Massachusetts Bay Colony var en engelsk bosættelse i det 17. århundrede på den nordamerikanske østkyst. Området blev en central del af det, der senere samlebetegnes som New England, og omfattede blandt andet de nuværende byer Salem og Boston. Det tilsvarende territorium dækkede i praksis store dele af det, der i dag er staterne Massachusetts, Maine, New Hampshire, Rhode Island og Connecticut, selvom grænserne og den politiske kontrol ændrede sig over tid.

Baggrund og grundlæggelse

Kolonien blev etableret af puritanske tilhængere, som ønskede religiøs frihed fra den engelske kirke og ønskede at opbygge et samfund baseret på deres religiøse idealer. Den organisation, der ligger til grund for kolonien, blev dannet i slutningen af 1620’erne; selskabet, som organiserede udvandringen, blev dannet omkring 1628 og fik kort efter en kongelig chartre. En af de mest fremtrædende ledere var John Winthrop, som ledede en større udvandring og i 1630 prædikede det berømte ideal om at skabe et "city upon a hill" (et forbillede for kristent liv og samfundsorden).

Lederskab og samfundsstruktur

Under Winthrop og andre puritanske ledere udviklede kolonien en stærk kirkelig og civilt sammensmeltet struktur: menighedstilhørsforhold havde stor betydning for politiske rettigheder, og mange lokalsamfund blev organiseret omkring kirken og byråd. Der blev indført lokale town meetings, hvor mænd med stemmeret (ofte knyttet til kirkemedlemskab) kunne deltage i beslutninger om lokalforvaltning og økonomi. Samtidig var der begrænset tolerance over for afvigende religiøse synspunkter: personer som Roger Williams og Anne Hutchinson blev forvist og førte til etableringen af andre kolonier som Rhode Island.

Indvandring og demografi

Under den såkaldte Great Migration i 1630’erne og 1640’erne kom mange puritanere til New England. Det andet selskab, der bragte nybyggere til området — Massachusetts Bay Company — var langt mere succesfuldt end det tidligere Dorchester Company, som mislykkedes. I denne periode kom ca. 20.000 mennesker til kolonien og til de omkringliggende puritanske bosættelser, hvilket lagde grundlaget for et stabilt, voksende samfund.

Forholdet til oprindelige folk og konflikter

Indledningsvis var der mange steder et relativt fredeligt samspil og handel mellem kolonisterne og de indfødte amerikanere, men efterhånden som flere europæere ankom, opstod der stridigheder om jagt- og agerjord, grænser og kulturelle forskelle. Disse spændinger førte til alvorlige konflikter, blandt andet Pequot-krigen (1636–1638) og senere Kong Philips krig (1675–1676). Krigene medførte store tab på begge sider; deres konsekvens var dog, at mange oprindelige samfund mistede politisk og militær magt i området, og at mange af de overlevende flyttede eller blev fordrevet.

Økonomi og handel

Økonomisk udviklede kolonien sig hurtigt. Udover landbrug var fiskeri, skibsbygning, skovbrug og handel vigtige indtægtskilder. Boston og andre havnebyer blev knudepunkter for handel med England og med de vestindiske øer. Kolonisterne eksporterede blandt andet fisk, tømmer og tørtede varer og importerede manufakturerede varer fra England. Handelsforbindelserne gjorde kolonien økonomisk levedygtig og bidrog til befolkningstilvækst og urbanisering.

Politik, centralmagt og omstrukturering 1686–1692

Mod slutningen af 1600-tallet forsøgte den engelske krone at stramme kontrollen med kolonierne. Under Kong James II blev flere kolonier samlet i Dominion of New England (1686–1689) under en guvernør, der skulle styre direkte fra kronen. Dette mødt betydelig modstand fra kolonisterne, og efter Glorious Revolution i England (1688) blev dominionet afsat af kolonibefolkningen. Senere udstedte den engelske krone en ny chartre (1691), som samlede Massachusetts Bay og Plymouth under en ny administration. Sir William Phips ankom som kolonihøvding under den nye ordning i 1692, og den nye styringsstruktur ændrede den lokale politiske balance: flere embedsmænd blev udpeget af kronen, men kolonisterne beholdt også lokale institutioner som byråd og town meetings.

Særlige begivenheder og arv

Året 1692 forbindes også med de berygtede hekseprocesser i Salem, hvor anklager om hekseri førte til flere dødsdomme og fængslinger. Disse begivenheder har fået stor historisk opmærksomhed som eksempel på religiøs panik, retssystemets svagheder og farerne ved intolerance.

Samlet set efterlod Massachusetts Bay Colony en markant arv: et stærkt præget puritansk kulturliv, tidlige former for lokal selvstyre gennem town meetings, og økonomisk integration i det atlantiske handelsnetværk. Samtidig var koloniseringens følgevirkninger for de oprindelige folk og for religiøs frihed komplekse og ofte tragiske — elementer, som er centrale i forståelsen af New Englands tidlige historie.