Den amerikanske forfatning: Historie, opbygning og grundlæggende rettigheder

Lær USA's forfatnings historie, struktur og grundlæggende rettigheder — fra 1787 til Bill of Rights og 27 ændringer. Klar, præcis og lettilgængelig guide.

Forfatter: Leandro Alegsa

16-12-2025 21:58

De Forenede Staters forfatning er den højeste lov i USA. Den blev underskrevet den 17. september 1787 af forfatningskonventet i Philadelphia, Pennsylvania. Senere blev den sat i kraft, eller ratificeret, af repræsentanter for befolkningen i de første 13 stater. Da ni af staterne ratificerede dokumentet, skabte de en union af suveræne stater og en forbundsregering for denne union. Denne regering startede den 4. marts 1789, og den trådte i stedet for Forbundets artikler.

De Forenede Staters forfatning er den ældste føderale forfatning, der er i brug i dag, og den har dannet grundlaget for amerikansk politik og retssystem siden 1789.

Historisk baggrund

I kølvandet på den amerikanske uafhængighedsrejse viste Forbundets artikler svagheder i centralregeringens magt, især i forhold til økonomi, handel og forsvar. Forfatningskonventet i 1787 samlede delegerede fra de fleste stater for at udforme en ny regeringsramme, som skulle skabe balance mellem behovet for en stærkere centralmagt og bevarelsen af staters selvstændighed.

Opbygning af regeringen

Forfatningen etablerer en tredelt regeringsstruktur med klare adskilte grene for at sikre magtens opdeling og kontroller og balancer:

Den lovgivende magt (Kongressen) – bestående af to kamre: Repræsentanternes Hus og Senatet. Kongressen vedtager føderale love, vedtager budgettet og fører tilsyn med den udøvende magt.
Den udøvende magt – præsidenten og administrationen, som håndhæver og administrerer lovene, fører udenrigspolitik og fungerer som øverstbefalende for militæret.
Den dømmende magt – domstolene, med Højesteret som øverste instans, som fortolker forfatningen og vurderer lovers forfatningsmæssighed gennem praksisser som judicial review.

Forfatningen indeholder også centrale bestemmelser om føderalisme: enkelte beføjelser er eksplicit tildelt den føderale regering, mens andre bevarer hos staterne eller folket.

Grundlæggende rettigheder og ændringer

Siden vedtagelsen er forfatningen blevet ændret 27 gange ved hjælp af formelle ændringsforslag (amendments). De første ti ændringer kaldes tilsammen Bill of Rights og blev indført for at sikre basale borgerrettigheder og begrænse statsmagten. Blandt disse nøglefriheder er ytrings- og religionsfrihed, ret til en retssag, forbud mod vilkårlig husundersøgelse og andre fundamentale rettigheder.

Senere ændringer har bragt væsentlige ændringer i amerikansk samfund og politik, fx:

afskaffelse af slaveri (13. ændring)
statsborgerskab og lige beskyttelse under loven (14. ændring)
valgret uafhængig af race (15. ændring) og senere af køn (19. ændring)
ophævelse af forbuddet mod spiritus (21. ændring) — bemærk, at dette er et eksempel på en ændring, som ophævede en tidligere ændring.

Ændringsproceduren

Forfatningen opstiller en relativt vanskelig procedure for at ændre den, hvilket sikrer stabilitet, men også gør forandring mulig ved bred konsensus:

Et ændringsforslag kan foreslås af Kongressen med to tredjedels flertal i begge kamre eller gennem en national konvention indkaldt af to tredjedele af staters lovgivende forsamlinger.
For at blive en del af forfatningen skal et forslag ratificeres af tre fjerdedele af staters lovgivninger eller af tre fjerdedele af staters ratifikationskonventioner.

Fortolkning og betydning i dag

Forfatningen er ikke bare en tekst, men et levende dokument, der fortolkes af domstolene. Der findes forskellige fortolkningsmetoder, fx originalisme (hvordan teksten blev forstået ved vedtagelsen) og den levende forfatning-tilgang (som ser forfatningen som et værk, der må tilpasses moderne forhold). Højesteret spiller en central rolle i denne fortolkning og har gennem historien afsagt afgørende domme, der har præciseret forfatningens anvendelse på områder som borgerrettigheder, separation af magter og føderal vs. statslig magt.

