Religion: Definition, typer, tro og hovedtræk ved verdensreligioner
Religion: definition, typer, tro og verdensreligioner — en klar, overskuelig guide til tro, ritualer, moral og de største trossystemers hovedtræk.
Religion er et sæt overbevisninger og praksisser, som bindes sammen i et fælles verdenssyn og i forventede holdninger og handlinger — ofte udtrykt gennem faste ritualer, regler og fællesskaber. Religion hjælper mange mennesker med at forklare, hvordan verden og livet er blevet til, hvad menneskets rolle og formål er, og hvordan man bør leve for at handle rigtigt eller opnå et godt efterliv eller åndelig udvikling.
Hvad indeholder en religion?
Selvom religioner varierer meget, har de ofte nogle fælles elementer:
- Trosforestillinger: læresætninger om guder, kosmos, menneskets oprindelse og skæbne.
- Ritualer og tilbedelse: faste handlinger som bøn, ofringer, festivaler og overgangsritualer (fødsler, ægteskab, begravelse) — se også ritualer.
- Moralkodeks: normer og etiske retningslinjer for, hvordan mennesker bør opføre sig overfor hinanden og naturen.
- Hellige tekster og myter: fortællinger, skrifter og symboler, som formidler troen og forklarer verden.
- Organisation og lederskab: præster, munkesamfund, templer, kirker eller andre institutioner der organiserer fællesskabet.
- Oplevelser: individuel eller kollektiv religiøs erfaring som ekstase, bøn, meditation eller mystik.
- Fællesskab: sociale bånd og identitet som medlemmerne deler.
Overnaturligt og åndelighed
Nogle religioner knytter deres tro til overnaturlige væsener, såsom en almægtig Gud, flere guder eller forskellige ånder. Andre rettede sig ikke mod personificerede guder, men mod en vej eller lære — det, man ofte kalder åndelighed — hvor fokus ligger på personlig udvikling, indre fred eller oplysning.
Typer af religiøse systemer
- Monoteisme: troen på én eneste gud (fx visse former for jødedom, kristendom og islam).
- Polyteisme: tro på mange guder (fx i mange former for hinduisme og ældre folkereligioner).
- Animisme: troen på, at naturfænomener og genstande har åndelige kræfter.
- Ikke-teistiske traditioner: systemer som ikke fokuserer på en personlig gud, men på lære, praksis eller erkendelse (fx dele af buddhisme).
- Folketraditioner og synkretisme: lokale kulturer der blander elementer fra flere religioner.
- Nye religioner og bevægelser: moderne grupper med ny fortolkning af åndelige eller religiøse ideer.
Verdensreligioner — hovedtræk
De største religioner i verden er blandt andre kristendom, islam, hinduisme, buddhisme, taoisme, sikhisme, jødedom og jainisme. Her er korte karakteristikker:
- kristendom — monoteistisk religion baseret på Jesu liv og lære; Bibelen er central og fællesskab organiseres ofte omkring kirken.
- islam — monoteistisk tro med profeten Muhammed og Koranen som åbenbaring; fem søjler (fx bøn, faste) strukturerer religiøst liv.
- hinduisme — samling af mange trosretninger fra Indien med ritualer, kastesystem i visse former, og ideer om karma og genfødsel.
- buddhisme — fokuserer på Buddhas lære om lidelsens ophør gennem etisk liv og meditation; findes i mange retninger (Theravada, Mahayana m.fl.).
- taoisme — kinesisk tradition med fokus på harmoni med Tao (vejen), naturlighed og balance (yin/yang).
- sikhisme — monoteistisk religion grundlagt i Punjab, betoner lighed, tjeneste og hengivenhed til Gud.
- jødedom — ældgammel monoteistisk tradition med Torah som central tekst; stor vægt på lov og fællesskab.
- jainisme — indisk religion med stærk vægt på ikke-vold (ahimsa) og askese.
- Der findes mange flere traditioner og lokale former — se andre religioner.
