Jul | kristen helligdag, der fejrer Jesu fødsel

Julens historie

Julen i evangelierne

Julen fejrer Jesu fødsel. Der er fire forskellige evangelier i Bibelen, som fortæller om Jesu fødsel. Lukasevangeliet giver detaljer om Jesu fødsel. Matthæusevangeliet fortæller en anden del af historien. Johannesevangeliet fortæller, at Jesus kom fra Gud for at bringe sit "ord" (sit budskab) til alle mennesker. Kristne mener, at disse evangelier er baseret på fakta.

Evangelierne fortæller, at mange år før Jesu fødsel havde profeterne lovet det jødiske folk, at Gud ville sende dem en Messias eller en hellig lærer. Kristne tror, at den lovede Messias var Jesus. Hans mor var en ung kvinde ved navn Maria, som var forlovet, men endnu ikke gift med en tømrer ved navn Josef. Josef fandt ud af, at Maria var gravid, og han blev ked af det. Han spekulerede på, hvad han skulle gøre, da en engel kom fra Gud og fortalte ham, at barnet var den hellige. Englen sagde, at han skulle "give barnet et navn". Det var et tegn på, at han ville tage sig af det som sit eget barn.

På dette tidspunkt blev Mellemøsten regeret af romerne. Der kom en ordre om, at alle folk skulle rejse tilbage til deres hjemby for at skrive deres navne på skattelisterne. Josef tog sin nye kone med til Betlehem. Der var ingen steder, hvor de kunne bo, bortset fra en stald, hvor dyrene sov. Det var her, barnet blev født. Josef kaldte ham Jesus, som englen havde sagt.

Jesusbarnet havde to masser af besøgende. Den nat, han blev født, fortalte engle nogle hyrder på marken, at de ville finde en nyfødt konge, der lå i en foderkrog (eller "krybbe"). Jesu andre besøgende var nogle vise mænd, som så en ny stjerne på himlen og fulgte den, indtil de fandt det hus, hvor familien nu boede, og gav det lille barn dyre gaver af guld, røgelse og en kostbar urt kaldet myrra. (De vise mænd kaldes traditionelt ofte de tre konger, fordi der var tre meget dyre gaver, men Bibelen fortæller ikke, hvor mange vise mænd der var).

Alle disse dele af julehistorien huskes og fejres på forskellige måder i julen: i billeder, sange, skuespil, historier og i modeller, der kaldes "krybber", "creches" eller "presepe".

Dato for fejringen

De fleste kristne lande i verden bruger en kalender, der kaldes den gregorianske kalender, men nogle kirker bruger en kalender, der kaldes den julianske kalender. De fleste kristne, f.eks. i den katolske og den protestantiske kirke, fejrer Jesu fødsel den 25. december, selv om helligdagene begynder den 24. december, også kendt som juleaften.

Den østlige ortodokse kirke bruger stadig den julianske kalender i nogle regioner, f.eks. i Rusland. I disse regioner fejres julen den 25. december i den julianske kalender, men på grund af forskellen mellem kalendere fejres julen den 7. januar i den moderne gregorianske kalender.

Nogle kristne, som Jehovas Vidner, fejrer ikke jul, fordi der ikke er nogen instruks fra Jesus i Bibelen, som fortæller kristne, at de skal fejre hans fødsel. Mormoner fejrer jul den 25. december, men de mener, at Kristi fødsel faktisk fandt sted den 6. april.

Nogle^[who?] mener, at Jesus sandsynligvis ikke blev født den 25. december. Nogle historikere^[who?] mener, at denne dato blev brugt af den katolske kirke til at erstatte de hedenske ritualer, der fandt sted på denne tid af året.

Advent

Adventstiden, som begynder søndag ca. fire uger før jul, fejres af den katolske og anglikanske kirke samt andre kirker. Det er en tid, hvor folk forbereder sig på to forskellige ting: på Jesusbarnet og julens komme og på Jesu andet komme, når han skal herske over hele jorden i fred. Det er ikke alle kristne mennesker, der husker advent. Nogle mennesker bruger den som en tid med faste, studier, meditation og bøn. Der laves særlige adventskalendere til børn med billeder eller godbidder for hver dag i advent.

Generelt er adventstiden en tid, hvor mange mennesker har meget travlt med at forberede sig til juledag, gøre rent og pynte op, købe mad og gaver, skrive kort og breve og lave julefrokost.