Konklusion

De Forenede Staters forfatning har lagt rammerne for amerikansk styre i over to århundreder. Dens konstruktion med magtens opdeling, checks and balances og en formel ændringsprocedure har gjort den både stabil og fleksibel. Samtidig har Bill of Rights og efterfølgende ændringer sikret centrale borgerrettigheder, som fortsat er genstand for offentlig debat og juridisk afklaring.

Artikler i forfatningen

Da forfatningen blev underskrevet i 1787, bestod den af en præambel og syv hoveddele, kaldet artikler.

Præambel

I præamblen står der:

For at danne en mere fuldkommen union, skabe retfærdighed, sikre indenlandsk ro, sørge for det fælles forsvar, fremme den almene velfærd og sikre os selv og vores efterkommere frihedens velsignelser, udsteder vi, USA's folk, denne forfatning for Amerikas Forenede Stater.

Præamblen er ikke en lov. Den angiver begrundelsen for at skrive forfatningen. Præamblen er en af de mest kendte dele af forfatningen. De første tre ord, "Vi folket", bruges meget ofte. De seks hensigter, der er anført, er målene med forfatningen.

Den lovgivende magt

I artikel 1 står der, at USA's kongres (den lovgivende gren) skal lave lovene for USA. Kongressen består af to dele, kaldet "kamre": Repræsentanternes Hus og Senatet. I denne artikel står der, hvem der kan vælges til hver del af Kongressen, og hvordan de vælges.

Repræsentanternes Hus har medlemmer, der er valgt af folket i hver stat. Antallet af medlemmer fra hver stat afhænger af, hvor mange mennesker der bor der. Hvert medlem af Repræsentanternes Hus vælges for to år.

Senatet har to medlemmer, kaldet senatorer, fra hver stat, uanset hvor mange mennesker der bor i den pågældende stat. Hver senator vælges for seks år. Den oprindelige forfatning tillod delstaternes lovgivende forsamlinger at vælge senatorerne, men dette blev senere ændret ved det syttende tillæg.

I artikel 1 står der også, hvordan kongressen skal udføre sit arbejde, og hvilke love den kan vedtage. Den opregner nogle typer af love, som kongressen og staterne ikke kan lave.

Artikel 1 indeholder også regler om, at kongressen kan anklage og afsætte præsidenten, vicepræsidenten, dommere og andre embedsmænd fra deres embede.

Udøvende magt

I artikel 2 står der, at præsidenten, vicepræsidenten og de udøvende myndigheder (den udøvende magt) skal gennemføre de love, som kongressen har vedtaget. I denne artikel står der, hvordan præsidenten og vicepræsidenten vælges, og hvem der kan vælges til disse embeder. Præsidenten og vicepræsidenten vælges for fire år af et særligt valgkollegium, der vælges af staterne. Vicepræsidenten overtager præsidentposten, hvis præsidenten dør, træder tilbage eller er ude af stand til at fungere.

I artikel 2 står der også, at præsidenten er øverstkommanderende med ansvar for USA's militær. Han kan indgå traktater med andre lande, men disse skal godkendes af to tredjedele af Senatet. Han udnævner dommere, ambassadører og andre embedsmænd, men Senatet skal også godkende disse udnævnelser. Præsidenten kan også nedlægge veto mod lovforslag. Kongressen kan dog tilsidesætte vetoet og gøre lovforslaget til en lov alligevel.

Retlig kompetence

I artikel 3 står der, at der skal være et retssystem (den retslige gren), som omfatter Højesteret. Artiklen siger, at kongressen kan beslutte, hvilke føderale domstole, ud over Højesteret, der er nødvendige.

I artikel 3 står der, hvilke typer "sager og tvister" disse domstole kan afgøre. Den kræver også, at alle straffesager skal afgøres af en jury, og definerer forbrydelsen forræderi.

