Gud: Definition, tro og perspektiver i religion, filosofi og teologi
Udforsk Gud: definition, tro og filosofiske samt teologiske perspektiver på monoteisme, polyteisme, deisme, ateisme og agnostik — en klar, nuanceret guide.
Gud betegner et væsen eller en ånd, der tilbedes som en guddom. I mange religioner forstås Gud som verdens eller universets skaber. Teister mener, at Gud har skabt alt, hvad der eksisterer og nogensinde har eksisteret. Nogle teister tillægger Gud kvaliteter som udødelighed og ubegrænset magt. Deisme er troen på, at Gud eksisterer, men at Gud ikke griber ind i naturens processer eller sjældent forandrer noget i universet. Pantheisme ser universet som identisk med Gud (eller at alt er guddommeligt), mens ateisme afviser troen på nogen guder. Agnostikere mener, at det ikke er muligt at vide med sikkerhed, om Gud eller guder findes; nogle agnostikere hælder personlig set mod tro eller vantro. Folk, der insisterer på, at ordet "Gud" først må defineres klart, før de indtager en teologisk stilling, kaldes ignostikere.
Gudsbegrebet i forskellige religiøse traditioner
I nogle religioner er der kun én guddom — Gud — et syn kaldet monoteisme. Eksempler på monoteistiske religioner er de abrahamitiske religioner: kristendom, jødedom og islam, samt andre traditioner som Bahá'í-troen og sikhisme. I andre religioner findes der mange guder (polyteisme) — for eksempel hinduisme, shinto, og i visse former også taoisme, hedenskab, wicca og nogle varianter af buddhismen. Der findes også mellemformer: nogle tror på én højeste gud, som kan tage mange former, eller på at én gud er fremtrædende sammen med andre guddomme (henoteisme/monolatri).
Gud i filosofi og teologi
I filosofi og teologi beskrives Gud ofte som et personligt væsen uden krop, i stand til at handle, men samtidig uden fysisk begrænsning — Gud kan siges at være både transcendent (adskilt fra verden) og/eller immanent (nærværende i verden). Tekster diskuterer ofte egenskaber som at være uden begyndelse eller ophav (ingen har skabt Gud), at kende alt (vide alt), have al magt, være fri og moralsk god, og fungere som grundlag for moral og mening.
Der er forskellige teologiske modeller: klassisk teisme fremhæver Guds uforanderlighed, fuldkommenhed og almagt; process-teologi og open theism lægger vægt på, at Gud kan være foranderlig, handlende i tid og ikke kontrol-omni; panentheisme hævder, at verden findes i Gud, men Gud er mere end verden. Disse synspunkter fører til forskellige svar på spørgsmål om ansvar, ondskab og Guds rolle i historien.
Argumenter for og imod Guds eksistens
- Kosmologiske argumenter: Alt, der begynder at eksistere, har en årsag — universet har en årsag, som kan være Gud.
- Teleologiske argumenter: Naturens orden og kompleksitet tolkes ofte som tegn på et formgivende eller formålstilknyttet væsen.
- Ontologiske argumenter: Filosofiske argumenter, der forsøger at udlede Guds nødvendige eksistens fra selve begrebet "Gud".
- Moralargumenter: Eksistensen af moralske love og pligter bruges af nogle til at begrunde en moralgivende Gud.
- Erfarings- og åbenbaringsargumenter: Bøn, religiøse oplevelser, profetier og mirakler nævnes ofte som direkte beviser af troende.
Modargumenter inkluderer kritikker af bevisernes styrke, naturlige forklaringer på orden og oplevelse, og særligt det såkaldte problem of evil — spørgsmålet om, hvordan en almægtig, alvidende og god Gud kan tillade ondskab og lidelse. Filosoffer har foreslået forskellige forsvar (fx frihedsforvaringen) og teodicéer for at imødegå dette problem.
