Den politiske proces, der førte til Kansas' status som delstat, var lang og vanskelig. For at blive en delstat skulle Kansas forelægge en acceptabel forfatning for den amerikanske kongres. Kansas forsøgte at blive en stat fire gange. De fik fire forskellige forfatninger. Det var mere end noget andet statsterritorium. Missourianerne tog over grænsen for at stemme om den første statsforfatning, fordi de var så tæt på hinanden. Det faktum, at de ikke var bosiddende i Kansas, afholdt dem ikke fra at fylde stemmeboksen. Med deres hjælp blev der valgt kandidater, der var for slaveriet, til forfatningskonventet. Det, der kom til at blive kaldt "den falske lovgivende forsamling", mødtes den 2. juli 1855. Blandt de love, der blev vedtaget af Bogus Legislature, var dødsstraf for enhver, der satte slaver fri, eller som sagde eller skrev noget, der kunne forårsage et slaveoprør. Borgere i Kansas, der havde talt om nogen anti-slaveri ideer, måtte ikke være nævninge. Konventet gjorde alt, hvad det kunne, for at få alle med anti-slaveri-sindinger til at forlade Kansas. Anti-slaveri abolitionister mødtes den 24. juni 1855. De forkastede Bogus Legislaturens love og forfatning.
Topeka-forfatningen
Efter adskillige kongresser mødtes de frie statsborgere i Topeka for at skrive en forfatning. Den blev givet til den amerikanske kongres, og den blev forelagt vælgerne i Kansas den 15. december. "Topeka-forfatningen" blev ratificeret med 1.731 stemmer mod 46. Jordskredssejren skyldtes, at den slavevenesponsoriske side protesterede mod afstemningen. Præsident Franklin Pierce holdt en tale den 24. januar 1856, hvori han sagde, at den såkaldte Bogus Legislature stadig var lovlig. Han kaldte Topeka-forfatningen og det abolitionistiske konvent for ulovlige. Det amerikanske Repræsentanternes Hus accepterede forfatningen med 99 stemmer mod 97. Den blev sendt til det amerikanske Senat, men lovforslaget blev stoppet i udvalget. Huset og Senatet gik frem og tilbage om spørgsmålet, men intet blev løst. Derefter sendte præsident Pierce føderale tropper for at opløse den lovgivende forsamling i Topeka den 4. juli. Der gik et år uden at der skete nogen fremskridt. Både abolitionister og slavevenesponsorer begyndte at føre en guerillakrig ved grænsen for at forsøge at løse problemet.
Lecompton-forfatningen
Der gik et år uden store ændringer. Men James Buchanan blev valgt til USA's præsident. Han valgte Robert J. Walker til at blive territorialguvernør i Kansas. Hans instrukser til Walker var at hjælpe den "almindelige lovgivende forsamling" med at oprette et nyt forfatningskonvent. Buchanan lovede Kansanerne, at vælgerne ville blive beskyttet mod tvang eller svindel, og at de ikke skulle protestere mod konventet. Mellem midten af oktober og begyndelsen af november blev Lecompton-forfatningen udarbejdet. Da den blev forelagt Kansas' vælgere, havde den to valgmuligheder: en "forfatning med slaveri" og en "forfatning uden slaveri". Men den var snedigt formuleret, idet den ikke tillod en afstemning mod en forfatning. Dette udløste en vred reaktion fra vælgerne. Guvernør Walker blev tvunget til at træde tilbage. Ved en afstemning på 6.226 stemmer mod 569 den 21. december vandt forfatningen med slaveri. Kongressen brød sig dog ikke om Lecompton-forfatningen. Det nyoprettede republikanske parti gik sammen med nordlige demokrater, herunder senator Stephen A. Douglas, for at blokere forfatningen, fordi de mente, at den ikke repræsenterede folkets vilje i Kansas. Det demokratiske parti var splittet i spørgsmålet. Douglas og free-stater i Kansas fik afholdt en folkeafstemning den 4. januar 1858. Denne gang stemte abolitionisterne, hvoraf mange tidligere havde protesteret mod afstemningen. Mere end 10.000 vælgere forkastede fuldstændig Lecompton-forfatningen.
