Kapitalisme | økonomisk system, hvor produktionsmidler er privatejet og drives med henblik på profit

Køb, salg, arbejde og ansættelse

I kapitalismen kan folk sælge eller udlåne deres ejendom, og andre kan købe eller låne den. Hvis en person ønsker at købe, og en anden person ønsker at sælge til vedkommende, behøver de ikke at få tilladelse fra en højere magt. Folk kan have et marked (købe og sælge med hinanden), uden at nogen andre siger det til dem. Folk, der ejer kapital, kaldes nogle gange for kapitalister (folk, der støtter kapitalisme, kaldes også for kapitalister). De kan ansætte enhver, der ønsker at arbejde i deres fabrikker, butikker eller på deres jord for dem til den løn, de tilbyder.

Ordet kapital kan bruges til at betegne ting, der producerer flere ting eller penge. F.eks. er jord, fabrikker, butikker, værktøj og maskiner kapital. Hvis nogen har penge, som kan investeres, er de penge også kapital.

I kapitalistiske systemer er mange mennesker arbejdere (eller proletarer). De er ansat for at tjene penge til at leve af. Folk kan vælge at arbejde for enhver, der vil ansætte dem på et frit marked.

Dette er anderledes end mange ældre økonomiske systemer. I feudalismen var de fleste mennesker livegne og skulle arbejde for dem, der ejede den jord, de boede på. I merkantilismen gør regeringen det svært at købe ting fra andre lande. I mange lande med blandede økonomier (en del kapitalisme og en del socialisme) er der love om, hvad man må købe eller sælge, eller hvilke priser man må tage, eller hvem man må ansætte eller fyre.

Investering

En investering er, når folk investerer (lægger) deres penge i ting. Folk kan lægge deres penge sammen for at købe eller bygge ting, selv om de er for store til, at én person kan lave dem alene. De mennesker, der investerer, bliver ejere af det, de køber eller bygger sammen. På aktiemarkedet kan folk købe og sælge investeringer.

Investering er vigtig for kapitalismen. Ordet "kapitalist" kan betyde to ting: det kan betyde en person, der kan lide kapitalisme, men det kan også betyde en person, der investerer. En venturekapitalist investerer f.eks. i nye virksomheder.

Folk, der starter virksomheder eller investerer i virksomheder, kan tjene mange penge. En virksomhed sælger ting, som folk ønsker. Investorerne tjener ekstra penge, som kaldes overskud. Investorerne kan tage deres overskud og investere det i flere virksomheder eller i at gøre virksomheden større. Investorerne kan få mere og mere overskud, hvis virksomhederne har succes.

Personer, der er uenige

Socialister og kommunister er mennesker, der ikke støtter kapitalismen. De siger, at den skader arbejdstagerne, fordi virksomhederne tjener flere penge ved at sælge ting, end de betaler de arbejdere, der fremstiller tingene. Virksomhedsejerne bliver rige, mens arbejderne forbliver fattige og udnyttes (udnyttes). De hævder også, at samfundet ville være mere effektivt, hvis folk tænkte mindre på at konkurrere mod hinanden for deres egne interesser og tænkte mere på at arbejde sammen til gavn for samfundet som helhed. Et andet argument er, at alle mennesker har ret til basale behov (f.eks. mad og husly). Inden for kapitalismen kan det ske, at folk nogle gange ikke får alt det, de har brug for for at leve. Kapitalismen siges også at være hovedansvarlig for den økonomiske ulighed.

Karl Marx var en berømt kommunistisk filosof fra Tyskland. Han skrev en berømt bog kaldet Kapitalen (eller Das Kapital på tysk). Han sagde, at kapitalismen ville forsvinde, når arbejderne besluttede at overtage regeringen i en revolution på grund af udbytningen. Der var voldsomme kommunistiske revolutioner i mange lande. Mange mennesker blev dræbt på grund af dette. Men kapitalismen forsvandt ikke, og de fleste af disse kommunistiske systemer er kollapset og eksisterer ikke i dag, eller også er de blevet mere kapitalistiske. Nogle mennesker mener, at kommunismen i disse lande ikke fungerede, fordi Marx' ideer, selv om de var gode i tanken, ikke virkede i virkeligheden. Andre mener, at de kommunistiske lande kollapsede på grund af angrebene (militære, politiske og økonomiske) fra de kapitalistiske lande.