Navne, billeder og sprog om Gud
Der findes mange navne for Gud i forskellige traditioner. Nogle eksempler er Jahweh og Elohim i jødedommen og kristendommen, Allah i islam, Baha i Bahá'í-troen og Ahura Mazda i zoroastrismen. Hvordan man taler om eller viser Gud varierer: nogle traditioner bruger billeder og ikoner, mens andre (fx dele af islam og jødedom) har stærke anvisninger imod billeder af Gud (aniconisme).
På engelsk skrives ordene "god" og "gods" med små bogstaver, mens dem, der kun tror på én gud (monoteister), ofte skriver Gud med stort begyndelsesbogstav. Nogle polyteister bruger også store bogstaver for deres guder. Sprog og navne afspejler både respekt, teologi og kulturelle vaner. De fleste troende anerkender i praksis ikke andre religioners guder som identiske med deres egen guddom, men der findes også inklusivistiske og pluralistiske synspunkter, der forsøger at forstå relationen mellem forskellige gudsbilleder.
Religion, praksis og samfundsrolle
Troen på Gud præger ofte rituel praksis (bøn, ofringer, sakramenter), etiske normer og fællesskabets struktur. Mange religioner beskriver også måder, hvorpå mennesker kan søge kontakt med Gud: gennem bøn, meditation, barmhjertighedsgerninger, studium af hellige skrifter og deltagelse i religiøse ceremonier. Troen har historisk haft stor betydning for kunst, lovgivning, politik og kultur.
Forskellighed og videre samtale
Begrebet Gud rummer en bred vifte af betydninger — fra en personlig, omsorgsfuld skaber til en upersonlig verdensorden eller en metafysisk grundstruktur. Diskussionen om Guds natur og eksistens er fortsat central både i religion, filosofi og i daglig kulturdebattér. Forskelle i opfattelse skyldes ofte vægtningen af erfaring, skrift, fornuft og kulturhistorie, og samtalen om Gud er derfor både teologisk, filosofisk og sociologisk.
Repræsentation (med henblik på kunst eller tilbedelse) af Gud i (fra øverst til venstre) kristendom, islam, atenisme, monaden, balinesisk hinduisme og zoroastrisme.
Eksisterer Gud?
Mange mennesker har spurgt sig selv, om Gud findes. Filosoffer, teologer og andre har forsøgt at bevise, at Gud eksisterer. Andre har forsøgt at modbevise hypotesen. I filosofisk terminologi handler sådanne argumenter om epistemologien i forbindelse med Guds ontologi. Debatten eksisterer hovedsageligt inden for filosofien, fordi videnskaben ikke beskæftiger sig med, om overnaturlige ting eksisterer eller ej.
Der er mange filosofiske spørgsmål om Guds eksistens. Nogle af definitionerne af Gud er ikke specifikke. Argumenter for Guds eksistens omfatter typisk metafysiske, empiriske, induktive og subjektive typer. Nogle teorier forsøger at forklare orden og kompleksitet i verden uden evolution eller videnskabelig metode. Argumenter mod Guds eksistens omfatter typisk empiriske, deduktive og induktive argumenter. Konklusioner omfatter undertiden: "Gud eksisterer ikke" (stærk ateisme); "Gud eksisterer næsten helt sikkert ikke" (de facto ateisme); "ingen ved, om Gud eksisterer" (agnosticisme); "Gud eksisterer, men det kan hverken bevises eller modbevises" (deisme eller teisme); og "Gud eksisterer, og det kan bevises" (teisme). Der findes mange variationer af disse holdninger, og nogle gange er der forskellige navne for nogle af dem. F.eks. kaldes holdningen "Gud eksisterer, og det kan bevises" undertiden for "gnostisk teisme" eller "stærk teisme".
