Republik
En republik er en kongeløs styreform uden monarki og uden arveligt aristokrati. Den stammer fra Rom i 509 f.Kr., da romerne omstyrtede det romerske kongerige. Da romerne var frie, etablerede de en republik, en regering, hvor borgerne valgte repræsentanter til at regere på deres vegne.
Den nationale suverænitet ligger i regeringens autoritet og ikke i en kejser eller monark. Ordet republik stammer fra det latinske ord res publica, som betyder "offentlig ting". USA er f.eks. en republik, og Indien er en republik, men Nordkorea og Cuba kaldes også republikker. Storbritannien og Canada er dog ikke republikker, da de har en monark (dronning Elizabeth II i begge tilfælde).
Lande med en konge eller en anden monark og frie valg kaldes konstitutionelle monarkier og kaldes ikke republikker. Et konstitutionelt monarki ligner en republik, fordi forfatningen er blevet ændret for at fjerne magten fra monarken og indføre institutioner, der er i overensstemmelse med en republikansk filosofi. Dette omfatter Det Forenede Kongerige og de andre Commonwealth-riger, Nederlandene, Thailand, de skandinaviske lande og forskellige andre lande. Det, der gør en republik anderledes, er, at lovene udarbejdes og håndhæves uden kongelig autoritet.
Statsoverhovedet i en republik er som regel en person, der er valgt af borgerne, enten ved direkte valg eller af en gruppe af valgte repræsentanter, til at fungere som folkets øverste repræsentant. I de fleste republikker kaldes statsoverhovedet for præsidenten. I nogle lande er præsidenten valgt og har stor politisk magt. I andre lande har præsidenten ikke meget direkte magt, men er vigtig i retssystemet af andre årsager.
Nogle gange kaldes en stat for en "republik", når dens overhoved ikke hedder "konge", men noget andet. Det romerske imperium havde f.eks. en "kejser", og den nederlandske republik havde en "stadsholder", men de fungerede som arvelige monarker.
Licchavi i Indien var den første republik i det 6. og 5. århundrede fvt. De tidligste republikker, som senere blev meget efterlignet, var græske byer i det østlige Middelhavsområde. Den største forskel fra andre bystater på den tid var, at folk valgte deres ledere ved at stemme. Stemmerne blev talt op, og den person med flest stemmer vandt.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en republik?
A: En republik er en regeringsform, der ikke har noget monarki og intet arveligt aristokrati. Den stammer fra Rom, og ordet kommer fra de latinske ord res publica, der betyder "offentlig ting". I en republik ligger den nationale suverænitet i regeringens autoritet og ikke i en kejser eller monark. Statsoverhovedet i en republik vælges normalt af borgerne ved direkte valg eller af repræsentanter til at fungere som deres øverste repræsentant.
Spørgsmål: Hvordan opstod den romerske republik?
A: Den romerske republik blev oprettet i 509 f.Kr., da romerne væltede det romerske kongerige og valgte repræsentanter til at regere på deres vegne.
Spørgsmål: Hvad er et konstitutionelt monarki?
Svar: Et konstitutionelt monarki er et land med en konge eller en anden monark, men også frie valg. Denne type system ligner en republik, fordi det er blevet ændret for at fjerne magten fra monarken og indføre institutioner, der er i overensstemmelse med republikanismen. Som eksempler kan nævnes lande som Storbritannien, Canada, Holland, Thailand og lande i Skandinavien.
Spørgsmål: Bliver alle lande med præsidenter betragtet som republikker?
A: Ikke nødvendigvis; nogle lande kan kaldes "republikker", selv om deres statsoverhoved ikke kaldes "konge". Selv om Romerriget f.eks. havde en "kejser" og den nederlandske republik en "stadsholder", fungerede de stadig som arvelige monarker.
Spørgsmål: Hvem var Licchavi?
Svar: Licchavi var et indisk kongerige, som var en af de tidligst kendte republikker i det 6.-5. århundrede f.Kr.
Spørgsmål: Hvordan valgte de græske byer deres ledere?
Svar: De græske byer valgte deres ledere ved hjælp af afstemnings- eller lodtrækningssystemer i højere grad end andre bystater på det tidspunkt.
Spørgsmål: Hvad adskiller republikker fra andre styreformer?
A: Republikker er anderledes, fordi love udarbejdes og håndhæves uden kongelig myndighed, mens andre styreformer har love, der udarbejdes under kongelig myndighed.
