Versailles-freden | fredstraktat
Versailles-traktaten (fransk: Traité de Versailles) var en fredstraktat mellem Japan, USA, Frankrig, Tyskland og Storbritannien i 1919 efter Første Verdenskrig. Tyskland, Østrig og Ungarn deltog ikke i udarbejdelsen af traktaten. Tyskland havde valget mellem at underskrive den eller at blive besat af de allierede tropper.
Tyskland måtte reducere sine væbnede styrker fra 6 millioner til 100.000 mand og skille sig af med sine ubåde og militærfly samt det meste af sit artilleri. Det fik kun lov til at beholde flådens slagskibe.
Tyskland skulle også give de franske områder, som det havde besat, tilbage. Tyskland måtte også afgive store områder til Polen og andre naboer samt alle sine kolonier. Tyskland skulle også betale enorme erstatninger for de skader, som de tyske tropper havde forvoldt de allierede lande, især Frankrig, under krigen. Beløbet ville blive meget stort, men det var endnu ikke fastsat. Mange guldmark skulle kun betales som den første del af den tyske gæld.
Traktaten oprettede Folkeforbundet, som skulle træffe beslutninger og bevare freden efter underskrivelsen af traktaten. Forbundet løste nogle internationale stridigheder uden krig, men kunne ikke stoppe Anden Verdenskrig.
Traktaten kan ses som en ensidig fred, som blev dikteret Tyskland. Den britiske økonom John Maynard Keynes mente, at det var en stor fejl at påtvinge det tyske folk så hårde foranstaltninger, men hans råd blev ignoreret.
Tyskland oprettede den demokratiske Weimarrepublik, men den led et økonomisk sammenbrud, der gik hånd i hånd med en enorm inflation af landets valuta, Reichsmark.
Adolf Hitler blev den tyske kansler og ophævede traktaten. Hans handlinger ville i sidste ende føre til Anden Verdenskrig.
Rådet af fire
Betingelser
Tyskland
Tyskland måtte give Alsace-Lothringen tilbage. Frankrig var stadig flov over, at Tyskland var blevet indtaget under den fransk-preussiske krig. Franskmændene fik også Tyskland til at trække sine tropper ud af Rhinlandet, den lange landstrækning på Tysklands grænse til Frankrig med Rhinen, som var vigtig, da Tyskland havde mange fabrikker og virksomheder der. Hvis tyske tropper vendte tilbage til Rhinlandet, tillod traktaten franskmændene var at invadere Tyskland.
Tyskland måtte også afgive dele til Polen, et land, der bestod af russiske og østrigske dele og de polske og litauiske folk, der boede i dem. Polen havde været et stort kongerige et par hundrede år tidligere, men Østrig, Preussen og Rusland tog under Polens delinger dele af kongeriget og gjorde en ende på dets eksistens.
Belgien
Belgien fik lov til at have Moresnet, Eupen og Malmedy. Det er hovedårsagen til, at Belgien har et tysktalende samfund.
Opdeling af imperier
Traktaten opdelte også mange store imperier på den tabende side. USA's præsident Woodrow Wilson mente, at det var en rigtig god idé, fordi mange mennesker i Europa ønskede at blive fri for de store imperier. Men det skabte også problemer, f.eks. at der var mange små lande ved siden af et meget større Tyskland.
Deling af Østrig-Ungarn
Ved den separate traktat i Saint-Germain-en-Laye samme år blev Østrig-Ungarn delt op i mange lande. Det ene var Østrig, som skulle være hjemland for østrigerne, der talte tysk og havde regeret Østrig-Ungarn. Dets hovedstad var Wien. Et af problemerne med Versailles-traktaten var, at de fleste østrigere som Adolf Hitler mente, at Østrig skulle blive en del af Tyskland. Det førte senere til den tyske invasion af Østrig.
Ungarn blev også oprettet. Ligesom Polen var det et land, der havde været stærkt århundreder tidligere. Et andet nyt land, Tjekkoslovakiet, blev oprettet for at blive tjekkernes og slovakernes hjemland. Den tjekkiske del havde før krigen heddet Bøhmen og Mähren. Mange tyskere boede nær dets grænser i Sudeterlandet og insisterede på, at det skulle være en del af Tyskland, hvilket Hitler senere fik.
Bosnien, Slovenien, Kroatien (dele af Østrig-Ungarn), det nordlige Makedonien (del af Bulgarien), Serbien og Montenegro blev gjort til ét land, kaldet Jugoslavien, hvilket betyder "sydslavisk". Det nye land skulle være et sydslavisk hjemland, men havde mange religiøse, sproglige og nationale forskelle.
De baltiske lande
Nye lande ved Østersøen (Estland, Finland, Letland og Litauen) blev også oprettet ved andre traktater efter Første Verdenskrig. Den russiske revolution var begyndt under krigen, og Ruslands zar Nikolaus II blev dræbt, og der blev dannet en kommunistisk stat. Der rasede en borgerkrig i Rusland mellem de antikommunistiske hvide og de kommunistiske røde. Rusland havde mistet kontrollen over sit vestlige område (Estland, Finland, Letland, Litauen og dele af Polen). Senere, under Anden Verdenskrig, overtog Sovjetunionen Estland, Letland, Litauen og halvdelen af Polen.