At tro på Gud
I 2000 tilhørte ca. 53 % af verdens befolkning en af de tre store abrahamitiske religioner (33 % kristne, 20 % islam, mindre end 1 % jødedom), 6 % buddhisme, 13 % hinduisme, 6 % traditionel kinesisk religion, 7 % forskellige andre religioner og mindre end 15 % var ikke-religiøse. De fleste af disse religiøse overbevisninger involverer Gud eller guder. Nogle religioner tror ikke på en gud eller omfatter ikke begrebet guder.
Den procentdel af befolkningen i de europæiske lande, der i 2005 sagde, at de "tror på, at der findes en Gud". Lande med østlige ortodokse (f.eks. Grækenland, Rumænien osv.) eller muslimske (Tyrkiet) flertal har tendens til at ligge højest.
Gud i de abrahamitiske religioner
De abrahamitiske religioner er meget populære monoteistiske religioner. De velkendte abrahamitiske religioner omfatter jødedom, kristendom og islam. Monoteistisk betyder, at folk i disse religioner tror på, at der kun er én Gud. Guds navn må normalt ikke siges i jødedommen, men nogle jøder kalder ham i dag JHWH (Jahve) eller Jehova. Muslimer siger ordet Allah, som er det arabiske ord for "Gud".
Troende i de abrahamitiske religioner (undtagen islamiske troende) tror på, at Gud har skabt mennesket i sit billede, men denne idé er ikke let at forstå for menneskeheden. En kunstnerisk idé er den om en vis ældre mand, der har været anvendt siden renæssancen.
Gud i kristendommen
Den kristne bibel omtaler Gud på forskellige måder i den kristne bibel. Inden for den kristne kanon taler det Gamle Testamente om "Gud Fader", mens evangelierne i Det Nye Testamente handler om Jesus eller "Gud Søn". Mange kristne tror, at Jesus var Guds inkarnation på jorden. Kristne anser også Helligånden for at være Gud, den tredje person i Gud.
I Det Nye Testamente er der tre væsener, som siges at være Gud i forskellige former: Faderen, Sønnen og Helligånden (også kendt som Helligånden). Dette kaldes treenigheden. Selv om ordet "treenighed" ikke findes i Bibelen, er det ord, der bruges om Gud i kapitel 1 i Første Mosebog, faktisk flertal, og udtrykket "i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn" bruges i Det Nye Testamente (f.eks. Matthæus 28:19). Et andet ord, som kristne mener har nøjagtig samme betydning som "Treenighed", er ordet "Guddom", som findes i Bibelen.
Kristne tror, at Gud inkarnerede i en menneskekrop gennem den normale fødselsproces og normalt voksede op til en mand ved navn Jesus eller (Yeshua), og at han kom til jorden specifikt for at give alle mennesker en mulighed for at blive frelst fra deres egen ondskab, kaldet synd. Virkningen af den personlige ondskab går langt ud over de konsekvenser, som mennesker forårsager for hinanden i verden, men påvirker ens forhold til Gud Fader, og dette aspekt af selvet kan ikke løses ved hjælp af ens egne bestræbelser på at forbedre sig selv, men kræver, at Gud griber ind for at rette op på en. Når Jesus bad og talte til Gud, kaldte han ham "Fader" og lærte andre at gøre det samme.
Jesus lærte også, at man må blive født på ny for at modtage Guds Ånd, ellers forbliver man adskilt fra Gud og handler kun ud fra sit eget sind, og er således sårbar over for bedrag fra menneskelige filosofier eller de mange åndelige filosofier, som ikke kommer fra Gud, men fra faldne engle, som findes i forskellige falske religioner. Når et menneske bevidst har accepteret det evige livs gratis gave, som Jesu offer tilbyder, kommer Gud til at leve i det enkelte menneske, ligesom Gud levede i menneskeheden før syndefaldet.
