Jesus Kristus – Biografi og betydning: liv, lære og historisk perspektiv

Navnet Jesus stammer fra det aramæiske navn "Yeshua", fra hebraisk Yah-shua, der betyder "Gud er frelse (eller befrielse)" på engelsk, og var et populært navn på den tid. Jesus bliver ofte kaldt "Jesus Kristus" eller "Kristus". Ordet Kristus kommer af det græske ord christos og betyder "den, der er mærket på hovedet med olie" eller "den salvede". I Jesu land blev salvning foretaget for at vise, at en person var udvalgt til at være konge eller leder. Jesus kaldes også Messias, som kommer fra det hebraiske ord Mashiakh, og som også betyder "den salvede".

Fødsel

Matthæus- og Lukasevangeliet fortæller, at både Maria, hans mor, og den mand, som hun var blevet lovet til, Josef, vidste, at Jesus ville blive den Messias eller konge, som var blevet lovet til det jødiske folk i de gamle jødiske bøger, før Jesus blev født.

Lukasevangeliet fortæller det meste af historien. Da Jesus blev født, herskede det romerske imperium over det meste af Mellemøsten. Regeringen ønskede, at hver eneste familie skulle have deres navn nedskrevet for at blive beskattet, så alle skulle vende tilbage til det sted, hvor de kom fra. Josef kom fra den lille by Betlehem i nærheden af Jerusalem, så selv om Maria var tæt på at føde sit barn, måtte de rejse sammen med tusindvis af andre mennesker.

Da de kom til Betlehem, var alle rum fulde. Jesus blev lagt i en krybbe, da der ikke var plads til dem i kroen. Hyrderne, som passede deres får på bjergsiden, kom ind for at se barnet og gik bort og takkede Gud for den nyfødte konge.

I Matthæusevangeliet står der, at vise mænd fra et fjernt land så en ny stjerne på himlen og rejste ud for at finde den unge Jesus, fordi de vidste, at Messias ville blive født under en stjerne, og at stjernen var et tegn på, at Jesus var født til at blive konge. De bragte Jesus gaver af guld, røgelse og myrra.

Otte dage efter sin fødsel blev Jesus omskåret og fik sit navn.

De fleste kristne fejrer den dag, hvor Jesus blev født, som juleferien. Selv om evangelierne ikke fortæller, hvilken dag Jesus blev født, blev datoen valgt den 25. december, fordi der allerede var en romersk helligdag på den dag.

Ministeriet

Johannes Døberen kendte til Jesu ankomst. Han døbte Jesus i Jordanfloden. Under dåben kom Guds ånd som en due ned på Jesus, og Guds stemme blev hørt. Ifølge Bibelen førte Ånden Jesus ud i ørkenen, hvor han fastede i 40 dage. Der modstod han Djævelens fristelser. Derefter drog Jesus til Galilæa, slog sig ned i Kapernaum og begyndte at prædike om Guds rige. Han var omkring 30 år gammel.

Jesus underviste hovedsageligt ved at fortælle historier. Han lærte, at Gud alene var den sande konge, og at folk skulle elske Gud og elske hinanden, sådan som skrifterne fortalte dem, at de skulle gøre. Og han lærte sine tilhængere, hvordan man beder. Jesus udførte mirakler, som var tegn på Guds magt, f.eks. at han gav sultne mennesker mad og vin, helbredte syge mennesker og gjorde døde mennesker levende igen. Han befriede også folk fra onde ånder.

Jesus samlede tolv mænd, kendt som de tolv apostle, som han udvalgte og uddannede til at udbrede sit budskab. Han havde mange andre disciple, herunder mange kvinder, men på grund af jødiske skikke kunne de kvindelige disciple ikke rejse til fjerntliggende steder alene som lærere.

Bibelen siger, at Jesus blev berømt. Han tog til Jerusalem, hvor mange besøgte byen i forbindelse med påsken. Da de hørte, at han var på vej, hilste de på ham, som om han var en konge. De troede, at han ville befri dem fra det romerske styre, men Jesus red ind i Jerusalem på et æsel som et tegn på, at han kom i fred.

