Rosa Parks

De tidlige år

Rosa Parks blev født i Tuskegee,Alabama, den 4. februar 1913. Hendes forældre var James og Leona McCauley. Hun var hovedsageligt af afrikansk afstamning. En af hendes oldefædre var skotsk-irsk og tog til Charleston i South Carolina som kontraktansat tjenestepige.

Hendes far forlod hjemmet for at finde arbejde, da Rosa var 2 år gammel. Hendes mor var skolelærer i en anden by. Rosa og hendes bror Sylvester blev opdraget af deres bedsteforældre.

Rosa begyndte i skole i 1919, da hun var 6 år gammel. På det tidspunkt var skolerne adskilte. Der var sorte skoler og hvide skoler. Senere huskede Parks, hvordan busser kørte de hvide elever til deres skole, mens de sorte elever måtte gå til deres egen skole:

Jeg ville se buskortet hver dag... Men for mig var det en livsstil, og vi havde intet andet valg end at acceptere det, der var skik og brug. Bussen var en af de første måder, hvorpå jeg indså, at der var en sort verden og en hvid verden.

I 1924 gik hun på Montgomery Industrial School for Girls i Montgomery, Alabama. Efter fem år forlod hun skolen og begyndte at arbejde på en skjortefabrik. Hun tog sig også af sin mormor.

 

Den 1. december 1955 steg Parks på en bybus for at køre hjem efter arbejde. Hun betalte sine 10 cent og satte sig i den første sæderække bag den malede linje på gulvet, der markerede den sorte del af bussen. Efter flere stop steg flere hvide passagerer på bussen. Buschaufføren beordrede Parks og tre andre sorte mennesker til at opgive deres pladser, så de hvide kunne sætte sig ned. De tre andre flyttede sig til bagenden af bussen, men Parks gled over til vinduet. Hun sagde, at hun fulgte loven ved at sidde i den rigtige sektion. Senere sagde hun, at da hun fik besked på at gå bagest i bussen, "tænkte jeg på Emmett Till, og jeg kunne bare ikke gå tilbage". (Till var en sort 14-årig dreng, der blev lynchet i Mississippi ca. tre måneder tidligere).

Chaufføren stoppede bussen og tilkaldte politiet. To politibetjente anholdt Parks og tog hende med i fængsel for overtrædelse af Alabamas buslove.

Hendes mor opfordrede Edgar Nixon til at betale kaution for hende. Nixon var formand for den lokale NAACP-afdeling. Nixon vidste, at Parks var i fare, og arrangerede straks hendes kaution.

Det lokale NAACP havde ledt efter en prøvesag til at udfordre lovene om bussegregation. Parks var en respekteret arbejderkvinde. Hun var velformuleret, og hendes sag ville være en god måde at udfordre loven på. Det blev besluttet, at der den 5. december skulle afholdes en boykot af alle busserne i Montgomery.

Rygtet om den planlagte busboykot blev spredt i hele det sorte samfund. Sorte præster fortalte deres menigheder, at de skulle støtte boykotten. Mandag den 5. december skulle Rosa Parks møde op i retten. Dette var også den første dag, hvor sorte passagerer skulle holde sig væk fra busserne i Montgomery. Gaderne i Montgomery var fyldt med sorte mennesker, der gik på vej til arbejde. Sorte børn gik til fods til skole. Samme morgen fik alle Montgomery-busser tildelt to motorcykelbetjente til at beskytte mod sorte bander, der kunne skræmme passagererne. Der var ingen sorte bander. Det sorte samfund samarbejdede simpelthen med boykotten. Busserne forblev tomme hele dagen. Hvide passagerer, der frygtede problemer, holdt sig også væk fra busserne.

Ud over anklagen for overtrædelse af buslovene blev Parks også anklaget for uorden. Hendes retssag var hurtig, kun omkring 30 minutter. Retten fandt hende skyldig i alle anklager og idømte hende en bøde på 14 dollars. Boykotten fortsatte.

Parks får taget fingeraftryk efter sin anholdelse

Browder mod Gayle

Parks appellerede sin dom. Hendes advokat, Fred Parks, og andre i NAACP anlagde en appel under navnet Browder v. Gayle. Appeldomstolen afsagde den 19. juni 1956 en dom til fordel for de sorte borgere i Montgomery. Men byen appellerede afgørelsen.

Den 13. september 1956 gav USA's højesteret den lavere domstol ret. Busboykotten sluttede. Den havde varet i 381 dage. Sorte borgere i Montgomery kunne køre med busserne og sidde, hvor de ville. Rosa Parks kørte igen med bussen den 21. december 1956. Denne gang var det en integreret bus. Ironisk nok havde hun den samme buschauffør, som havde fået hende arresteret året før. I et interview sagde Parks: "Han reagerede ikke (pause), og det gjorde jeg heller ikke".

Rosa Parks var en heltinde for det sorte samfund. Hun gjorde det ikke alene, men hendes handlinger udløste en ild, der førte til store forandringer.

Efter boykotten

Efter Montgomery Bus Boycott gennemgik Parks mange vanskeligheder. Hun mistede sit job i stormagasinet. Hendes mand blev tvunget til at sige sit job op.

I 1957 forlod Parks og hendes mand Montgomery og tog til Hampton i Virginia for at finde arbejde. I Hampton fandt Parks et job som værtinde på en kro på Hampton Institute, et historisk sort college.

Senere flyttede Parks og hendes mand til Detroit, Michigan. Parks fortsatte med at arbejde som aktivist. I årevis arbejdede hun for det amerikanske kongresmedlem John Conyers. Derefter arbejdede hun som aktivist mod apartheid i Sydafrika. Hun åbnede også et center i Detroit, der gav råd til sorte unge om karrierer og jobmuligheder.

I 1999 tildelte præsident Bill Clinton Parks en guldmedalje fra Kongressen. Dette er USA's højeste udmærkelse (den vigtigste pris) for civile. Da han overrakte hende prisen, sagde præsident Clinton:

Vi må aldrig nogensinde, når denne ceremoni er forbi, glemme, at almindelige mennesker kan stå i ilden for den menneskelige værdigheds sag.

Parks døde den 24. oktober 2005 i sit hjem i Detroit på grund af demens. Den 30. oktober blev hendes kiste stedt i statens hovedstad i USA's Capitol. Det er en stor ære for folk i USA.

Præsident Bill Clinton overrækker Parks præsidentens frihedsmedalje.