Bill of Rights – definition: USAs første 10 ændringer og rettigheder

Bill of Rights: Forklaring af USAs første 10 ændringer og borgerrettigheder – historie, nøgleparagraffer og betydning for ytrings-, religions- og våbenfrihed.

Bill of Rights er navnet på de første ti ændringsforslag til USA's forfatning, som begrænser den føderale regerings beføjelser og garanterer USA's borgere visse rettigheder. Tillæggene blev skrevet i 1789 af James Madison og var baseret på vigtige idéer om personlige rettigheder. Bill of Rights trådte i kraft i 1791, da 3/4 af staterne var enige om, at de var retfærdige. Oprindeligt havde Bill of Rights 12 forskellige ændringsforslag, men de to første blev ikke vedtaget af nok stater. Det andet ændringsforslag, der ikke blev vedtaget, blev til sidst tilføjet til forfatningen i 1992 og blev det 27. ændringsforslag i forfatningen.

• 1. ændring

"Kongressen må ikke lave nogen lov, der respekterer en religionsinstitution eller forbyder den frie udøvelse af denne..."

Det betyder, at regeringen ikke kan gøre nogen religion til en officiel religion. Den kan heller ikke forhindre folk i at praktisere en religion.

"...eller begrænsning af ytringsfriheden"

Det betyder, at regeringen ikke kan forhindre folk i at sige, hvad de mener. Det gælder for mange former for ytringer, f.eks. kunst. Folk har dog ikke frihed til at sige ting, der begrænser andre menneskers rettigheder. Folk har f.eks. ikke frihed til at true med at slå andre mennesker ihjel.

"...eller af pressen"

Det betyder, at regeringen ikke kan forhindre aviser og andre nyhedskilder i at rapportere nyhederne.

"...eller af folkets ret til at forsamle sig fredeligt..."

Det betyder, at folk kan protestere mod ting ved at mødes og afholde demonstrationer eller marcher, så længe de ikke er voldelige.

"...og at indgive andragender til regeringen for at få afhjælpning af klager."

Det betyder, at folk kan klage til regeringen over ting, som de ikke bryder sig om. De kan bede regeringen om at rette op på disse ting.

• 2. ændring

"En velreguleret milits er nødvendig for en fri stats sikkerhed, og folkets ret til at bære våben må ikke krænkes."

Folk har ret til at eje skydevåben.

• 3. ændring

"Ingen soldat må i fredstid indkvarteres i et hus uden ejerens samtykke, og i krigstid kun på en måde, der skal foreskrives ved lov."

Det betyder, at folk ikke kan tvinges til at have soldater i deres huse.

• 4. ændring

"Folkets ret til at være sikre i deres personer, huse, papirer og effekter mod urimelige ransagninger og beslaglæggelser må ikke krænkes..."

Regeringen har ikke ret til at ransage folk eller deres ejendom uden en god grund, og den har ikke ret til at tage folks ejendom uden en god grund.

"...og der må ikke udstedes arrestordrer, medmindre der foreligger en sandsynlig grund, støttet af ed eller bekræftelse og med en særlig beskrivelse af det sted, der skal gennemsøges, og af de personer eller ting, der skal beslaglægges."

En ransagningskendelse, som giver politiet tilladelse til at ransage en persons ejendom, kan kun udstedes, hvis der er en god grund til at tro, at personen skjuler noget, der kan vise, at der er begået en forbrydelse.

• 5. ændring

"Ingen person må stilles til ansvar for en forbrydelse, der er dødelig eller på anden måde berygtet, medmindre det sker på grundlag af en anklageskrift fra en stor jury, undtagen i tilfælde, der opstår i land- eller flådestyrkerne eller i militsen, når de er i faktisk tjeneste i krigstid eller i offentlig fare...".

Hvis en person er anklaget for at have begået en meget alvorlig forbrydelse, herunder forbrydelser, der kan straffes med dødsstraf, har vedkommende ret til at få en storjury til at afgøre, om der er beviser nok til at stille personen for en domstol. Dette gælder dog ikke for en person, der er anklaget for at have begået en forbrydelse, mens han/hun tjener i militæret.

"...og ingen må for samme lovovertrædelse udsættes for fare for liv eller legeme to gange..."

Hvis en person anklages for at have begået en forbrydelse og bliver stillet for en domstol og ikke fundet skyldig, kan vedkommende ikke tvinges til at få en ny retssag. Idéen om at give den samme person en ny retssag efter at være blevet kendt uskyldig første gang kaldes dobbelt strafbarhed.

