Det 14. ændringsforslag i USA: Borgerrettigheder og lige beskyttelse (1868)
Fordyb dig i Det 14. ændringsforslag (1868): borgerrettigheder, lige beskyttelse og skelsættende domme — en afgørende milepæl i amerikansk forfatningshistorie.
Det fjortende tillæg (tillæg XIV) til USA's forfatning blev vedtaget den 9. juli 1868 som en del af de såkaldte genopbygningsændringerne. Ændringsforslaget handler grundlæggende om borgerrettigheder og lige beskyttelse af lovene. Det blev foreslået og vedtaget som svar på de retlige og politiske spørgsmål, der opstod i forbindelse med tidligere slaver efter den amerikanske borgerkrig. Ændringen var stærkt omstridt, og Sydstaterne måtte ratificere den for at få fuld repræsentation i Kongressen igen. Det fjortende ændringsforslag regnes i dag som en af de mest omstridte og betydningsfulde dele af forfatningen og danner grundlag for mange skelsættende afgørelser som Roe v. Wade (1972) og Bush v. Gore (2000). Det betragtes ofte som den vigtigste forfatningsændring siden Bill of Rights i 1791.
Baggrund og formål
Formålet med det fjortende tillæg var at sikre borgerrettigheder for personer, der traditionelt var udelukket fra beskyttelse under statsretten — især nyfrigivne slaver. Tillægget skulle forhindre delstaterne i at fratage bestemte grupper deres rettigheder og sikre, at den føderale regering kunne gribe ind, når statslige love eller praksisser krænker grundlæggende rettigheder.
Hovedbestemmelser
Det fjortende tillæg indeholder flere nøglebestemmelser, især i dets første afsnit. De vigtigste elementer kan sammenfattes således:
- Citizenship Clause: Etablerer, at alle personer født eller naturaliseret i USA er amerikanske statsborgere.
- Due Process Clause: Forhindrer stater i at fratage nogen liv, frihed eller ejendom uden en retfærdig rettergang; denne bestemmelse har også været afgørende for at anvende mange føderale rettigheder på statsligt niveau (den såkaldte "incorporation").
- Equal Protection Clause: Påbyder, at ingen stat må nægte nogen inden for sin jurisdiktion den lige beskyttelse af lovene, og er grundlag for meget af civilretslig ligestilling – fx i spørgsmål om race, køn og andre diskriminationsformer.
- Privileges or Immunities Clause: Beskytter visse privilegier og immuniteter ved forfatningen, men denne bestemmelse er historisk blevet fortolket snævert efter Slaughter-House Cases (1873).
Retlig betydning og retspraksis
Det fjortende tillæg har været centrum for en lang række Højesteretsafgørelser, som har formet amerikansk ret og samfund. Eksempler på vigtige konsekvenser:
- Gennem "selective incorporation" er mange rettigheder i Bill of Rights blevet anvendt mod delstaterne via Due Process-klausulen.
- Equal Protection-klausulen var grundlaget for Brown v. Board of Education (1954), som erklærede raceadskillelse i offentlige skoler for forfatningsstridig.
- Andre store sager, som Roe v. Wade, har brugt fjortende ændringsprincipper til at behandle spørgsmål om privatliv og frihed. Tilsvarende spillede lige beskyttelse en væsentlig rolle i Bush v. Gore (2000).
Politisk og historisk kontrovers
Ved vedtagelsen var ændringen stærkt politiseret: Northern og Reconstruction-ledede kræfter pressede for ligestilling, mens mange i syd opponerede og så det som en indblanding i staters rettigheder. Senere har debatten drejet sig om, hvorvidt tillægget giver den føderale regering for stor magt over delstaterne, og om domstolene har tolket klausulerne for vidt.
Ratificeringsprocessen og implementering
Efter borgerkrigen blev ratificeringen af fjortende tillæg betingelse for, at tidligere konfødererede stater kunne genindtræde i Kongressen. Selvom formålet var at beskytte rettigheder, blev håndhævelsen vanskelig i praksis, og mange af tillæggets mål gik tabt under Jim Crow-æraen indtil midten af det 20. århundrede, hvor Føderale domstole og Kongressen begyndte at genoprette og styrke borgerrettighederne.
