Koreansk sprog
Det koreanske sprog tales hovedsageligt i Nord- og Sydkorea. Det tales af mere end 78 millioner mennesker (de fleste er nord- eller sydkoreanere).
I Sydkorea kaldes det hangukmal (한국말) eller hangugeo (Hangeul: 한국어, Hanja: 韓國語). I Nordkorea kaldes det imidlertid choseonmal (조선말) eller choseoneo (조선어, 朝鮮語). De er navngivet forskelligt, fordi de fælles navne for Nord- og Sydkorea er forskellige. Derudover kalder koreanerne normalt deres sprog for urimal (Hangeul: 우리말) eller urinara mal (Hangeul: 우리나라 말), hvilket betyder "vores sprog" eller "vores lands sprog".
Skrivning
Koreansk bruger to forskellige skriftsystemer. Det ene er Hangul, som er det vigtigste alfabet. I Nordkorea er det kun Hangeul (kendt som Choseongeul i Nordkorea), der bruges ved lov. I Sydkorea må kun Hangeul bruges på de fleste offentlige områder som f.eks. uddannelse, men det andet system, Hanja, bruges stadig i nogle aviser og på erhvervsområder. Hanja er det system af kinesiske tegn, der anvendes på koreansk. Det var den eneste måde at skrive koreansk på, før Hangeul blev skabt i det 15. århundrede, og det var almindeligt i romaner før det 19. århundrede.
Selv om kong Sejong den Store ledede udviklingen af Hangeul for at gøre det muligt at udbrede læse- og skrivefærdigheder blandt almindelige mennesker og skabe et skriftsystem, der repræsenterede sproget mere præcist end Hanja, blev det ikke vedtaget af overklassen af koreanere. Hanja ville fortsat være det officielle skriftsystem indtil slutningen af det 19. århundrede. Selv om det blev afvist af eliteklasserne, blev Hangeul ofte brugt af de lavere klasser som en måde at skrive koreansk litteratur ned på og som en måde for de lavere klasser at kommunikere på.