Jesus gjorde visse ting, som gjorde de jødiske religiøse ledere vrede. De mente, at han viste manglende respekt for de skikke, som jøderne havde holdt i mange århundreder. For eksempel arbejdede jøderne slet ikke på den 7. dag i ugen, sabbaten, fordi det var en hellig dag. I Johannesevangeliet, kapitel 5, er der en historie om Jesus, der helbreder en lammet mand. Jesus så en mand ligge på en madras. Han helbredte manden og bad ham samle madrassen op og gå hjem. At bære madrassen på sabbaten var imod religiøs skik, så de religiøse ledere skændtes med Jesus om det. De holdt derefter øje med alt, hvad han gjorde, og huskede alle de ting, der var imod de religiøse skikke.

I Markusevangeliet, kapitel 11, står der, at da Jesus ankom til Jerusalem, gik han hen til det jødiske tempel. Han blev vred over det, han så. Der var folk, der solgte ting, og pengeudlånere, der snød fattige mennesker. Jesus jagede alle de mennesker, der solgte ting, væk. Han sagde, at ypperstepræsterne og de skriftkloge havde forvandlet templet til en tyvehule, fordi de tjente penge på de fattige og tog hjem fra fattige kvinder, som ikke havde andre muligheder for at betale for tempeldyrkelsen.

Død

Evangelierne fortæller, at tempellederne blev vrede og ønskede at dræbe ham. De fortalte den romerske regering, at Jesus' tilhængere ønskede, at han skulle blive konge af landet og overtage det. Evangelierne fortæller, at den romerske guvernør mente, at Jesus skulle løslades, men at de jødiske ledere sagde: "Hvis du gør det, så er du ikke kejsers ven!" (Kejseren var den romerske hersker.)

Guvernøren dømte ham til døden, fordi hans tilhængere havde hævdet, at han var konge. De romerske soldater dræbte Jesus ved at korsfæste ham. Han blev naglet op på et højt kors i hænder og fødder. Dette var en almindelig måde for romerne at dræbe oprørere og forbrydere på.

Jesu lig blev begravet i en grav, som tilhørte en af hans tilhængere. Dagen efter sabbaten, tidligt om morgenen, gik kvinder hen for at behandle liget med krydderier og parfumeret olie. Men evangelierne fortæller, at Jesu legeme var væk, og at han blev set i live bagefter. Dette kaldes opstandelsen.

Nogle mennesker, som disciplen Thomas, sagde: "Jeg vil ikke tro på dette, før jeg har set det med mine egne øjne!" Men Bibelen fortæller, at mere end 500 mennesker, herunder Thomas, så Jesus levende igen. Der er mange historier i evangelierne om, hvad Jesus gjorde, efter at han var genopstået. Endelig fortæller Lukasevangeliet, at Jesus tog sine disciple med op på en bakke, hvor han velsignede dem og sagde, at de skulle sprede hans lære i hele verden, og at der derefter kom skyer ned, og han blev løftet op til himlen.

De fleste kristne fejrer det tidspunkt, hvor han ifølge evangelierne døde og genopstod fra de døde, som påsken.

Den kristne kirke er grundlagt på Jesus. De ting, som kristne tror på om Jesus, er baseret på de fire evangelier i Bibelen og på breve eller "epistler", der blev skrevet i det første århundrede, og som forklarer Jesu lære til hans tilhængere.

Jesus har ikke skrevet disse breve. De blev hovedsageligt skrevet af en jødisk mand ved navn Paulus. I begyndelsen forsøgte han at forhindre kristendommen i at sprede sig. Så blev han selv kristen og blev en vigtig leder. Efterhånden som kristne kirker startede i forskellige byer og lande, skrev Paulus breve til dem. Mange af de idéer, som kristne tror på, er skrevet i Paulus' breve. Der er også masser af vejledning i at lede kirker og familier.

