Skyderiet på natklubben i Orlando i 2016 var en større hændelse i Pulse, en bøssebar og natklub i Orlando, Florida. Det skete natten til den 12. juni 2016.

Under angrebet mistede 49 mennesker livet i selve natklubben; sammen med gerningsmanden steg det samlede antal døde til 50. Derudover blev omkring 53 personer såret. Angrebet blev hurtigt omtalt som en massakre og regnes som det mest dødbringende homofobiske angreb rettet mod LGBT-personer i USA's historie. Det var også det mest dødelige enkeltstående angreb i USA siden angrebene den 11. september 2001.

Gerningsmanden og motiv

Den bevæbnede mand var Omar Mir Seddique Mateen, en 29-årig amerikansk statsborger født i USA af forældre fra Afghanistan. Under angrebet aflagde han et opkald til alarmcentralen, hvor han erklærede troskab med en militant gruppe; samtidig efterforsker myndighederne også elementer af hadmotivation rettet mod LGBT-personer. FBI og lokal politi førte en efterforskning, der undersøgte både terrorrelaterede motiver og personlige baggrunde for at klarlægge bevæggrundene.

Hændelsesforløb og politiindsats

  • Angrebet begyndte i nattens løb, mens klubben var fuld af festende gæster.
  • Gerningsmanden åbnede ild og tog efter sigtning flere personer som gidsler.
  • Efter flere timers konfrontation rykkede specialstyrker ind, og gerningsmanden blev dræbt i mødet med politiet.
  • Rednings- og akutberedskab behandlede mange sårede og transporterede dem til lokale hospitaler.

Ofre, reaktioner og støtte

Ofrene var et bredt udsnit af mennesker fra LGBT-miljøet og deres venner. Angrebet rystede både lokalsamfundet i Orlando og det internationale samfund; der blev holdt utallige lysvigilier, mindehøjtideligheder og demonstrationer mod had og for øget beskyttelse af minoriteter.

Lokale myndigheder, private organisationer og enkeltpersoner oprettede støttekasser og fondsmidler til ofrene og de efterladte. Samtidig blev der iværksat sorgarbejde og rådgivning for overlevende og berørte familier.

Politiske og samfundsmæssige konsekvenser

Skyderiet satte gang i debatter om våbenlovgivning, hadforbrydelser og sikkerhed i særligt udsatte miljøer. Der blev øget fokus på forebyggelse af radikalisering, forbedret information til politi og sundhedsvæsen om håndtering af masseskadehændelser samt behovet for stærkere beskyttelse af LGBT-personer mod vold og diskrimination.

Minder og efterspil

Efter angrebet er der oprettet mindesmærker og årlige markeringer for at mindes ofrene. Pulse-tragedien har efterladt et varigt aftryk i både lokalsamfundet og i den globale samtale om had, sikkerhed og rettigheder for LGBT-personer. Støttearbejdet, mindehøjtideligheder og dokumentation af hændelsen fortsætter, ligesom retlige, sociale og politiske opfølgende initiativer har haft langvarige følger.