Bleeding Kansas | grænsekrig på grænsen mellem Kansas og Missouri

Baggrund

Bosættelse i Kansas Territory

Før 1854, da Kansas-Nebraska-loven åbnede området for bosætning, boede der mennesker der. Blandt disse var flere stammer af indianere. Disse omfattede plains indianerstammerne i Kansas, Osage- og Pawnee-folket. De levede og flyttede rundt i det, der nu er staten Kansas. I 1830'erne blev omkring 20 stammer, der boede øst for Mississippi-floden, flyttet vest for Missouri. I 1854 var de fleste af disse stammer blevet tvunget til at afgive disse landområder til den føderale regering og flytte ind i det nuværende Oklahoma.

Inden Kansas-Nebraska-loven blev vedtaget, var der interesse for folkesuverænitet i området. Adskillige grupper med politiske interesser fremmede ideen om, at de hvide skulle bosætte sig i området. En gruppe, der var tilhænger af bosættelse i den frie stat, var New England Emigrant Aid Company. Den første gruppe af nyengelske bosættere oprettede byen Lawrence, Kansas. Denne by blev hurtigt et sted med abolitionistiske aktiviteter. Samme år blev byen Topeka, Kansas, oprettet af Cyrus K. Holliday og andre anti-slaveri fortalere. Missourianerne følte, at der var et komplot fra abolitionisternes side om at omringe staten Missouri med frie stater. Indbyggere i Missouri med interesse i, at Kansas skulle blive slavevenesvendende, strømmede ind i området. Byerne Atchison og Leavenworth blev begge grundlagt af slaveribekræftende Missourianere.

Spørgsmålet om slaveri

Slaveriet var et af de vigtigste spørgsmål, der førte til borgerkrigen. De sydlige USA var afhængige af landbruget. De var også afhængige af de 4 millioner slaver og deres efterkommere, som udførte alt arbejdet på plantagerne i Sydstaterne. En stor del af økonomien i sydstaterne var afhængig af slavernes gratis arbejdskraft. Slaver kunne handles, lejes, købes eller sælges. En mands sociale status, prestige og rigdom blev vist ved antallet af slaver, han ejede.

I det nordlige USA var slaveriet blevet afskaffet ved borgerkrigens udbrud. Nordstaterne var hovedsageligt industrialiserede. Indvandring, især fra Irland og Tyskland, var en kilde til billig arbejdskraft. Det betød, at nordstaterne ikke havde brug for slaver.

Lige siden Kansas-Nebraska-loven åbnede territoriet for bosættelse i 1854, havde det slavevenlige parti i Missouri blandet sig i Kansas' anliggender. Missouri blev optaget som en stat, der gik ind for slaveri, i henhold til Missouri-kompromiset. Slaveholderne i Missouri var nervøse for at få en fri stat ved deres vestlige grænse. Det skyldes, at bortløbne slaver kunne flygte dertil. Plantageejerne i Missouri ønskede at sikre, at Kansas blev en slavestat.

De fleste af de mennesker, der kom til Kansas-området, kom for at få jord og muligheder. De fleste var fra østlige stater som Ohio, Kentucky, Pennsylvania og New York. De var næsten alle hvide. Selv om de ikke havde slaver, havde de fleste fordomme over for sorte mennesker. De troede på den populære opfattelse, at de var mindreværdige. De fleste af bosætterne syntes kun at ville have fri jord til hvide mennesker.

Første territoriale lovgivende forsamling

Den 30. marts 1855 blev der i Kansas Territory afholdt valg til den første territoriale lovgivende forsamling. Denne lovgivende forsamling ville afgøre, om territoriet ville tillade slaveri, så det var et vigtigt valg. Ligesom ved valget i november 1854 drog "Border Ruffians" fra Missouri igen ind i territoriet for at stemme. Personer, der var for slaveriet, blev valgt til 37 af de 39 pladser. Martin F. Conway og Samuel D. Houston fra Riley County var de eneste fristatsfolk, der blev valgt. På grund af bekymring for valgsvindel annullerede territoriets guvernør Andrew Reeder resultaterne i fem valgkredse. Der blev afholdt et ekstraordinært valg den 22. maj for at vælge afløsere. Otte af de elleve delegerede, der blev valgt ved det særlige valg, var Free-Staters, men det efterlod stadig de slaveveneskevenlige folk med en fordel på 29-10.