Fejringer

Før det 4. århundrede e.Kr. kunne kristne kun dyrke og fejre i hemmelighed. Julefesten begyndte sandsynligvis, mens Konstantin var kejser af Rom, for det var ham, der gjorde kristendommen til en lovlig religion og byggede nogle af Roms ældste kirker. Nogle gamle stenkister eller ''sarkofager'' fra denne tid er indhugget med billeder af Maria og Jesusbarnet og de vise mænd.

Gennem middelalderen blev julen fejret med fest, sang og skuespil. Skuespillene blev afholdt i kirker, men også på slotte og på markedspladser, hvor en stor høvogn nogle gange blev brugt som scene.

Fordi adventstiden var en tid med bøn og forberedelse, blev de fleste fester holdt efter julen og ikke før julen. Den vigtigste før-julefrokost var Sankt Nikolaus-festen den 6. december. I nogle lande, især i Nederlandene, voksede traditionen for, at børn modtog gaver denne dag i stedet for juledag. Navnet Sankt Nikolaus huskes nu i mange lande som julemanden.

En anden festlighed, der finder sted, er Lucia-festen den 13. december, som især fejres i Skandinavien, hvor pigerne deltager i processioner med levende lys, og husets døtre skal stå tidligt op for at bringe kaffe eller chokolade til familien.

I mange århundreder begyndte fejringen af julen ofte med en gudstjeneste eller messe, som varede fra sent om aftenen til efter midnat om julemorgenen. Juledag var en tid med festligheder. På den følgende dag, Sankt Stefans-festen, bar folk fra rige husstande kasser med mad ud på gaden til de fattige og sultne. Mange mennesker gik tilbage på arbejde, men arbejdsgiverne gav deres ansatte pengegaver. De hellige dage fortsatte med Sankt Johannes-festen og den hellige Innocents-dag. Festlighederne og festerne sluttede på Epifania-festen, de tre vise mænds dag, som ofte kaldes "de tre konger". Sæsonen mindes i dag med sangen "The Twelve Days of Christmas". William Shakespeare skrev et skuespil, der skulle opføres som en del af fejringen, kaldet "Twelfth Night".

For mange er julen blevet en tid, hvor det er blevet vigtigere at holde fester, sende beskeder til familie og venner og give gaver end at fejre Jesu fødsel. Producenter og butikker har reageret på festlighederne og gaveregnen med masser af reklamer, dekorationer og udstillinger. I USA bliver juleudstillingerne sat op lige efter Thanksgiving, sent i november. I nogle lande, f.eks. Australien, sætter butikkerne dekorationer op i begyndelsen af november. Da Jesus selv kaldte folk, der tjente penge i det jødiske tempel, for "røvere" (Matthæus 21,13), er mange kristne utrygge ved, at profitter i stedet for profeter er blevet til jul.

Byerne fejrer det ved at pynte gader og pladser og sørge for juleunderholdning for de handlende. I lande på den sydlige halvkugle, hvor julen falder om sommeren, er der tradition for udendørs julesanggudstjenester, som ofte arrangeres af bystyret, og som besøges af tusindvis af mennesker.

Mange kristne fejrer julen ved at gå i kirke og med bønner og sang. Og hvert år er der bibellæsninger fra evangelierne, som fortæller historien om Jesu fødsel.

 
Stjerne, der markerer Jesu Kristi fødested i Fødselsgrotten i Betlehem i Israel.  


Tænding af adventslysene i en kirke i USA.  


Processionen af St Lucy, Sverige  


Juleindkøb på et marked i Italien  

Juletraditioner

Der findes flere forskellige juletraditioner. Der er kirkens traditioner, traditioner, som er offentlige fester, og traditioner, som holdes af familierne. Disse traditioner er forskellige i forskellige tider, steder, kulturer og endda i forskellige familier.

Kirkens traditioner

Julen er en meget vigtig tid for kirkerne. Næsten alle kirker holder særlige gudstjenester eller fejringer. Her er nogle af de måder, hvorpå kirkerne fejrer julen.

Vuggestuen

I mange kirker er det skik at opstille en krybbe (eller "creche"), der forestiller Jesu fødsel. Den første scene af denne type blev opstillet af Frans af Assisi i det 13. århundrede. Siden da har de været meget populære i Italien, og skikken har spredt sig til andre lande.