"... må ikke i nogen straffesag tvinges til at vidne mod sig selv..."

Man kan ikke tvinge nogen til at vidne mod sig selv i retten. Det betyder, at de ikke kan tvinges til at sige ting, der kan skade deres sag i en retssag.

"og ikke berøves liv, frihed eller ejendom uden en retfærdig rettergang; ej heller må privat ejendom tages til offentlig brug uden rimelig kompensation."

En person kan ikke straffes ved at blive henrettet, komme i fængsel eller fængsel eller få frataget penge eller ejendom uden først at have været igennem retssystemet. Det kan betyde en høring, at de skal for en dommer eller en retssag med jury.

• 6. ændring

"I alle straffesager skal den anklagede have ret til en hurtig og offentlig rettergang ved en upartisk jury i den stat og det distrikt, hvor forbrydelsen er begået, hvilket distrikt forud skal være fastlagt ved lov..."

Hvis nogen anklages for en forbrydelse, har de ret til en retssag, der ikke tager for lang tid at starte, efter at personen er blevet anklaget for forbrydelsen. Retssagen skal være offentlig og kan ikke være hemmelig. Personen har ret til at få en jury, som vil afgøre sagen retfærdigt. Juryens medlemmer kan ikke beslutte, hvilken side de vil vælge, før retssagen begynder. De har også ret til at få deres retssag afholdt i det samme område, hvor forbrydelsen blev begået.

"...og at blive informeret om arten og årsagen til anklagerne; at blive konfronteret med vidnerne mod ham; at få en tvangsproces til at indhente vidner til hans fordel..."

En person, der skal for retten for en forbrydelse, har ret til at få at vide, hvorfor vedkommende er anklaget for en forbrydelse, og til at stille spørgsmål til eventuelle vidner, der vidner (f.eks. i retten) om, at vedkommende har begået forbrydelsen. En person, der skal for retten, har ret til at få vidner til retssagen, der siger, at personen ikke har begået forbrydelsen.

"...og til at få bistand af en advokat til sit forsvar."

En person, der skal for retten for en forbrydelse, har ret til at blive forsvaret af en advokat.

• 7. ændring

"I retssager efter common law, hvor den omtvistede værdi overstiger tyve dollars, skal retten til at blive prøvet ved en jury bevares, og ingen kendsgerning, der er prøvet ved en jury, skal genbehandles på anden måde ved en domstol i USA end efter reglerne i common law."

Hvis nogen sagsøger nogen for noget, der er mindst 20 dollars værd, kaldes det en civil retssag. De har ret til en retssag med jury. Juryens afgørelse er endelig, selv om dommeren i nogle sjældne tilfælde kan annullere juryens afgørelse og indkalde en ny jury, hvis dommeren mener, at juryens afgørelse ikke tog hensyn til de kendsgerninger, som de fik kendskab til under retssagen.

• 8. ændring

"Der må ikke kræves for høj kaution..."

Hvis en person bliver anholdt, kan han eller hun ikke få et for højt kautionsbeløb. Kaution er noget, som folk, der er anholdt, skal betale, hvis de ønsker at blive løsladt fra fængslet, inden retssagen begynder. Hvis de møder op til retssagen, får de deres penge tilbage.

"ej heller for høje bøder eller grusomme og usædvanlige straffe."

Hvis en jury i en retssag beslutter, at en person er skyldig i en forbrydelse, kan straffen ikke være for hård eller grusom. De må heller ikke tvinges til at betale for høje beløb som straf for deres forbrydelse.

• 9. ændring

"Opregningen i forfatningen af visse rettigheder skal ikke fortolkes således, at andre rettigheder, som folket har bevaret, nægtes eller forringes."

Folk kan have andre rettigheder, selv om forfatningen ikke specifikt nævner dem.

• 10. ændring

"De beføjelser, som forfatningen ikke har uddelegeret til USA eller forbudt til staterne, er forbeholdt staterne eller folket."

Baggrund og betydning

Bill of Rights blev foreslået for at berolige dem, der frygtede en stærk centralregering, og for at sikre grundlæggende borgerrettigheder. Oprindeligt beskyttede disse bestemmelser primært borgerne mod handlinger fra den føderale regering. Efter borgerkrigen og vedtagelsen af 14. ændring (særligt gennem retten til retfærdig rettergang og "due process") har Højesteret gradvist anvendt mange af Bill of Rights' rettigheder på delstaterne via en proces kaldet inkorporation.