Der er andre breve i Det Nye Testamente, som er skrevet af andre forfattere, bl.a. Peter, Jakob og Johannes. Disse breve er alle med til at opbygge den tro, som moderne kristne har.

Se afsnittet: Andre synspunkter om Jesus

Jesus som Gud

Der har længe været diskuteret, om Jesus er Gud eller ej. De fleste kristne, herunder de katolske, ortodokse og protestantiske trosretninger, mener, at Jesus var både Gud og menneske. Jesus beskrives forskellige steder i Det Nye Testamente som værende "Guds ord", "Guds søn", "Menneskesønnen" og Gud selv.

Disse lærdomme, som de fleste kristne tror på, er der mange andre mennesker, der ikke tror på. Den islamiske lære er, at Jesus var en profet, men at han ikke var en del af Gud eller "Guds søn". På Jesu egen tid blev mange jøder meget vrede på Jesus, fordi han sagde, at han var "Guds søn", og også fordi hans tilhængere sagde, at han var "Messias". De fleste jøder tror ikke på dette.

Disse bibelvers fortæller den kristne lære om, at Jesus er Gud:

" I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud." Johannes 1:1-3, ESV

"Og Ordet blev kød og boede iblandt os, og vi har set hans herlighed, en herlighed som den eneste Søns fra Faderen, fuld af nåde og sandhed." Johannes 1:14, ESV

"Jeg og Faderen er ét." Johannes 10:30, ESV

"De tilhører patriarkerne, og af deres slægt er Kristus, efter kødet, Kristus, som er Gud over alle, velsignet i al evighed. Amen." Romerne 9:5, ESV

"Vi venter på vort salige håb, på at vor store Gud og frelser Jesu Kristi herlighed skal komme til syne." Titus 2:13, ESV

"For i ham bor hele guddommens fylde legemligt." Kolossenserne 2:9, ESV

Jesus omtales også som "Guds søn".

"Og Ordet blev kød og boede iblandt os, og vi har set hans herlighed, en herlighed som den eneste Søns fra Faderen, fuld af nåde og sandhed." Johannes 1:14, ESV

"Men i disse sidste dage har han talt til os ved sin Søn, som han har sat til arving af alle ting, ved hvem han også skabte verden. 3 Han er Guds herligheds stråleglans og hans væsens nøjagtige aftryk, og han opretholder universet ved sin krafts ord. Efter at have foretaget renselse for synder satte han sig ved majestætens højre hånd i det høje", Hebræerbrevet 1:2-3, ESV

"Og vi ved, at Guds søn er kommet og har givet os indsigt, så vi kan kende ham, som er sandheden, og vi er i ham, som er sandheden, i hans søn Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det evige liv." 1 Johannes 5:20, ESV. Man mener, at dette brev er skrevet af den samme Johannes, som skrev Johannesevangeliet.

Mange kristne mener, at disse vers siger, at Jesus er Gud. Alle kristne tror, at Jesu død på korset gør det muligt for alle mennesker at blive tilgivet af Gud for deres synder (dårlige ting, de har gjort). De fleste kristne tror, at hvis en person beder Gud om at tilgive dem, vil han gøre det, og de vil komme til at leve for evigt sammen med ham i himlen.

Gud i menneskelig skikkelse

Mange kristne mener, at Jesus ifølge Bibelen ikke kun var sandt Gud, men også sandt menneske, og at dette var en del af Guds plan for at bringe mennesker tættere på at forstå ham. Mennesker, der ikke har en kristen tro, har andre forestillinger om Jesus.

Vers fra Bibelen:-

"Og Ordet blev kød og boede iblandt os." Johannes, 1:14

I Matthæusevangeliet bliver Jesus ofte kaldt "Menneskesønnen". Matthæus har lånt disse ord fra Det Gamle Testamente, hvor de ofte bruges til at vise, at mennesket er meget langt fra Gud. I Bibelen roses og takkes Gud ofte for at hjælpe almindelige mennesker, som kaldes "menneskesønner". I Salme 8 spørger forfatteren, kong David, Gud: "Hvad er mennesket, at du tænker på det, og menneskesønnen, at du tager dig af ham?"