Fødselskirker kan være store med statuer i naturlig størrelse, eller de kan være så små, at de kan være i en tændstikæske. De er lavet af mange forskellige ting, herunder udskåret og malet træ, farvestrålende keramik (keramik), malet papir limet på brædder og blandinger af materialer med ler, træ, stof, halm og metal til de forskellige dele.

Adventskransen er en cirkel af blade, som regel fyrretræer, vedbend og kristtorn, med 4 (eller nogle gange 5) lys i, som hænges op i kirken. Lysene tændes hver søndag i advent, og det midterste lys tændes julemorgen. Kirkerne er ofte pyntet med grønne grene og blade, og mange kirker har også et juletræ.

Sange ved stearinlys

En populær tradition i mange kirker er julemessen, som ofte kun er oplyst af stearinlys. Der er normalt masser af sang og bibellæsning. Der er en tradition i England, som begyndte i Temple Church i London og nu har spredt sig til mange andre steder med en gudstjeneste med Nine Lessons and Carols. Lektionerne er bibellæsninger. Nogle julesange synges af et kor og andre af kor og folk (menigheden). Hvert år optages en af disse gudstjenester i en stor engelsk kirke, ofte King's College Chapel i Cambridge, og den sendes i radio og fjernsyn for at blive vist til glæde for folk, der elsker god musik og julesang, men især for folk, der ikke kan komme til en julegudstjeneste.

Offentlige og kommercielle fester

Mange byer og bygder fejrer julen ved at sætte juledekorationer op. Der kan være tale om bannere og flagranker, som hænger på bygninger eller lygtepæle. Det kan være julelys, som også kan pynte bygninger og gadetræer. Mange storbyer sætter et stort juletræ op på et offentligt sted, f.eks. på Trafalgar Square i London, Times Square i New York og Martin Place i Sydney. Dette kombineres ofte med en opfordring til byens indbyggere om at give penge eller gaver for at hjælpe de fattige og trængende.

I mange byer forlænges de sædvanlige indkøbstider før jul, så arbejdstagerne har mere tid til at købe julemad og gaver. Butiksvinduerne er ofte dekoreret med julescener, og de store stormagasiner har ofte animerede scener, der skal underholde børnene. Indkøbscentre og store butikker har ofte en julemand, der sidder på en trone, mens børnene fortæller ham, hvad de ønsker sig til jul, og får taget billeder af ham.

Mange byer afholder juleparader, gadeunderholdning og koncerter. I nogle byer er der tradition for julesange med kor og underholdere på rådhuset, mens disse koncerter med juleunderholdning og julesange i Australien og New Zealand normalt afholdes udendørs i parker eller endda på strande, hvor familierne medbringer picnics. Når julemanden ankommer sidst på aftenen, ledsages han af et fyrværkeri.

En traditionel del af julen er teaterunderholdningen. Dette omfatter opførelse af klassisk musik som Händels Messias samt orkesterkoncerter og orkesterkoncerter. Der spilles ofte pantomimer til jul, og blandt favoritterne kan nævnes "Peter Pan og Wendy" og "Askepot". Mange børnefilm udkommer i juletiden.

Fordi mange mennesker føler sig meget ensomme, sultne og triste i julen, forsøger mange byer, kirker, velgørenhedsorganisationer og serviceorganisationer at hjælpe de fattige og ensomme ved at give julemad og gaver til fattige familier og julefrokoster til folk, der er sultne eller ensomme og uden venner eller familie.

Familiefester

Familiefester er ofte meget forskellige fra hinanden, afhængigt af hvor en familie kommer fra og de skikke, der er vokset frem i de enkelte familier.

Familiesammenkomster

De fleste familier tænker på julen som en tid, hvor man samles med andre familiemedlemmer. Folk rejser ofte langvejs fra for at være sammen med andre familiemedlemmer i julen. De mennesker, der ikke kan rejse, foretager ofte langdistanceopkald på juledag. Mange mennesker ser også julen som en tid til at nå ud til andre, som de ved, er ensomme, og inviterer dem til middag juleaftensdag. Julen ses som et tidspunkt, hvor folk i alle aldre kan have det sjovt sammen, hvor fætre og kusiner kan lære hinanden at kende, hvor bedsteforældre kan se deres børnebørn, og hvor familien kan beundre de børn, der er blevet født i løbet af året. Store familiefester er normalt en tid med glæde, men nogle familier taler ofte om deres uenigheder og har store skænderier ved juletid.