Gud i østlige religioner
I hinduismen findes der kun én Gud, Brahman, men Brahman siges at have antaget mange forskellige inkarnationer. Nogle af disse er Rama, Krishna, Buddha, Shiva, Kali, Parvati og Durga. For mange udenforstående anses dyrkelsen af Guds forskellige inkarnationer for at være dyrkelse af mange guder. Men i virkeligheden er det kun tilbedelse af én Gud på forskellige måder.
Nogle hinduer tror også, at Guds ånd bor i alle. Denne idé kaldes Advaita Vedanta, som er hinduernes betegnelse for monisme.
Religioner som buddhisme og konfucianisme indebærer tilbedelse af mange guder eller nogle gange ingen guder overhovedet.
I Shinto er der ikke en enkelt specifik Gud, som i de fleste religioner, men i stedet en bred vifte af guder kaldet kami, som er ånden og essensen af alle naturens ting, både levende og livløse, herunder f.eks. klipper, træer og poesi. Da Shinto er en polyteistisk religion, mener man normalt, at der findes otte millioner Kami (八百万の神 yaoyorozu-no-kami), på japansk bruges tallet "otte millioner" normalt til at betyde uendelighed.
Gud i vestlig filosofi
Filosoffer kan tale om Gud eller gud; nogle gange taler de om en specifik gud, men andre gange taler de blot om idéen om gud.
En af de tidligste vestlige filosoffer, der skrev om Gud på en monoteistisk måde, var grækeren Aristoteles, som beskriver Gud som den højeste årsag. Aristoteles så Gud som et væsen, der får alt til at ske, men som ikke påvirkes af noget andet.
Tanken om en "almægtig" Gud rejser nogle interessante spørgsmål. Et af dem kaldes Gud-paradokset. Det drejer sig om, hvorvidt Gud kan lave et bjerg (eller en sten), der er så tungt, at han ikke kan løfte det. Spørgsmålet overvejer, om en gud "der kan gøre alt" kan gøre to ting, der er gensidigt modstridende.
Der har været flere forsøg på at bevise Guds eksistens med logik. Blaise Pascal sagde, at det er bedre at tro, at der er en gud, end at tro, at der ikke er nogen gud. Dette argument er i dag kendt som Pascals væddemål. Bemærk, at Blaise Pascal var matematiker, og han brugte dette argument til at illustrere begrebet forventet værdi i statistik. Andre forsøg er kendt som det ontologiske argument, det kosmologiske argument og det teleologiske argument i dag. Kurt Gödel formulerede et argument for Guds eksistens ved hjælp af modallogik i 1970'erne.
Relaterede sider
- Guddom
- Thomas Aquinas
- Immanuel Kant
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Gud?
A: Gud er et væsen eller en ånd, der tilbedes som en guddom. Han anses i nogle religioner for at være universets skaber og menes at have en ubegrænset magt.
Spørgsmål: Hvad er deisme?
A: Deisme er troen på, at Gud eksisterer, men at han ikke ofte ændrer eller aldrig ændrer ting i universet.
Spørgsmål: Hvad er panteisme?
Svar: Pantheisme er troen på, at universet i sig selv er Gud.
Spørgsmål: Hvad er ateisme?
Svar: Ateisme er troen på, at der ikke findes nogen guder.
Spørgsmål: Hvad tror agnostikere på?
A: Agnostikere mener, at vi ikke med sikkerhed kan vide, om Gud eller guder findes, men at vi stadig kan (eller måske ikke) tro på, at der findes mindst én guddom.
Spørgsmål: Hvor mange guder er der i monoteistiske religioner?
A: I monoteistiske religioner er der kun én gud - Jahve, Elohim, Allah, Baha og Ahura Mazda er nogle eksempler på navne, der gives til denne gud i forskellige religioner.
Spørgsmål: Hvor mange guder er der i polyteistiske religioner? A: I polyteistiske religioner er der flere guder - hinduisme, shintoisme, taoisme, hedenskab, wicca og nogle varianter af buddhismen har alle flere guder som en del af deres tro.
Søge