I Matthæusevangeliet, 24:30 siger Jesus: "Så skal Menneskesønnens tegn vise sig i himlen, og så skal alle jordens stammer sørge, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og stor herlighed." Ligesom kong David i Salme 8 gør Jesus en forskel mellem sit almindelige menneskeliv og sin store magt som Guds søn.

"Den gode hyrde"

En af de mest elskede dele af Det Gamle Testamente er en sang, der hedder Salme 23. Den begynder:

"Herren er min hyrde, mig skal intet fattes. Han lader mig ligge på grønne græsgange. Han fører mig ved stille vand."

I evangelierne taler Jesus ofte om sig selv som en hyrde, der passer på fårene. Han kaldte sig selv for den "gode hyrde", som endog ville give sit eget liv for at beskytte sine får. Han fortalte det jødiske folk, og henviste til ikke-jødiske eller ikke-jødiske troende, at han havde "andre får", som ikke hører til denne flok. (Johannes, 21:16). I en af sine sidste samtaler med sin discipel Peter sagde han til ham: "Vogt mine får!", med andre ord: "Pas på mit folk.".

"Den hellige frelser"

I jødedommen har man fra gammel tid betragtet mennesker som syndige eller dårlige mennesker. De skal tilgives af Gud. De troede, at der var to måder at få Guds tilgivelse på: ved bøn og ved offer. Bønnen kunne udføres hvor som helst, men ofringer blev udført i templet. En person skulle bringe et dyr, ofte et lam, eller hvis de var fattige, en due. De lagde deres hænder på dyret for at lægge deres synder på det. Derefter blev dyret dræbt som en straf for synden. Denne form for ofring fortsatte, indtil templet i Jerusalem blev ødelagt i 71 e.Kr. At betale penge til templet var også en slags offer. Da Jesus drev de handlende ud af templet, var det de mennesker, der solgte lam og duer, og de mennesker, der vekslede romerske penge til særlige tempelpenge.

En del af den kristne tro er, at Jesus Kristus ikke blot kom som menneske for at lære en bedre livsstil. Kristne tror også på, at Jesus var det ultimative offer for menneskehedens synd, at Jesus er "frelseren": den, der er her for at frelse. Kristne tror, at Jesus i modsætning til almindelige mennesker var fuldstændig ren og fri for synd, men at han, da han døde på korset, tog alle synder på sig for alle mennesker, der ville tro på ham, ligesom lammet, der blev ofret i templet.

Baseret på Johannesevangeliet er den kristne lære, at Jesu død og opstandelse er et tegn på hans magt til at tilgive synderne for enhver person, der vender sig til ham og virkelig beder om tilgivelse. Bibelen siger, at syndere, der er blevet tilgivet, skal forsøge at leve et nyt liv og ikke vende tilbage til deres syndige adfærd. Kristne mener, at kendskabet til Guds kærlighed hjælper folk til at leve et nyt og bedre liv.

Disse tre vers fra Bibelen er vigtige for denne kristne tro:-

"Thi så højt har Gud elsket verden, at han gav sin eneste søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." Johannesevangeliet, 3:16.

Jesus sagde til ham: "Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig." Johannesevangeliet, 14:6.

"Hvis vi siger, at vi ikke har nogen synder, narrer vi os selv og taler ikke sandt. Men hvis vi ydmygt fortæller Gud om vores synder, så har han lovet at lytte og tilgive vores synder og rense os for al vores dårligdomme." fra det første Johannesbrev.

Jesus som lærer

Nogle mennesker, som ikke er kristne, tror, at Jesus levede på den tid, som evangelierne fortæller, men de tror ikke, at Jesus var "Guds søn" eller "frelser". De tror, at Jesus var en almindelig, men meget god person, en lærer og måske en profet.

Mohandas Gandhi sagde: "Jeg er muslim, hindu, kristen og jøde", selv om han var født som Jain.