Anarkister (som ikke er anarko-kapitalister) støtter heller ikke kapitalismen. De mener ikke, at der bør være nogen chefer, fordi det er et hierarki. De mener, at marxistisk-leninistiske regeringer var mislykkede, fordi de var diktaturer, der sagde, at de ville regere i arbejdernes navn, men regerede i deres lederes navn. De mener, at disse regeringer var statskapitalistiske og ikke socialistiske.

Personer, der er enige

Der er forskellige ord for folk, der støtter kapitalismen. I mange dele af verden kaldes disse mennesker enten konservative eller liberale. I USA betyder ordet liberal en person, der støtter kapitalismen, men som ønsker nogle regler for, hvad markedet kan og ikke kan gøre. Libertarian er et ord, der i USA og nogle andre lande betyder en person, der ønsker, at regeringen kun har lidt eller ingen magt til at fortælle folk, hvad de må købe eller sælge.

Kapitalismens årsager er ikke kun økonomiske. De er også politiske. Folk, der kan lide kapitalismen, mener, at kapitalismen giver borgerne frihed ved at give dem mulighed for at være uafhængige. Friedrich Hayek var enig i dette og forbandt det åbne samfund med respekt for individet og tolerance over for forskelle mellem mennesker.

Et andet argument for at støtte kapitalismen er, at den er bedre end andre økonomiske modeller, som f.eks. kommunismen. Mens de fleste kommunistiske lande (som Sovjetunionen og det demokratiske Kampuchea) brød sammen i fattigdom, sult, diktaturer og/eller folkedrab, gik det økonomisk godt i kapitalistiske lande (som USA og Det Forenede Kongerige).

Folk, der støtter kapitalismen, er også uenige. De fleste er enige om, at kapitalismen fungerer bedre, hvis regeringen forhindrer folk i at stjæle andres ting. Hvis folk kunne stjæle hvad som helst, ville ingen have lyst til at købe noget som helst. Men hvis folk delte alt, ville ingen have behov for at købe noget.

I de fleste lande gør regeringen mere end det. Den forsøger at sikre, at folk køber og sælger på en fair måde, og at beskæftigelsen er fair. Men for det meste er det regeringen, der sørger for, at beskæftigelsen er fair, også på kapitalismens fordelagtige side. Regeringen tager penge i form af skatter og bruger dem i overensstemmelse med det, som det styrende organ ønsker, og ofte ikke i overensstemmelse med det, som de borgere, der har valgt det styrende organ, ønsker, at deres skatter skal bruges til. Magthavere bruger penge på våben og skibe til militæret. Når regeringen har ansvaret for en del af økonomien, kaldes det et "socialdemokrati". Men når regeringen bruger penge, giver det anledning til diskussioner om, hvad pengene skal bruges til, for ofte stemmer vi ikke på politikker, men på folk, som vi er afhængige af, at de laver politikkerne.

Nogle få mennesker mener, at folk kan beskytte sig selv uden nogen regering. I stedet for at have love mod tyveri kunne folk beskytte deres egne ting eller aftale at betale andre mennesker, f.eks. voldgiftsmænd, forsikringsselskaber og private forsvarere, for at beskytte dem. Denne tro kaldes "anarkokapitalisme". Disse mennesker mener, at regeringen forsøger at tage deres indtjening fra dem, fordi den tager skatter fra folk mod deres vilje og forhindrer dem i at indgå aftaler mellem dem selv.

Relaterede sider

• Antikapitalisme
• Socialisme
• Kommunisme
• Monopoly
• Plutokrati