Richard Nixon: USA's 37. præsident (1913–1994) – karriere og Watergate
Biografi om Richard Nixon: USA's 37. præsident, hans politiske karriere, udenrigspolitiske gennembrud og Watergate‑skandalen, der ændrede amerikansk politik.
Richard Milhous Nixon (9. januar 1913 – 22. april 1994) var en amerikansk politiker og medlem af det republikanske parti. Han var USA's 37. præsident fra 1969 til 1974 og den første og eneste amerikanske præsident, der er trådt tilbage fra embedet. Før sin præsidenttid tjente han som vicepræsident under Dwight D. Eisenhower (1953–1961) og tidligere som både medlem af Repræsentanternes Hus og Senatet for Californien. Han voksede op i Yorba Linda i Californien og var uddannet jurist fra Duke University (LL.B., 1937).
Tidlige år og militærtjeneste
Nixon vendte efter sin jurastudie tilbage til Californien for at praktisere som advokat. Under Anden Verdenskrig tjente han i U.S. Navy Reserve, hvor han steg i graderne og opnåede titlen lieutenant commander. Efter krigen begyndte han sin politiske karriere og blev valgt til Repræsentanternes Hus i 1946.
Karriere frem til vicepræsidentskabet
I Kongressen blev Nixon hurtigt kendt som en markant antikommunistisk stemme. Han blev valgt til Senatet i 1950 og blev i 1952 valgt som republikanernes kandidat til posten som vicepræsident sammen med præsidentkandidat Eisenhower. Som vicepræsident var han en central figur i administrationen og tjente i otte år, indtil han i 1960 stillede op som republikanernes præsidentkandidat, hvor han tabte et tæt løb til John F. Kennedy.
Vejen til Det Hvide Hus
Efter nederlaget i 1960 tabte Nixon også guvernørvalget i Californien i 1962 til Pat Brown. Han kom dog tilbage på den nationale scene og blev i 1968 valgt til præsident ved at besejre Hubert Humphrey og George Wallace.
Præsidentskab: udenrigspolitik
- Vietnam: Nixon gennemførte politikken kendt som "Vietnamization" — en gradvis tilbagetrækning af amerikanske tropper og overdragelse af kampansvaret til sydvietnamesiske styrker. USA's direkte militære engagement endte reelt efter Vietnamkrigen og Paris-aftalerne i 1973, selvom konflikten fortsatte mellem de vietnamesiske parter.
- Åbning mod Kina: I 1972 besøgte Nixon Kina, et historisk skridt der førte til normalisering af forholdet mellem USA og Folkerepublikken Kina og ændrede den internationale magtbalance.
- Détente med Sovjetunionen: Nixon indgik aftaler om våbenkontrol, herunder Strategic Arms Limitation Talks og ABM-traktaten, og underskrev forbindelser som traktaten om antiballistiske missiler med Sovjetunionen i 1972.
- Mellemøsten: Under Yom Kippur-krigen i 1973 støttede Nixon Israel militært med en luftbro af forsyninger, hvilket bidrog til forværring af oliepolitikken og førte til energikriser med olieembargoer.
Præsidentskab: indenrigspolitik
- Økonomi: Nixon indførte i 1971 en midlertidig løn- og prisstoppolitik (en 90-dages fryseperiode) og gennemførte senere forskellige reguleringsforanstaltninger for at dæmpe inflationen.
- Miljø og arbejdsmiljø: Han oprettede Miljøbeskyttelsesagenturet (EPA) i 1970 og etablerede Arbejdstilsynet (OSHA), som begge markerede en ny føderal indsats for miljø- og arbejdsmiljøbeskyttelse.
- Sundhed og videnskab: Nixon initierede den føderale "krig mod kræft" med National Cancer Act (1971), som styrkede forskning og behandling på kræftområdet.
- Racedesegregering: Selv om de store borgerrettighedsreformer var gennemført tidligere, implementerede Nixon-administrationen politikker, som bidrog til videre implementering og håndhævelse af skoleintegration i sydstaterne.
- Rumfart: Apollo 11-månelandingen fandt sted i 1969 under hans embedsperiode, hvilket cementerede USA's førerposition inden for bemandet rumfart.
