Spansk-amerikanske krig (1898): årsager, forløb og konsekvenser

Spansk‑amerikanske krig (1898): læs om årsagerne, forløbet og de dramatiske konsekvenser — fra Cubas uafhængighedskamp til USA's nye kolonier (Filippinerne, Puerto Rico, Guam).

Den spansk-amerikanske krig var en krig mellem Spanien og Amerikas Forenede Stater i 1898. Krigen blev udkæmpet bl.a. fordi mange mennesker ønskede, at Cuba, en af de sidste tilbageværende dele af det tidligere spanske imperium, skulle blive uafhængigt. Mange amerikanere ønskede også, at deres land skulle få et koloniimperium. Spanien tabte søkrigen og måtte opgive sine kolonier på Cuba, Filippinerne, Puerto Rico og en del af Guam. Alle disse kolonier, undtagen Cuba, skulle blive amerikanske kolonier ved krigens afslutning.

Årsager

Kombinationen af interne oprør, amerikanske økonomiske og geopolitiske interesser og en intens mediedækning førte til krig. De vigtigste årsager var:

• Cubas uafhængighedskamp: Kubanske oprør mod spansk styre i 1890'erne skabte humanitære og politiske sensationer i USA.
• Gul presse: Sensationslysten journalistik i aviser som Joseph Pulitzers og William Randolph Hearsts skabte offentlig stemning for indgriben.
• USS Maine: Eksplosionen om bord på det amerikanske krigsskib USS Maine i havnen ved Havana den 15. februar 1898 blev af mange amerikanere tilskrevet spansk sabotage og blev et omdrejningspunkt for krav om handling.
• Expansionisme og geopolitik: Mange i USA ønskede økonomisk adgang til nye markeder og strategiske baser i Caribien og Stillehavet, samt en fremtrædende international rolle i overensstemmelse med Monroe-doktrinens traditioner.
• Politisk pres i USA: Kongres og præsident havde interne politiske grunde til at reagere hurtigt på den offentlige opinion.

Forløb

Krigen var kort; hovedkampene fandt sted i foråret og sommeren 1898 og bestod af både sø- og landkampe:

• Manilabugten (1. maj 1898): Under ledelse af admiral George Dewey besejrede den amerikanske flåde den spanske Stillehavseskadre ved Manila Bay, hvilket sikrede amerikansk kontrol over Filippinerne til søs.
• USS Maine og krigserklæring: Efter eksplosionen på USS Maine og stigende politisk pres erklærede USA formelt krig mod Spanien i april 1898. Kongressen vedtog også Teller-tilføjelsen, som gav udtryk for, at USA ikke havde til hensigt at besætte Cuba permanent.
• Kuba – Santiago-kampagnen: I juni–juli landede amerikanske styrker på Cuba. Den mest kendte hændelse er kampen om San Juan Hill (1. juli 1898), hvor frivillige enheder som Theodore Roosevelts Rough Riders deltog. Besættelsen førte til den spanske flådes nederlag ved Santiago og den efterfølgende kapitulation i midten af juli.
• Puerto Rico: Amerikanske styrker invaderede Puerto Rico i slutningen af juli 1898 og overtog øen uden større blodudgydelser.
• Filippinerne: Efter Deweys søsejr begyndte amerikanske tropper at lande på Filippinerne, hvor der snart opstod konflikt mellem amerikanerne og lokale, som ønskede fuld uafhængighed.
• Fredsforhandlinger: Krigen sluttede formelt med Treaty of Paris den 10. december 1898. Spanien afstod Puerto Rico og Guam til USA, solgte Filippinerne til USA for 20 millioner dollars og trak sig ud af Cuba.

Konsekvenser

Krigen havde vidtrækkende konsekvenser både for Spanien, USA og de berørte øer:

• USA som stormagt: USA trådte ind som en kolonialmagt med besiddelser i Caribien og Stillehavet og markerede et skifte i amerikansk udenrigspolitik mod større international indflydelse.
• Spaniens imperiums fald: Nederlaget fremskyndede afslutningen på det spanske oversøiske imperium og svækkede Spaniens internationale position betydeligt.
• Filippinernes efterspil: Overdragelsen af Filippinerne udløste filippinsk modstand og førte til den blodige filippinsk-amerikanske krig (1899–1902), der krævede mange civile og militære ofre.
• Cubas status: Cuba blev formelt uafhængig i 1902, men USA udøvede stærk indflydelse gennem besættelse efter krigen og senere gennem Platt-tilføjelsen (1901), som gav USA ret til intervention og etablering af en leje af Guantánamo-basen.
• Puerto Rico og Guam: Begge øer blev amerikanske territorier; Puerto Rico fik efterhånden en særlig status som amerikansk Commonwealth, mens Guam forblev et strategisk territorium for USA.
• Debat om imperialisme: I USA skabte krigen intens debat mellem tilhængere af ekspansion og antiimperialistiske kræfter, der argumenterede for republikanske og demokratiske principper imod kolonial herredømme.
• Sundheds- og militære reformer: Erfaringer fra tropesygdomme og logistiske udfordringer førte til reformer i det amerikanske militær og en større satsning på flådens modernisering.

Vurdering

Den spansk-amerikanske krig var kortvarig, men den havde langvarige følger. Den markerede både afslutningen på en æra med europæisk kolonial dominans i visse områder og begyndelsen på en ny fase, hvor USA indtog en central rolle som global magtfaktor. Krigens politiske, sociale og militære eftervirkninger prægede relationerne mellem USA og de tidligere spanske kolonier i årtier frem.

Søg efter bogstav