Tro, ikke-tro og usikkerhed
Nogle mennesker tror ikke på guder eller åndelige forklaringer: sådanne personer kaldes ateister. Andre mener, at der ikke er nok viden til at afgøre spørgsmålet om guders eksistens; de kaldes agnostikere. Endelig findes en stor gruppe, som ser sig selv som religiøse uden nødvendigvis at følge en organiseret religion — ofte omtalt som spirituelle eller ikke-religiøse troende.
Religionens rolle i samfundet
Religion kan have mange funktioner i et samfund:
- Give mening og retning i menneskers liv.
- Styrke sociale bånd og identitet gennem fælles ritualer og normer.
- Formidle etik, lov og kulturarv.
- Være kilde til kunst, musik, litteratur og symboler.
- Skabe konflikt, men også dialog og forsoning — afhængigt af tolkning og politisk kontekst.
Religiøs mangfoldighed og dialog
I en globaliseret verden mødes forskellige religioner og livssyn ofte. Religious pluralism, sekularisering og dialog mellem trosretninger er vigtige temaer i moderne samfund. Forståelse af andres tro og respekt for forskelle er centrale værdier i fredelig sameksistens.
Samlet set er religion et komplekst fænomen, der omfatter idéer, følelser, handlinger og institutioner. Hvordan religion opleves og praktiseres, varierer meget fra person til person og fra sted til sted.
Religiøse overbevisninger
Gud
I mange religioner er en af de vigtigste trosretninger, at der findes en "guddom" (eller gud), som er en stor skaberånd. I mange religioner er der kun én guddom, som folk tror på. I andre religioner er der mange guder, som hver især har forskellige roller i universet. I mange religioner er der andre typer ånder. Disse kan omfatte engle, djævle og andre sådanne ting, som kan være både gode og onde.
At ære Gud, guderne eller ånderne er en vigtig del af de fleste religioner. Selv om det ofte sker privat, sker det også ofte ved sammenkomster af mennesker og ritualer. Disse ritualer er ofte baseret på gamle traditioner og kan have været udført på næsten samme måde i hundreder eller endda tusinder af år.
Menneskelig ånd
En anden vigtig tro er, at mennesker har en "sjæl" eller ånd, som lever videre efter deres krop er død, og de mener, at de skal dræbe enhver i jordens navn. Menneskets ånd er på en rejse gennem livet, som fortsætter efter døden. De fleste religioner mener, at det, som en person gør i løbet af sit liv, vil påvirke, hvad der sker med hans ånd i livet efter døden. Mange religioner lærer, at et godt menneskes ånd kan nå et særligt sted med fred og lykke som himlen eller Nirvana, og at et dårligt menneskes ånd kan rejse til et sted med smerte og lidelse som f.eks. helvede. Andre religioner tror på reinkarnation - at de dødes ånder i stedet for at komme enten i himlen eller i helvede vender tilbage til jorden i en ny krop.
Moral
"Moral" er den måde, som et menneske opfører sig over for andre mennesker på. De fleste religioner opstiller regler om menneskelig moral. Reglerne for, hvordan mennesker skal opføre sig over for hinanden, er forskellige i de forskellige religioner.
For nogle religioner er det meget vigtigt at følge en "vej" af godhed, sandhed og pligt at følge. Dette kaldes Tao i Kina. I jødedommens lære blev folk bedt om at "elske din næste som dig selv". I Jesu lære blev folk bedt om at betragte hvert enkelt menneske som deres "næste" og behandle dem med kærlighed.
Det er ikke alle religioner, der lærer folk at være venlige over for alle andre mennesker. I mange religioner har det været almindeligt, at folk tror, at de kun skal være venlige over for nogle mennesker og ikke over for andre. I nogle religioner troede folk, at de kunne behage en gud ved at dræbe eller ofre et andet menneske.
