Midtvesten i USA: definition, stater, geografi og historie
Midtvesten af USA (eller Midtvesten) betegner en region i de nordlige og centrale dele af USA. Hvilke stater der hører med, kan variere efter kontekst: i officiel amerikansk statistik (U.S. Census Bureau) omfatter Midtvesten tolv stater, mens daglig tale ofte henviser mere snævert til de såkaldte "East North Central"-stater omkring de store søer. Regionen ligger mellem Atlanterhavet og de store sletter og strækker sig fra Great Lakes i nord til overgangsområderne mod sør og vest.
Definition og stater
Den mest udbredte administrative definition (Census Bureau) inkluderer følgende 12 stater:
- Illinois
- Indiana
- Iowa
- Kansas
- Minnesota
- Missouri
- Nebraska
- North Dakota
- South Dakota
- Ohio
- Michigan
- Wisconsin
I daglig tale taler man nogle gange mere snævert om Midtvesten og mener da primært East North Central-staterne: Illinois, Indiana, Michigan, Ohio og Wisconsin. Andre betegnelser, som tidligere blev brugt om dele af området, er "Northwest" eller "Old Northwest" (fra tiden før statenhed), "Mid‑America" og "the Heartland". Disse navne bruges stadig i historiske eller kulturelle sammenhænge.
Geografi og klima
Topografien i Midtvesten varierer fra de store søer i nord til flade eller let bølgende prærier mod vest og frugtbare floddale. Vigtige geografiske elementer er:
- De store søer (Lake Superior, Michigan, Huron, Erie) som påvirker klimaet og gavner skibsfart og industri.
- Store floder som Mississippi, Missouri og Ohio, der har været centrale for transport, handel og bosætning.
- Overgangen fra løvskov i øst til prærie og Great Plains mod vest.
Klimatisk strækker området sig fra et fugtigt kontinentalt klima i nord (korte, varme somre og kolde vintre) til varmere, fugtigere forhold i sydlige dele, og mere tørt klima i de vestlige prærieområder. Vejrfenomener som kraftige tordenbyger, tornadoer (tornado alley når ind i dele af den vestlige Midtvesten) og kraftige snestorme i nord er almindelige.
Historie
Området var oprindeligt beboet af mange indfødte amerikanske folk. Europæisk kolonisation og amerikansk ekspansion ændrede landskabet dramatisk fra 1600‑ til 1800‑tallet. Efter vedtagelsen af Northwest Ordinance i 1787 blev det nordvestlige område af USA (det såkaldte "Old Northwest") organiseret og senere delt op i stater. I 1800‑tallet kom store indvandrerbølger fra New England, Tyskland, Skandinavien og andre steder, hvilket satte stærke kulturelle og landbrugsmæssige præg på regionen.
I løbet af 1800‑ og 1900‑tallet industrialiseredes de områder, der ligger tæt på Great Lakes og større floder (især omkring Chicago, Detroit, Cleveland), mens langt størstedelen af Midtvesten udviklede sig til et af USA's vigtigste landbrugsområder.
Økonomi og landbrug
Midtvesten spiller en central rolle i amerikansk fødevareproduktion. Områder som Corn Belt (særlig Iowa, Illinois, Indiana, det sydlige Minnesota og det vestlige Ohio) producerer store mængder majs og sojabønner. Andre vigtige produkter er hvede, svin og kvæg.
Ud over landbruget er industrien vigtig: bilproduktion og tung industri har historisk været stærk i Michigan, Ohio og dele af Illinois; Chicago er et nationalt knudepunkt for jernbane, handel og finans; og i det senere 20. og 21. århundrede har servicesektoren, logistik og teknologi fået stigende betydning.
Befolkning, byer og kultur
- Større byer i Midtvesten omfatter Chicago (største), Detroit, Indianapolis, Columbus, Milwaukee, St. Louis, Kansas City, Minnneapolis–Saint Paul og Cleveland. Disse byer er økonomiske, kulturelle og transportmæssige centre.
- Demografisk er regionen præget af både store byområder og tyndt befolkede landdistrikter. Indvandring fra Europa på 1800‑tallet samt nyere indvandring har skabt et etnisk og kulturelt mangfoldigt samfund.
- Kulturelt forbindes Midtvesten ofte med begreber om soliditet, nærhed, religiøsitet og praktisk sans. Sprogligt er mange dialekter tæt på det, man ofte kalder "General American".
Interessante fakta
- Det geografiske centrum for de 48 sammenhængende stater ligger i Kansas (nær byen Lebanon), mens USA's befolkningscentrum i nyere tid har bevæget sig vest- og sydpå og ligger i Missouri (i Wright County tæt på Hartville i 2020-opgørelsen).
- Udtrykket the Heartland bruges populært om regionen for at beskrive dens centrale rolle i amerikansk fødevareproduktion og traditionel kultur.
Midtvesten er derfor en hvis kompleks og forskelligartet region: den rummer både vidtstrakte landbrugssamfund og store industribyer, omfatter vigtige vandveje og transportkorridorer og har spillet en central rolle i USA's historie, økonomi og kultur.
Chicago, Illinois, er den største by i Midtvesten og den tredjestørste by i hele landet.