Muslimske overbevisninger om Jesus

Muslimer tror, at Jesus var den næstsidste profet (Guds budbringer). De mener, at Muhammed var den allersidste profet. De mener, at både Jesus og Muhammed var almindelige mennesker, som Gud havde udvalgt til at være hans tjener og undervise i islams ord.

Muslimer tror ikke på, at Jesus var Gud eller "Guds søn". Islam er strengt monoteistisk: den siger, at der kun er én Gud. Muslimer mener, at Jesus ikke kan være en del af Gud, fordi der kun er én Gud. Hvis man tilbeder en anden end Gud, anses det for at være polyteisme (tro på mere end én gud). Det anses også for at være afgudsdyrkelse: at forgudse en anden end Gud.

Islam lærer, at Jesus ikke døde på korset, men at en anden mand, der var forklædt som ham, gik på korset for Isa (Koranen 4:157). Dette er meget forskelligt fra kristendommen. Jesu død er en meget vigtig del af den kristne tro om frelse. Muslimer siger altid "fred være med ham" efter at have sagt Jesus' navn som et tegn på respekt på kort og arabisk a.s.

Muslimer accepterer også nogle andre lærdomme om Jesus. Denne lære siger, at Jesus vil vende tilbage til jorden i slutningen af dagene; han vil derefter ødelægge den falske messias eller Antikrist inden dommens dag. Muslimer accepterer også Jesu påstande om at være en healer. De tror på de mange mirakler, han angiveligt har udført, som f.eks. at vække de døde til live og give de blinde synet. De tror, at alle hans mirakler blev givet ham af Gud.

Koranen (ligesom Bibelen) nævner Jesu jomfrufødsel, men der står også andre ting om Maria (Islamisk-Maryam). I Bibelen står der, at Josef hjalp Maria med at føde Jesus, men i islam er der ingen Josef. I stedet gik Maria alene rundt i ørkenen under fødslen og fandt et træ. Englen Gabriel (Jibreel) spurgte hende, om hun var sulten, og sagde derefter til hende, at hun skulle ryste træet, og så faldt der dadler ned til hende, som hun kunne spise. Så spurgte han, om hun var tørstig, og han sagde: "Se ned til dine fødder, og der var vand", og der fødte hun Jesus. (Koranen 19) Dette er grunden til, at muslimer faster, og hvordan de bryder deres faste. Maria vidste, at hun måtte gå tilbage til sin by, og da hun gjorde det med Jesus i armene, råbte folk efter hende for utroskab. Maria ville gerne forklare sig, men englen sagde, at hun ikke måtte tale.

Jødisk tro om Jesus

Selv om Jesus var jøde, og hans lære kom fra den jødiske religion, tror de fleste jøder ikke på, at Jesus var den Messias, som er lovet i de jødiske skrifter.

I evangelierne fortælles det, at Jesus gjorde de jødiske lærere meget vrede med sin lære. Der står, at en del af deres vrede skyldtes, at han fortalte dem, at de var "hykleriske", hvilket betyder, at de udadtil lod det se ud til, at de levede et helligt liv, men at deres hjerter i deres indre var langt fra Gud.

I evangelierne er den anden grund til, at de blev vrede, at Jesus opførte sig som om han var Messias og sagde, at han var "Guds søn". Det betød, at han enten var en forfærdelig løgner, at han var gal og bare havde bildt sig det ind, eller at det var sandt. Men Jesus virkede ikke til at være gal. Så der var kun to muligheder tilbage. Hvis Jesus løj, så gjorde han noget slemt i strid med den jødiske religion. Det var på grund af påstandene om, at Jesus var "Guds søn", at nogle af de jødiske ledere ønskede ham dræbt, og de overgav ham til de romerske herskere. Romerne var ligeglade med, om Jesus sagde noget, der var i strid med den jødiske tro. Men de vidste, at folk også havde sagt, at Jesus var "jødernes konge". De jødiske ledere hævdede, at det var i strid med den romerske regerings love. Selv om de romerske ledere ikke var enige, fik de ham dræbt for at forhindre et eventuelt oprør.