Staternes beføjelser og begrænsninger

Artikel 4 handler om staterne. Den siger, at alle stater skal give "fuld tro og kredit" til de andre staters love. Den siger også, at delstaternes regeringer skal behandle borgere fra andre stater lige så retfærdigt som deres egne borgere og sende anholdte personer tilbage, hvis de er blevet anklaget for en forbrydelse i en anden stat og er flygtet.

I artikel 4 står der også, at kongressen kan oprette nye stater. Der var kun 13 stater i 1787. Nu er der 50 forenede stater. Der står, at kongressen kan fastsætte regler for føderale ejendomme og kan styre territorier, der endnu ikke er blevet gjort til stater. Artikel 4 siger, at USA skal sikre, at hver stat har en republikansk regeringsform, og beskytte staterne mod invasion og vold.

Ændringsproces

Artikel 5 giver to muligheder for at ændre forfatningen.

Kongressen kan skrive en ændring, hvis to tredjedele af medlemmerne i hvert hus er enige.
Delstatsregeringerne kan indkalde et konvent til at udarbejde ændringer, men det er ikke sket siden 1787.

Enhver ændring, som kongressen eller et konvent skriver, skal sendes til godkendelse af de lovgivende forsamlinger eller kongresser i de enkelte stater. Kongressen beslutter, om en ændring skal sendes til de lovgivende forsamlinger eller til kongresser. Tre fjerdedele af staterne skal godkende en ændring, for at den kan blive en del af forfatningen.

Et ændringsforslag kan ændre enhver del af forfatningen, undtagen én - intet ændringsforslag kan ændre reglen om, at hver stat har lige mange senatorer i USA's Senat.

Føderale beføjelser

I artikel 6 står der, at forfatningen og USA's love og traktater er højere end alle andre love. Den siger også, at alle føderale og statslige embedsmænd skal sværge at "støtte" forfatningen.

Ratifikation

I artikel syv står der, at den nye regering under forfatningen ikke ville begynde at fungere, før kongresser i mindst ni stater havde godkendt forfatningen.

Ændringer

Siden 1787 har kongressen skrevet 33 ændringsforslag til forfatningen, men staterne har kun ratificeret 27 af dem.

De første ti ændringsforslag kaldes Bill of Rights. De blev diskuteret under forfatningskonventet i 1787, men først i 1791 blev de ratificeret af to tredjedele af staterne. Disse ti tilføjelser eller ændringer begrænsede alle den føderale regerings magt. De er:

Nummer	År	Beskrivelse
1.	1791	Kongressen skal beskytte retten til ytringsfrihed, pressefrihed, forsamlingsfrihed og retten til at fremsætte andragender. Kongressen kan ikke skabe en national religion.
2.	1791	"En velreguleret milits er nødvendig for en fri stats sikkerhed, og folkets ret til at bære våben må ikke krænkes." - Folk har ret til at opbevare og bære våben, f.eks. pistoler.
3.	1791	Regeringen kan ikke sende soldater til at bo i private hjem uden tilladelse fra ejerne.
4.	1791	Regeringen kan ikke få en dommerkendelse til at anholde en person eller ransage dennes ejendom, medmindre der er "sandsynlig grund" til at tro, at der er begået en forbrydelse.
5.	1791	Regeringen kan ikke stille en person for retten for en alvorlig forbrydelse, før en storjury har skrevet en anklageskrift. Hvis en person findes ikke skyldig i en retssag, kan vedkommende ikke stilles for retten igen for den samme forbrydelse. Regeringen skal følge en retfærdig rettergang, før den straffer en person eller tager hans ejendom. En person, der er stillet for retten for en forbrydelse, behøver ikke at vidne mod sig selv i retten.
6.	1791	Enhver person, der er anklaget for en forbrydelse, bør have en hurtig retssag for en jury. Den pågældende person kan have en advokat under retssagen. De skal have at vide, hvad de er anklaget for. Personen kan udspørge vidnerne mod ham/hende og kan få sine egne vidner til at vidne.
7.	1791	I civile sager er det nødvendigt med en nævningesag.
8.	1791	Regeringen kan ikke kræve for høj kaution eller bøder eller nogen grusom og usædvanlig straf.
9.	1791	Opregningen af individuelle rettigheder i forfatningen og Bill of Rights omfatter ikke alle folkets og staternes rettigheder.
10.	1791	Alt det, som kongressen ifølge forfatningen ikke kan gøre, bør overlades til staterne eller folket.