Leavenworth-forfatningen
Det tredje forsøg på en forfatning blev kaldt Leavenworth-forfatningen. Den blev kaldt sådan, fordi de delegerede mødtes den 25. marts 1858 i Leavenworth, Kansas. Da et lovforslag, der bad om endnu et konvent, var blevet sendt til den nye territoriale guvernør, James Denver, til godkendelse, ignorerede han det. Den territoriale lovgivende forsamling vedtog derefter lovforslaget, men de mødtes, efter at de skulle være rejst. Dette gav anledning til en vred debat, allerede inden konventet mødtes. På konventet var abolitionisterne uenige om flere spørgsmål, bl.a. om hvad de skulle tilbyde de sorte. Alligevel stemte de delegerede om en ny forfatning, som skulle forelægges vælgerne. Den blev ratificeret den 18. maj, men kun meget få fra Kansan kom ud for at stemme om sagen. Kongressen tog ikke engang Leavenworth-forfatningen alvorligt. I stedet sagde præsident Buchanan, at Lecompton-forfatningen var blevet ratificeret, og at den skulle være den forfatning, der blev overvejet. Mens Leavenworth-forfatningen ventede på ratifikation, sendte begge kongressens kamre Lecompton-forfatningen tilbage til vælgerne i Kansas. Denne gang var der en bestikkelse vedlagt. Hvis vælgerne ville godkende Lecompton-forfatningen, ville de få 3,5 millioner acres offentlig jord til brug for skoler, et universitet og offentlige arbejder. Hvis de forkastede forfatningen, ville Kansas ikke få lov til at fremlægge en ny forfatning, før det fik en større befolkning. Den 2. august forkastede vælgerne de betingelser for statsdannelse, som kongressen havde opstillet, med 11.812 stemmer mod 1.926. Både Lecompton- og Leavenworth-forfatningerne var døde. Både de slaveribekræftende og de slavefjendtlige fraktioner indså, at det var på tide med en ny plan for Kansas.
Wyandotte-forfatningen og statsdannelsen i Kansas
Der kom midlertidigt ro på, selv om meningsmålingerne havde vist, at abolitionisterne i den frie stat var klart i flertal. Mange af de slavevenesponsorerne fra Missouri mistede interessen for de politiske anliggender i Kansas. Det gjorde mange af de mere radikale abolitionister også. Den territoriale lovgivende forsamling gik i gang med at finde en måde, hvorpå Kansas kunne blive en stat. Den 9. februar 1859 vedtog den lovgivende forsamling en lov om at oprette endnu et forfatningsmæssigt konvent. Den nye guvernør, Samuel Medary, underskrev loven. En afstemning den 28. marts viste, at 5.306 Kansasianere var for foranstaltningen, mens 1.425 var imod den. På dette tidspunkt var det en udbredt opfattelse, at Kansas ville blive en fri stat, hvis den blev godkendt som delstat. Men andre spørgsmål blev debatteret. Disse omfattede statsgrænser, valgret og afholdenhed. Der blev valgt delegerede til konventet, og den 5. juli mødtes de i Wyandotte, en by, der senere blev en del af Kansas City. Den 29. juli blev Wyandotte-forfatningen vedtaget (uden underskrifter fra mange af demokraterne på konventet). Den blev præsenteret for befolkningen i Kansas den 4. oktober og blev godkendt med 10.421 stemmer mod 5.530.
Det amerikanske Repræsentanternes Hus fremsatte i februar 1860 et lovforslag om statsdannelse, og det blev vedtaget. I Senatet gik foranstaltningen imidlertid i stå. Det gik til Udvalget for Territorier i tre måneder, før det kom tilbage til Senatet. Udvalget havde anbefalet, at det ikke blev vedtaget. Debatterne om foranstaltningen gik frem og tilbage, men intet blev gjort på grund af det forestående præsidentvalg. Ved valget i 1860 vandt Abraham Lincoln præsidentposten. Sydstaterne løsrev sig derefter fra Unionen. Da kongressen var renset for dem, der var imod, at Kansas blev en fri stat, blev foranstaltningen vedtaget. Præsident Buchanan var stadig i embedet, men underskrev lovforslaget, der gjorde Kansas til den 34. stat. Wyandotte-forfatningen blev forfatningen for staten Kansas.
