Irland (ø)

Lande

I dag består øen Irland af to lande: Republikken Irland og Nordirland:

• Republikken Irland er en suveræn stat og optager 83 % af øen. Dens hovedstad og største by er Dublin. Republikkens officielle sprog er irsk og engelsk. Selv om irsk er officielt i landet, er det kun en lille del af befolkningen, der taler det flydende eller har det som modersmål. Selv om der undervises i irsk (eller gælisk) i de fleste skoler, taler de fleste mennesker engelsk i dagligdagen.
• Nordirland, som er et af de fire lande i Det Forenede Kongerige, udgør de resterende 17 % af Irland og ligger i den nordøstlige del af øen. Det har en befolkning på 1,8 millioner mennesker, og hovedstaden og den største by er Belfast.
• I løbet af 1550'erne og 1650'erne blev der foretaget fire plantager i Irland.

Fra 1801 til 1921 var hele Irland en del af det samme land, som blev kaldt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland. I 1919 udbrød der en krig, den irske uafhængighedskrig, og den 6. december 1921 blev den irske fri stat uafhængig. Efter at en ny forfatning trådte i kraft i 1937, blev staten en republik. Nordirland blev i Storbritannien, og dette skulle føre til The Troubles, der begyndte i 1960'erne og sluttede med Langfredagsaftalen, der blev underskrevet i 1998.

Fakta

• Republikken Irlands flagfarver er grøn, hvid og orange.
• Et symbol på Irland er kløveren.
• Blandt de populære spil i Irland er gaelisk fodbold og hurling.
• Republikken Irland har ca. 4,7 millioner indbyggere.
• Republikken Irlands præsident er Michael D. Higgins.
• De to dele af Irland er Republikken Irland og Nordirland.
• Floden Shannon, der løber fra nord til syd, er øens længste flod. Irland har mange søer, og Lough Neagh i Nordirland er den største sø i Irland. Irland er kendt for sine landskaber, sin musik, historie og mytologi.

Provinser og amter

Irland er traditionelt opdelt i fire provinser og 32 amter. Seksogtyve amter ligger i Republikken og seks i Nordirland. Tre af provinserne ligger udelukkende i Republikken (Connacht, Leicester og Munster), og en provins (Ulster) har nogle amter i både Republikken og Nordirland.

• Connacht - Galway, Leitrim, Mayo, Roscommon, Sligo, Mayo, Roscommon
• Leinster - Carlow, Dublin, Kildare, Kilkenny, Laois, Longford, Louth, County Meath, Offaly, Westmeath, Wexford, Wicklow
• Munster - Clare, Cork, Kerry, Limerick, Tipperary, Waterford
• Ulster - Cavan, Donegal, Monaghan (Republikken Irland); Antrim, Armagh, Derry/Londonderry, Down, Fermanagh, Tyrone (Nordirland)

Vigtigste byer

Dublin er den største by. Det er hovedstaden i Republikken Irland. Dublin blev etableret som en vikingebolig i det 9. århundrede. Indbyggertallet er 525.383 i Dublin City og 1.270.603 i Co. Dublin.

Belfast er hovedstaden i Nordirland. Der bor 483.000 mennesker i byområdet Greater Belfast og 267.000 i selve byen. Skibsbygning var tidligere en vigtig industri her. Titanic blev bygget i Belfast på Harland and Wolff skibsværftet.

Armagh er en by i Nordirland. Den kaldes ofte Irlands kirkelige hovedstad, da den er hjemsted for både den katolske kirke og den (protestantiske) irske kirke. Indbyggertallet er 14.590.

Cork er den største by i Munster. Corkonianerne kalder den ofte for sjov for "den rigtige hovedstad". Indbyggertallet er 119.230. Men efter en ændring af Cork-grænsen|grænseudvidelse i 2019 er indbyggertallet steget til ca. 210.000.