Hvorfor det stadig er vigtigt i dag
Det fjortende tillæg er stadig centralt for moderne retssager om borgerrettigheder, stemmeret, ligebehandling, udlændingeretslig praksis, uddannelse, strafferetlig procedure og meget mere. Det giver et juridisk grundlag for at udfordre statslige love, der skaber ulighed eller krænker fundamentale frihedsrettigheder, og derfor forbliver det et omdrejningspunkt i amerikansk lovgivning og politik.
Nøglefakta: Vedtaget 9. juli 1868. Indeholdt centrale principper om statsborgerskab, "due process" og "equal protection", som i årtierne efter vedtagelsen har været genstand for omfattende retlig fortolkning og politisk debat.
Repræsentant John A. Bingham fra Ohio, hovedforfatter (ophavsmand) til det fjortende ændringsforslag
Resumé
I slutningen af borgerkrigen befriede Abraham Lincoln slaverne. Problemet var, at han ikke spurgte kongressen. Kongressen havde ikke vedtaget en lov om slavernes frigivelse. I mellemtiden havde nogle stater stadig slaveri. Det trettende ændringsforslag befriede slaverne. Det blev lov i slutningen af 1865. Tre år senere gav det fjortende tillæg dem borgerlige rettigheder. Republikanerne kontrollerede Kongressen i denne periode. De ønskede at give de frigivne slaver fuldt statsborgerskab. Men de indså også, at det at give de sorte borgerrettigheder åbnede døren for kvinders valgret. Det ville føre til at give kvinder stemmeret, hvilket Kongressen ikke ønskede at gøre. Hvis kun afsnit 1 blev medtaget i ændringsforslaget, ville ordlyden "alle personer, der er født eller naturaliseret i USA" omfatte kvinder. Derfor blev ordet "mandlige" indsat i afsnit to, så ændringsforslaget ville blive godkendt af Kongressen.
Første afsnit - statsborgerskab
Første afsnit af det fjortende tillæg gav statsborgerskab til "alle personer, der er født eller naturaliseret i USA" og "underlagt USA's jurisdiktion". Den anden bestemmelse, der almindeligvis kaldes privilegier og immuniteter, fastslår, at "borgerne i hver enkelt stat skal have ret til alle privilegier og immuniteter, som borgerne i de enkelte stater har". Dette gav alle amerikanere beskyttelse af borgerrettigheder i henhold til loven. Den forbyder staterne at nægte borgerne deres liv, deres frihed eller deres ejendom uden en retfærdig rettergang. Staterne kunne ikke nægte personer "lige beskyttelse af lovene". Det betød, at alle mennesker for første gang ville få den samme beskyttelse, uanset deres hudfarve. Det faktum, at staterne blev nævnt, gør dem ansvarlige for denne beskyttelse på samme måde som den føderale regering. Det fjortende ændringsforslag nævnes oftere i retssager end noget andet ændringsforslag.
Anden afdeling - fordeling
Den anden sektion ændrede en del af den oprindelige forfatning, som betragtede slaver som tre femtedele af en person. Dette var med henblik på at bestemme, hvor mange amerikanske kongresmedlemmer en stat kunne have (fordeling). Den anden sektion fastslog, at alle borgere skulle regnes som én person.
Afsnit tre, fire og fem
Tredje afsnit var beregnet til at være streng over for medlemmer af Konføderationen, der kæmpede mod USA. Det krævede en to tredjedeles afstemning i kongressen for at tillade ledere af Konføderationen at genvinde deres statsborgerskab eller beklæde et embede. For at få lov til at beklæde et føderalt embede skulle tidligere konfødererede sværge en ed om at opretholde forfatningen. Afsnit fire sagde, at den føderale regering ikke ville tilbagebetale konføderationens gæld. Afsnit fem betyder, hvad det siger, nemlig at Kongressen vil håndhæve bestemmelserne i det 14. ændringsforslag.
Tekst
Afdeling 1. Alle personer, der er født eller naturaliseret i De Forenede Stater og er underlagt deres jurisdiktion, er borgere i De Forenede Stater og i den stat, hvor de er bosiddende. Ingen stat må lave eller håndhæve nogen lov, der begrænser privilegier eller immuniteter for borgere i De Forenede Stater; ingen stat må berøve nogen person liv, frihed eller ejendom uden en retfærdig rettergang; ingen stat må nægte nogen person inden for dens jurisdiktion lige beskyttelse af lovene.