Kongressen sendte en særlig komité bestående af tre mænd til Kansas Territory i 1856. Komitéens rapport sagde, at hvis de eneste mennesker, der fik lov til at stemme ved valget den 30. marts 1855, var "de faktiske bosættere", ville de have valgt en lovgivende forsamling i en fri stat. Rapporten sagde også, at den lovgivende forsamling, der rent faktisk sad i sæde, "var [fyldt med ulovligt valgte folk], og [den] havde ingen magt til at vedtage gyldige love".

 
Plakat fra 1855 om den frie stat  

Vold i Kansas

I oktober 1855 kom John Brown til Kansas Territory for at bekæmpe slaveriet. Den 21. november 1855 startede en skænderi kaldet "Wakarusa-krigen", da en fristatsmand ved navn Charles Dow blev skudt af en slavevenesindede bosætter. Krigen havde ét dødsfald, en fri statsborger ved navn Thomas Barber blev skudt og dræbt. Den 21. maj 1856 invaderede missouriianere Lawrence og brændte Free State Hotel. De ødelagde to aviskontorer og plyndrede huse og forretninger.

I maj 1856 tog den republikanske senator Charles Sumner ordet for at fordømme truslen om slaveri i Kansas. Han ønskede at ødelægge det, som republikanerne kaldte "slavemagten". I talen med titlen "The Crime against Kansas" gjorde Sumner grin med den ældre senator Andrew Butlers ære fra South Carolina. Han sammenlignede Butlers pro-slaveri-dagsorden over for Kansas med voldtægt af en jomfru og karakteriserede hans hengivenhed for denne i seksuelt eksplicitte og ulækre vendinger. Den næste dag dræbte Butlers fætter, South Carolinas kongresmedlem Preston Brooks, næsten Sumner på senatsgulvet med en tung stok. Handlingen chokerede nationen, bragte vold på Senatets gulv og uddybede splittelsen mellem nord og syd.

Volden fortsatte. John Brown, en abolitionist fra Ohio, fik sine sønner og andre tilhængere til at planlægge mordet på bosættere, der talte til fordel for slaveriet. Ved en slaveribekæmpende bosættelse ved Pottawatomie Creek natten til den 24. maj greb gruppen fem slaveribekæmpende mænd fra deres hjem og huggede dem ihjel med bredsværd. Brown og hans mænd undslap. De begyndte at lægge en plan for et omfattende slaveoprør, der skulle finde sted ved Harper's Ferry i Virginia. De ville få økonomisk støtte fra abolitionister fra Boston. Den slavevenestimulerende territoriale regering var blevet flyttet til Lecompton.

I august 1856 dannede tusindvis af slaveforkæmpere en hær. De marcherede ind i Kansas. Samme måned indgik Brown og flere af hans tilhængere i "Slaget ved Osawatomie" med 400 slaveribekæmpende militsfolk. Fjendtlighederne fortsatte i yderligere to måneder, indtil Brown forlod Kansas-territoriet. Den nye territoriale guvernør, John W. Geary, tiltrådte og bad begge parter om fred.

1857-1861

Da Geary blev guvernør, blev der fred. Denne fred blev imidlertid brudt af voldelige udbrud i yderligere to år. Det sidste større voldsudbrud var Marais des Cygnes-massakren i 1858. Her dræbte grænsedrabsmænd fem mænd fra Free State. I alt døde omkring 56 mennesker i løbet af Bleeding Kansas-æraen.

 
Tragisk optakt, i Kansas State Capitol  


Preston Brooks angreb Charles Sumner i det amerikanske senat i 1856.  