Familietraditionerne er meget forskellige. Nogle familier tager måske alle sammen i kirke sammen til en juleandagt, en midnatsmesse eller en julemorgengudstjeneste. Nogle familier bliver trukket ud af sengen meget tidligt af børn, der gerne vil åbne deres gaver. I andre familier gives gaverne på Sankt Nikolajsdag, juleaften eller først efter kirken julemorgen. Julefrokosten kan starte juleaften, med en særlig morgenmad julemorgen eller ved middagstid juleaftensdag.

Nogle familier har tradition for at synge julesange og går måske rundt i gaderne, på hospitaler og andre steder og synger sammen med medlemmer af deres kirke. Andre familier kan lide at se visse tv-programmer sammen, som kan omfatte julesang og dronningens budskab. Nogle familier bruger julen til at spille musik og synge sammen eller til at læse en yndlingsbog som f.eks. "A Christmas Carol" af Charles Dickens. I lande på den sydlige halvkugle er et besøg på stranden eller en svømmetur i en pool ofte en del af juletraditionen.

Julemiddag

Julemiddagen, som normalt spises midt på dagen, er en vigtig del af familiefesten. Maden varierer fra land til land og også fra familie til familie. På den nordlige halvkugle er stegt kød og grøntsager normalt hovedretten i måltidet. Normalt serveres der en af flere slags kød, som kan omfatte kalkun, kylling, skinke, roastbeef eller lam. Der er ofte flere retter med særlige lækkerier, som normalt kun spises til jul.

I de engelsktalende lande er den traditionelle dessert juleplum pudding. I dag købes disse buddinge ofte hos bagere, men mange laver dem selv efter en familieopskrift. Traditionen stammer fra middelalderen, hvor pudding blev brugt til at konservere noget af frugten fra efteråret til midt om vinteren. En traditionel budding bages seks uger før jul og stilles køligt på et køligt sted i et klæde eller en skål med et klædebetræk. Det er undertiden en familietradition at røre i buddingen, og alle ønsker sig noget, mens de rører i buddingen. Traditionelt røres der en sølvmønt i buddingen for at bringe held til den person, der finder den. I dag kan de fleste mønter ikke bruges, fordi de ikke er lavet af sølv og derfor smager forfærdeligt og kan være giftige. Nogle familier bruger gamle mønter eller sølvamuletter. På juledag skal buddingen koges i en gryde i flere timer. Når den skal serveres, skæres kluden af, der hældes cognac på buddingen, og der sættes ild til den, inden den bæres til bordet. Julekiks bruges til at pynte og åbnes ofte før servering af retten eller forretten. Den serveres normalt med hård sauce.

Mange familier har en julekage eller et særligt brød i stedet for en budding (eller som supplement til budding). De er meget forskellige fra land til land, men de indeholder ofte marcipan, som er lavet af mandler, og som er traditionel i mange lande til jul. I Frankrig pynter man "Buche de Noäl" eller peberkagemænd og -kvinder og hænger dem op på juletræet. I Skotland fremstiller man en kiks af wienerbrød kaldet shortbread, som er blevet en populær tradition i mange lande. En tysk tradition er ''pfeffernuss'', krydderkager rullet i flormelis. Anden julemad omfatter frugtkager, sultanas, ingefær, græsk baklava, mandler, chokolade, karamelkarameller, slikstokke og småkager.

Mange familier tilbereder også gløgg, som opvarmes med kanel og muskatnød, eller æggesnaps, som er en sød drik lavet af mælk, sukker, æg, muskatnød og nogle gange alkohol.

På den sydlige halvkugle erstattes den traditionelle stegt middag ofte med koldt kød og serveres med salater. Den første ret kan være en rejecocktail eller en kold suppe som f.eks. borsch. Blommepudding kan serveres med is. Hvidvin og øl serveres begge kolde (øl opbevares i køleskab). Julemiddagen kan serveres på verandaen eller undertiden som en picnic.