Geografi
Landet i Midtvesten anses generelt for at bestå af bølgende bakker med nogle bjergrige og flade områder som i Great Plains-staterne. Den nordligste del af den øvre Mississippi-dal er kendt som Driftless Area, et område med meget ujævne bakker, der primært er centreret i det vestlige Wisconsin, selv om området omfatter små dele af det nordøstlige Iowa, det sydøstlige Minnesota og det nordvestlige Illinois. Ocooch Mountains i Wisconsin indeholder de højeste tinder i Driftless-regionen. Desuden ligger den nordlige del af Ozark-bjergkæden i det sydlige Missouri. Prærierne dækker det meste af staterne vest for Mississippi-floden, med buttes, barske klippeområder og bakker i det vestlige North Dakota og South Dakota (Theodore Roosevelt National Park og Badlands National Park) og foden af Rocky Mountains i det vestlige Kansas og Nebraska. Der falder mindre regn i den vestlige del af Midtvesten end i den østlige del. Dette medfører forskellige typer af prærielandskaber. Det meste af Midtvesten kan nu betegnes som enten "byområder" eller "landbrugsområder". Områder i det nordlige Minnesota, Michigan og Wisconsin samt i Ohio River Valley er ikke særlig udviklede.
Chicago er den største by i regionen, efterfulgt af Detroit og Indianapolis. Nogle andre vigtige byer i regionen er: Paul, Cleveland, St. Louis, Kansas City, Milwaukee, Cincinnati, Columbus, Des Moines og Madison.
Kultur
Folk fra Midtvesten opfattes nogle gange som åbne, venlige og ligetil, mens de andre gange opfattes som stædige og ukultiverede. Midtvestenes værdier blev formet af religiøse overbevisninger og landbrugsværdierne fra de mennesker, der bosatte sig i området. Midtvesten er i dag en blanding af protestantisme og calvinisme og har ikke tillid til autoriteter og magt. []
Mellem 19 og 29 % af den midtvestlige del af landet er katolske. 14 % af befolkningen i Ohio, Indiana og Michigan, 22 % i Missouri og 5 % i Minnesota er baptister. 22-24 % af befolkningen i Wisconsin og Minnesota er lutheranere. 1 % eller mindre af befolkningen i Midtvesten er jøder og muslimer, med lidt flere jøder eller muslimer i større byer som Chicago, Detroit og Cleveland. 16 % af befolkningen i Midtvesten følger ingen religion.
På grund af det 20. århundredes afroamerikanske indvandring fra sydstaterne bor der mange afroamerikanere i de fleste af områdets større byer. Der bor dog stadig flere afroamerikanere i USA's sydlige del end i Midtvesten. Blandingen af industri og kulturer i disse byer førte til nye typer musik i det 20. århundrede i Midtvesten, herunder jazz, blues, rock and roll. Jazzen blev opfundet i New Orleans, men begyndte at udvikle sig og vokse i Kansas City. Technomusikken kom fra Detroit, og housemusik og blues kom fra Chicago.
I dag har Midtvesten 65.971.974 indbyggere eller 22,2 % af den samlede befolkning i USA.
Politik
Politiken i Midtvesten er delt, men hvis man medregner Kansas, Nebraska, Missouri og Dakotas, er den konservativ. Nogle stater hælder til liberale og mange andre til konservative. Området omkring De Store Søer, som har flere store byer end resten af Midtvesten, har tendens til at være det mest liberale område i Midtvesten. De landlige Great Plains-stater er dog mere konservative. Traditionelt set hælder de større byer til venstre, mens landområderne hælder længere til højre.
Det amerikanske senat
Fra 2020 vil Illinois, Michigan og Minnesota i Senatet hver være repræsenteret af to demokrater. Ohio, Wisconsin og Pennsylvania er repræsenteret af 1 demokrat og 1 republikaner hver. Dakotas, Missouri, Kansas, Iowa og Nebraska er alle repræsenteret af 2 republikanere hver. Det endelige tal er 9 demokrater og 15 republikanere.
Statslige lovgivende forsamlinger
Fra 2020 er Minnesota den eneste lovgivende forsamling i landet, hvor 1 hus kontrolleres af republikanerne og det andet af demokraterne. Illinois' er den eneste statslige lovgivende forsamling i Midtvesten, hvor begge huse kontrolleres af demokrater; alle andre stater har republikansk kontrollerede lovgivende forsamlinger.
Accenter
Accenterne i Midtvesten er ofte klart forskellige fra accenterne i sydstaterne og mange byområder i det nordøstlige USA. Accenten i det meste af Midtvesten anses af mange for at være "standard" amerikansk engelsk. Mange nationale radio- og tv-programmer i USA kan lide denne accent mere end mange andre accenter. Dette kan være startet, fordi mange værter for tv-shows - såsom Walter Cronkite, Johnny Carson, David Letterman, Tom Brokaw og Casey Kasem - kom fra dette område.
I nogle dele af Midtvesten er accenten helt anderledes end den "neutrale" accent i resten af Midtvesten. Disse accenter skyldes som regel områdets kulturarv. F.eks. har Minnesota, det vestlige Wisconsin og Michigans øvre halvø en stærk skandinavisk accent, som bliver stærkere, jo længere nordpå man kommer. Mange dele af Michigan har en accent med hollandsk præg. Folk fra Chicago er også kendt for at have deres egen "nasale" accent. Det samme gælder for St. Louis. I de sydligste dele af Midtvesten, f.eks. i det sydlige Indiana, er sydstatsaccenter almindeligt foruden den almindelige midtvestlige accent. Det samme kan siges om det sydlige Illinois, især under U.S. Highway 50 og syd for St. Louis. Missouri er også et eksempel på en delstat i Midtvesten med sydlandsk kultur. Missourianerne har normalt enten en sydstats- eller midtvestlig accent eller en kombineret dialekt af begge dele, men der er en tendens til at være en tydelig sydstatsaccent i de sydøstlige og bohemel-lige dele af staten.