Sèvres-traktaten
En anden traktat, Sèvres-traktaten, gav dele af det besejrede osmanniske rige til de forskellige vindere. De græske og tyrkiske hære startede dog snart en ny krig.
Tyskland 1919 kort ifølge Versailles-traktaten
Problemer på lang sigt
Tyskland
Det tyske kejserrige blev til Weimarrepublikken. Et stort problem for Tyskland var at skulle betale et enormt beløb (6000 millioner pund) tilbage for alle de skader, som de allierede lande, især Frankrig, havde lidt under Første Verdenskrig. Det gjorde Tyskland til et af de fattigste lande i Europa i næsten 20 år og forårsagede politiske kampe i Tyskland. To vigtige partier, kommunistpartiet, som ønskede en kommunistisk revolution som i Rusland, og nazisterne, som mente, at Tyskland skulle blive det mest magtfulde land i Europa, kæmpede i mange år.
Begge parter var imidlertid stærkt imod traktaten, som de fandt var blevet fremtvunget af de allierede og var uretfærdig. Tyskerne måtte trods alt leve i nye lande, selv om de ønskede at være en del af Tyskland, men de nye lande blev oprettet under den undskyldning, at man skulle respektere lokalbefolkningens vilje. Traktaten var af denne og mange andre grunde forhadt i Tyskland.
Da Tyskland skyldte et stort beløb til de allierede, begyndte det at få lån fra amerikanerne, f.eks. under Dawes-planen. Under den store depression i 1932 ville USA have alle sine penge tilbage. Tyskland nægtede at betale og trykte flere og flere penge for at betale sin gæld. Det førte til hyperinflation, og Reichsmark blev værdiløs. Nogle tyskere ønskede endda at udkæmpe endnu en krig for at slippe af med den.
Folkeforbundet
Folkeforbundet, som blev oprettet ved traktaten, havde normalt for lidt magt til at forhindre krige i at finde sted. Japan indtog Manchuriet, men Folkeforbundet forhindrede ikke dette i at ske. Italien invaderede Etiopien, og den etiopiske kejser tiggede Folkeforbundet om hjælp, men det gjorde ikke meget. Tyskland, Japan og Italien forlod Ligaen, blev aksemagter, invaderede mange fredelige lande og forårsagede Anden Verdenskrig. USA og i en periode Sovjetunionen gik ikke engang med i Ligaen, selv om USA's præsident Woodrow Wilson havde presset på for at få sin idé med i traktaten. Ligaen blev aldrig taget alvorligt, selv om den til dels var blevet oprettet for at kontrollere, at traktaten blev overholdt.
Traktaten formåede ikke at opretholde freden i sidste ende og hjalp Nazi-Tyskland, ledet af Hitler, med at vinde mange tyskeres støtte til at slippe af med Versailles-kæderne, hvilket førte til Anden Verdenskrig.
Begyndelsen af Anden Verdenskrig
Tyskland og Sovjetunionen underskrev Rapollo-traktaten i 1922, hvori begge regeringer indvilligede i at ignorere tidligere traktater som Versailles-traktaten, samarbejde "i en ånd af gensidig velvilje" og hjælpe hinanden med deres økonomiske behov.
Tyskland invaderede Polen den 1. september 1939, og Anden Verdenskrig startede den dag.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem underskrev Versailles-traktaten?
Svar: Japan, USA, Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige underskrev alle Versailles-traktaten i 1919.
Spørgsmål: Hvilke lande var ikke med til at skrive traktaten?
Svar: Tyskland, Østrig og Ungarn var ikke med til at skrive Versaillestraktaten.
Spørgsmål: Hvilke militære begrænsninger skulle Tyskland acceptere?
Svar: Tyskland skulle reducere sine væbnede styrker fra 6 millioner til 100 000 mand og skulle skille sig af med sine ubåde og militærfly samt det meste af sit artilleri. Det fik kun lov til at beholde flådens slagskibe.
Spørgsmål: Hvilke territorier måtte Tyskland afgive?
A: Tyskland skulle tilbagegive franske områder, som det havde besat, samt store områder til Polen og andre naboer og alle sine kolonier i henhold til de betingelser, der var skitseret i traktaten.
Spørgsmål: Hvilke erstatninger krævede de allierede lande af Tyskland?
A: Som betaling for de skader, som de tyske tropper havde forvoldt under Første Verdenskrig, krævede de allierede lande, især Frankrig, enorme erstatninger af Tyskland; selv om der i første omgang ikke blev fastsat et nøjagtigt beløb, ville der blive betalt mange guldmark som en del af det, som de tyske skyldnere skyldte i henhold til traktatens bestemmelser.