Afsnit 2. Repræsentanterne skal fordeles mellem de enkelte stater i forhold til deres respektive antal, idet hele antallet af personer i hver stat medregnes, bortset fra indianere, der ikke er beskattet. Men når retten til at stemme ved et valg til valg af vælgere til præsident og vicepræsident for De Forenede Stater, repræsentanter i Kongressen, en stats udøvende og dømmende embedsmænd eller medlemmer af dens lovgivende forsamling nægtes enhver mandlig indbygger i en sådan stat, der er 21 år gammel, og er statsborgere i De Forenede Stater, eller på nogen måde begrænses, undtagen for deltagelse i oprør eller anden forbrydelse, skal repræsentationsgrundlaget i staten reduceres i det forhold, som antallet af sådanne mandlige borgere udgør i forhold til det samlede antal mandlige borgere på 21 år i den pågældende stat.
Afdeling 3. Ingen person må være senator eller repræsentant i Kongressen eller vælger til præsident og vicepræsident eller beklæde et civilt eller militært embede i De Forenede Stater eller i en stat, hvis den, der tidligere har aflagt ed som medlem af Kongressen eller som embedsmand i De Forenede Stater eller som medlem af en stats lovgivende forsamling eller som udøvende eller dømmende embedsmand i en stat, om at støtte De Forenede Staters forfatning, har deltaget i oprør eller oprør mod denne eller har ydet hjælp eller trøst til dens fjender. Men kongressen kan ved en afstemning med to tredjedele af hvert kammer ophæve en sådan inhabilitet.
Afsnit 4. Gyldigheden af De Forenede Staters offentlige gæld, som er tilladt ved lov, herunder gæld, der er opstået til betaling af pensioner og dusører for tjenester i forbindelse med nedkæmpelse af oprør eller oprør, må ikke anfægtes. Men hverken De Forenede Stater eller nogen stat må påtage sig eller betale nogen gæld eller forpligtelse, der er indgået til støtte for oprør eller oprør mod De Forenede Stater, eller noget krav for tab eller frigørelse af nogen slave; men alle sådanne gæld, forpligtelser og krav skal anses for ulovlige og ugyldige.
Afdeling 5. Kongressen har beføjelse til ved passende lovgivning at håndhæve bestemmelserne i denne artikel.
Relaterede sider
- Slaveri
- Diskrimination
- Dred Scott v. Sandford
- Amerikansk borgerkrig
- Genopbygning af USA
- Andrew Johnson
- Jim Crow-lovgivning
- Lov om borgerrettigheder fra 1964
- Lov om stemmerettigheder fra 1965
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvornår blev det fjortende tillæg til USA's forfatning vedtaget?
A: Det fjortende tillæg blev vedtaget den 9. juli 1868.
Spørgsmål: Hvilke spørgsmål førte til forslaget om det fjortende ændringsforslag til USA's forfatning?
A: Problemerne vedrørende tidligere slaver efter den amerikanske borgerkrig førte til forslaget om det fjortende ændringsforslag.
Spørgsmål: Hvad omhandler det fjortende ændringsforslag?
Svar: Det fjortende ændringsforslag omhandler borgerrettigheder og lige beskyttelse af lovene.
Spørgsmål: Hvorfor var det fjortende ændringsforslag bittert omstridt?
A: Det fjortende ændringsforslag blev bittert bestridt, fordi sydstaterne var tvunget til at ratificere det for at genvinde deres repræsentation i Kongressen.
Spørgsmål: Hvilke skelsættende afgørelser var baseret på det fjortende ændringsforslag?
A: Det fjortende ændringsforslag danner grundlaget for vigtige afgørelser som Roe v. Wade (1972) og Bush v. Gore (2000).
Spørgsmål: Hvad er betydningen af det fjortende ændringsforslag?
A: Det fjortende ændringsforslag er fortsat den vigtigste forfatningsændring siden vedtagelsen af Bill of Rights i 1791.
Spørgsmål: Hvorfor er det fjortende ændringsforslag en af de mest omstridte dele af forfatningen?
A: Det fjortende ændringsforslag er en af de mest omstridte dele af forfatningen, fordi det omhandler borgerrettigheder og lige beskyttelse af lovene.
Søge