Rosa Louise McCauley Parks (4. februar 1913 - 24. oktober 2005) var en afroamerikansk borgerrettighedsaktivist. Hun blev kaldt "moderen til den moderne amerikanske borgerrettighedsbevægelse" og "frihedsbevægelsens moder".
Parks er bedst kendt for det, hun gjorde i sin hjemby Montgomery, Alabama, den 1. december 1955. Mens hun sad på et sæde i midten af bussen, bad buschaufføren hende om at flytte sig til bagenden af bussen, så en hvid passager kunne tage sædet foran i bussen. På dette tidspunkt, hvor der ikke var nogen hvide sæder til hvide mennesker, blev sorte mennesker bedt om at rejse sig fra deres sæde. Parks nægtede at flytte sig. Hun var medlem af den lokale afdeling af National Association for the Advancement of Colored People (NAACP). Som så mange andre var hun træt af at blive behandlet som en person af lavere klasse på grund af sin hudfarve.
Hun blev anholdt. Dette førte til Montgomery-busboykotten. Boykotten varede 381 dage. Det medførte en ændring af loven. Herefter kunne sorte mennesker sidde, hvor de ville, i bussen, hvor de ville. Hendes afvisning af at lade andre behandle hende anderledes var et vigtigt symbol i kampagnen mod raceadskillelse.
Tidlige år og baggrund: Rosa Parks blev født i Tuskegee, Alabama, og voksede op i et samfund med skarpe racedelte linjer. Hun arbejdede som skrædder og var aktiv i lokale borgerretsorganisationer længe før 1955. Hun giftede sig med Raymond Parks i 1932, som også deltog i aktivisme. Som sekretær i Montgomerys NAACP-afdeling arbejdede hun tæt sammen med andre lokale ledere og lærte om de strategier, der senere blev anvendt i boykotten.
Hændelsen i bussen og reaktionen: På selve dagen mødte Parks modstand fra buschaufføren, og hun blev anholdt og idømt en bøde for overtrædelse af byens segregationlove. Hendes arrestation blev brugt som udgangspunkt for en velorganiseret protest: lokale aktivister, blandt andre E.D. Nixon og kvinder fra Women's Political Council, opfordrede til boykot af byens busser. Boykotten mobiliserede store dele af Montgomerys afroamerikanske befolkning, som almindeligvis udgjorde størstedelen af buspassagererne.
Montgomery-busboykottens betydning: Boykotten varede 381 dage og fik national opmærksomhed. Den samlede nye lederskaber, blandt andre en ung præst ved navn Martin Luther King Jr., som kom til at spille en central rolle i den bredere borgerrettighedsbevægelse. Juridisk blev segregation i busserne udfordret i den føderale sag kendt som Browder v. Gayle, hvor domstolene i 1956 erklærede segregering på offentlige busser for forfatningsstridig. Dommen førte til, at de lokale segregationregler blev ophævet og markerede et stort gennembrud i kampen mod raceadskillelse.
Livet efter boykotten og arv: Efter den intense periode i Montgomery oplevede Parks og hendes familie chikane og repressalier, og i 1957 flyttede hun til Detroit, Michigan. Der fortsatte hun sit arbejde for borgerrettighederne og var senere ansat som assistent for kongresmedlem John Conyers. Rosa Parks forblev et symbol på civil modstand og værdighed gennem ikke-voldelig protest.
Hun modtog adskillige hædersbevisninger for sit arbejde, herunder landets højeste civile udmærkelser. Parks døde i 2005 og efterlod sig en stærk arv: hendes handling den 1. december 1955 viste, hvordan enkeltpersoners mod kan tvinge store samfundsmæssige forandringer. I mange byer og institutioner hedder skoler, biblioteker og mindesmærker hende til ære, og hun omtales ofte i undervisning om borgerrettigheder og menneskerettigheder.
Hvorfor hun betyder noget i dag: Rosa Parks' sag minder om, at juridiske ændringer ofte følger vedvarende, kollektiv handling. Hendes nægtelse af at flytte sig var både en personlig grænse og et planlagt element i en større strategi mod uretfærdige love. Hendes eksempel bruges fortsat i debatter om civilt mod, ligestilling og borgerlig ulydighed.
