Racebegreb i sociologi: Definition, klassifikation og genetisk forskning

Racebegreb i sociologi: definition, klassifikation og genetisk forskning — forstå debatten om biologisk vs. social konstruktion og hudfarvens genetiske variation.

Udtrykket race eller racegruppe henviser til at opdele den menneskelige art i grupper. De mest udbredte racetyper for mennesker er dem, der er baseret på visuelle træk (f.eks. hudfarve, kranie- og ansigtstræk eller hårtype).

Officielle formularer, som f.eks. folketællingen, beder normalt folk om at beskrive deres etniske oprindelse. Dette er en måde at sige "hvilken racegruppe tror du, du tilhører?", selv om "etnisk oprindelse" også vedrører mindre grupper, der ikke alle anses for at være forskellige racer fra hinanden.

Nogle forskere hævder, at selv om race er et sikkert taksonomisk begreb hos andre arter, kan det ikke anvendes på mennesker.

Nyere genetiske undersøgelser viser, at hudfarven kan ændre sig meget i løbet af så få som 100 generationer, eller ca. 2.500 år.

Mange hævder, at der kun er fem racegrupper. Dette er imidlertid kun fastsat på formularer, og disse racegrupper ændrer sig fra land til land. Faktisk er der snesevis af racegrupper, en for hver enkelt fysisk egenskab hos en gruppe mennesker.

Definition og begrebsafklaring

Begrebet "race" bruges iblandt i daglig tale om synlige, biologiske træk som hudfarve, hårtype og ansigtstræk, men i akademiske discipliner skelner man ofte mellem flere begreber:

• Race – historisk brugt som kategorier baseret på udseende; i moderne videnskab diskuteres det som et socialt og politisk konstrueret begreb mere end en biologisk nødvendighed.
• Etnicitet – kulturelle faktorer som sprog, religion, traditioner og fælles historie.
• Genetisk afstamning (ancestry) – biologisk information om forfædres geografiske oprindelse baseret på DNA.

Det er vigtigt at holde disse forskelle i mente, fordi de ofte blandes sammen i både offentlig debat og politik.

Klassifikation og officielle kategorier

Officielle kategorier i folketællinger, sundhedssystemer og statistikker varierer meget mellem lande. Nogle lande bruger brede, faste kategorier (fx fem grupper på visse formularer), mens andre anvender mere detaljerede eller selvrapporterede kategorier. Sådanne kategorier er administrative værktøjer, ikke nødvendigvis præcise videnskabelige inddelinger.

Derudover er klassifikation ofte påvirket af historiske, politiske og sociale forhold: hvem der tæller som en bestemt gruppe kan ændre sig over tid og afhænger af lokal kontekst.

Genetisk forskning og moderne indsigt

Moderne genetik har givet ny viden om, hvordan menneskelig variation er fordelt:

• Det meste genetiske variation findes inden for såkaldte befolkningsgrupper snarere end mellem dem; et ofte citeret estimat er, at omkring 85–90% af variationen forekommer inde for en befolkning, mens en mindre andel forklarer forskelle mellem befolkninger.
• Genetiske analyser (fx principal component analysis) kan vise klynger, der korrelerer med geografisk oprindelse — men disse klynger er gradvise og overlappende (klinale), ikke skarpt adskilte "racemæssige" grænser.
• Nogle fænotypiske træk, såsom hudfarve, kan ændre sig relativt hurtigt under selektion. Forskere har identificeret specifikke gener (fx varianter i SLC24A5, SLC45A2 og MC1R) som påvirker pigmentering, hvilket forklarer, hvordan hudfarve har kunnet tilpasse sig til forskellige solforhold på forholdsvis kort tid.
• Der findes genetiske markører, der er mere almindelige i visse populationer (ancestry-informative markers), og disse bruges i både forskning og retshåndhævelse. Men de repræsenterer sandsynligheder, ikke faste deterministiske kategorier.

Biologisk vs. social konstruktion

Den videnskabelige konsensus blandt mange biologer og antropologer i dag er, at "race" som skarpt biologisk opdelingsprincip ikke passer godt på mennesker. Menneskelig genetisk variation er kompleks og kontinuerlig, og forsøg på at opdele mennesker i et lille sæt biologiske "racer" oversimplificerer denne variation. Samtidig er race meget virkningsfuld som social konstruktion — altså som en måde samfund organiserer magt, adgang til ressourcer og identitet på. Diskrimination, ulighed og racisme er konkrete sociale realiteter med reelle konsekvenser.

Medicin, forskning og anvendelser

I medicinsk forskning kan information om populationstilknytning være nyttig, fordi visse genetiske sygdomme eller lægemiddelresponser forekommer oftere i bestemte grupper. Men fagfolk advarer mod at bruge brede racer som erstatning for præcis genetisk eller miljømæssig information. Bedre praksis er at anvende individuel genetisk testning eller specifikke epidemiologiske data frem for grovkornede racekategorier.

Historie, misbrug og etik

Begrebet race har en lang historie, som også inkluderer misbrug: bl.a. raceideologier, kolonialisme, diskrimination og eugeniske bevægelser. Disse historiske misbrug gør det særligt vigtigt at diskutere race omhyggeligt og kritisk i både forskning og offentlig politik.