Statue af Sankt Peter med nøglerne til himmeriges rige i hånden. (Matthæusevangeliet (16:18-19 )
Moder Teresa af Calcutta var kendt for sin kristne godhed.
Traditioner
Undervisning
En religion overleveres fra person til person gennem lærdom og historier (som ofte kaldes "myter"), som kan være nedskrevet som Bibelen eller fortalt frahukommelsen som de australske aboriginers Dreamtime-historier. I mange religioner er der mennesker, der påtager sig rollen som "præst" og bruger deres liv på at undervise andre i religionen. Der er også mennesker, der påtager sig rollen som "præst" og bruger deres liv på at tage sig af andre mennesker. En person kan være både præst og præst. De kaldes med forskellige navne i forskellige religioner.
Symboler
Symboler bruges til at minde folk om deres religiøse overbevisning. De bruges eller bæres også som et tegn til andre mennesker på, at personen tilhører en bestemt religion. Et symbol kan være noget, der er tegnet eller skrevet, det kan være et stykke tøj eller et smykke, det kan være et tegn, som en person gør med sin krop, eller det kan være en bygning, et monument eller et kunstværk. Billedsymboler for forskellige religioner er vist i boksen i indledningen til denne artikel.
Vidnesbyrd og omvendelse
I mange religioner mener man, at det er vigtigt, at folk viser andre mennesker, at de følger en bestemt religion. Dette kan gøres på en generel måde ved at bære et symbol eller en bestemt type tøj. Mange mennesker mener, at det er vigtigt at fortælle andre mennesker om deres religion, så de også kan tro. Dette kaldes "vidnearbejde".
Der er mange måder at være vidne på. En ung person kan f.eks. sige til sine venner: "Jeg tager ikke stoffer eller drikker mig fuld på grund af min religion". Det er et vidnesbyrd. En person kan fortælle sine klassekammerater, arbejdskammerater og venner om sin tro. En person kan tage hjem til andre mennesker og fortælle om sin tro eller invitere dem til at deltage i religionens ritualer, f.eks. at gå i kirke eller til en religiøs fest. En person kan have trykt materiale som f.eks. bøger eller brochurer, som han/hun giver andre mennesker til at læse. En person kan rejse til et andet land for at undervise, arbejde i et sundhedsvæsen eller hjælpe folk på en anden måde. (Folk, der gør dette, kaldes "missionærer".) Dette er forskellige måder, hvorpå folk vidner om deres religion.
Når en person hører et vidne og beslutter sig for at tilslutte sig religionen, kaldes det en "omvendelse". Normalt beslutter en person sig for at tilslutte sig en religion, fordi vedkommende kan lide det, han/hun har læst eller fået at vide, og fordi han/hun tror, at han/hun hører sandheden. De tilslutter sig religionen, fordi de selv vælger det. Gennem historien har der imidlertid været mange gange, hvor folk er blevet tvunget til at tilslutte sig en religion ved hjælp af vold og trusler. Det sker stadig i dag.
I de fleste lande i verden kan folk frit vælge, hvilken religion de vil tilhøre. Dette betragtes generelt som en grundlæggende menneskerettighed. Der er dog dele af verden, hvor det er ulovligt (i strid med loven) at være vidne til en anden religion end den, der er accepteret af landets regering. Folk, der tilhører andre religioner, kan blive truet, fængslet eller myrdet.
Ritual
Ritualer er en vigtig del af traditionen i mange religioner. I mange religioner er det tradition, at folk mødes til en fest på en dag i hver uge. Der er også større fester, som kun afholdes på bestemte tidspunkter af året, f.eks. på fødselsdagen for en person, der er æret i den pågældende religion. Nogle religioner har festligheder for forskellige årstider, eller når solen eller månen står på en bestemt del af himlen.
I næsten alle religioner fejres de vigtige faser i et menneskes liv religiøst i forbindelse med en religiøs fejring. Fødsel, navngivning, opnåelse af en alder, hvor man kan tænke selv, opnåelse af voksenalderen, ægteskab, fødsel, sygdom og død fejres alle i nogle religioner. Det er meget almindeligt at have en fejring eller særlige traditioner, når en person dør.