Selv om de fleste jøder i dag og gennem historien ikke tror på det, som kristne siger om Jesus, er der nogle jøder, som tror på, at Jesus var den Messias, som blev lovet i de jødiske skrifter. Jøder, der tror på dette, kaldes "messianske jøder".

Næsten alle moderne forskere, både kristne og ikke-kristne, er enige om, at Jesus var en virkelig person. Både kristne og ikke-kristne forskere baserer deres studier af ham på evangelierne. De menes at være blevet skrevet mellem 60-90 e.Kr.

Ifølge traditionen blev evangelierne skrevet af fire mænd, Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, som gav deres navne til disse bøger. Det er i denne rækkefølge, de er ordnet i det Nye Testamente i Bibelen, men forskere mener, at det ikke er den rækkefølge, de blev skrevet i. Markusevangeliet blev sandsynligvis skrevet før Matthæusevangeliet. De fire evangelier fortæller alle historien om Jesu liv, men de gør det fra fire forskellige synsvinkler, fordi de blev skrevet af forskellige personer, og hver forfatter havde grunde til at fortælle det på en anden måde.

Andre forskere har sagt, at ledere i den tidlige kristne kirke ændrede evangelieskrifterne. Disse ændringer skulle være sket på forskellige tidspunkter, på forskellige måder og af forskellige årsager. For eksempel blev en historie udeladt i mange gamle versioner af evangelierne. Den handler om Jesus, der redder en kvinde, som havde begået utroskab (haft sex uden for ægteskabet) og var ved at blive dræbt. Augustin af Hippo (354-430 e.Kr.) skrev, at denne historie sandsynligvis blev udeladt, fordi nogle kirkeledere mente, at historien kunne få folk til at handle på en syndig måde. Denne historie findes i alle moderne bibler og anses for at indeholde meget vigtig undervisning for kristne. Andre forskelle, der kan findes i versioner af evangelierne, er for det meste små og gør ikke nogen forskel i forhold til det, man ved om Jesu liv og hans lære.

Om Mark

Markusevangeliet, som af bibelforskere anses for at være det tidligste, har navnet på en ung discipel af apostlen Paulus, som nævnes flere gange i Apostlenes Gerninger og Paulus' breve. Evangeliet blev sandsynligvis skrevet i Rom og menes af forskere at være skrevet af Jesu efterfølger eller discipel, Peter, efter hans erindringer. Det fortæller ikke om Jesu fødsel; det begynder, da han var 30 år gammel, på det tidspunkt, hvor disciplene lærte ham at kende. Den viser Jesus som en handlekraftig mand, der rejser rundt i landet og underviser og helbreder folk.

Om Matthew

Matthæusevangeliet blev skrevet som det næste. Matthæus var en af Jesu disciple. Han var en jødisk mand, der var hadet af andre jøder, fordi han arbejdede for de romerske herskere som skatteopkræver. Matthæus fortæller, at Jesus en dag så ham sidde ved sit skrivebord på markedspladsen og sagde: "Følg mig". De fleste bibelforskere mener, at Matthæus havde læst Markusevangeliet og besluttede at udfylde nogle ting, som Markus havde udeladt, for mens Markus skrev sit evangelium til den romerske kirke, ønskede Matthæus at skrive til jødekristne i hele Romerriget. Matthæus var en veluddannet jøde, så han kendte de jødiske skrifter (som de kristne også bruger og kalder Bibelens Gamle Testamente). Matthæus kendte skriftens lære om, at Messias, eller Guds salvede, ville komme. I sit evangelium nævner han ofte disse lærdomme. Han starter også med at give en liste over Jesu forfædre, fordi dette var vigtigt for jødiske læsere.

Om Luke

Apostlen Lukas var græker og en ven af apostlen Paulus. Han var læge. Lukas fik kendskab til Jesus fra disciplene. Lukas skriver om Jesu fødsel og barndom, og han siger: "Maria bevarede alt dette i sit hjerte og tænkte på det."