Efter Bill of Rights er der 17 andre ændringer af forfatningen, som blev foretaget på forskellige tidspunkter.

Nummer	År	Beskrivelse
11.	1795	Borgere kan ikke sagsøge stater ved føderale domstole. Der er dog nogle undtagelser.
12.	1804	Ændrede den måde, hvorpå præsidenten og vicepræsidenten vælges.
13.	1865	Afsluttede slaveriet i USA.
14.	1868	Alle personer, der er født i USA, er statsborgere. Staterne skal følge en retfærdig rettergang, før de fratager en borger sine rettigheder eller sin ejendom.
15.	1870	En borgers stemmeret kan ikke fratages på grund af race, hudfarve eller fordi de har været slaver.
16.	1913	Kongressen kan indføre en skat på indkomst.
17.	1913	Folket vælger senatorer. Tidligere blev senatorerne valgt af delstaternes lovgivende forsamlinger.
18.	1919	Lavede en lov mod at drikke alkohol, kaldet forbuddet.
19.	1920	Gav kvinder stemmeret.
20.	1933	Ændrede dagene for kongressens møder og for begyndelsen af præsidentens embedsperiode.
21.	1933	Ophævede loven om forbud i det attende ændringsforslag. Staterne kan lave love om, hvordan alkohol må bruges i hver enkelt stat.
22.	1951	En person kan ikke vælges til formand mere end to gange.
23.	1961	Gav befolkningen i District of Columbia ret til at stemme til præsidentvalget.
24.	1964	Gjorde det ulovligt at tvinge nogen til at betale en skat for at få stemmeret.
25.	1967	Ændrer, hvad der sker, hvis en præsident dør, træder tilbage eller ikke er i stand til at udføre sit job. Det fastsættes, hvad der sker, hvis en vicepræsident dør eller træder tilbage.
26.	1971	Gør 18 år til minimumsalder for at få lov til at stemme.
27.	1992	Begrænser, hvordan kongressen kan øge lønnen til sine medlemmer.

Relaterede sider

Relaterede dokumenter

Mayflower Compact
Grundlæggende bekendtgørelser i Connecticut
Massachusetts Body of Liberties
Den engelske Bill of Rights
Federalist Papers
USA's lovforslag om rettigheder

Relaterede forfattere

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er USA's forfatning?

A: USA's forfatning er USA's højeste lov i USA.

Spørgsmål: Hvem underskrev USA's forfatning?

A: Forfatningskonventet i Philadelphia i Pennsylvania underskrev USA's forfatning den 17. september 1787.

Spørgsmål: Hvem ratificerede USA's forfatning?

Svar: Repræsentanter for befolkningen i de første 13 stater ratificerede USA's forfatning.

Spørgsmål: Hvornår startede regeringen under USA's forfatning?

Svar: Regeringen under den amerikanske forfatning startede den 4. marts 1789, efter at ni af staterne havde ratificeret dokumentet.

Spørgsmål: Hvad oprettede de ni stater, da de ratificerede USA's forfatning?

A: Da ni af staterne ratificerede USA's forfatning, skabte de en union af suveræne stater og en forbundsregering for denne union.

Spørgsmål: Hvor mange gange er USA's forfatning blevet ændret?

Svar: Siden 1787 er USA's forfatning blevet ændret 27 gange ved hjælp af ændringsforslag (ændringer).

Spørgsmål: Hvad hedder de første ti ændringsforslag til USA's forfatning?

Svar: De første ti ændringsforslag til USA's forfatning kaldes tilsammen Bill of Rights.

Søge