Yderligere forklaringer og moderne eksempler

• 1. ændring: Skelner mellem "establishment clause" (forbud mod en statsstøttet religion) og "free exercise clause" (ret til religiøs udøvelse). Domme som Engel v. Vitale (om skolebøn) har præciseret grænserne. Førstes ændring beskytter også symbolsk ytring, kunst og politisk debat, men ytringsfriheden er ikke absolut (f.eks. injurier, opfordring til vold og visse trusler kan reguleres).
• 2. ændring: Fortolkning af retten til at bære våben er et af de mest omstridte emner i moderne amerikansk politik. I District of Columbia v. Heller (2008) fastslog Højesteret, at der er en individuel ret til at eje våben til selvforsvar i hjemmet; i McDonald v. Chicago (2010) blev denne rettighed gjort gældende også mod delstaterne.
• 3. ændring: Sjældent genstand for retssager i moderne tid, men afspejler kolonitidens erfaringer med indkvartering af britiske soldater.
• 4. ændring: Beskytter mod urimelige ransagninger og beslaglæggelser og kræver normalt en begrundet ransagningskendelse. Vigtige retsafgørelser (f.eks. Mapp v. Ohio) har skabt principper som "exclusionary rule", der kan udelukke beviser indsamlet ulovligt.
• 5. ændring: Indeholder flere beskyttelser: krav om storjury ved alvorlige føderale anklager, forbud mod dobbelt forfølgelse (double jeopardy), retten til ikke at vidne mod sig selv (selvincriminationsretten), retten til retfærdig rettergang og princippet om, at staten kun kan tage privat ejendom til offentlig brug mod rimelig kompensation ("takings clause"). Miranda-reglerne (fra Miranda v. Arizona) relaterer sig til retten mod selvinkriminering ved afhøringer.
• 6. ændring: Garanterer en række procesrettigheder i straffesager: hurtig og offentlig rettergang, jury, information om anklager, konfrontation med vidner og retten til juridisk bistand. I Gideon v. Wainwright blev retten til offentlig forsvarer fastslået for anklagede i statssager, som ikke har råd til en advokat.
• 7. ændring: Sikrer juryret i civile sager ved føderale domstole ved tvister over et vist beløb. Denne paragraf er mindre anvendt i moderne retssager og er ikke fuldt inkorporeret mod delstaterne på samme måde som nogle andre bestemmelser.
• 8. ændring: Forbyder urimelig kaution, urimelige bøder og "grusomme og usædvanlige" straffe. Fortolkningen af, hvad der er "grusomt og usædvanligt", udvikles over tid; fx blev dødsstraf for unge forbrydere under 18 underkendt i Roper v. Simmons.
• 9. ændring: Mindsker risikoen for, at andre grundlæggende rettigheder går tabt blot fordi de ikke er nævnt i forfatningen. Denne bestemmelse har fx været brugt som en teoretisk støtte i diskussioner om retten til privatliv og andre uformulerede rettigheder.
• 10. ændring: Bekræfter, at magt, som ikke er tildelt den føderale regering eller forbudt for delstaterne, forbliver hos delstaterne eller folket. Den bruges ofte i forfatningsmæssige tvister om føderal vs. statslig myndighed.

Nutidig relevans og debat

Bill of Rights påvirker dagliglivet i USA og er genstand for løbende politisk og juridisk debat. Samspillet mellem individuelle rettigheder og samfundets behov for orden og sikkerhed fører til kompromiser og retlige afvejninger. Mange af bestemmelserne fortolkes gennem Højesterets afgørelser, som både fastholder grundlæggende beskyttelser og tilpasser dem til moderne forhold.

Hvis du ønsker, kan jeg uddybe enkeltsager, vise centrale højesteretsafgørelser for hvert tillæg eller give et sammenlignende perspektiv med andre landes grundlovsrettigheder.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er Bill of Rights?

Spørgsmål: Hvem har skrevet disse ændringsforslag?

Spørgsmål: Hvor mange ændringsforslag var oprindeligt indeholdt i Bill of Rights?

Spørgsmål: Hvad siger det første ændringsforslag om religion?

Spørgsmål: Hvad siger det tredje ændringsforslag om soldater?

Spørgsmål: Hvad siger det femte tillæg om dobbelt strafbarhed?

Spørgsmål: Hvad siger det 10. ændringsforslag om beføjelser, der ikke er uddelegeret til USA i forfatningen?

Søg efter bogstav