- Genvalg: I 1972 blev Nixon genvalgt i et jordskredsvalg, hvor han slog George McGovern.
Watergate og afgang
I 1972 begyndte afsløringen af Watergate-skandalen, som udsprang af et indbrud i Demokraternes hovedkvarter i Watergate-komplekset og den efterfølgende dækning fra Nixon-administrationen. Efter en lang række efterforskninger og afsløringer — herunder offentliggørelsen af hemmelige bånd fra Det Hvide Hus — mistede Nixon i 1974 afgørende politisk støtte. Den 8. august 1974 meddelte han sin beslutning om at træde tilbage, og den 9. august 1974 blev Gerald Ford indsættet som præsident. Dagen efter benådede Ford Nixon for eventuelle forbrydelser, han måtte have begået som præsident, hvilket var og er fortsat kontroversielt.
Efter præsidentskabet og død
Efter sin afgang tilbragte Nixon mange år med at skrive sine erindringer og andre bøger, deltage i internationale rejser og møder med verdensledere, samt føre en aktiv karriere som ældre statsmand og rådgiver i udenrigspolitiske spørgsmål. Han døde den 22. april 1994 i New York efter et slagtilfælde og er begravet i Nixon Library i hans fødeby Yorba Linda.
Vurdering og eftermæle
Nixons eftermæle er komplekst og delt. På den ene side anerkendes han for betydelige udenrigspolitiske gennembrud — især åbningen mod Kina og våbenkontrol med Sovjetunionen — samt for oprettelsen af vigtige føderale institutioner som EPA og OSHA. På den anden side har Watergate og administrationens misbrug af magt gjort, at hans tid i embedet ofte vurderes negativt i studier af demokratisk ansvarlighed og Troværdighed. Historikere og offentligheden vurderer fortsat hans politiske arv ud fra denne dobbelte arvsprofil: præstationer på politikområder versus alvorlige retlige og etiske kriser.
Tidligt liv, tro og californisk arv
Nixon blev født den 9. januar 1913 i familiens hjem i Yorba Linda, Californien, som søn af Hannah og Francis Nixon. Han er den eneste præsident, der er født i Californien. Han blev opkaldt efter kong Richard Løvehjerte og blev opdraget som kvæker. Hans bror Edward, var forretningsmand. Herbert Hoover var den eneste anden præsident i USA, der tilhørte kvækertroen (tilfældigvis var Hoover også en af kun tre præsidenter, hvoraf den ene var Nixon, der kom fra Californien). Nixon voksede op i Whittier, Californien. Hans far var af skotsk-irsk afstamning, og hans mor var af tysk, engelsk og irsk afstamning. Han gik på Whittier High School, Whittier College og Duke University. Han gjorde tjeneste i flåden under Anden Verdenskrig. Senere blev han gift med Thelma Nixon (senere Patricia Nixon) og fik to døtre, Tricia og Julie.
Harvard-stipendium og meget mere
Nixon modtog et stipendium til Harvard, men afslog at hjælpe sin familie på gården. Nixon blev også ansat i FBI. Han var meget glad for det, men blev i sidste øjeblik afvist på grund af budgetnedskæringer.
Tidlig politisk karriere
Karriere i kongressen
Kongresmedlem i Californien (1947-1950)
Nixon blev valgt ind i Repræsentanternes Hus i 1946. Da han sad i parlamentet, var han medlem af House Un-American Activities Commission, en gruppe af kongresmedlemmer, der forsøgte at afsløre folk i USA, som kunne være kommunister.
Det amerikanske senat (1950-1953)
Han blev senere valgt til senator i 1950 efter at have ført en kontroversiel kampagne mod Helen Gahagan Douglas.
Vicepræsident (1953-1961)
Ved præsidentvalget i 1952 valgte Dwight D. Eisenhower Nixon som vicepræsident. Folk beskyldte ham for at have modtaget ulovlige pengebidrag til sin kampagne, og nogle ønskede, at Eisenhower skulle vælge en anden vicepræsident, men Eisenhower beholdt alligevel Nixon. Efter beskyldningerne holdt Nixon en tale, hvori han sagde, at uanset hvad folk beskylder ham for at have modtaget ulovligt under valgkampen, vil han stadig beholde én kampagnegave: hans hund ved navn Checkers.