Praktiske anbefalinger

• Brug præcise termer: "etnicitet", "afstamning" eller "population" når det er relevant, i stedet for at sige "race" som biologisk kategori.
• I forskning: rapporter både genetiske data, socioøkonomiske forhold og miljømæssige faktorer — undgå at lade race fungere som en ensbetydende forklaring.
• Vær opmærksom på etiske implikationer og undgå biologisk determinisme eller stigmatisering.

Sammenfattende: mens udseende og genetiske forskelle mellem menneskelige grupper findes, viser moderne forskning, at menneskelig variation typisk er kontinuert og overvejende intern for populationer. Race fungerer derfor ofte bedst som et socialt og politisk begreb snarere end som en præcis biologisk klassifikation.

Løbene

Det 18. og 19. århundrede

Johann Friedrich Blumenbachs klassifikation, der blev foreslået første gang i 1779, blev i det 19. århundrede anvendt i stor udstrækning med mange variationer.

• den etiopiske/sorte race.
• den kaukasiske race/hvide race
• den mongolske/gule race
• den amerikanske/røde race
• den malaysiske/brune race

Det tidlige 20. århundrede

Omkring Første Verdenskrig var de videnskabeligt indstillede europæere ved at opdele den "hvide race" i tre eller fire formodede underracer, som var:

• Blondt hår, blå eller grå øjne = arier/nordiske (f.eks. i hele Nordeuropa fra Rusland til det nordlige Storbritannien)
• Mørkhåret, hvid i huden, brune øjne = alpin (f.eks. nogle russere, centralfranskmænd, norditalienere, østrigere, sydtyskere, østeuropæere og walisere).
• Mørkhåret, solbrændt/olivenfarvet hud, brune øjne = Middelhavsbefolkningen (f.eks. syditalienere, sydspaniere, sydfranskmænd, grækere og maltesere).
• Rødt hår, solbrændt/olivfarvet eller hvid hud, brune øjne, grønne, blå eller nøddebrune øjne = anglo-keltisk/gaelisk (f.eks. skotsk, irsk og hollandsk).

Der var mange fordomme baseret på denne måde at se på verden på. Både europæere og asiater betragtede sig selv som overlegne i forhold til de andre hudfarver. Racisme, en ikke-videnskabelig teori eller ideologi, gik ud på, at en bestemt race var overlegen eller underlegen. Den hævdede, at der i de racer, der udgør den menneskelige race, er dybe, biologisk betingede forskelle. Den hævder også, at racerne bør leve adskilt og ikke gifte sig med hinanden. En tilhænger af racisme kaldes en racist. Disse holdninger støttede til gengæld rædslerne ved afrikansk slaveri, apartheid, Jim Crow-lovgivningen, nazismen og den japanske imperialisme.

Midt i det tyvende århundrede

I midten af det tyvende århundrede inddelte den amerikanske antropolog Carleton S. Coon menneskeheden i fem racer:

• Kaukasoid (hvid) race
• Negroid (sort) race
• Capoid (Bushmen/Hottentotter) race
• Mongoloid (orientalsk/amerikansk) race
• Australoid (australsk aboriginer og papuaner) race

I sin skelsættende bog The Races of Europe definerede Coon den kaukasiske race som omfattende Europa, Centralasien, Sydasien, Mellemøsten, Nordafrika og Nordøstafrika. Hans arbejde blev af nogle få kritikere beskyldt for at være forældet eller direkte racistisk, men en del af den terminologi, han anvendte, bruges stadig i dag, selv om endelserne "-oid" nu til dels har fået negative konnotationer.

I det enogtyvende århundrede blev Coons rolle yderligere kritiseret, da professor John P Jackon Jr. bemærkede, at den amerikanske Coon "aktivt støttede segregationisternes sag i strid med sine egne standarder for videnskabelig objektivitet.".

Kort fra Meyers (1885-90) med fordeling af ungarere, finner, indianere (indianere) og tyrkiske folk på den "mongoloide race" og semitter på den "hvide race"


Stoddards "race"-kort fra 1920'erne, som inddeler menneskeheden i fire hudfarvegrupper (sort, brun, gul og hvid).


Huxleys ret komplicerede kort over "racekategorier" fra On the geographical distribution of the chief modifications of the mankind 1870.      1: Buskmænd 2: Negre 3: Negritoer 4: Melanochroi 5: Australoider 6: Xanthochroi 7: Polynesiere 8: Mongoloider A 8: Mongoloider B 8: Mongoloider C 9: Esquimaux Huxley anfører: Det er på Xanthochroi og Melanochroi tilsammen, at den absurde betegnelse "kaukasisk" sædvanligvis anvendes".

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er definitionen på begrebet race eller racegruppe?

Q: Hvad er de mest udbredte menneskelige racetyper?

Q: Hvad siger moderne biologi om eksistensen af menneskelige racer?

Q: Hvad er betydningen af ordet race i sociologi?

Q: Hvorfor beder folketællingsskemaer nogle gange folk om at beskrive deres etniske oprindelse?

Q: Er det korrekt at opdele mennesker i racer baseret på visuelle træk?

Q: Hvorfor reagerer folk forskelligt på personer baseret på deres visuelle træk, som f.eks. hudfarve?

Søg efter bogstav