Wicca er en neo-paganistisk (dvs. "ny hedensk") religion, som blev skabt af en britisk mand ved navn Gerald Gardner i midten og slutningen af 1940'erne. Gardner gjorde den nye religion populær gennem sine bøger, der blev trykt i 1949, 1954 og 1959. Disse tre bøger er High Magic's Aid, Witchcraft Today og The Meaning of Witchcraft. Gardner kaldte Wicca for "heksekult" og "heksekunst", og kaldte dens tilhængere for "Wica" (eller "Wicca"). I sin bog fra 1959 kaldte han dem også for "Wicca" (med to "c'er"), hvilket er derfra ordet kommer. Ordet "wicca" betyder "heks" på oldengelsk. Folk, der følger Wicca, kaldes "Wiccans". Før navnet "Wicca" blev vedtaget, blev religionen nogle gange blot kaldt "the craft" (håndværket).

Wicca bruges nu som en paraplybetegnelse for mange forskellige stier, der har forgrenet sig fra Gardners oprindelige praksis.

Historie og oprindelse

Gerald Gardner publicerede i midten af 1900-tallet det materiale, som gjorde Wicca kendt. Han hævdede, at han var blevet indviet i en overlevende "heksekult", men moderne forskning peger på, at Wicca er en sammensmeltning af elementer fra folketro, folklore, ceremonial magi, okkult tradition og nyåndelige strømninger. Doreen Valiente var en central figur i udviklingen af Wiccas ritualtekster og poesi, og Alex Sanders grundlagde i 1960'erne Alexandrian Wicca, en anden tidlig tradition. I efterkrigstiden spredte Wicca sig fra Storbritannien til USA og videre, blandt andet gennem personer som Raymond Buckland, og blev i løbet af 1970'erne og 1980'erne en del af en bredere nyhedspraksis med mange variationer.

Trosforestillinger

Der findes ingen enkelt autoritativ trosbekendelse i Wicca, men nogle fælles træk er udbredte:

  • Dualitet eller pluralitet: Mange wiccanere dyrker en Gudinde og en Gud, men nogle ser dem som aspekter af en enkelt guddom eller som repræsentationer af en bredere polyteistisk verden.
  • Natursyn: Nærhed til naturen, årstidernes cyklusser og månefaser er centrale. Den såkaldte "Wheel of the Year" markerer otte årlige højtider (sabbats) som Samhain, Yule, Imbolc, Ostara, Beltane, Litha, Lammas/Lughnasadh og Mabon.
  • Etik: Den mest kendte etiske rettesnor er Wiccan Rede: "An it harm none, do what ye will" (så vidt muligt: "Gør hvad du vil, så længe det ikke skader nogen"). Nogle wiccanere nævner også en trefoldslov (ide om, at ens handlinger vender tilbage til én tredobbelt), men accepten af denne varierer.
  • Magi og ritual: Magi ses ofte som en metode til at påvirke forandringer gennem intention, symbolik og ritual.

Ritualer og praksis

Ritualer foregår ofte i en cirkel, hvor man "kaster" eller helliger cirklen som et beskyttende rum. Ritualelementer kan omfatte:

  • Opkald til de fire verdenshjørner/elementer (jord, luft, ild, vand).
  • Indkaldelse af guddommelige kræfter — oftest en gudinde og en gud.
  • Offerhandlinger eller symboliske handlinger med formål at takke, fejre eller manifestere.
  • Fejring af esbats (måneritualer), især fuldmåneritualer, ud over sabbats.
  • Brug af et Book of Shadows (personlig eller traditionel håndbog med ritualer, besværgelser og erfaringer).

Værktøj og symboler

Typiske ritualredskaber inkluderer athame (ceremonielt dolk), wand (stav), chalice (bæger), pentacle (symbolsk skive, ofte med pentagram), besom (kost) og alterstæppe. Pentagrammet ses ofte som et symbol for elementerne og menneskets forbindelse til dem.

Organisation og traditioner

Wicca praktiseres både i organiserede grupper (covens) og individuelt (solitary practitioners). Mange covens arbejder med et initiationssystem i grader (ofte tre grader), men der findes også åbne og ikke-initiatoriske grupper. Blandt kendte traditioner er:

  • Gardnerian Wicca (den tidligste etablerede form efter Gardner)
  • Alexandrian Wicca (grundlagt af Alex Sanders)
  • Dianic Wicca (ofte feministisk orienteret, nogle gange kvindeorienteret)
  • Eclectic Wicca (blander elementer fra flere traditioner)
  • Andre moderne strømninger som Reclaiming, Feri m.fl.

Moderne udbredelse og samfund

Wicca voksede markant i anden halvdel af 1900-tallet og er i dag udbredt i mange lande, især i Storbritannien, USA, Australien og dele af Europa. Det er et mangfoldigt fællesskab, hvor lokale traditoner, personlig spiritualitet, feminisme og miljøengagement ofte spiller sammen.

Misforståelser og kontroverser

Der er flere almindelige misforståelser om Wicca:

  • Wicca er ikke satanisme — Wicca dyrker ikke Satan; begreberne er forskellige historisk og teologisk.
  • Det er ikke en ensartet tradition; variationen mellem grupper og individuel praksis er stor.
  • Der har været debat om kulturel appropriation, kønspolitik og rettigheder i nogle wiccaniske miljøer.

Afsluttende bemærkning

Wicca er en levende, fleksibel og ofte personlig spirituel vej, der kombinerer ritual, natursyn og magisk praksis. For dem, der ønsker at lære mere, anbefales det at læse primærlitteratur fra anerkendte forfattere og søge kontakt med lokale grupper for at få et nuanceret indblik i både traditionel og moderne praksis.