Det republikanske parti besluttede at beholde Nixon som vicepræsidentkandidat, og da Eisenhower vandt valget, blev Nixon USA's vicepræsident fra 1953 til 1961. Under sit vicepræsidentembede havde han meget travlt og rejste rundt i verden til bl.a. Sydamerika. Mens han var vicepræsident, tog han til Sovjetunionen og havde en debat med den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov. De argumenterede begge for, at deres land var bedre.
Præsidentvalget i 1960
Ved præsidentvalget i 1960 stillede han op mod demokraten John F. Kennedy. Kennedy forventedes i første omgang at vinde (fordi han vandt den første tv-debat mod Nixon), men efterhånden som valgdagen kom nærmere og nærmere, kom Nixon i nærheden af ham. I sidste ende vandt Kennedy, men det var et meget tæt valg.
1962 Valg til Californiens guvernør
I 1962 tabte Nixon valget til guvernør i Californien til Pat Brown. Efter at have tabt sagde Nixon: "I har ikke Nixon at sparke rundt med mere, for, mine herrer, dette er min sidste pressekonference", hvilket fik mange eksperter til at sige, at Nixons politiske karriere var slut.
Præsidentvalget i 1968
I 1968 besejrede Richard Nixon Hubert Humphrey i præsidentvalget og blev USA's præsident i 1969. Selv om Humphrey tabte det folkelige valg snævert, tabte han valgmandsvalget i en jordskredssejr, idet han kun vandt femten stater.
Formandskab, 1969-74
Nixon overtog Vietnamkrigen fra Lyndon Johnson og fortsatte den med strategien om langsomt at trække de amerikanske tropper tilbage, så de sydvietnamesiske tropper selv kunne overtage kampene. Nixon bombede i hemmelighed mange fjendtlige mål i Cambodja og Nordvietnam, mens han bragte de amerikanske tropper hjem, for at gøre det lettere for Sydvietnam at vinde. Da hans spredning af bombningerne til Cambodja og Laos blev kendt i 1970, udløste det større protester end nogensinde før i USA, bl.a. på Kent State og endda i Washington, DC, hvor mere end 12.000 blev arresteret i maj 1971, da protesterne var på deres højeste. Delvis på grund af den store modstand fremskyndede Nixon tilbagetrækningen af tropperne og afskaffede indkaldelsen til værnepligt.
Nixon havde stor succes med diplomatiet (forhandlinger med fremmede lande). Han indledte en politik kaldet "afspænding", som mindskede spændingerne mellem USA og Sovjetunionen. De to lande ville komme hinanden ved og underskrive traktater, der begrænsede produktionen af atomvåben mellem begge parter. Nixon rejste til det kommunistiske Kina og etablerede et meget godt forhold til dem. Før det var der næsten ingen forbindelser mellem USA og Kina. Det åbnede døren for årtiers handel i fremtiden, hvilket er grunden til, at mange varer i USA blev fremstillet i Kina. Hans diplomati med Kina ses som en af hans største bedrifter. Senere, under præsident Carter, brød USA forbindelserne med Republikken Kina og anerkendte det kommunistiske Kina, ikke Taiwan, som den lovlige regering i Kina.
På hjemmefronten gennemførte Nixon mange reformer i form af love. Han oprettede Miljøbeskyttelsesagenturet, støttede love mod narkotika, støttede love mod kriminalitet og støttede love mod diskrimination. Da inflationen (dvs. at pengeværdien falder, og priserne stiger) var høj, beordrede han, at priserne skulle fastfryses i 90 dage. Selv om han var kendt som en konservativ republikaner, før han blev præsident, støttede han, mens han var præsident, nogle af de liberale idéer, som demokraterne støttede. I 1974 holdt Nixon en tale, hvori han skitserede en plan for universel sundhedspleje.
