Fjortende tillæg til USA's forfatning

Resumé

I slutningen af borgerkrigen befriede Abraham Lincoln slaverne. Problemet var, at han ikke spurgte kongressen. Kongressen havde ikke vedtaget en lov om slavernes frigivelse. I mellemtiden havde nogle stater stadig slaveri. Det trettende ændringsforslag befriede slaverne. Det blev lov i slutningen af 1865. Tre år senere gav det fjortende tillæg dem borgerlige rettigheder. Republikanerne kontrollerede Kongressen i denne periode. De ønskede at give de frigivne slaver fuldt statsborgerskab. Men de indså også, at det at give de sorte borgerrettigheder åbnede døren for kvinders valgret. Det ville føre til at give kvinder stemmeret, hvilket Kongressen ikke ønskede at gøre. Hvis kun afsnit 1 blev medtaget i ændringsforslaget, ville ordlyden "alle personer, der er født eller naturaliseret i USA" omfatte kvinder. Derfor blev ordet "mandlige" indsat i afsnit to, så ændringsforslaget ville blive godkendt af Kongressen.

Første afsnit - statsborgerskab

Første afsnit af det fjortende tillæg gav statsborgerskab til "alle personer, der er født eller naturaliseret i USA" og "underlagt USA's jurisdiktion". Den anden bestemmelse, der almindeligvis kaldes privilegier og immuniteter, fastslår, at "borgerne i hver enkelt stat skal have ret til alle privilegier og immuniteter, som borgerne i de enkelte stater har". Dette gav alle amerikanere beskyttelse af borgerrettigheder i henhold til loven. Den forbyder staterne at nægte borgerne deres liv, deres frihed eller deres ejendom uden en retfærdig rettergang. Staterne kunne ikke nægte personer "lige beskyttelse af lovene". Det betød, at alle mennesker for første gang ville få den samme beskyttelse, uanset deres hudfarve. Det faktum, at staterne blev nævnt, gør dem ansvarlige for denne beskyttelse på samme måde som den føderale regering. Det fjortende ændringsforslag nævnes oftere i retssager end noget andet ændringsforslag.

Anden afdeling - fordeling

Den anden sektion ændrede en del af den oprindelige forfatning, som betragtede slaver som tre femtedele af en person. Dette var med henblik på at bestemme, hvor mange amerikanske kongresmedlemmer en stat kunne have (fordeling). Den anden sektion fastslog, at alle borgere skulle regnes som én person.

Afsnit tre, fire og fem

Tredje afsnit var beregnet til at være streng over for medlemmer af Konføderationen, der kæmpede mod USA. Det krævede en to tredjedeles afstemning i kongressen for at tillade ledere af Konføderationen at genvinde deres statsborgerskab eller beklæde et embede. For at få lov til at beklæde et føderalt embede skulle tidligere konfødererede sværge en ed om at opretholde forfatningen. Afsnit fire sagde, at den føderale regering ikke ville tilbagebetale konføderationens gæld. Afsnit fem betyder, hvad det siger, nemlig at Kongressen vil håndhæve bestemmelserne i det 14. ændringsforslag.

Tekst

Afdeling 1. Alle personer, der er født eller naturaliseret i De Forenede Stater og er underlagt deres jurisdiktion, er borgere i De Forenede Stater og i den stat, hvor de er bosiddende. Ingen stat må lave eller håndhæve nogen lov, der begrænser privilegier eller immuniteter for borgere i De Forenede Stater; ingen stat må berøve nogen person liv, frihed eller ejendom uden en retfærdig rettergang; ingen stat må nægte nogen person inden for dens jurisdiktion lige beskyttelse af lovene.

Afsnit 2. Repræsentanterne skal fordeles mellem de enkelte stater i forhold til deres respektive antal, idet hele antallet af personer i hver stat medregnes, bortset fra indianere, der ikke er beskattet. Men når retten til at stemme ved et valg til valg af vælgere til præsident og vicepræsident for De Forenede Stater, repræsentanter i Kongressen, en stats udøvende og dømmende embedsmænd eller medlemmer af dens lovgivende forsamling nægtes enhver mandlig indbygger i en sådan stat, der er 21 år gammel, og er statsborgere i De Forenede Stater, eller på nogen måde begrænses, undtagen for deltagelse i oprør eller anden forbrydelse, skal repræsentationsgrundlaget i staten reduceres i det forhold, som antallet af sådanne mandlige borgere udgør i forhold til det samlede antal mandlige borgere på 21 år i den pågældende stat.

Afdeling 3. Ingen person må være senator eller repræsentant i Kongressen eller vælger til præsident og vicepræsident eller beklæde et civilt eller militært embede i De Forenede Stater eller i en stat, hvis den, der tidligere har aflagt ed som medlem af Kongressen eller som embedsmand i De Forenede Stater eller som medlem af en stats lovgivende forsamling eller som udøvende eller dømmende embedsmand i en stat, om at støtte De Forenede Staters forfatning, har deltaget i oprør eller oprør mod denne eller har ydet hjælp eller trøst til dens fjender. Men kongressen kan ved en afstemning med to tredjedele af hvert kammer ophæve en sådan inhabilitet.

Afsnit 4. Gyldigheden af De Forenede Staters offentlige gæld, som er tilladt ved lov, herunder gæld, der er opstået til betaling af pensioner og dusører for tjenester i forbindelse med nedkæmpelse af oprør eller oprør, må ikke anfægtes. Men hverken De Forenede Stater eller nogen stat må påtage sig eller betale nogen gæld eller forpligtelse, der er indgået til støtte for oprør eller oprør mod De Forenede Stater, eller noget krav for tab eller frigørelse af nogen slave; men alle sådanne gæld, forpligtelser og krav skal anses for ulovlige og ugyldige.

Afdeling 5. Kongressen har beføjelse til ved passende lovgivning at håndhæve bestemmelserne i denne artikel.

Relaterede sider

• Slaveri
• Diskrimination
• Dred Scott v. Sandford
• Amerikansk borgerkrig
• Genopbygning af USA
• Andrew Johnson
• Jim Crow-lovgivning
• Lov om borgerrettigheder fra 1964
• Lov om stemmerettigheder fra 1965