Richard Nixon | den 37. præsident i USA

Tidligt liv, tro og californisk arv

Nixon blev født den 9. januar 1913 i familiens hjem i Yorba Linda, Californien, som søn af Hannah og Francis Nixon. Han er den eneste præsident, der er født i Californien. Han blev opkaldt efter kong Richard Løvehjerte og blev opdraget som kvæker. Hans bror Edward, var forretningsmand. Herbert Hoover var den eneste anden præsident i USA, der tilhørte kvækertroen (tilfældigvis var Hoover også en af kun tre præsidenter, hvoraf den ene var Nixon, der kom fra Californien). Nixon voksede op i Whittier, Californien. Hans far var af skotsk-irsk afstamning, og hans mor var af tysk, engelsk og irsk afstamning. Han gik på Whittier High School, Whittier College og Duke University. Han gjorde tjeneste i flåden under Anden Verdenskrig. Senere blev han gift med Thelma Nixon (senere Patricia Nixon) og fik to døtre, Tricia og Julie.

Harvard-stipendium og meget mere

Nixon modtog et stipendium til Harvard, men afslog at hjælpe sin familie på gården. Nixon blev også ansat i FBI. Han var meget glad for det, men blev i sidste øjeblik afvist på grund af budgetnedskæringer.

Tidlig politisk karriere

Karriere i kongressen

Kongresmedlem i Californien (1947-1950)

Nixon blev valgt ind i Repræsentanternes Hus i 1946. Da han sad i parlamentet, var han medlem af House Un-American Activities Commission, en gruppe af kongresmedlemmer, der forsøgte at afsløre folk i USA, som kunne være kommunister.

Det amerikanske senat (1950-1953)

Han blev senere valgt til senator i 1950 efter at have ført en kontroversiel kampagne mod Helen Gahagan Douglas.

Vicepræsident (1953-1961)

Ved præsidentvalget i 1952 valgte Dwight D. Eisenhower Nixon som vicepræsident. Folk beskyldte ham for at have modtaget ulovlige pengebidrag til sin kampagne, og nogle ønskede, at Eisenhower skulle vælge en anden vicepræsident, men Eisenhower beholdt alligevel Nixon. Efter beskyldningerne holdt Nixon en tale, hvori han sagde, at uanset hvad folk beskylder ham for at have modtaget ulovligt under valgkampen, vil han stadig beholde én kampagnegave: hans hund ved navn Checkers.

Det republikanske parti besluttede at beholde Nixon som vicepræsidentkandidat, og da Eisenhower vandt valget, blev Nixon USA's vicepræsident fra 1953 til 1961. Under sit vicepræsidentembede havde han meget travlt og rejste rundt i verden til bl.a. Sydamerika. Mens han var vicepræsident, tog han til Sovjetunionen og havde en debat med den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov. De argumenterede begge for, at deres land var bedre.

Præsidentvalget i 1960

Ved præsidentvalget i 1960 stillede han op mod demokraten John F. Kennedy. Kennedy forventedes i første omgang at vinde (fordi han vandt den første tv-debat mod Nixon), men efterhånden som valgdagen kom nærmere og nærmere, kom Nixon i nærheden af ham. I sidste ende vandt Kennedy, men det var et meget tæt valg.

1962 Valg til Californiens guvernør

I 1962 tabte Nixon valget til guvernør i Californien til Pat Brown. Efter at have tabt sagde Nixon: "I har ikke Nixon at sparke rundt med mere, for, mine herrer, dette er min sidste pressekonference", hvilket fik mange eksperter til at sige, at Nixons politiske karriere var slut.

Præsidentvalget i 1968

I 1968 besejrede Richard Nixon Hubert Humphrey i præsidentvalget og blev USA's præsident i 1969. Selv om Humphrey tabte det folkelige valg snævert, tabte han valgmandsvalget i en jordskredssejr, idet han kun vandt femten stater.

