Jainisme: Indisk religion og filosofi om sjæl, ikke-vold og frigørelse

Jainisme — indisk religion og filosofi om sjæl, ikke‑vold (ahimsa) og frigørelse. Lær om etik, selvrealisering og jainismens gamle visdom.

Forfatter: Leandro Alegsa

Jainismen er en religion, der oprindeligt stammer fra Indien. Den lærer, at "alle begivenheder i universet er selvforårsaget, tilfældige, faste og uafhængige af tidligere begivenheder eller eksterne årsager eller gud": Jain-filosofien er en af Indiens ældste filosofier og skelner klart mellem krop (materie) og sjæl (bevidsthed). Ifølge jainismen er universet evigt, og ethvert levende væsen har en sjæl (jiva), som potentielt kan opnå fuld viden og befrielse. En sjæl, der har overvundet indre lidenskaber som tilknytning, grådighed og stolthed, kaldes jina, hvilket betyder erobrer eller sejrherre over uvidenhed. Jainismens vigtige tekstsamlinger omfatter blandt andre værker som Pravachansara.

Trosgrundlag og mål

Central i jainismen står forestillingen om jiva (sjæl) og ajiva (ikke-sjæl/materie). Sjælen er iboende ren og besidder kundskab, bevidsthed og lykke, men er fanget i cyklisk genfødsel (samsara) på grund af karmisk binding. Målet er moksha — frigørelse fra samsara — som opnås ved at rense sjælen fra karma gennem etik, erkendelse og askese.

Etik og praksis

  • Ahimsa (ikke-vold): Det mest kendte og centrale princip. Jainister undgår at skade levende væsener og praktiserer ofte meget streng ikke-vold, også mod små væsener.
  • Fem store løfter (mahavratas) for munke/nunner: ikke-vold, sandhed (satya), tyveriforbud (asteya), kyskhed (brahmacharya) og ikke-besiddelse (aparigraha).
  • Tre juveler (ratnatraya): rigtig tro, rigtig viden og rigtig praksis — de vejleder adfærden mod frigørelse.
  • Askese og selvdisciplin: Mange jainister, især munke og nonner, praktiserer streng askese, faste og meditation. Sekulære tilhængere praktiserer etik, fasteperioder og velgørenhed.
  • Kost og livsstil: De fleste jainister er vegetarer; nogle undgår også rå grøntsager som kartofler og løg for at reducere skade på mikroorganismer og planter. Mange følger desuden strenge hygiejne- og forsigtighedsregler for at undgå at skade levende væsener gennem daglige handlinger.

Kosmologi og teologi

Jainismen er ikke-teistisk i den forstand, at den ikke anser en skabergud for at være ansvarlig for universets ophav eller styring. I stedet eksisterer universet evigt med naturlige love. Tirthankaraerne (åndelige vejledere) — hvoraf Mahavira, den 24. Tirthankara, er den mest kendte historiske skikkelse (omkring 6. århundrede f.Kr.) — fungerer som lærere, der demonstrerer vejen til frigørelse.

Sekter og forskelle

Der er to store hovedretninger i jainismen:

  • Svetambara: Navnet betyder "de, der bærer hvide klæder". Svetambara-munke bærer hvide klæder og anerkender visse skriftlige traditioner, som andre sekter ikke gør.
  • Digambara: Navnet betyder "de, der bærer himlen (dvs. nøgenhed)". Digambara-munke praktiserer ofte nøgenhed som symbol på fuldstændig afholdenhed og mener, at fuld frigørelse kræver afkald, som traditionelle klædte munke ikke kan opnå.

Hellige skrifter og højtider

Jainismen har en række canons og kommentarer. Blandt tekstlige værker nævnes i traditionen skrifter som Pravachansara og andre trossamlinger, især inden for Svetambara-litteraturen. Væsentlige højtider omfatter Paryushana (en vigtig årlig periode for bod, skriftemål og faste) og Mahavir Jayanti (fejringen af Mahaviras fødsel).

Symboler, templer og kultur

Velkendte jain-symbeler inkluderer hånden med et hjul (symbol på ahimsa) og svastikaen som symbol på de fire tilstande af eksistens. Jain-templer, som f.eks. Dilwara-templerne og tempelkomplekserne i Palitana, er kendt for deres arkitektoniske udsmykning og pilgrimsaktiviteter.

Udbredelse og indflydelse

Jainismen er en forholdsvis lille religiøs gruppe i forhold til Indiens samlede befolkning, men den har haft stor kulturel og etisk indflydelse, især inden for handel, uddannelse og social etik i visse regioner. Jainister er ofte bemærket for deres vægt på ikke-vold, forretningsetik og filantropisk støtte til uddannelse, sundhed og bevarelse af kulturarv.

Bemærkninger

Jainismen fremstår som en systematisk filosofi og livspraksis, der kombinerer streng etik med dyb metaphysik og spirituel disciplin. Dens vægt på ikke-vold og selvdisciplin gør den til en markant og distinkt tradition inden for Indiens religiøse mangfoldighed.

