Den amerikanske kongres: Repræsentanternes Hus og Senatet (USA)

Få en klar guide til den amerikanske kongres: Repræsentanternes Hus og Senatet, deres roller, lovgivningsproces, magtbalancen og betydning for USA.

Den amerikanske kongres er den lovgivende eller lovgivende gren af den amerikanske regering. Den mødes i USA's Capitol i Washington, D.C. Kongressen vedtager føderale love, fører tilsyn med den udøvende magt og har en række særlige beføjelser, som er fastsat i forfatningen.

Struktur og medlemmer

Kongressen har to huse (er bikameral): Repræsentanternes Hus og Senatet (to dele). Dette system med to kamre er kendt som en bikammeral forsamling (bi er det latinske ord for "to", og camera betyder "kammer").

Der er 435 medlemmer i Repræsentanternes Hus, fordelt mellem staterne efter befolkningstal, og 100 senatorer i Senatet (to dele) — to fra hver stat. Samlet består Kongressen altså af 535 medlemmer. Fordelingen af pladser i Repræsentanternes Hus justeres efter folketællingen, som gennemføres hvert 10. år (reapportionment), og staterne tegner derefter nye valgkredse (redistricting).

Valgperioder og kvalifikationer:

• Medlemmer af Repræsentanternes Hus vælges for to år ad gangen. For at være medlem skal man som regel være mindst 25 år gammel og have været amerikansk statsborger i mindst syv år.
• Senatorer vælges for seks år, med valg i en tredjedel af sæderne hvert andet år, så Senatet er et kontinuerligt organ. En senator skal typisk være mindst 30 år og have været statsborger i mindst ni år.

Lovgivningsprocessen

Kongressens primære opgave er at skrive, debattere og vedtage lovforslag. Et lovforslag kan starte i det ene kammer og sendes til udvalg (committees) til nærmere behandling. Mange lovforslag gennemgår høring, ændringsforslag (markup) og afstemning i udvalg, før de når gulvet i husene.

For at blive vedtaget som lov skal et lovforslag godkendes i identisk tekst af både Repræsentanternes Hus og Senatet (to dele). Ofte nedsætter de to kamre et konferencenævn (conference committee) for at forene forskelle mellem de to versioner.

Når begge kamre har vedtaget det samme lovforslag, sendes det til præsidenten. Hvis præsidenten er enig, underskriver han eller hun lovforslaget inden for 10 dage (undtagen søndage). Hvis præsidenten ikke ønsker loven, kan han eller hun nedlægge veto mod lovforslaget og sende det tilbage til Kongressen med sine indsigelser. Hvis præsidenten hverken underskriver eller nedlægger veto inden for 10 dage, bliver lovforslaget automatisk lov, medmindre Kongressen har adjourned (hævet sin session) i den periode; i så fald kan præsidentens passivitet føre til et såkaldt "pocket veto". Kongressen kan tilsidesætte et præsidentielt veto ved en afstemning med mere end to tredjedele flertal i begge kamre.

Senatets særlige roller

Ud over at vedtage lovgivning har Senatet nogle særlige beføjelser:

• Senatet giver "advice and consent" til præsidentens nomineringer til højtstående embedsværk, domstole og ambassader — ofte kræver bekræftelse et flertal i Senatet.
• Senatet ratificerer traktater med to tredjedels flertal.
• Senatet afholder retssager i rigsretssager (impeachment), hvor Repræsentanternes Hus rejser anklage (impeachment). For at dømme og afsætte en embedsmand kræves to tredjedels flertal i Senatet; når præsidenten er genstand for retssag, er det Højesterets dommer, der leder processen.
• Senatet har også særskilte procedureformer, f.eks. filibuster og cloture-regler — filibustere kan forsinke lovgivning, og cloture (lukning) kræver normalt 60 stemmer for at afslutte debatten og gå til endelig afstemning.

Bemyndigelser, kontrol og budget

I USA's forfatning er det anført, hvilke emner Kongressen kan vedtage love om. Artikel I lister en række udtrykkeligt tildelte beføjelser (f.eks. at opkræve skat, udstede mønt, regulere handel mellem stater og med fremmede lande — commerce clause — og erklære krig) samt den brede necessary and proper-beføjelse, der gør det muligt at vedtage love, som er nødvendige for at udføre disse opgaver.

Kongressen har også kontrolfunktioner overfor den udøvende magt: gennem høringer, indkaldelser, krav om dokumenter og beføjelsen over budgettet (appropriations). Det politiske parti med det største antal medlemmer i et kammer bestemmer i praksis ofte, hvilke lovforslag der får prioritet og nås til afstemning.

Retsbeskyttelse, disciplin og privilegier

Kongresmedlemmer har visse privilegier til at sikre uafhængighed i deres arbejde. De er som udgangspunkt privilegeret mod anholdelse i forbindelse med deres tjeneste (med undtagelse af alvorlige forbrydelser som forræderi, forseelse eller brud på fred). Der findes også en "speech or debate"-beskyttelse, der beskytter deres ytringer og handlinger i forbindelse med lovgivningsarbejdet.

Hvert kammer kan straffe sine egne medlemmer: hvis mere end to tredjedele af medlemmerne stemmer for det, kan man ekskludere (udstøde) et medlem. Mindre sanktioner kan være censur eller midlertidig suspension.

Komitéer og lederskab

Det daglige arbejde i Kongressen foregår i høj grad i stående udvalg og underudvalg, der foretager detaljeret lovgivningsarbejde og kontrol. Hvert kammer har ledere valgt af partierne: i Repræsentanternes Hus er Speaker (huset formand) en central figur, mens Senatet ledes af Vicepræsidenten som formelt Senatets præsident og i praksis af Majority Leader. Partiernes flertal/ minoritet bestemmer sammensætningen af udvalg og dagsorden.

Værdien af Kongressens arbejde

Kongressen er central for det amerikanske system med magtens tredeling (checks and balances). Den skriver og vedtager de love, der regulerer samfundet, kontrollerer den udøvende magt, godkender budgetter og nomineringer og kan i sidste ende stille embedsmænd til ansvar gennem rigsretssager. Dens struktur — to kamre med forskellig størrelse, valgperioder og roller — er designet til at balancere hurtig folkelig repræsentation med stabilitet og grundighed i beslutningsprocessen.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er den lovgivende gren af den amerikanske regering?

Spørgsmål: Hvor mange huse har Kongressen?

Spørgsmål: Hvor mange repræsentanter er der i Kongressen?

Spørgsmål: Hvor mange senatorer er der i Kongressen?

Spørgsmål: Hvad skal der ske, for at et lovforslag kan blive lov?

Søg efter bogstav