USA.
Angreb	Ville ødelægge de fleste missilanlæg.	Mange soldater ville dø, og Cuba kunne affyre atommissiler mod USA, dræbe millioner af mennesker og dermed forårsage en krig mellem USA og Sovjetunionen.
Diplomatisk pres	Ville undgå en krig og kunne måske overbevise Sovjetunionen om at fjerne missilerne	Sovjetunionen ville sandsynligvis ikke give op og kunne ende med at få det til at se mere magtfuldt ud end USA og dets allierede.
Blokade	Ingen tilskadekomne. Det ville gøre det vanskeligt for Sovjetunionen at sende militært udstyr (f.eks. missiler) og andre forsyninger.	De missilanlæg, der allerede var i Cuba, ville stadig være der. En blokade er også en krigshandling og kunne starte en egentlig krig mod Sovjetunionen.

Den 20. oktober valgte Kennedy at blokere Cuba for at stoppe alle skibe på vej dertil i stedet for at lytte til sine rådgivere, som ønskede at angribe.

 

Khrushchev's muligheder

Sovjetunionens første skibe ankom til blokaden den 25. oktober og blev af den amerikanske flåde forhindret i at nå Cuba.

Nikita Khrusjtjov sendte et brev til Kennedy den 26. oktober. Kennedys rådgivere sagde, at brevet så ud til at være skrevet af Khrusjtjov selv og ikke af hans officielle skribenter, som normalt ville skrive det. De sagde også, at det så ud til at være skrevet af en mand, der var under stress. I en artikel med titlen "Forty Years After 13 Days" citerede Robert McNamara en del af brevet fra Khrushchev:

"	Alle har brug for fred, både kapitalister, hvis de ikke har mistet fornuften, og endnu mere kommunister.  Krig er vores fjende og en ulykke for alle mennesker.  Hvis krigen skulle bryde ud, ville det ikke være i vores magt at stoppe den, for sådan er krigens logik. Jeg har deltaget i to krige, og jeg ved, at krigen først slutter, når den er rullet gennem byer og landsbyer og overalt har spredt død og ødelæggelse.  Jeg vil gerne have, at De er enig i, at man ikke kan give efter for presset, men at det er nødvendigt at kontrollere det.  Hvis folk ikke viser visdom, vil de i sidste ende komme til at støde sammen som blinde muldvarpe, og så vil den gensidige udryddelse begynde.  Hr. formand, hvis De ikke har mistet Deres selvbeherskelse, så bør vi og De ikke nu trække i enden af et reb, som De har bundet krigens knude i, for jo mere vi to trækker, jo strammere vil knuden blive bundet. Og der kan komme et øjeblik, hvor knuden vil være så stram, at selv den, der har bundet den, ikke vil have kræfter til at løsne den. Og så vil det være nødvendigt at klippe knuden over.  Og det er ikke op til mig at forklare Dem, hvad det vil betyde, for De forstår selv udmærket, hvilke frygtelige kræfter vores lande besidder. Lad os ikke blot slappe af med de kræfter, der trækker i enden af rebet, lad os tage midlerne i brug for at løse knuden. Vi er klar til det.	"
-Nikita Khrusjtjov

Khrusjtjov sagde, at han ville fjerne missilcentralerne, hvis præsident Kennedy lovede ikke at invadere Cuba. En invasion af Cuba ville få Khrusjtjov til at se dårligt ud og kunne også føre til en atomkrig. Det var den reaktion, som Kennedy ønskede.

Allerede næste dag blev der sendt endnu et brev fra Rusland til Kennedy. Dette brev så mere officielt ud end det første. I brevet stod der også, at USA skulle fjerne sine atommissiler fra Tyrkiet, hvis de ønskede, at Rusland skulle fjerne sine missiler fra Cuba. Det ville have været en rimelig handel, fordi de amerikanske missiler i Tyrkiet lå tæt nok på Rusland til, at de kunne nå de fleste vigtige byer, og Cuba lå tæt nok på USA til, at de russiske missiler ville nå de fleste vigtige amerikanske byer. Problemet for Kennedy var, at han ikke offentligt kunne gå med til at fjerne de amerikanske missiler fra Tyrkiet, fordi Tyrkiet så ikke ville være beskyttet og ikke ville være tilfreds.

Et andet problem var, at Kennedy og hans rådgivere ikke vidste, om Khrusjtjov stadig var ved magten. De troede, at nogen i den russiske regering måske havde væltet Khrusjtjov. Det troede de, fordi det andet brev var så meget anderledes end det første. Kennedy besluttede at sende en hemmelig besked til Khrusjtjov om, at de ville fjerne missilerne fra Tyrkiet om et par måneder, så længe de ikke fortalte offentligheden om det. Kennedy sendte derefter et officielt brev til Khrusjtjov, hvori han accepterede betingelserne i det første brev og ikke nævnte det andet.

Khrusjtjov accepterede den hemmelige besked.

Den 1. november blev missilcentrene fjernet, og problemerne var overstået.

Khrusjtjovs mål i krisen havde forskellige resultater:

1. Et kommunistisk land var tættere på USA. Cuba kom ud af krisen og var stadig et kommunistisk land.
2. Kennedy blev presset i krisen. I sidste ende var hans ønske om fred vigtigt for at afslutte krisen.
3. Missilcentralerne i Tyrkiet blev fjernet, men ikke på den måde, som Khrusjtjov havde ønsket.

USA så Kennedy som en helt, der havde kæmpet mod kommunismen og vundet.