Diskrimination (forskelsbehandling): Definition, typer og lovgivning

Diskrimination forklaret: definition, typer, eksempler og relevant lovgivning. Få overblik over rettigheder, beskyttelse og hvordan du klager mod forskelsbehandling.

Diskrimination er, når nogen behandles uretfærdigt eller forskelligt på grund af noget ved dem, som ikke har betydning for situationen. Diskrimination opstår, når en person udsættes for dårligere behandling, udelukkelse eller forskelsbehandling, fordi vedkommende tilhører en bestemt gruppe. Verdenserklæringen om menneskerettigheder fastslår, at alle mennesker skal beskyttes mod enhver form for forskelsbehandling eller opfordring til forskelsbehandling.

Hvad kan være årsag til diskrimination?

En person kan blive udsat for forskelsbehandling på grund af race, alder, køn, politik, seksuel orientering, kønsidentitet, religion, udseende, tidligere straffeattest, personens livsstil, valg af tøj, alder eller handicap, om vedkommende er medlem af eller passer ind i en social klike (gruppe), social klasse, social status eller kaste — og mange andre grunde. Ofte kan flere grunde spille sammen (såkaldt intersektionalitet), for eksempel køn og etnicitet.

Former for diskrimination

Diskrimination kan antage mange former. Det kan være:

• Direkte diskrimination: Når en person åbenlyst behandles dårligere end andre på grund af et beskyttet kendetegn.
• Indirekte diskrimination: Når tilsyneladende neutrale regler eller krav stiller en bestemt gruppe i en væsentligt dårligere situation.
• Chikane og mobning: Gentagen nedværdigende eller fjendtlig adfærd rettet mod en person eller gruppe, f.eks. at blive drillet eller chikaneret.
• Gengældelse/victimisation: Straffende handlinger over for nogen, der klager over diskrimination eller hjælper en person, som har klaget.
• Strukturel diskrimination: Systematiske mønstre i institutioner eller samfund, der udelukker eller begrænser visse grupper.

Hvor kan diskrimination forekomme?

Eksempler på konkrete situationer inkluderer at blive fyret fra et job, ikke at kunne blive ansat til et job, at blive betalt mindre end andre i samme job, at blive nægtet et hjem eller en lejlighed, eller at blive behandlet anderledes i uddannelse, sundhedsvæsenet eller ved adgang til varer og tjenester. Love, der er kendt som "lovgivning om lige muligheder", beskytter folk mod mange former for forskelsbehandling. De fastslår fx, at folk skal kunne få arbejde uanset race, alder, køn eller religion, at der skal ydes rimelig omsorg og tilpasning for handicappede, og at to personer i samme stilling bør have samme løn, hvis de udfører nøjagtig samme arbejde.

Lovgivning og internationale rammer

I mange lande gør love forskelsbehandling ulovlig på grundlag som race, køn, religion, seksuel orientering, alder og handicap. Der findes også internationale instrumenter, ud over Verdenserklæringen om menneskerettigheder, fx Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og FN-konventioner, som flere lande har tiltrådt, og som forpligter stater til at beskytte mod forskelsbehandling. Inden for EU beskytter ligebehandlingsdirektiver i beskæftigelse og i adgangen til varer og tjenester mod diskrimination.

I Danmark gælder nationale regler og bestemmelser, og der er myndigheder og organisationer, der arbejder med at forebygge og behandle diskriminationssager. Der findes også faglige og civilsamfundsorganisationer, der kan rådgive og støtte.

Konsekvenser og retsmidler

Konsekvenserne af diskrimination kan være alvorlige: mistet job, indtægtstab, forringet trivsel, psykiske følger og udelukkelse fra samfundslivet. Juridiske retsmidler kan omfatte krav om økonomisk erstatning, påbud om ændret praksis, tilbagevenden til arbejde, eller andre kompensationer. I nogle tilfælde kan der også være strafferetlige følger, fx ved hadforbrydelser.

Hvordan håndteres diskrimination i praksis?

Hvis du oplever diskrimination, kan følgende trin være relevante:

• Dokumentér hændelsen: tid, sted, ordlyd, navne på vidner og gem relevante beskeder eller dokumenter.
• Søg hjælp internt først: tal med arbejdsgiver, HR, skoleledelse eller den ansvarlige for den pågældende service.
• Kontakt din fagforening, elev-/studerendeorganisation eller en rådgivningsorganisation for vejledning.
• Overvej formel klage: mange steder findes klagemuligheder internt eller hos en ekstern instans (fx et ligebehandlingsorgan eller menneskerettighedsinstitut).
• Søg juridisk rådgivning, hvis du overvejer erstatningskrav eller civil retssag.
• Ved trusler eller vold bør politiet kontaktes.

Forebyggelse og gode praksisser

Organisationer og myndigheder kan mindske risikoen for diskrimination ved at:

• Indføre klare politikker mod diskrimination og chikane.
• Træne medarbejdere i mangfoldighed, inklusion og bias-bevidsthed.
• Sikre gennemsigtige rekrutterings- og lønprocesser.
• Gøre arbejdspladser, bygninger og information tilgængelig for personer med handicap (universelt design).
• Tilbyde rimelige tilpasninger ved behov, fx fleksible arbejdstider eller hjælpemidler.
• Overvåge praksis og resultater for at opdage utilsigtet ulighed.

Afsluttende bemærkninger

I nogle lande er det ulovligt at forskelsbehandle nogen på grund af race, køn, religion, seksuel orientering, alder eller handicap. Selv i lande, hvor forskelsbehandling er forbudt, forekommer det stadig, både af uvidenhed og af vilje. I andre lande kan diskrimination være tilladt eller endda indbygget i politiske eller religiøse systemer. Det er vigtigt at kende sine rettigheder, dokumentere hændelser og søge hjælp — både for den enkelte og for at skabe varige, systemiske ændringer.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er diskrimination?

Q: Hvad siger verdenserklæringen om menneskerettigheder om forskelsbehandling?

Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på forskelsbehandling?

Spørgsmål: Findes der love, der beskytter folk mod forskelsbehandling?

Spørgsmål: Er det ulovligt at forskelsbehandle nogen i visse lande?

Spørgsmål: Er der nogen steder, hvor det kan være lovligt at forskelsbehandle nogen?

Søg efter bogstav