Derry, også kendt som Londonderry, er den næststørste by i Nordirland. Derry er kendt for sine middelalderlige bymure, som stadig står tilbage. Fordi murene aldrig er blevet brudt, har byen fået tilnavnet "The Maiden City". I 2013 var Derry kulturhovedstad i Det Forenede Kongerige. Der fandt mange kulturelle begivenheder sted der i løbet af året. Indbyggertallet er 83 652.

Historie

Under den sidste istid (istiden) var det meste af Irland dækket af is. Herefter blev Irland dækket af træer. De første mennesker kom til Irland for ca. 9.000 år siden, i den mellemste stenalder (mesolitisk periode). De var nomader. Når maden løb tør på det sted, de boede, flyttede de til et andet sted. Der blev fundet beviser for disse mennesker i Mount Sandel, Co. Derry.

Omkring 4000 f.Kr., i den nye stenalder (bondestenalder), ankom de første landmænd til Irland. Disse mennesker ryddede åbninger i skoven og byggede permanente bosættelser med huse og landbrugsjord. Når folk i denne tidsalder døde, blev de begravet i grave, der kaldes megalitter. Mange megalitter står stadig tilbage i dag, f.eks. portal dolmens og ganggrave. Den mest berømte megalit er Newgrange-passagegraven i Co. Meath.

Nye bosættere kom omkring år 2000 f.Kr. og markerede starten på bronzealderen. Kobber blev hovedsageligt udvundet i Mount Gabriel, Co. Cork, og tin blev importeret fra Cornwall. Disse mennesker brugte bronze til at fremstille våben, f.eks. sværd. De brugte det også til at fremstille tidlige former for smykker, f.eks. solskiver og torcs. Disse bosættere begravede de døde i hof- eller kilehøjgrave, og der er fundet gravsteder med stencirkler.

Det er ukendt, hvornår kelterne kom til Irland, men det er sandsynligt, at de bragte brugen af jern med sig. Brugen af jern markerer starten på jernalderen. Man ved, at omkring 300 f.Kr. var brugen af jern og den keltiske kultur udbredt i Irland. Kelterne boede i ringforter, bakkeforter, fortidsforter og crannógs. Det menes, at kun de rigere familier og bosættelser boede i crannógs. Disse var menneskeskabte øer midt i søer med huse på dem.

Det keltiske Irland var opdelt i omkring 150 kongeriger kaldet tuath. Kongen blev valgt blandt kongefamilien. Under kongen var der adelsmænd og Aos Dána, som var folk med særlige færdigheder, f.eks. digtere, druider (præster), dommere og håndværkere.

I begyndelsen af det 6. århundrede var Irland for det meste blevet kristent takket være Sankt Patrick og andre missionærer. Druiderne blev erstattet af præster og munke. Der blev snart bygget klostre som f.eks. Glendalough i Co. Wicklow. Glendalough og andre klostre byggede runde tårne til sikkerhed, når vikingerne angreb. Der blev også bygget små klostre på fjerntliggende steder, hvoraf det mest berømte er Skellig Michael ud for kysten i co. Kerry.

På denne tid blev der lavet mange håndskrevne manuskripter i klostrene. De omfatter Cathach, Book of Durrow og Book of Kells. Munkene fremstillede også fine sølvkalke, kroge og brocher samt udskårne højkors.

I 1169 invaderede de anglo-normanniske herrer Irland. De blev ledet af Strongbow, som gik i land ved Passage East, Co. Waterford. Anglo-normannerne erobrede mange dele af Irland i de følgende 60 år. De indførte deres levevis i den irske befolkning. Feudalsystemet blev snart indført i Irland som en måde at organisere jorden på. Der blev bygget slotte for at forsvare landet, f.eks. Trim Castle, Co. Meath. I løbet af middelalderen blev Irlands første egentlige byer bygget.

Fra 1801 til 1921 var hele Irland en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland. I 1921 blev Nordirland oprettet og "opdelt" fra det sydlige Irland. Nordirland har siden da været en del af Det Forenede Kongerige. Det Forenede Kongeriges fulde navn er "Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland".

I 1921 blev den sydlige del af landet til den irske fri stat. I 1937 vedtog den irske fri stat en ny forfatning, som gav staten navnet "Irland", og i 1948 vedtog staten Republikken Irland loven, som erklærede den for en republik.

