Richard Milhous Nixon (9. januar 1913 – 22. april 1994) var en amerikansk politiker og medlem af det republikanske parti. Han var USA's 37. præsident fra 1969 til 1974 og den første og eneste amerikanske præsident, der er trådt tilbage fra embedet. Før sin præsidenttid tjente han som vicepræsident under Dwight D. Eisenhower (1953–1961) og tidligere som både medlem af Repræsentanternes Hus og Senatet for Californien. Han voksede op i Yorba Linda i Californien og var uddannet jurist fra Duke University (LL.B., 1937).
Tidlige år og militærtjeneste
Nixon vendte efter sin jurastudie tilbage til Californien for at praktisere som advokat. Under Anden Verdenskrig tjente han i U.S. Navy Reserve, hvor han steg i graderne og opnåede titlen lieutenant commander. Efter krigen begyndte han sin politiske karriere og blev valgt til Repræsentanternes Hus i 1946.
Karriere frem til vicepræsidentskabet
I Kongressen blev Nixon hurtigt kendt som en markant antikommunistisk stemme. Han blev valgt til Senatet i 1950 og blev i 1952 valgt som republikanernes kandidat til posten som vicepræsident sammen med præsidentkandidat Eisenhower. Som vicepræsident var han en central figur i administrationen og tjente i otte år, indtil han i 1960 stillede op som republikanernes præsidentkandidat, hvor han tabte et tæt løb til John F. Kennedy.
Vejen til Det Hvide Hus
Efter nederlaget i 1960 tabte Nixon også guvernørvalget i Californien i 1962 til Pat Brown. Han kom dog tilbage på den nationale scene og blev i 1968 valgt til præsident ved at besejre Hubert Humphrey og George Wallace.
Præsidentskab: udenrigspolitik
- Vietnam: Nixon gennemførte politikken kendt som "Vietnamization" — en gradvis tilbagetrækning af amerikanske tropper og overdragelse af kampansvaret til sydvietnamesiske styrker. USA's direkte militære engagement endte reelt efter Vietnamkrigen og Paris-aftalerne i 1973, selvom konflikten fortsatte mellem de vietnamesiske parter.
- Åbning mod Kina: I 1972 besøgte Nixon Kina, et historisk skridt der førte til normalisering af forholdet mellem USA og Folkerepublikken Kina og ændrede den internationale magtbalance.
- Détente med Sovjetunionen: Nixon indgik aftaler om våbenkontrol, herunder Strategic Arms Limitation Talks og ABM-traktaten, og underskrev forbindelser som traktaten om antiballistiske missiler med Sovjetunionen i 1972.
- Mellemøsten: Under Yom Kippur-krigen i 1973 støttede Nixon Israel militært med en luftbro af forsyninger, hvilket bidrog til forværring af oliepolitikken og førte til energikriser med olieembargoer.
Præsidentskab: indenrigspolitik
- Økonomi: Nixon indførte i 1971 en midlertidig løn- og prisstoppolitik (en 90-dages fryseperiode) og gennemførte senere forskellige reguleringsforanstaltninger for at dæmpe inflationen.
- Miljø og arbejdsmiljø: Han oprettede Miljøbeskyttelsesagenturet (EPA) i 1970 og etablerede Arbejdstilsynet (OSHA), som begge markerede en ny føderal indsats for miljø- og arbejdsmiljøbeskyttelse.
- Sundhed og videnskab: Nixon initierede den føderale "krig mod kræft" med National Cancer Act (1971), som styrkede forskning og behandling på kræftområdet.
- Racedesegregering: Selv om de store borgerrettighedsreformer var gennemført tidligere, implementerede Nixon-administrationen politikker, som bidrog til videre implementering og håndhævelse af skoleintegration i sydstaterne.
- Rumfart: Apollo 11-månelandingen fandt sted i 1969 under hans embedsperiode, hvilket cementerede USA's førerposition inden for bemandet rumfart.
- Genvalg: I 1972 blev Nixon genvalgt i et jordskredsvalg, hvor han slog George McGovern.
Watergate og afgang
I 1972 begyndte afsløringen af Watergate-skandalen, som udsprang af et indbrud i Demokraternes hovedkvarter i Watergate-komplekset og den efterfølgende dækning fra Nixon-administrationen. Efter en lang række efterforskninger og afsløringer — herunder offentliggørelsen af hemmelige bånd fra Det Hvide Hus — mistede Nixon i 1974 afgørende politisk støtte. Den 8. august 1974 meddelte han sin beslutning om at træde tilbage, og den 9. august 1974 blev Gerald Ford indsættet som præsident. Dagen efter benådede Ford Nixon for eventuelle forbrydelser, han måtte have begået som præsident, hvilket var og er fortsat kontroversielt.
Efter præsidentskabet og død
Efter sin afgang tilbragte Nixon mange år med at skrive sine erindringer og andre bøger, deltage i internationale rejser og møder med verdensledere, samt føre en aktiv karriere som ældre statsmand og rådgiver i udenrigspolitiske spørgsmål. Han døde den 22. april 1994 i New York efter et slagtilfælde og er begravet i Nixon Library i hans fødeby Yorba Linda.
Vurdering og eftermæle
Nixons eftermæle er komplekst og delt. På den ene side anerkendes han for betydelige udenrigspolitiske gennembrud — især åbningen mod Kina og våbenkontrol med Sovjetunionen — samt for oprettelsen af vigtige føderale institutioner som EPA og OSHA. På den anden side har Watergate og administrationens misbrug af magt gjort, at hans tid i embedet ofte vurderes negativt i studier af demokratisk ansvarlighed og Troværdighed. Historikere og offentligheden vurderer fortsat hans politiske arv ud fra denne dobbelte arvsprofil: præstationer på politikområder versus alvorlige retlige og etiske kriser.