USA's forbundsregering | har tre grene af regeringen: den lovgivende, udøvende og dømmende magt
Den føderale regering i USA har tre regeringsgrene: den lovgivende, udøvende og dømmende magt, som fastsat i USA's forfatning.
Da grundlæggerne skrev forfatningen, ville de sikre sig, at deres nye regering ikke ville få nogen af de problemer, som den britiske regering i kolonitiden havde. De ønskede f.eks. ikke, at der skulle være en person i regeringen, som havde fuld magt og kunne gøre, hvad han ville, som en konge. De ønskede heller ikke, at nogen del af regeringen skulle blive så magtfuld, at ingen kunne kontrollere den. Derfor opdelte de regeringens magt i tre forskellige grene. Hver gren har metoder til at udligne en anden grens magt, hvis den bliver for magtfuld. Dette kaldes systemet med kontrol og balance.
Udøvende magt
Den udøvende magt er den del af regeringen, der håndhæver loven. Medlemmerne af det amerikanske valgkollegium vælger en præsident, som er leder af den udøvende magt. Præsidenten er også leder af de væbnede styrker.
Præsidenten kan ikke lave love. Dette er en "kontrol" af præsidentens magt, så han kan ikke lave love for at give sig selv mere magt. Men når den lovgivende gren vedtager en lov, kan præsidenten beslutte, om han vil nedlægge veto mod loven eller ej. På denne måde kan præsidenten "kontrollere" den lovgivende forsamlings magt.
Præsidenten kan også udstede "bekendtgørelser" for at sikre, at folk følger loven. En berømt dekret var præsident Abraham Lincolns Emancipationsproklamation. En anden var præsident Dwight D. Eisenhowers ordre om at sende 1.200 soldater fra 101. luftbårne division for at lade Little Rock Nine komme ind på en skole, der nægtede at lukke afroamerikanske elever ind.
Præsidenten er ansvarlig for mange af departementer, der styrer en stor del af regeringens daglige arbejde. Handelsministeriet udarbejder f.eks. regler om handel og erhvervsliv. Præsidenten vælger lederne af disse afdelinger og udnævner også dommere på føderalt (nationalt) niveau. Det amerikanske senat, der er en del af den lovgivende gren, skal dog være enig med alle de personer, som præsidenten vælger. Dette er endnu en kontrol af præsidentens magt, så han kan ikke bare fylde disse ministerier og domstole med folk, der altid er enige med ham.
Formanden kan sidde i to perioder på fire år, dvs. i alt otte år. Formålet med denne regel er at forhindre, at en person kan blive præsident hele livet som en konge. I særlige perioder kan præsidenten sidde længere end dette, men forfatningen tillader ikke, at de kan være præsident i mere end 10 år.
Den nordlige side af Det Hvide Hus, den amerikanske præsidents hjem og arbejdsplads
Retlig gren
Retsvæsenet består af føderale domstole: USA's højesteret, 13 appelretter (appelretter) og 94 distriktsdomstole samt nogle andre særlige domstole. Den dømmende gren fortolker lovene. Det betyder, at hvis der er et spørgsmål om, hvad en lov betyder, eller om noget er ulovligt, er det disse domstole, der afgør det.
Den retlige gren har bl.a. følgende opgaver:
- Fortolkning af føderale love;
- Afgørelse af juridiske argumenter;
- Straffe folk, der bryder føderale love;
- behandling af civile sager;
- Beskyttelse af de individuelle rettigheder, der er fastsat i forfatningen;
- Afgørelse af, om personer, der er anklaget for at have overtrådt føderale straffelove, er skyldige eller ikke skyldige;
- De fungerer som en kontrol af den lovgivende og udøvende magt for at sikre, at ingen af dem får for stor magt.
De fleste sager, der indbringes for Højesteret, er appeller, der er blevet prøvet i distriktsdomstolen eller appelretten, men Højesteret behøver ikke at acceptere en sag. Når Højesteret har truffet en afgørelse, er det den endelige afgørelse. Kun en anden afgørelse fra Højesteret i en anden sag kan ændre den.
Af de ni højesteretsdommere vælges en af dem til at være øverste dommer. Overdommeren udpeger dommere til at skrive Domstolens udtalelser og afgørelser.
Sager behandles normalt af en dommer og undertiden af en jury i distriktsdomstolene. Hvis en sagsøgt mener, at hans eller hendes rettigheder blev krænket eller nægtet under retssagen, kan han eller hun appellere til en appelret. Disse retsmøder afgøres af en gruppe på tre dommere uden jury.
Højesteretsbygningen
Den lovgivende gren
Den lovgivende gren er den del af regeringen, der udarbejder love. Den lovgivende gren kaldes Kongressen. Kongressen er opdelt i to "huse".
Repræsentanternes Hus
Det ene hus er USA's Repræsentanternes Hus (ofte blot kaldet "Huset"). Repræsentanternes Hus består af repræsentanter (også kaldet kongresmedlemmer). De vælges hver især af vælgerne fra deres egen stat. Hver stat har et forskelligt antal repræsentanter. Antallet afhænger af, hvor mange mennesker der bor i staten. Jo flere indbyggere en stat har, jo flere repræsentanter får den. Hvert 10. år foretager det amerikanske Census Bureau en folketælling af USA's befolkning. Stater kan få eller miste repræsentanter, hvis folketællingen viser, at statens befolkningstal har ændret sig. Fra 2016 er der 435 repræsentanter i Repræsentanternes Hus.