Træ og dekorationer

I de fleste hjem, når julen fejres, sætter folk et juletræ op i huset. Denne gamle juleskik begyndte i Tyskland som "Tannenbaum" (tysk for "grantræ"). Det er traditionelt stedsegrønne træer, og den bedste type er grantræet, som ikke taber sine nåle eller mister sin duft. Træet kan være et fældet træ, der er købt fra en plantage eller taget fra skoven. Kunstige træer foretrækkes undertiden frem for ægte træer. Juletræet pyntes med lys, farvede, skinnende kugler, glimtende lametta og andre dekorationer. En krans af blade eller fyrretræer sættes ofte på husets hoveddør som et tegn på velkomst. Andre planter, der har en særlig betydning i julen, er hyld, som bruges som dekoration, og mistelten, som hænges op midt i et rum. Traditionen er, at folk, der mødes under misteltenen, skal kysse hinanden.

Mange mennesker pynter deres hjem i juletiden. Disse dekorationer og juletræet står som regel indendørs, men de kan også placeres på et sted, hvor de kan ses af forbipasserende gennem et vindue. I midten af det 20. århundrede opstod der en skik med at pynte husene udvendigt også. Disse dekorationer kan bestå af nogle få lys rundt om verandaen eller af hundredvis af lys og farverige julefigurer, der pynter hele huset og haven. I nogle kvarterer afholdes der konkurrencer om det bedst dekorerede hus, og det er blevet en anden familietradition at køre rundt i gaderne for at se på dem.

Kort og gaver

At give gaver i julen har flere forskellige ideer. Den ene er, at Gud gav sin søn, Jesus, til verden i julen. Der er også historien om de vise mænd, der kom til Jesusbarnet med tre gaver, guld, røgelse og myrra. I mange århundreder har det været skik at give små gaver til jul og også at give generøst til de fattige og trængende for at hjælpe dem gennem vinteren. En anden tradition er blevet knyttet til denne tradition, og resultatet er traditionen med julemanden, eller julemanden, som han nogle gange kaldes, og som mange børn i dag tror, at han bringer gaver og lykke.

I det 4. århundrede var der i en græsk landsby, som nu er en del af Tyrkiet, en god mand, som i al hemmelighed gav gaver til de fattige for at hjælpe dem. Han blev biskop og kaldes Sankt Nikolaus. I løbet af århundrederne blev han en meget populær helgen, og mange kirker blev opkaldt efter ham. Han var meget populær på steder, hvor der var mange sømænd. Et af disse steder var Nederlandene. I Nederlandene og mange andre europæiske lande giver man gaver på Sankt Nikolaus' festdag den 6. december. Traditionelt er gaverne ikke store, og nogle gange er de skjult, eller de har en sjov vittighed eller et digt, som skal læses. I mange byer i Europa kommer en mand klædt i bispekåbe på en hest eller i en båd og optræder som Sankt Nikolaus. Hans navn blev ofte forkortet til Sante Claus, eller Santa Claus på engelsk.

I engelsktalende lande, hvor gaverne normalt gives på juledag og ikke den 6. december, forestiller man sig normalt, at julemanden (eller julemanden) kommer julenat, hvor hans magiske slæde trækkes over himlen af rensdyr, og han kommer ind i husene gennem skorstenen. Mens børnene i Europa stiller deres sko frem for Sankt Nikolaus, er den engelske tradition at hænge strømper (eller lange sokker) op foran pejsen. Julemanden fylder traditionelt sokkerne eller skoene med nødder, rosiner, chokolade og en appelsin. I dag får børnene normalt meget dyrere gaver, og de hænger pudebetræk op eller har gaverne i en stor bunke under juletræet.

En anden juletradition er at sende kort til venner og familie. Disse indeholder varme hilsner og kan også indeholde et brev, der fortæller om alt det, der er sket for personen eller familien i løbet af året.

 
Julebudding serveres i slutningen af julemiddagen på verandaen i Australien  


Et juletræ i Armenia  


Julemanden er en populær juletradition.  


En familie fejrer julen med musik og sang  


Et julemarked i Dresden, Tyskland  


Et kæmpe juletræ i Lissabon, Portugal  


En adventskrans den anden søndag i advent  


Kort over lande, hvor julen er en officiel helligdag enten den 24/25. december eller den 6/7. januar. Den røde skravering viser antallet af "hviledage".  


En julekrybbe fra Tyskland  


Julegaver leveret af julemanden.  

Relaterede sider

• Kristendom
• Advent
• Epiphany (ferie)
• Karneval
• Påske
• Pinse
• Ferie