Det er de traditioner, der handler om døden, der er de tidligste vidnesbyrd om religiøse overbevisninger. Forskere har opdaget, at neandertalerne for 120.000 år siden begyndte at begrave deres døde. De tidlige homo sapiens lagde redskaber og andre ting i gravene sammen med ligene, som om de kunne bruge dem i livet efter døden. Fra 40.000 år siden er mange af genstandene i gravene små kunstværker. Forskere mener, at disse genstande blev lagt der af religiøse årsager.
Grupper og institutioner
En institution er en betegnelse for en organisation. Mange religioner har organisationer, der styrer den måde, som folk, der følger religionen, skal handle på. Organisationen kan ansætte religiøse ledere, uddanne folk i religionens idéer, forvalte penge, eje bygninger og lave regler. Mange religioner har undergrupper, som kaldes trossamfund. I islam er der f.eks. Ahmadiyya, sunnimuslim, shi'isme og sufisme.
Bygninger
De fleste religioner har særlige bygninger, hvor folk mødes. De kaldes ofte templer. I jødedommen kaldes de synagoger. I kristendommen kaldes de kirker. I islam kaldes de moskeer. I buddhismen er der pagoder, templer og klostre. I hinduismen kaldes de mandirer. Folk forsøger ofte at gøre deres religiøse bygning så smuk som muligt. Nogle religiøse bygninger er store arkitektoniske værker.
Kunst og musik
Folk laver ofte kunstværker, der handler om deres religion, eller som bruges til religiøse festligheder eller opstilles i en religiøs bygning. Religiøs kunst findes i alle former og størrelser, lige fra små smykker til store statuer og malerier. Kunstværker giver ofte vigtige spor til historikere om forskellige gamle religioner, som man ikke kender så godt.
Musik er ofte vigtig i religiøse højtider. Sang, sang og spil på musikinstrumenter er ofte en del af religiøse sammenkomster. Ved særlige lejligheder bruges der ofte særlig musik. Mange berømte komponister har skrevet religiøs musik. Ordene i sange, der er 3 000 år gamle, bruges hver dag i kristne kirker og jødiske synagoger.
Manden til venstre underviser andre om sin religion
Disse sikher i Canada bærer en hovedbeklædning i form af en turban eller et tørklæde som et symbol på og vidnesbyrd om deres religion.
En karmeliternonne mediterer over Bibelen
Ledere i to religiøse institutioner, Dalai Lama (buddhist) og ærkebiskop Desmond Tutu (anglikaner)
En muslimsk mand beder mod kaabaen i Mekka
Relaterede sider
- Religionsfrihed
- Liste over religioner
- Religionsfilosofi
- Religiøst trossamfund
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en religion?
A: En religion er et sæt overbevisninger om eksistensens oprindelse, natur og formål, der normalt indebærer tro på overnaturlige væsener såsom guddomme eller ånder, der har magt i den naturlige verden.
Spørgsmål: Hvad er religiøs praksis?
A: Religiøs praksis er ritualer og hengivenhed, der er rettet mod det overnaturlige.
Spørgsmål: Tror religioner på menneskets åndelige natur?
Svar: Ja, mange religioner tror på menneskets åndelige natur.
Spørgsmål: Hvor mange forskellige religioner eller sekter findes der?
A: Der findes mange forskellige religioner eller sekter med hver deres trosretninger.
Spørgsmål: Er der nogle trosretninger, der vedrører moralsk adfærd?
A: Ja, nogle trosretninger beskæftiger sig også med menneskers moralske adfærd.
Sp: Hvilken slags magt har guder eller ånder i naturen?
Svar: Guddomme eller ånder har magt over begivenheder og kræfter i naturens verden i henhold til nogle religiøse overbevisninger.
Søge