Statsdannelse i Kansas

Den politiske proces, der førte til Kansas' status som delstat, var lang og vanskelig. For at blive en delstat skulle Kansas forelægge en acceptabel forfatning for den amerikanske kongres. Kansas forsøgte at blive en stat fire gange. De fik fire forskellige forfatninger. Det var mere end noget andet statsterritorium. Missourianerne tog over grænsen for at stemme om den første statsforfatning, fordi de var så tæt på hinanden. Det faktum, at de ikke var bosiddende i Kansas, afholdt dem ikke fra at fylde stemmeboksen. Med deres hjælp blev der valgt kandidater, der var for slaveriet, til forfatningskonventet. Det, der kom til at blive kaldt "den falske lovgivende forsamling", mødtes den 2. juli 1855. Blandt de love, der blev vedtaget af Bogus Legislature, var dødsstraf for enhver, der satte slaver fri, eller som sagde eller skrev noget, der kunne forårsage et slaveoprør. Borgere i Kansas, der havde talt om nogen anti-slaveri ideer, måtte ikke være nævninge. Konventet gjorde alt, hvad det kunne, for at få alle med anti-slaveri-sindinger til at forlade Kansas. Anti-slaveri abolitionister mødtes den 24. juni 1855. De forkastede Bogus Legislaturens love og forfatning.

Topeka-forfatningen

Efter adskillige kongresser mødtes de frie statsborgere i Topeka for at skrive en forfatning. Den blev givet til den amerikanske kongres, og den blev forelagt vælgerne i Kansas den 15. december. "Topeka-forfatningen" blev ratificeret med 1.731 stemmer mod 46. Jordskredssejren skyldtes, at den slavevenesponsoriske side protesterede mod afstemningen. Præsident Franklin Pierce holdt en tale den 24. januar 1856, hvori han sagde, at den såkaldte Bogus Legislature stadig var lovlig. Han kaldte Topeka-forfatningen og det abolitionistiske konvent for ulovlige. Det amerikanske Repræsentanternes Hus accepterede forfatningen med 99 stemmer mod 97. Den blev sendt til det amerikanske Senat, men lovforslaget blev stoppet i udvalget. Huset og Senatet gik frem og tilbage om spørgsmålet, men intet blev løst. Derefter sendte præsident Pierce føderale tropper for at opløse den lovgivende forsamling i Topeka den 4. juli. Der gik et år uden at der skete nogen fremskridt. Både abolitionister og slavevenesponsorer begyndte at føre en guerillakrig ved grænsen for at forsøge at løse problemet.

Lecompton-forfatningen

Der gik et år uden store ændringer. Men James Buchanan blev valgt til USA's præsident. Han valgte Robert J. Walker til at blive territorialguvernør i Kansas. Hans instrukser til Walker var at hjælpe den "almindelige lovgivende forsamling" med at oprette et nyt forfatningskonvent. Buchanan lovede Kansanerne, at vælgerne ville blive beskyttet mod tvang eller svindel, og at de ikke skulle protestere mod konventet. Mellem midten af oktober og begyndelsen af november blev Lecompton-forfatningen udarbejdet. Da den blev forelagt Kansas' vælgere, havde den to valgmuligheder: en "forfatning med slaveri" og en "forfatning uden slaveri". Men den var snedigt formuleret, idet den ikke tillod en afstemning mod en forfatning. Dette udløste en vred reaktion fra vælgerne. Guvernør Walker blev tvunget til at træde tilbage. Ved en afstemning på 6.226 stemmer mod 569 den 21. december vandt forfatningen med slaveri. Kongressen brød sig dog ikke om Lecompton-forfatningen. Det nyoprettede republikanske parti gik sammen med nordlige demokrater, herunder senator Stephen A. Douglas, for at blokere forfatningen, fordi de mente, at den ikke repræsenterede folkets vilje i Kansas. Det demokratiske parti var splittet i spørgsmålet. Douglas og free-stater i Kansas fik afholdt en folkeafstemning den 4. januar 1858. Denne gang stemte abolitionisterne, hvoraf mange tidligere havde protesteret mod afstemningen. Mere end 10.000 vælgere forkastede fuldstændig Lecompton-forfatningen.

