Guld: Definition, egenskaber, anvendelser og udvinding
Lær om guld: egenskaber, anvendelser, udvinding og historie — fra smykker og elektronik til miner og geologi. Alt om Au (atomnummer 79) og hvorfor guld er så værdifuldt.
Guld er et blødt, tæt, gult metal og et velkendt kemisk grundstof. Dets kemiske symbol er Au, og dets atomnummer er 79. Som et ædelmetal har guld været brugt i tusinder af år til smykker, som penge og som et tegn på rigdom og magt. Guld er værdifuldt, fordi det er sjældent, men også fordi det er nemt at forme og bearbejde i forhold til mange andre metaller. Det benyttes desuden i tandpleje, hvor det kan bruges til at reparere og udskifte tænder, samt i elektronisk udstyr som f.eks. computere, hvor det sikrer god og korrosionsbestandig elektrisk kontakt. Farven på dette metal kaldes også guld.
Egenskaber
Guld er fysisk og kemisk karakteriseret ved:
- Høj densitet (ca. 19,32 g/cm³).
- Meget god formbarhed og trækstyrke — en enkelt gram kan klemmes ud til meget tynde blade (guldblad).
- Høj elektrisk og termisk ledningsevne sammenlignet med mange andre metaller.
- Modstandsdygtighed over for ilt og korrosion: guld oxiderer ikke ved almindelige temperaturer, hvilket gør det særligt holdbart.
- Smeltepunkt omkring 1064 °C og kogepunkt omkring 2856 °C.
- Kemisk inaktivitet: rent metal er ikke giftigt og reagerer sjældent med syrer; dog kan det opløses i kongruent syre (kongenser) som saltsyre + salpetersyre.
Forekomst og geologi
Ofte findes guld som et naturligt metal. Det betyder, at det ikke altid er bundet i en sulfidholdig malm og derfor ikke nødvendigvis skal smeltes for at udskilles. Det optræder i rene klumper (nuggets), korn i sedimenter eller i årer i bjergarter som kvarts. Meget af det guld, vi har fundet på Jordens overflade, menes at være blevet tilført ved meteoriske nedslag; Jordens kerne indeholder langt størstedelen af jordens guld, fordi tungere elementer er sunket ned under planetens tidlige differentiering, og meget overfladeguld stammer fra ekstraterrestisk materiale.
Udvinding og forarbejdning
Udvindingsmetoderne for guld ligner dem for andre metaller, men teknikkerne varierer med forekomstens type og størrelsesorden. Guldets høje værdi har ofte udløst guldfeber ved fund af nye forekomster. Der findes både småskala- og industrimæssige metoder:
- Placerudvinding: panning, sluicing og gravemaskiner fjerner guld fra løse sedimenter i floder og elve.
- Hard-rock mining (underjordisk eller åbent brud): brydning af bjergarter, hvor guld findes i årer og malm.
- Knusning og koncentrering: mekanisk og tyngdekraftsbaseret separation.
- Reaktion/udvaskning: kemiske metoder som cyanidleaching og amalgamering (kviksølv) anvendes til at opløse og udskille guld — cyanid er almindeligt i større miner, men giver miljømæssige udfordringer.
- Smeltning og raffination: elektrolytisk raffinering eller kemiske processer giver højpuret guld (fx 99,9 % eller højere).
De dybeste arbejdspladser for minearbejdere i verden findes i sydafrikanske guldminer, fx Witwatersrand-bassinet, som historisk har leveret store mængder guld.
Anvendelser
Guld har mange praktiske og dekorative anvendelser:
- Smykker og kunst: knyttet til æstetik og status; varianter som rosaguld (legeret med kobber), hvidguld (legeret med nikkel eller palladium) og grønligt guld (legeret med sølv) er almindelige.
- Finans og investering: investeringsbarre, mønter og centralbankreserver.
- Elektronik: tilkoblinger, kontakter og ledninger i computere, mobiltelefoner og rumfart, fordi guld tåler korrosion og har lav elektrisk modstand.
- Tandpleje: guldlegeringer anvendes til kroner og fyldninger på grund af holdbarhed og biokompatibilitet.
- Industriel anvendelse: katalyse (især guldnanopartikler), spejle, belægninger (gilding), samt til forbindelser i rumfart og medicinsk teknologi.
Renhed og måleenheder
Gulds renhed angives ofte i karat (kt) eller i tusindedel (fineness). 24 karat svarer til rent guld (ca. 1000 eller 999 i fineness). Smykker er typisk 18 kt (75 % guld), 14 kt (58,3 %) eller 9 kt (37,5 %), afhængigt af land og anvendelse.
Historie og kultur
Guld har spillet en central rolle i menneskets kulturhistorie: fra oldtidens guldarbejder til moderne investeringer. Fund af store forekomster har ofte udløst befolkningsmigration og økonomisk forandring—en kendt historisk effekt er guldfeber i forskellige perioder og regioner. Guld er også symbol i religion, kunst og ceremoni.