Formandskab, 1969-74

Nixon overtog Vietnamkrigen fra Lyndon Johnson og fortsatte den med strategien om langsomt at trække de amerikanske tropper tilbage, så de sydvietnamesiske tropper selv kunne overtage kampene. Nixon bombede i hemmelighed mange fjendtlige mål i Cambodja og Nordvietnam, mens han bragte de amerikanske tropper hjem, for at gøre det lettere for Sydvietnam at vinde. Da hans spredning af bombningerne til Cambodja og Laos blev kendt i 1970, udløste det større protester end nogensinde før i USA, bl.a. på Kent State og endda i Washington, DC, hvor mere end 12.000 blev arresteret i maj 1971, da protesterne var på deres højeste. Delvis på grund af den store modstand fremskyndede Nixon tilbagetrækningen af tropperne og afskaffede indkaldelsen til værnepligt.

Nixon havde stor succes med diplomatiet (forhandlinger med fremmede lande). Han indledte en politik kaldet "afspænding", som mindskede spændingerne mellem USA og Sovjetunionen. De to lande ville komme hinanden ved og underskrive traktater, der begrænsede produktionen af atomvåben mellem begge parter. Nixon rejste til det kommunistiske Kina og etablerede et meget godt forhold til dem. Før det var der næsten ingen forbindelser mellem USA og Kina. Det åbnede døren for årtiers handel i fremtiden, hvilket er grunden til, at mange varer i USA blev fremstillet i Kina. Hans diplomati med Kina ses som en af hans største bedrifter. Senere, under præsident Carter, brød USA forbindelserne med Republikken Kina og anerkendte det kommunistiske Kina, ikke Taiwan, som den lovlige regering i Kina.

På hjemmefronten gennemførte Nixon mange reformer i form af love. Han oprettede Miljøbeskyttelsesagenturet, støttede love mod narkotika, støttede love mod kriminalitet og støttede love mod diskrimination. Da inflationen (dvs. at pengeværdien falder, og priserne stiger) var høj, beordrede han, at priserne skulle fastfryses i 90 dage. Selv om han var kendt som en konservativ republikaner, før han blev præsident, støttede han, mens han var præsident, nogle af de liberale idéer, som demokraterne støttede. I 1974 holdt Nixon en tale, hvori han skitserede en plan for universel sundhedspleje.

Nixon blev genvalgt med en jordskredssejr i 1972, og de fleste amerikanere godkendte ham, men kort efter blev Nixons omdømme ødelagt, og de fleste amerikanere misbilligede ham. På grund af en skandale kaldet "Watergate", hvor Nixon forsøgte at beskytte (eller muligvis beordrede) mænd til at begå indbrud i Demokraternes nationale hovedkvarter, ville Kongressen stille ham for retten i en proces kaldet impeachment (for at fjerne ham fra magten). Nixon forsøgte at dække over skandalen, men til sidst beordrede højesteret ham til at sende sine optagede samtaler (hvori han bl.a. talte om at dække over Watergate) til dem. Alexander Haig troede, at Nixon ville blive dømt og smidt ud af embedet. For at forhindre dette trådte Nixon tilbage (sagde op) fra præsidentembedet i 1974.

Efter formandskabet

Nixons anden vicepræsident, Gerald Ford, benådede Nixon for alle forbrydelser, som Nixon begik under Watergate. Ford ønskede at afslutte krisen så hurtigt som muligt, fordi nationen stod over for vigtigere problemer. Mange mennesker bebrejdede Ford, at han lod Nixon gå fri, og stemte imod ham, da han stillede op til valget i 1976.

Nixons offentlige image blev aldrig helt genoprettet, men han fik stadig en vis anerkendelse tilbage fra republikanerne, da han ofte forsvarede sit arvegods. Han forblev som konsulent for senere præsidenter og for andre personer i regeringen og medierne, især for den britiske journalist David Frost. Hans erindringer betragtes som vigtig læsning. Hans arbejde med at forhandle med Kina i begyndelsen af 1970'erne blev rost for at forbedre forholdet mellem hans land og Kina. Nixon døde af et slagtilfælde i 1994, ti måneder efter at hans kone Pat var død. Da han ikke længere kunne forsvare sit arvegods, faldt hans samlede godkendelsesprocent, og de fleste anerkender i dag hans fejltagelser i forbindelse med Watergate. Huset, hvor han blev født, er nu en del af Richard M. Nixon Presidential Library and Museum. Han blev begravet på biblioteket.

Relaterede sider

• Richard Nixons død og statsbegravelse