Repræsentanterne har en toårig mandatperiode. Lederen af Repræsentanternes Hus er formanden for Huset, som også er den person, der bliver præsident, hvis præsidenten og vicepræsidenten er forhindret.
Hver stat har også sit eget Repræsentanternes Hus. Dette bør ikke forveksles med USA's Repræsentanternes Hus. Repræsentanternes hus i hver stat beskæftiger sig kun med spørgsmål, der vedrører den pågældende stat. USA's Repræsentanternes Hus beskæftiger sig med spørgsmål, der vedrører hele landet.
Det amerikanske senat
Det andet hus er det amerikanske senat. I Senatet er hver stat repræsenteret ligeligt af to senatorer. Da der er 50 stater, er der 100 senatorer. Før præsidenten indgår traktater eller ansætter embedsmænd, skal senatet godkende dem.
Senatorerne har en seksårig mandatperiode. USA's vicepræsident fungerer som formand for Senatet, men kan kun stemme i tilfælde af stemmelighed ved afstemninger, hvor der er stemmelighed. Vicepræsidenten er normalt fraværende i Senatet, og en senator vælges til at fungere som præsident pro tempore eller midlertidig formand for Senatet.
Hver stat har også sit eget senat. Ligesom med Repræsentanternes Hus bør dette ikke forveksles med USA's Senat, som behandler føderale spørgsmål.
Hvordan love bliver lavet
Repræsentanter og senatorer foreslår love, kaldet "lovforslag", i deres respektive kamre. Et lovforslag kan blive sat til afstemning i hele huset med det samme, eller det kan først gå videre til en lille gruppe medlemmer af huset, et såkaldt udvalg, som kan anbefale et lovforslag til afstemning i hele huset. Hvis det ene hus stemmer for at vedtage et lovforslag, bliver lovforslaget derefter sendt til det andet hus. hvis begge huse stemmer for det, sendes det derefter til præsidenten. Præsidenten kan underskrive lovforslaget, ignorere det eller nedlægge veto mod det. Hvis præsidenten underskriver eller ignorerer lovforslaget, bliver det en føderal lov. Hvis præsidenten nedlægger veto mod lovforslaget, sendes det tilbage til kongressen. Hvis kongressen stemmer igen, og mindst to tredjedele af kongressen stemmer for lovforslaget, bliver det lov. Præsidenten kan ikke nedlægge veto mod det igen. Dette er endnu en kontrol af præsidentens magt.
I henhold til det amerikanske føderalistiske system må Kongressen ikke vedtage love, der direkte kontrollerer staterne. I stedet kan Kongressen bruge løfter om føderale midler eller særlige situationer, f.eks. nationale nødsituationer, til at tilskynde delstaterne til at følge føderale love. Dette system er både komplekst og unikt.
Den vestlige side af United States Capitol, som er hjemsted for USA's Kongres
Relaterede sider
Den udøvende magt:
- Præsident for De Forenede Stater
- USA's føderale forvaltningsafdelinger
Den retslige gren:
- De Forenede Staters Højesteret
- De amerikanske appeldomstole
- De amerikanske distriktsdomstole
Den lovgivende gren:
- USA's Kongres
- Repræsentanternes Hus i USA
- Det amerikanske senat
Hele den føderale regering er baseret på:
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er de tre grene af den føderale regering?
A: De tre grene af den føderale regering er den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Q: Hvorfor skabte grundlæggerne et system af checks and balances?
Svar: Grundlæggerne skabte et system med kontrol og balance for at sikre, at ingen af grenene blev for magtfulde og ude af kontrol. De ønskede at forhindre, at en enkelt person fik fuldstændig magt som en konge, sådan som man så det i den britiske regering i kolonitiden.
Spørgsmål: Hvordan er magten fordelt mellem de tre grene?
Svar: Magten er fordelt mellem de tre grene ved, at de hver især har deres egne roller og ansvarsområder. Hver gren har måder at udligne eller kontrollere en anden gren på, hvis den bliver for magtfuld.
Spørgsmål: I hvilket dokument blev disse tre grene oprettet?
A: De tre grene blev oprettet ved USA's forfatning.
Spørgsmål: Hvilket problem ønskede grundlæggerne at undgå, da de skrev forfatningen?
A: Grundlæggerne ønskede at undgå, at en enkelt person fik fuldstændig magt som en konge, som det var tilfældet i den britiske kolonistyre, da de skrev forfatningen.
Spørgsmål: Hvordan har hver enkelt gren kontrol over en anden branches magt?
Svar: Hver gren har måder at afbalancere eller kontrollere en anden gren på, hvis den får for stor magt, f.eks. ved at nedlægge veto mod lovgivning eller ved at anklage embedsmænd. På den måde kan de bevare kontrollen med en anden branches magt, så ingen af delene bliver for magtfulde eller ude af kontrol.