Migration

Mange irere har forladt Irland og er flyttet til USA, Canada, Australien og Sydamerika. Den store hungersnød i 1840'erne tvang mange til at forlade landet; det anslås, at næsten en million mennesker døde af sult, og en million mere emigrerede. Fra et maksimum på over 8 millioner i 1841 faldt den samlede irske befolkning til lidt over 4 millioner i 1940'erne. Siden da er befolkningen vokset til over 6 millioner. Dette er blevet hjulpet på vej af den økonomiske vækst i den "keltiske tiger" og siden 2004 af indvandring fra lande i Østeuropa som f.eks.

I dag har næsten 80 millioner mennesker rundt om i verden en irsk indvandrer som efterkommer.

Sport

Irlands vigtigste sportsgrene er gaeliske spil (gaelisk fodbold, hurling osv.) og fodbold.

Blandt de mange sportsgrene, der spilles og følges i Irland, kan nævnes gaeliske spil (især gaelisk fodbold, hurling og camogie), hestevæddeløb, springning, væddeløb, basketball, fiskeri, håndbold, motorsport, MMA, boksning, målskydning og tennis. Ishockey, golf, roning, cricket, rugbyunion og olympisk skydning er organiseret på et ø-niveau, hvor et enkelt hold repræsenterer hele Irland i internationale konkurrencer. Andre sportsgrene som f.eks. fodbold og netball har separate organiserende organer i Nordirland og i Republikken Irland.

Da Nordirland er en del af Det Forenede Kongerige, sender det også et nordirsk hold til Commonwealth Games. Ved de olympiske lege kan en person fra Nordirland vælge at repræsentere enten Irland eller Storbritannien.

Fodbold er den mest populære holdsport, når det gælder deltagelse. Ifølge den årlige rapport Irish Sports Monitor 2015 deltager 4,8 % af voksne over 15 år i fodbold. Gaelic football 2 %, camogie 1,2 %, rugby 1,1 %. Individuelle motionsaktiviteter er mest populære med 43 % af alle sportsgrene, der dyrkes af enkeltpersoner på egen hånd. Personlig motion 13,7 %, løb 8,2 %, svømning 8 %, cykling 5,5 %, dans 3 %, golf 2,7 %, vægttræning 2,3 %, yoga 1,5 % og pilates 1,4 %.

Fodbold er langt den mest populære holdsport for mænd med 8,8 %, mens gaelisk fodbold tiltrækker 3,4 %. Personlig træning 13,4 % og løb 8,9 % er de mest populære aktiviteter for mænd. Holdsport er ikke særlig udbredt blandt kvinderne, hvor dans med 4,6 % og yoga med 2,4 % er to af de mest udbredte aktiviteter.

I betragtning af de mange forskellige sportsgrene i Irland er det interessant at bemærke, hvordan regeringens Capital Sports program 2017 fordelte sine 56 mio. EUR. 23,5 mio. EUR gik til GAA, hvilket understreger GAA-lobbyens styrke. 7,25 mio. EUR gik til fodbold, 3,1 mio. EUR til rugby, 2,64 mio. EUR til tennis, 1,97 mio. EUR til golf, 1,21 mio. EUR til sejlads, knap 1 mio. EUR til atletik og 451 000 EUR til dykning, mens andre sportsgrene ikke klarede sig så godt.

Gaelic Football er en af de mest populære sportsgrene i Irland, når det gælder tilskuertal til kampe, og i 2003 tegnede den sig for 34 % af det samlede antal tilskuere til sportsbegivenheder i Republikken Irland, efterfulgt af hurling med 23 %, fodbold med 16 % og rugby med 8 %. Initiativets ViewerTrack-undersøgelse, som målte sportstilskuere i 2005, viste, at sportens mest profilerede kamp, All-Ireland-finalen i fodbold, var den mest sete begivenhed i det nationale sportsår. Fodbold er den mest spillede holdsport i Irland.

Det unikke spil hurling