Nixon blev genvalgt med en jordskredssejr i 1972, og de fleste amerikanere godkendte ham, men kort efter blev Nixons omdømme ødelagt, og de fleste amerikanere misbilligede ham. På grund af en skandale kaldet "Watergate", hvor Nixon forsøgte at beskytte (eller muligvis beordrede) mænd til at begå indbrud i Demokraternes nationale hovedkvarter, ville Kongressen stille ham for retten i en proces kaldet impeachment (for at fjerne ham fra magten). Nixon forsøgte at dække over skandalen, men til sidst beordrede højesteret ham til at sende sine optagede samtaler (hvori han bl.a. talte om at dække over Watergate) til dem. Alexander Haig troede, at Nixon ville blive dømt og smidt ud af embedet. For at forhindre dette trådte Nixon tilbage (sagde op) fra præsidentembedet i 1974.
Efter formandskabet
Nixons anden vicepræsident, Gerald Ford, benådede Nixon for alle forbrydelser, som Nixon begik under Watergate. Ford ønskede at afslutte krisen så hurtigt som muligt, fordi nationen stod over for vigtigere problemer. Mange mennesker bebrejdede Ford, at han lod Nixon gå fri, og stemte imod ham, da han stillede op til valget i 1976.
Nixons offentlige image blev aldrig helt genoprettet, men han fik stadig en vis anerkendelse tilbage fra republikanerne, da han ofte forsvarede sit arvegods. Han forblev som konsulent for senere præsidenter og for andre personer i regeringen og medierne, især for den britiske journalist David Frost. Hans erindringer betragtes som vigtig læsning. Hans arbejde med at forhandle med Kina i begyndelsen af 1970'erne blev rost for at forbedre forholdet mellem hans land og Kina. Nixon døde af et slagtilfælde i 1994, ti måneder efter at hans kone Pat var død. Da han ikke længere kunne forsvare sit arvegods, faldt hans samlede godkendelsesprocent, og de fleste anerkender i dag hans fejltagelser i forbindelse med Watergate. Huset, hvor han blev født, er nu en del af Richard M. Nixon Presidential Library and Museum. Han blev begravet på biblioteket.
Relaterede sider
- Richard Nixons død og statsbegravelse
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Richard Milhous Nixon?
Svar: Richard Milhous Nixon var en amerikansk politiker, der var USA's 37. præsident fra 1969 til 1974, hvor han blev den eneste præsident, der trådte tilbage. Han var tidligere den 36. vicepræsident (fra 1953 til 1961 under præsident Dwight D. Eisenhower) og amerikansk repræsentant og senator fra Californien. Han var republikaner.
Spørgsmål: Hvor blev Nixon født?
Svar: Nixon blev født i Yorba Linda, Californien.
Spørgsmål: Hvad lavede Nixon efter sin collegeeksamen?
Svar: Efter at have afsluttet collegeuddannelsen vendte Nixon tilbage til Californien for at praktisere som advokat.
Spørgsmål: Hvornår begyndte han sin karriere i politik?
Svar: Nixon begyndte sin politiske karriere, efter at han blev valgt til Repræsentanternes Hus i 1946.
Spørgsmål: Hvilke diplomatiske forbindelser skabte han mellem to nationer i løbet af sit præsidentembede?
Svar: I løbet af sit præsidentembede skabte Nixon diplomatiske forbindelser mellem USA og Kina ved at besøge Kina i 1972.
Spørgsmål: Hvilke indenrigspolitiske tiltag gennemførte han som præsident?
Svar: Mens Nixon var præsident, indførte han løn- og priskontrol i 90 dage, fik sydstatsskolerne ophævet raceadskillelsen (hvilket betød, at folk ikke længere blev adskilt efter race), oprettede Miljøbeskyttelsesagenturet (EPA) og Arbejdstilsynet (OSHA) og indledte krigen mod kræft.
Spørgsmål: Hvordan sluttede hans præsidentperiode?
Svar: Hans præsidentperiode sluttede, da han trådte tilbage den 9. august 1974 på grund af en skandale kendt som Watergate; dette gjorde ham til den første amerikanske præsident til at gøre det. Hans efterfølger Gerald Ford benådede ham bagefter
Søge