Jainismens flag  Zoom
Jainismens flag  

Jainisme punkt

  1. Ethvert levende væsen har en sjæl.
  2. Enhver sjæl er potentielt guddommelig, med medfødte kvaliteter af uendelig viden, perception, kraft og lyksalighed (maskeret af dens karmas).
  3. Universet er selvreguleret, og alle begivenheder er selvforskyldt, og enhver sjæl har potentialet til at opnå guddommelig bevidsthed (siddha) gennem sin egen indsats.
  4. Der findes ingen øverste guddommelig skaber, ejer, bevarer eller ødelægger.
  5. Derfor tænker jainister på alle levende væsener som dem selv, idet de ikke skader nogen og er venlige mod alle levende væsener.
  6. Enhver sjæl fødes som et himmelsk, menneskeligt, undermenneskeligt eller helvedesvæsen i overensstemmelse med sin egen karmas.
  7. Enhver sjæl er arkitekten af sit eget liv, her og i det hinsides.
  8. Når en sjæl er befriet fra karmas, bliver den fri og opnår guddommelig bevidsthed og oplever uendelig viden, perception, kraft og lyksalighed.
  9. Ret tro, ret viden og ret opførsel (jainismens tredobbelte perler) er vejen til denne erkendelse.
  10. Navakar Mantra er den grundlæggende bøn i jainismen og kan reciteres på ethvert tidspunkt af dagen. Ved at bede ved at recitere dette mantra bøjer hengivne sig med respekt for befriede sjæle, der stadig er i menneskelig form (Arihantas), fuldt befriede sjæle (Siddhas), åndelige ledere (Acharyas), lærere (Upadyayas) og alle munke. Ved at hylde dem modtager Jains inspiration fra dem til at følge deres vej for at opnå sand lykke og total frihed fra de karmas, der binder deres sjæle. I denne hovedbøn beder Jains ikke om nogen tjenester eller materielle fordele. Dette mantra tjener som en simpel gestus af dyb respekt over for væsener, der er mere åndeligt avancerede. Mantraet minder også tilhængerne om det ultimative mål, nirvana eller moksha.
  11. Jainismen lægger vægt på vigtigheden af at kontrollere sanserne, herunder sindet, da de kan trække en langt væk fra sjælens sande natur.
  12. Begræns dine ejendele og lev et rent liv, som er nyttigt for dig selv og andre. At eje en genstand er ikke i sig selv besidderisk, men at holde fast ved en genstand er det derimod. Ikke-besiddelse er balancering af behov og ønsker, samtidig med at vi holder os løsrevet fra vores ejendele.
  13. Nyd samværet med de hellige og bedre kvalificerede, vær barmhjertig over for de trængte sjæle og tolerér de perverst indstillede.
  14. Det er vigtigt ikke at spilde menneskeliv på onde måder. I stedet bør man stræbe efter at stige på den åndelige udviklingsstige.
  15. Jainismens mål er at befri sjælen fra de negative virkninger af uoplyste tanker, tale og handlinger. Dette mål opnås ved at fjerne karmiske hindringer ved at følge jainismens tredobbelte ædelsten.
  16. Jains tilbeder hovedsageligt idoler af Jinas, Arihants og Tirthankars, som har overvundet de indre lidenskaber og opnået guddommelig bevidsthed. Jainismen anerkender eksistensen af mægtige himmelske sjæle (Yaksha og Yakshini), som passer på Thirthankarernes velfærd. Normalt findes de som par omkring Jinas idoler som mandlige (yaksha) og kvindelige (yakshini) vogtergudinder. Selv om de har overnaturlige kræfter, vandrer de også gennem fødsels- og dødscyklusser ligesom de fleste andre sjæle.


 

Citater

  1. ↑ Jones 2005, s. 4764.
  2. ↑ "Dravya - Jainisme", Encyclopedia Britannica
  3. ↑ Mehta, T.U (1993). "Arhat's Path of Arhat - A Religious Democracy" (DOC). Pujya Sohanalala Smaraka Parsvanatha Sodhapitha. Hentet 2008-03-11.
  4. ↑ Fisher, Mary Pat og Bailey, Lee W. An Anthology of Living Religions. New Jersey: Pearson Education, 2008.
  5. ↑ Kastenbaum, Robert (2003) "Macmillan Encyclopedia of Death and Dying " s. 491
  6. ↑ "Introduktion til tattvartha-sutra". Arkiveret fra originalen den 2011-05-14. Hentet 2010-04-18.
  7. ↑ Jainisme: The World of Conquerors Af Natubhai Shah Udgivet 1998 Sussex Academic Press
  8. ↑ Dulichand Jain (1998) Thus Spake Lord Mahavir, Sri Ramakrishna Math Chennai, ISBN 978-81-7120-825-8 Side 69
  9. ↑ Prof. S.A.Jain. Reality - engelsk oversættelse af Sarvarthasiddhi af Srimat Pujyapadacharya, 2. udgave, kapitel 7, side 195.


 

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er jainisme?


A: Jainisme er en religion, der oprindeligt stammer fra Indien, og som lærer, at alle begivenheder i universet er selvforskyldte, tilfældige, faste og uafhængige af tidligere begivenheder eller eksterne årsager eller gud.

Sp: Hvad fastslår Jain-filosofien?


A: Jain-filosofien er den ældste filosofi i Indien, som skelner fuldstændig mellem krop (materie) og sjæl (bevidsthed). Den lærer, at universet er evigt, og at ethvert levende væsen har en sjæl, som har evnen til at blive alvidende (observatør af alle tilfældige begivenheder).

Spørgsmål: Hvad er en jina?


Svar: En sjæl, der har vundet over sine indre fjender som f.eks. tilknytning, grådighed, stolthed osv. kaldes jina, som betyder erobrer eller sejrherre (over uvidenhed).

Spørgsmål: Hvad er Pravachansara?


Svar: Jainismens hellige bog er Pravachansara.

Spørgsmål: Er der et evigt univers ifølge jainismen?


Svar: Ja, i henhold til jainismen er universet evigt.

Sp: Har alle levende væsener en sjæl i denne religion?


Svar: Ja, alle levende væsener har en sjæl i henhold til denne religion.

Spørgsmål: Tror denne religion på ydre årsager eller guder?


A: Nej, denne religion tror ikke på eksterne årsager eller guder, da den hævder, at alle begivenheder er selvforårsaget og tilfældige.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3