Leavenworth-forfatningen

Det tredje forsøg på en forfatning blev kaldt Leavenworth-forfatningen. Den blev kaldt sådan, fordi de delegerede mødtes den 25. marts 1858 i Leavenworth, Kansas. Da et lovforslag, der bad om endnu et konvent, var blevet sendt til den nye territoriale guvernør, James Denver, til godkendelse, ignorerede han det. Den territoriale lovgivende forsamling vedtog derefter lovforslaget, men de mødtes, efter at de skulle være rejst. Dette gav anledning til en vred debat, allerede inden konventet mødtes. På konventet var abolitionisterne uenige om flere spørgsmål, bl.a. om hvad de skulle tilbyde de sorte. Alligevel stemte de delegerede om en ny forfatning, som skulle forelægges vælgerne. Den blev ratificeret den 18. maj, men kun meget få fra Kansan kom ud for at stemme om sagen. Kongressen tog ikke engang Leavenworth-forfatningen alvorligt. I stedet sagde præsident Buchanan, at Lecompton-forfatningen var blevet ratificeret, og at den skulle være den forfatning, der blev overvejet. Mens Leavenworth-forfatningen ventede på ratifikation, sendte begge kongressens kamre Lecompton-forfatningen tilbage til vælgerne i Kansas. Denne gang var der en bestikkelse vedlagt. Hvis vælgerne ville godkende Lecompton-forfatningen, ville de få 3,5 millioner acres offentlig jord til brug for skoler, et universitet og offentlige arbejder. Hvis de forkastede forfatningen, ville Kansas ikke få lov til at fremlægge en ny forfatning, før det fik en større befolkning. Den 2. august forkastede vælgerne de betingelser for statsdannelse, som kongressen havde opstillet, med 11.812 stemmer mod 1.926. Både Lecompton- og Leavenworth-forfatningerne var døde. Både de slaveribekræftende og de slavefjendtlige fraktioner indså, at det var på tide med en ny plan for Kansas.

Wyandotte-forfatningen og statsdannelsen i Kansas

Der kom midlertidigt ro på, selv om meningsmålingerne havde vist, at abolitionisterne i den frie stat var klart i flertal. Mange af de slavevenesponsorerne fra Missouri mistede interessen for de politiske anliggender i Kansas. Det gjorde mange af de mere radikale abolitionister også. Den territoriale lovgivende forsamling gik i gang med at finde en måde, hvorpå Kansas kunne blive en stat. Den 9. februar 1859 vedtog den lovgivende forsamling en lov om at oprette endnu et forfatningsmæssigt konvent. Den nye guvernør, Samuel Medary, underskrev loven. En afstemning den 28. marts viste, at 5.306 Kansasianere var for foranstaltningen, mens 1.425 var imod den. På dette tidspunkt var det en udbredt opfattelse, at Kansas ville blive en fri stat, hvis den blev godkendt som delstat. Men andre spørgsmål blev debatteret. Disse omfattede statsgrænser, valgret og afholdenhed. Der blev valgt delegerede til konventet, og den 5. juli mødtes de i Wyandotte, en by, der senere blev en del af Kansas City. Den 29. juli blev Wyandotte-forfatningen vedtaget (uden underskrifter fra mange af demokraterne på konventet). Den blev præsenteret for befolkningen i Kansas den 4. oktober og blev godkendt med 10.421 stemmer mod 5.530.

Det amerikanske Repræsentanternes Hus fremsatte i februar 1860 et lovforslag om statsdannelse, og det blev vedtaget. I Senatet gik foranstaltningen imidlertid i stå. Det gik til Udvalget for Territorier i tre måneder, før det kom tilbage til Senatet. Udvalget havde anbefalet, at det ikke blev vedtaget. Debatterne om foranstaltningen gik frem og tilbage, men intet blev gjort på grund af det forestående præsidentvalg. Ved valget i 1860 vandt Abraham Lincoln præsidentposten. Sydstaterne løsrev sig derefter fra Unionen. Da kongressen var renset for dem, der var imod, at Kansas blev en fri stat, blev foranstaltningen vedtaget. Præsident Buchanan var stadig i embedet, men underskrev lovforslaget, der gjorde Kansas til den 34. stat. Wyandotte-forfatningen blev forfatningen for staten Kansas.

 

Relaterede sider

• Kansas
• Kansas i den amerikanske borgerkrig
• For slaveri (USA)
• Free-Stater (Kansas)
• Abolitionisme