Miljø, sikkerhed og genbrug
Guldudvinding kan have alvorlige miljøkonsekvenser, især når kemikalier som cyanid eller kviksølv anvendes. Udbredte problemer omfatter forurening af vandløb, tab af biodiversitet og helbredsrisici for minearbejdere og lokalsamfund. Moderne regulering, bedre teknologi og recirkulation kan reducere skaden.
Guld er desuden et af de materialer, som lettest kan genbruges uden tab af kvalitet. Genanvendelse fra elektronik (urban mining) og smykker er en vigtig kilde til ny forsyning og mindsker behovet for ny minerydning.
Afsluttende bemærkninger
Gulds kombination af sjældenhed, holdbarhed, formbarhed og ledningsevne forklarer dets vedvarende værdi og mange anvendelser. Mens meget af jordens guld ligger dybt under overfladen, har menneskets evne til at finde, udvinde, tæmme og genbruge guld formet både teknologi, økonomi og kultur gennem årtusinder.
En guldklump, et stykke guld, der er fundet i naturen
To gyldne 20 kr-mønter: mønten til venstre er svensk og den højre er dansk
Gylden krone fra oldtiden, Kritonios-kronen, 370-360 f.Kr. Fra en grav i Armento, Campania
Egenskaber
I kemi er guld det kemiske grundstof 79, et overgangsmetal i gruppe 11. Det har en atomvægt på 199,966 a.m.u. Symbolet er Au, der stammer fra det latinske ord for guld, aurum. Det er et "ædelmetal", hvilket betyder, at det har en lav kemisk reaktivitet.
Guld er meget blødt. Det er formbart, hvilket betyder, at en guldsmed kan hamre det til tynde metalplader. Det er også duktilt, hvilket betyder, at det kan trækkes til tråd. Når det bruges til penge eller smykker, legeres det ofte med sølv eller et andet metal for at gøre det hårdere.
De fleste metaller er grå i farven. Guld er gult på grund af den måde, som dets elektroner opfører sig på. Det eneste andet metal i almindelig brug, som ikke har en grå farve, er kobber. Cæsium har også en guldlignende farve, men det bruges ikke almindeligvis som metal, fordi det reagerer med vand.
Guld er en ret god elektrisk leder, men ikke så god som kobber eller sølv. Elektriske stik af kobber og messing, især dem, der bruges til computer- og audio-/videoudstyr, er ofte belagt med guld for at gøre dem korrosionsbestandige.
Nancy Johnson og hendes olympiske guldmedalje
Sprog og kultur
Guld kan betyde, at noget eller nogen er meget godt eller har gjort det meget godt. En guldmedalje gives ofte til den, der vinder førstepladsen i et løb eller anden sport. Noget, der på en eller anden måde er godt, kan få guldstatus.
Sikkerhed
Metallisk guld er ikke giftigt, hvilket er usædvanligt for et tungmetal. Opløselige guldforbindelser er imidlertid giftige for lever og nyrer. Guld er ubrændbart, selv i et rent iltmiljø eller i fint pulverformet tilstand. Det reagerer ikke med de fleste husholdnings- eller laboratoriekemikalier. Guld behandles almindeligvis med cyanid, som er meget giftigt. Det meste af cyanidet ødelægges i produktionsprocessen, så det er ikke til stede i det endelige produkt, men det kan udgøre en fare for arbejdere på et guldforarbejdningsanlæg. Da guld er elektrisk ledende, bør guldsmykker aldrig bæres, når der arbejdes med elektricitet.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er guld?
Svar: Guld er et kemisk grundstof, som er et blødt, tæt og gult metal.
Spørgsmål: Hvad er det kemiske symbol for guld?
A: Det kemiske symbol for guld er Au.
Spørgsmål: Hvorfor er guld vigtigt?
A: Guld er vigtigt, fordi det er sjældent, men også lettere at bruge end andre sjældne metaller. Det bruges også i smykker, som penge, til at reparere og udskifte tænder og i elektronisk udstyr som f.eks. computere.
Sp: Hvilke udvindingsmetoder findes der for guld?
A: Udvindingsmetoderne for guld svarer til metoderne for andre metaller.
Sp: Hvor findes det meste af guldet på Jorden?
A: Det meste af guldet på Jorden befinder sig dybt inde i Jordens kerne, fordi det er tætbundet.
Spørgsmål: Hvad er et naturligt metal?
A: Et naturligt metal betyder, at det ikke er en del af en malm og ikke behøver smeltning. Det kan findes i store, rene klumper, men skal oftest adskilles fra andre mineraler og jordbunden.
Spørgsmål: Hvor er de dybeste arbejdspladser for minearbejdere i verden?
A: De dybeste arbejdspladser for minearbejdere i verden findes i sydafrikanske guldminer.
Søge