Koreansk sprog: definition, Hangul, dialekter og brug i Nord- og Sydkorea

Lær om det koreanske sprog: Hangul, dialekter, forskelle mellem Nord- og Sydkorea og kulturhistorisk brug — essentiel guide for sproginteresserede.

Det koreanske sprog tales hovedsageligt i Nord- og Sydkorea. Det tales af mere end 78 millioner mennesker (de fleste er nord- eller sydkoreanere).

I Sydkorea kaldes det hangukmal (한국말) eller hangugeo (Hangeul: 한국어, Hanja: 韓國語). I Nordkorea kaldes det imidlertid choseonmal (조선말) eller choseoneo (조선어, 朝鮮語). De er navngivet forskelligt, fordi de fælles navne for Nord- og Sydkorea er forskellige. Derudover kalder koreanerne normalt deres sprog for urimal (Hangeul: 우리말) eller urinara mal (Hangeul: 우리나라 말), hvilket betyder "vores sprog" eller "vores lands sprog".

Hvad er koreansk?

Koreansk er et agglutinerende sprog med subjekt–objekt–verb (SOV) ordstilling, rigt på høflighedsformer og æresformer. Sprogets placering i sprogfamilier er usikker: det betragtes ofte som en isoleret familie kaldet "koreansk" eller "koreanic", og forbindelser til større grupper som Altaiske sprog er ikke almen accepteret blandt forskere.

Hangul — det koreanske alfabet

Hangul (한글) er det officielle alfabet i både Sydkorea og Nordkorea. Det blev skabt i midten af 1400-tallet af Kong Sejong og hans rådgivere og offentliggjort i 1446 i værket Hunminjeongeum. Hangul er et fonetisk alfabet bestående af grundlæggende tegn kaldet jamo, som kombineres til stavelser, der danner blokke. Moderne hangul har 24 grundlæggende bogstaver (14 konsonanter og 10 vokaler), selv om historiske systemer indeholdt flere.

Karakteristika ved Hangul:

• Hver stavelse skrives som en kvadratisk blok bestående af én eller flere jamo (fx 한 = ㅎ + ㅏ + ㄴ).
• Er designet til at være let at lære og har derfor spillet en stor rolle i øget læsefærdighed i Korea.
• Unicode understøtter hangul fuldt ud (både jamo og foruddefinerede stavelsesblokke), hvilket gør det velegnet til digital brug.

Skrifttegn og lånord — Hanja og moderne brug

Hanja (漢字) er de kinesiske tegn, som tidligere var dominerende i koreansk skrift. I dag bruges hanja kun i begrænset omfang i Sydkorea — typisk i aviser, navne, fagudtryk eller for at tydeliggøre homonymer. Nordkorea har stort set udfaset brugen af hanja og fokuserer udelukkende på hangul.

Koreansk rummer også mange lånord, især fra kinesisk (sino-koreanske ord), fra japansk i historiske perioder og fra engelsk i moderne Sydkorea. Nordkorea har i højere grad forsøgt at erstatte udenlandske lån med indfødte eller nyskabte ord.

Dialekter og regionale varianter

Korea har flere dialekter, som kan variere i udtale, ordforråd og nogle grammatiske træk. De vigtigste grupper er:

• Seouldialekten (Gyeonggi/서울): Grundlaget for standardkoreansk i Sydkorea.
• Gyeongsang (sydøst): Karakteriseret ved markant intonation og forskellig udtale.
• Jeolla (sydvest): Har egne vokalvariationer og ordvalg.
• Jeju: Ø-dialekten på Jeju betragtes af nogle som så forskellig, at den kan være et separat sprog — den er svær at forstå for mange fastlands-koreanere.
• Hamgyeong, Pyongan og Hwanghae: Nordkoreanske og nordlige dialekter, hvor Pyongan-dialekten (Pyongyang) fungerer som den centrale norm i Nordkorea.

Forskelle mellem Nord- og Sydkorea

Efter Koreakrigens opdeling har sproget udviklet sig forskelligt i de to lande:

• Standarder: Sydkoreas standard er baseret på Seouldialekten, mens Nordkoreas standard bygger på Pyongyang-dialekten.
• Ordforråd: Sydkorea har lånt mange engelske ord og tekniske termer, mens Nordkorea i højere grad har fortrinsvis russiske lån og egne sproglige nydannelser.
• Ortografi og romanisering: Sydkorea bruger fra år 2000 den reviderede romanisering (Revised Romanization). Nordkorea anvender en version af McCune–Reischauer eller egne varianter. Der er også forskelle i stavemåde og visse grammatiske præferencer.
• Politik og terminologi: Politiske forhold påvirker, hvilke ord og udtryk der er acceptable eller favoriserede i hvert land.

Grammatik kort fortalt

Koreansk er kendetegnet ved:

• SOV-ordstilling (verbet kommer typisk til sidst i sætningen).
• Agglutinering: Grammatiske funktioner udtrykkes ved suffikser og partikler (fx kasusmarkører som -이/가, -을/를 og emne/kontrast -은/는).
• Høfligheds- og æresformer: Verbalsystemet ændrer form alt efter talerens og tilhørerens sociale status og relation.
• Mangel på grammatisk køn og ingen artikler som på dansk.

Antal talere og koreansk i udlandet

Der er omkring 75–80 millioner mennesker, der taler koreansk globalt. Ud over Nord- og Sydkorea findes betydelige koreansktalende befolkninger i Kina (især i Yanbian-autonome region), USA, Japan, Rusland og i diasporasamfund i Centralasien og andre steder. Disse fællesskaber bevarer ofte lokale dialekttræk og kan have særlige ordvalg.

Romanisering og læring

For personer, der lærer koreansk, er der to almindelige romaniseringssystemer: Revised Romanization (Sydkorea) og McCune–Reischauer (tidligere standard i Sydkorea og basis for varianter i Nordkorea). Ved sprogstudier anbefales det at lære hangul tidligt — det er logisk opbygget og hurtigt at mestre sammenlignet med at lære et stavelsessystem som det latinske alene.

Afsluttende bemærkninger

Koreansk er et rigt og nuanceret sprog med en stærk skriftsprogsidentitet gennem hangul. Sprogets udvikling i Nord og Syd udgør et interessant studie i, hvordan politik, kultur og kontakt med andre sprog former ordforråd, udtale og normer. For den, der vil lære koreansk, er hangul den vigtigste nøgle — og forståelse for dialektforskelle og høflighedssystemet er centralt for god kommunikation.

Søg efter bogstav