Lukas var ikke jøde, og han skriver på en måde, som er let at forstå for andre mennesker, der ikke er jøder. Han forklarer jødiske skikke og love. Han skrev en anden bog kaldet Apostlenes Gerninger, som fortæller, hvad disciplene gjorde, efter at Jesus havde forladt dem.

Om John

Bibelforskere mener, at Johannes var en af Jesu disciple og sandsynligvis den yngste af de tolv mænd, som var Jesu største tilhængere. Han blev gammel, og på grund af sin undervisning om Jesus blev han sendt til en lille ø, Patmos. Johannes skriver med en bestemt idé i tankerne. Han ønsker at bevise over for læseren, at Jesus er Guds måde at redde mennesker på fra det frygtelige problem med synd eller ondskab. Johannes begynder med at fortælle læseren, at Jesus var og er Gud. Johannes siger, at Jesus er Guds levende kommunikation (eller levende ord). Hver del af Johannesevangeliet er skrevet for at vise, at Jesus kom fra Gud, lærte Guds budskab og er vejen for mennesker til at forstå Guds kærlighed.

Evangelierne fortæller mange af de historier, som Jesus fortalte, da han underviste folk om den måde, som Gud elskede dem på, og den måde, de skulle leve på. Disse historier kaldes lignelser. De omfatter følgende:

Den barmhjertige samaritaner

I denne historie fra kapitel 10 i Lukasevangeliet viser Jesus, hvad det vil sige at være en god nabo. I nærheden af jøderne boede de mennesker, der blev kaldt samaritanere. De var ikke enige med hinanden om religiøs lære og blev betragtet som fjender. En dag gik en jødisk mand rundt, da nogle røvere slog ham, røvede ham og efterlod ham nøgen og næsten død ved vejen. En jødisk præst kom forbi og så ham. Han tænkte: "Hvis jeg rører ved den nøgne, blødende mand, bliver jeg uren, og jeg kan ikke gå i templet!" Så han lod som om, at han ikke havde set ham. En anden jøde, en hellig mand, kom forbi og handlede på samme måde. Til sidst kom en samaritaner med et æsel. Da han så den sårede mand, standsede han op. Han vaskede hans sår med vin og olivenolie. Derefter satte han ham på sit æsel og bragte ham til den nærmeste kro. Han betalte kroværten og sagde: "Behold ham, indtil han er rask, og det, han skylder, vil jeg betale, når jeg kommer tilbage denne vej." Jesus sagde til de mennesker, der lyttede: "Hvem af disse mennesker opførte sig som en god nabo?" De svarede: "Den, der standsede op og hjalp." Jesus sagde: "Gå hen og opfør jer på samme måde."

Den fortabte søn

I denne historie fra kapitel 15 i Lukasevangeliet fortæller Jesus, at en rig mand havde to sønner. De skulle begge få en del af hans penge, når han døde. Den yngste søn sagde: "Far, giv mig mine penge nu, så jeg kan gå ud og hygge mig, mens jeg er ung." Han tog pengene med til byen og brugte dem alle på fester med sine venner og andre syndige ting. Snart havde han intet tilbage til at brødføde sig selv og skammede sig. Han fik et job som pasningsmand for svin, et uhelligt kød at spise, bare for at holde sig fra at sulte. Han sagde til sig selv: "Jeg vil gå hjem til min far og sige: 'Far, jeg har syndet! Lad mig være en tjener i dit hus!" Da hans far så ham komme, løb han hen ad vejen for at lægge armene om sin søn. Faderen sagde: "Tag de fineste klæder med! Dræb den fedeste kalv for at lave et festmåltid!" Da den ældste bror hørte alt dette, blev han vred og sagde: "Jeg er en god søn for dig, men du gav mig ikke engang en lille ged til at holde fest med mine venner!" Faderen sagde: "Du har altid været sammen med mig. Jeg elsker dig højt, og alt, hvad jeg har, er dit, men min søn, som var fortabt, er nu fundet! Min søn, som syntes at være død, er i live! Vær glad med mig!" Jesus sagde, at det er sådan, Gud elsker og tilgiver sit folk, når det beder om tilgivelse.